A night out //Audrey//

Tid: 22:30.
Sted: Quatre - Restauranten.
Vejr: Udenfor regner det meget, ja, det står ligefrem ned i stænger, mens blæsten pisker regnen op i ens ansigt. Altså; ikke det bedste vejr udenfor.
Omgivelser: Der er levende lys, og et lille bord dækket til to, som er tomt - indtil videre. Restauranten er fyldt med gæster, og dog, et tomt bord midt i det hele.

Chris gik langsomt ned ad gaden, med hænderne stukket ned i lommerne i hans bukselommer. Han kiggede op i luften, fik en dråbe ind på øjet, og forsøgte med det samme - ret desperat - at blinke dråben væk. Han kiggede derefter ned i jorden, og kiggede på sine sko. Den ene sko foran den anden. Han var fint klædt på, og skulle nu ud på sin første date i rigtig langt tid.. Tænk sig; en date. Ja, det var ikke særlig tit, det skete for ham. Og egentlig var han ret bange for, hvad det kunne føre sig videre til? Ville det her blive endnu en kæreste, eller ville de ende i sengen på hotellet? Ville de bare gå hver til sit, og tænke at det var en rædselsfuld date? Ja, hvem vidste? Det gjorde han i hvert fald ikke, og det gjorde hans date sikkert heller ikke.
Han drejede hurtigt ind ad en sidegade, og gik hen til hotellet, for at komme ind i varmen. Han stod ved svingdøren, i læ, kiggede rundt og gik så ind. Det så ikke ud til at hans date var mødt op før ham. Ja, sådan var det med kvinder, de skulle altid gøre sig klar - hvilket kunne tage langt tid - i sidste øjeblik. Altid i sidste øjeblik. Hvorfor egentlig?
Han gik ind, sagde sit navn, og blev vist hen til bordet. Han satte sig ned, og kiggede sig omkring. Der var fyldt op. Chris fik også at vide, at det var i sidste øjeblik, og med kort varsel han havde bestilt bord her. Nu sad han bare og ventede på sin date. Sin smukke date.

Audrey rettede lidt på sin kjole og sit hår, kiggede sig en ekstra gang i spejlet, inden hun gik nedenunder. Hun var iført en lille, sort kjole samt et par højhælede sorte sko. Simpelt og elegant. Hendes sorte, lange hår hang løst om hendes skuldre. Hun svang sin taske over skulderen, og nynnede lidt på vej ned ad trapperne.
Hun smilede lidt for sig selv, da hun nærmede sig restauranten - hun kunne godt mærke sommerfuglene. Det var et par måneder siden, hun sidst havde været på date, og det var ikke gået så godt. Hun var faktisk selv lidt overrasket over, at hun havde sagt ja. Men man skulle jo leve livet, og han var jo sød. Bare lidt. Og så så han jo også ret godt ud.
Hun spurgte efter ham, og blev så vist hen til bordet hvorved han sad. Hun sendte ham et blændende smil, som afslørede hendes hvide tænder. "Hej," sagde hun, dog en smule genert. Hun trak stolen ud, satte sig ned og hang tasken på stolen. "Har du ventet længe?" spurgte hun, selvom hun var ret sikker på, hun ikke var kommet mere end to minutter for sent. Hun var som regel ret god til det der med, at komme til tiden.

Chris rejste sig op, bukkede pænt, tog hendes hånd og kyssede den blidt. "Hej," sagde han med et smil, og viste med hånden en gestus til at hun kunne sætte sig, at hun måtte sætte sig ned nu. Han smilede varmt til hende. Han rystede på hovedet som svar til det næste hun sagde.
En tjener kom hen til dem, og spurgte, om de havde bestemt sig endnu. Chris rystede på hovedet. Medmindre hun plejede at komme her tit, og plejede at bestille det samme, ja, så havde de ikke bestemt sig endnu. De havde sågar slet ikke fået deres menukort endnu, og han bad straks om to menukort. Han kiggede over på hende. "Vin?," spurgte han med et varmt, kærligt smil, og kiggede hen på hende. Han betragtede hende; smuk som hun sad der, kunne han mærke, hvordan han begyndte decideret at stirre på hende, fordi han syntes hun var så smuk.
Chris blinkede lidt med øjnene, og mistede - heldigvis -fokus. Han kiggede op på tjeneren, og modtog de to menukort, hvor han straks gav det ene til Audrey. Han kiggede over på tjeneren igen, og sagde: "Du kan bare tage et andet bord. Vi skal nok gøre opmærksom når vi vil bestille." Han kiggede over på Audrey igen, eftersom tjeneren gik. Han var ikke den bedste til at starte samtaler, og han følte det lidt akavet. Men han måtte lige starte samtalen lidt op. "Hvad har du lavet i dag? - og har du glædet dig til i aften?," spurgte han med et kærligt smil. Han kunne mærke glæden ved at se hende igen. Helt utroligt, som hun var. Dejlig og smuk, sød og køn. Helt utrolig pige. Ubeskrivelig.

Hun smilede kort over kysset; sikken gentleman. Hun kunne mærke det kildede i hele hendes krop, da hans læber mødtes hende hud. Hun følte sig lidt som en latterlig skoletøs, men .. ja .. hun kunne ikke forklare det. Han gjorde bare et eller andet ved hende. Noget nyt. Noget spændende. Og måske også, lidt farligt?
Hun kiggede op på ham. "Gerne. Hvid eller rød?" spurgte hun så. Selv var hun mest til hvidvin, da det som regel ikke var så surt. Hun smilede venligt til tjeneren, tog imod menukortet fra Chris, og kiggede lidt i det. Hun var altid rigtig, rigtig dårlig til at bestemme sig. Hun kiggede lidt på Chris over menukortet, smilede kort for sig selv, og var glad for, hun var kommet. Hun havde en god fornemmelse i maven omkring det her, og omkring ham. Godt nok kendte hun ham ikke så godt endnu, men han virkede god nok. Hun havde ikke så meget erfaring med drenge, så hun var lidt forsigtig.
Hun sænkede menukortet en smule, og smilede skævt. "Jeg har faktisk ikke lavet andet, end at se mig lidt om i byen. Rydde lidt op på mit værelse, og sådan... Tog et rigtig langt boblebad," fortalte hun. Hun trak vejret dybt. Hun smilede lidt genert, "Ja, jeg har glædet mig. Det er lang tid siden jeg har .. datet. Hvad med dig?" sagde hun. Hun betragtede ham, med et lille smil spillende på de røde læber.

Chris kunne mærke sine læber mod en så blød hud, det var helt utroligt. Hun gik sikkert meget op i sig selv, og sin hud - i hvert fald sin hud, kunne han konstatere. Han lukkede øjnene, da han kyssede hendes hånd, bare så det ikke skulle føles så akavet igen. Han trak vejret kort, holdt det inde, pustede langsomt, nervøst ud, og kiggede hende så dybt i øjnene.
Hans kinder blev lettere røde, men det forsvandt hurtigt igen. Han smilede lettere kejtet til hende, og følte sig som en teenager igen. Suk, hvor føltes det her bare akavet, men på samme tid rart, dejligt og trygt. Han smilede nu varmt til hende, og lyttede til, hvad hun havde at sige. Han nikkede kort. Han kiggede hende dybt i øjnene, med en glødenden passion i sine egne; han var glad for hende, allerede nu, selvom deres ... date kun lige var begyndt. "Jeg tror vi bestiller hvid. Det synes jeg personligt er bedst kvalitet," sagde han med et smil, og kiggede over på tjeneren, der var i gang med at servere for nogle andre. Han strakte kort sin hals lidt, kiggede over hovederne på folk, og nikkede så til en tjener, der straks kom over til deres bord.
Chris bestilte en lettere syrlig, men stadig sød hvidvin, næsten lige så sød som en desserthvidvin. Han sendte hende et varmt smil, og spurgte så: "Har du bestemt dig?," spurgte han.
Han lyttede til hende, og nikkede anerkendende. Selv havde han slappet helt af, indtil denne aften, denne aften der sikkert kunne ende katastrofalt, men sikkert også kunne ende stille og roligt.

Hun smilede over hans valg af vin - og håbede lidt, at han ikke var tankelæser. "Jeg foretrækker også hvid. Dog ikke på grund af kvalitet eller noget, jeg bryder mig bare ikke om det sure. Jeg foretrækker søde ting," sagde hun med et lille smil.
Hun sukkede dybt, og lænede sig lidt tilbage i stolen. "Nej," indrømmede hun tungt, "Jeg er enormt dårlig til at bestemme mig. Hvad skal du have?" spurgte hun så, og kiggede nysgerrigt op på ham. Hun så sig lidt omkring, da hun faktisk ikke havde været nede i hotellets restaurant før. Det var vel egentlig lidt for dårligt, da hun havde været der i næsten en uge nu. Hun håbede, at hun ikke ville blive nødt til at flytte fra denne by, også. Hun var træt af, at flytte rundt hele tiden, uden noget fast i hendes liv... Det var jo også enormt svært at have en kæreste, eller nogle forhold overhovedet. Hun håbede at denne by, og måske også denne dreng, kunne blive en god, ny start.

//Undskyld krea-svigtet .__. //

"Så det du siger er, at du foretrækker dig selv?," spurgte han med et lettere lusket smil, nu var kampen i gang. Ja, hun var sgu da sød, meget sød endda. Sødere end selve vinen, de skulle til at drikke.
Tjeneren kom ind med to glas og en flaske hvidvin, en af de bedste på restauranten. Chris havde været her før; han burde vide det. Han smilede varmt til Audrey, og kiggede så over på de andre gæster. Hold op, hvor var her trangt, men hyggeligt. Han var trods alt sammen med en pige, han faktisk godt kunne lide, ja holdt lidt af, faktisk. Mon dette ville udvikle sig til noget seriøst? Og var han mon forelsket, og ville de komme til at ses igen? Alt dette blev nødt til at vise sig efter daten, efter deres præstation og præsentation af hvem de var, og hvad de lavede, hvor de var fra, hvorfor de var endt her. Det hele skulle nok komme op unde denne date.
Chris kiggede igen over på Audrey, og lyttede intenst til de korte ord, der spillede let over hendes røde læber. Han fik lidt sommerfugle i maven, da han så den søde mund bevæge sig. Sød, ligesom resten af hende. Han nikkede kort: "Ja. Jeg kender det godt. Men eftersom jeg har været her før, ved jeg godt, hvad jeg kan lide her." Han betragtede hende kort, og nikkede så lidt for sig selv. Bevægede mundvigen en smule tænkende. Mon han skulle bestille for hende? Eller ville hun selv? Han blev nok nødt til at spørge. "Søde? Skal jeg bestille for os?," spurgte han med et smil.
Han kiggede på flasken, delte glassene ud, og skænkede op til dem. Han tog sit glas, og smilede varmt til hende. Han løftede glasset som en fin gestus til at 'skåle' sammen med hende, men det var bare ikke lige ham at klirre glas sammen, så han valgte at gøre det i luften, og tog så selv et lille nip af hvidvinen, som skulle smage overraskende godt - i hvert fald i følge ham.

Hun grinede let af ham. "Nej. Nej, overhovedet ikke. Når man først lærer mig lidt bedre at kende, er jeg ikke altid så sød," sagde hun med et hemmelighedsfuldt smil. Ja, der var meget han endnu ikke vidste - og ville han mon blive skræmt af alle hendes hemmeligheder? Måske var han mere kylling end han så ud til at være? Man vidste jo aldrig. Hun kunne selvfølgelig også godt forstå det, hvis han syntes, det var for meget. Men nu vidste hun jo heller ikke, hvad han havde været igennem. Ville han mon fortælle hende, om de ting han havde gjort? Hun vidste, at nogle bare holdt det for sig selv, mens nogle pralede af det, og nogle blot betroede sig til få af de nærmeste.
Hun kiggede lidt på ham, mens hun overvejede hans forslag. "Det kommer an på, hvad du har tænkt dig, at bestille," svarede hun kort. Hun brød sig ikke specielt meget om overraskelser - dem havde hun dårlige erfaringer med, måtte hun nok indrømme. Godt nok var det ikke sikkert, at han var ligesådan, men man vidste jo aldrig.
Hun så på mens han skænkede op, og tog glasset i hånden da han var færdig. "Skål," sagde hun med et lille smil, inden også hun smagte let på hvidvinen.

Chris kiggede på hende. "Ikke det? Hvordan kan sådan en smuk, sød og venlig pige blive knapt så sød? Bliver du også knapt så smuk, så?," spurgte han med et varmt smil. Betragtede den skønhed - som han valgte at kalde hende - der sad over for ham, og bare sad der og smilede, sad der og betragtede han selv. Han fangede kort hendes øjne, og kiggede hende dybt i øjnene, sendte hende et varmt smil til.
"Jeg ka' vel lige så godt smide kortene på bordet. Jeg har tænkt mig at være ærlig hele vejen i gennem. Ikke nogle hvide løgne, intet forkert. For jeg tror ærligt talt, dette kan blive til mere; men sikkert ikke, hvis vi skjuler ting for hinanden," sagde han med et smil. Ikke et varmt, men heller ikke koldt, nok mere neutralt. Afventede hendes reaktion, da han smed denne 'idé' på bordet.
Han kunne dog ikke vente så længe, og tilføjede lige: "Du kan spørge mig om alt, og jeg vil svare ærligt. Men lad mig starte...." Han holdt en kort pause, og kiggede hende ind i øjnene. "Hvem er du?," spurgte han med et varmt smil. Betragtede hendes øjne, de var ikke normale, kunne han konstatere.
Han fulgte hendes bevægelser med øjnene, startede fra da hun foldede sin ene hånd om hendes glas, da hun løftede det op til munden, sagde skål, og drak lidt af den, ja smagte på den er nok mere rigtig fortalt. Han blinkede kort med øjnene, og kiggede hende så i øjnene igen. Han var ret sikker på hun ikke var et normalt menneske - hvis hun da var et menneske i det hele taget. Hendes udstråling, og øjne var betagende, et kort øjeblik troede han, hun havde en vampyrs tiltrækningskraft, og skønhed. Men det slog han hurtigt fra sig igen, den idé. Han sukkede kort, og tænkte lidt. Hvad var hun mon så? Og var han ved at blive forelsket? - måske i hendes udseende eller hendes personlighed? Men han var betaget, interesseret. Det var sikkert!

Hun satte glasset ned igen. Den smagte faktisk .. overraskende godt. Næsten ligeså sød som en dessert vin. Hun smilede for sig selv, mens hun tænkte lidt over, hvordan hun skulle formulere det næste, hun ville sige. "Lad os bare sige, at .. jeg har en anden side," sagde hun med et lille smil. Hun vidste ikke hvornår han ville komme til at "møde hendes anden side", men var ret sikker på, at han kom til at møde den engang - hvis de altså blev ved med, at snakke sammen. Uden at tænke over det, gengældte hun hans varme smil. Hun nød faktisk hans selskab. Hun forsøgte stadig at trække vejret roligt og give slip - noget hun ikke var så god til.
Hun lyttede til det, han havde at sige. Overvejede det, med et lille smil om læben. Turde hun? Turde han? Ville de kunne overholde det? Hun bed sig let i læben.
Hun grinede lidt af ham. "Hvem er jeg?" smilede hun. "Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg er ikke altid helt sikker," sagde hun. "Ved du, hvem du er?" spurgte hun interesseret. Hun håbede på, at han ville starte. Hun var ivrig efter at finde ud af noget mere om ham.

Chris nippede endnu en gang lidt til vinen, den smagte som den plejede; sødt, og godt. Ikke for sødt. Ikke for godt, for den gode vin kom med desserten - syntes han i hvert fald. Man gemte det bedste til sidst, men i hans tilfælde, ville det bedste være der hele aftenen; hende. "En anden side?," spurgte han, men nikkede alligevel forstående. Han kendte det godt selv. Selv følte han sig en smule bipolar, eller hidsig i daglig tale, hvor han fuldstændig mistede kontrollen over sig selv, og derefter intet kunne huske af det. Men det hørte nok mest ilddæmonerne til.
Han nikkede kort, ja, hvem var hun? Hvad var hun? Og hvorfor var hun her egentlig? Hvad var hendes intentioner, og hvad var hendes syn på denne aften, og hvad ville hun efter denne aften var slut? Alt dette sejlede rundt inde i hans hoved. Ja, han så næsten ordene for sig, som de sejlede rundt i lokalet, lyttede han til hende samtidig. "Jeg kan ikke fortælle, hvem jeg er. Men jeg kan give nogle kolde facts. Men det er jeg heller ikke så god til, så hvorfor spørger du ikke bare ind til mig?," han smilede varmt til hende, og betragtede hendes øjne. De var... overnaturlige, spændende, smukke.
Han lukkede øjnene kort, lænede sig lidt tilbage i ryglænet, men rettede sig ret hurtigt op igen. Han var nok mere den afslappede type, ville han selv mene.
Han åbnede øjnene igen, og stirrede nærmest lige ind i hendes øjne. Stirrede intenst, følte sig næsten i intim kontakt med hende. Noget specielt omkring hende. Noget ømt, en forsigtighed uden lige. "Hvis der er for meget at vælge i mellem, kan vi også bare drikke vinen, og så gå en tur gennem gaderne?," foreslog han stille og roligt. Det ville blive billigt for ham, men lige nu handlede det ikke om pengene, men om denne interessante pige. Denne smukke, dejlige pige, han havde mødt og spurgt ud om en date. Ja, denne aften kunne sikkert ikke ødelægges. Han var selv overnaturlig, og kunne nemt klare almindelige mennesker, der sikkert ville overfalde dem i Terres gader, hvis de gik ude så sent.
Han kiggede kort på menuen igen, og rystede let på hovedet. Han var egentlig ikke specielt sulten, men han var lidt modstander af det, han selv lige havde foreslået. Da dette sikkert var den bedste måde at kommunikere på, men nok ikke den mest privat måde; derfor tilbød han hende en gåtur. "Vi kunne også gå en tur nu, og komme tilbage senere? Bare snakke lidt i Terres gader, under stjernerne?," sagde han med en lettere romantisk stemme, men forsøgte ikke at gøre indtryk på hende lige nu.