Hate my life!

Tid; Midnat
Sted; Forét ~ Skoven
Vejr; det sjovt nok mørkt... men også halv varmt.
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; En meget kort nederdel, en hvid skjorte, en lysegrøn Jakke og nogle sorte sko/støvler.

En 17-årig pige, med langt sølv farvet hår der gik lidt længere ned end hendes talje, blodrøde øjne, og meget bleg hud, sad stille i sin lejlighed og så fjernsyn og prøvede at finde på noget at lave... de fleste troede i hvert fald at hun var en helt almindelig pige... måske med undtagelse af dem der kunne se aura... hun var nemlig en dæmon... og trods hendes glæde for solen og varmen var hun næsten ligbleg... hun sukkede stille og rejste sig, tog stille sine sko på og gik ud af sin lejlighed.
Hun gik roligt gennem byen og nød at det faktisk var sådan små varmt for en gangs skyld på denne tid, hun bed sig i læben og sukkede lavt, så lidt rundt, der var alt for mange væsner i byen denne aften, så hun gik bare hurtigt mod skoven... i sin fart kom hun til at gå ind i en der så ud til at være noget ældre end hende selv... men hun ignorerede ham og fortsatte bare ind i skoven...

De mørke øjne rettede sig med lynets hast mod den unge kvinde, hvor uhøfligt af hende bare at storme afsted efter sådan en kollidering. Hun havde en underlig aura omkring sig, dog var det ikke en aura som James ikke havde set før. Han vendte om på sine støvle-hæle og gav sig til at forfølge pigen i samme hastighed som hun selv havde, hans trin var underligt lette, næsten uden lyd på trods af at denne mand så relativt massiv ud, med sine store muskler, den enorme forgyldte klo og den tykke læderfrakke der nåede helt ned til de store, sorte, militær-agtige støvler.
På et splitsekund lavede han en beslutning, fandme om det ikke skulle være løgn at James "The End" skulle ende sine dage som normal borger, og endda en fattig en.
Nej, han ville genoptage sin forretning og endnu engang sælge slaver i massevis og han ville starte med hende. Ung, køn og frugtbar, han ville helt sikkert kunne sælge netop denne dæmon til en høj pris hos en eller anden pervers stodder, eller måske til et nørdet menneskebarn hvis forældre har lidt for mange penge.
Han begyndte at tælle pengene i sit hovede mens han målrettet og lydløst forfulgte kvinden, hele tiden holdt han øje med om hun nu ville vende sig om, og i så fald ville han øjeblikkeligt forvandle sig til røg og forsvinde fra synsvidde. Hun skulle ikke have lov at slippe væk, det skulle han nok sørge for.

Yuuki sukkede tungt hun begyndte at tænke på sin familie af en eller anden grund... det var længe siden hun sidst have tænkt på dem... men igen, det var også længe siden hun sidst havde vært i skoven... ikke så langt herfra havde hun boet med sine brødre efter deres forældre var blevet slået ihjel... men det var også tæt på hvor hun var nu at hun havde mistet sine brødre...
Hun sukkede og lukkede kort øjnene, lykkeligt uviden om at manden hun for kort tid siden var gået ind i fulgte efter hende, hun stoppede først da hun kom til en lille hytte, hun rodede lidt i sin ene lomme og gik over og låste døren til den op... det var her hun havde boet med sine brødre... de havde fundet hytten den gang, og havde bare sat nye døre i... hun gik ind i det rum hendes ældste bror havde boet på, hun tog stille den halskæde hun havde givet ham op i hånden stod og så lidt ned på den inden hun faldt på knæ og små græd... efter hun havde mistet sin familie var hun bare begyndt at hade sit liv mere og mere.

Hans skridt blev nu underligt tunge da døren forhindrede hende i at høre dem. Han tog nogle langsomme, dunkende skridt mod selvsamme dør og greb håndtaget med sin raske hånd, han drejede håndtaget og åbnede døren langsomt men sikkert.
"Godaften.." sagde han med sin næsten klamme, venlige, dybe stemme, den var næsten så dyb at det gav genlyd i huset, den stemme var næsten umenneskelig, og med god grund, for den var nemlig ikke menneskelig. Hvis Yuuki kunne se hans aura ville hun se den tykke, skyggeagtige aura der smygede sig omkring James, som en klam, sort sky af giftig røg.
Han tog nogle langsomme skridt ind i rummet, hvorefter han smækkede døren bag sig så hårdt at det rystede i hele huset. Hans mørke øjne rettede sig mod den grædene pige på gulvet. Hendes nuværende situation bragte næsten et smil til hans læber, hendes smerte var perfekt, den gav ham styrke, den gav ham næring.
"Navnet er James.. Og jeg er her for at samle dig op, min ven" sagde han uden tøven, han vidste at han hurtigt kunne blokere hendes flugt da han med sin massive krop stod lige foran døren, og han med sine kræfter hurtigt kunne stille sig foran enhver anden udgang.

Først da han snakkede til hende gik det op for hende at der var andre end hende, hun vendte sig hurtigt mod ham og tørrede sine tåre væk, snøftede lidt og skulle til at spørge hvem han var, hun lukkede hånden hårdt om halskæden og flere tåre løb over hendes kinder selvom hun prøvede at holde dem tilbage, til at starte med lagde hun ikke mærke til hans aura, men efter noget tid åbnede hun endelig øjnene ordentligt for den, og skubbede sig stille tilbage "Hvad snakker du om?" jeg skal ikke med dig..." sagde hun hæst mens hun pressede sig lidt op af den væg hun var kommet hen til... hvem var han helt præcist? og hvad mente han med at han var kommet for at samle hende op? hun kendte ham ikke? så hvorfor var han her? man kunne svagt ane en lille frygt i hendes øjne, men hun skjulte den så godt hun nu kunne, det ville ikke være første gang hun endte i problemer i den selv samme skov... men hun havde siden sidstlært at telepatere, så ville han hende noget ondt havde hun en lille chance for at slippe væk...

Han trak på skuldrene af hendes ignorance. Han led tydeligvis under den illusion at han var en kendis, en konge, det var han også.. Engang. Han havde været den største af de største slavehandlere, han havde forhandlet med Malakel selv, men det hele havde fået en brat ende, og nu ville han have sin status tilbage.
"Lille ven dog.. Jeg er en Slavehandler, og du har desværre intet valg, du skal med mig, og du skal sælges til højestbydende. Dømmer man fra din aura, kan jeg hurtigt få et par milioner for dig" han sagde dette med en næsten pervers tone, som om han nød at torturere hende med ord. Han tog et par skridt nærmere mod pigen, hans tunge støvler nærmest tordnede mod gulvet i den lille hytte. Hvis hun kiggede på hans støvler, ville hun helt klart se at de var lavet af en yderst sjælden type uforgængeligt læder og at store dele af støvlerne var bygget af solidt og skindene sølv, måske til at kæmpe mod væsner der var overfølsome for den type metal.
Han pejede på hende med den store, forgyldte klo og hun ville med det samme se en lille luge åbne sig. Hun ville nu stirre direkte ned af løbet på en pistol, og dette kunne lugtes. Det lille løb lugtede fælt af krudt og slam. "Så, har du tænkt dig at komme med frivilligt, eller skal jeg tvinge dig? Jeg vil helst ikke skade din smukke hud, det kunne jo nedsætte prisen". Han grinede af hende, højt og tungt. Han stod bare der og grinede så ondt og højlydt af hendes smerte, af hendes tåre.

Hun sank en klump og så stille på ham til han sagde det, hun blev utroligt nok mere bleg i ansigtet da han sagde han var slavehandler og at han ville sælge hende, hun sank en klump og var nærmest stivnet, hun sad og så lidt ind i løbet på hans pistol inden hun rettede sin opmærksomhed mod ham, hun sank en klump igen "Jeg ville aldrig følge frivilligt med..." sagde hun og en ny tåre løb over hendes kind, hun så lidt mod døren inden hun lukkede øjnene, hun forsvandt og dukkede op igen på den anden side af døren... hendes følelser var kilden til hendes telepation... altså havde hun store smerter eller var meget ked af det ville hun ikke kunne telepatere så langt som hun normalt ville kunne, derfor kunne hun ikke telepatere længere end til på den anden side af døren lige nu, i det hun stod på den anden side af døren begyndte hun med det samme at løbe bare for at komme væk fra ham

Han lod et dybt, tungt suk undslippe sin hals inden han henvendt til sig selv sagde: "Hvorfor løber de altid?"
En stor, tyk, sort flamme omgav hans krop i et kort øjeblik, og næst efter var der kun en hvid sky af røg der hvor han havde stået. Han fløj mod vinduet, ud igennem nøglehullet og efter hende, han kunne hurtigt opfange hendes aura, han havde jagtet så mange, så mange gange før.
Da han nåede til hende fløj han op på hendes side og hans ansigt kom til syne fra røgskyen, men ikke som det normalt så ud, nej, han havde manipuleret med det, fået det til at ligne en mareridts-agtig maske, med store, spidse hajtænder i over og undermund, store røde øjne og en masse tattoveringer i hele ansigtet.
"Hvorfor prøver du at flygte? Du vil få sådan et godt liv som slave" råbte han, hans stemme endnu dybere og kraftigere i dette åbne område, kun forstærket af røgens manipulation, han sigtede klart efter at gøre hende bange, så bange at hun ville gøre ting uden rigtigt at tænke over det. Få hende til at lave fejl, få hende til at falde hvorefter han ville lænke hende med sine speciele, uhellige kæder der trak enhver kraft ud af offret.
Han kiggede fremad, et tre! Han fløj direkte ind i det og forsvandt med et puff!
Var han væk? Var hun så heldig? Nej, hvis hun havde kigget efter ham ville hun løbe direkte ind i ham, han havde nemlig besluttet sig for at dukke op lige foran hendes vej.

Hun havde et nærmest panisk udtryk i øjnene mens hun løb, hun lukkede øjnene lidt men åbnede dem hurtigt da hu hørte hans stemme igen, hun var nær faldet af synet af ham, men nåde at genvinde balancen inden hun faldt helt, hun sukkede lettet da han forsvandt, efter at have set lidt efter ham så hun frem for sig igen, og stoppede så brat at hun faldt da hun så ham, hun så op på ham og sank en klump inden hun hurtigt skubbede sig længere tilbage "la,lad mig være..." sagde hun med svagt skælvende stemme... hvordan? kunne han også telepatere? det ville ikke komme som en seriøs overraskelse for hende hvis han kunne... hun skubbede sig stadig væk fra ham mens frygten i hendes øjne stadig blev tydligere, hun sank en klump, og fik skubbet sig tilbage så hun sad med ryggen mod et træ og ikke rigtig kunne komme nogen steder, hun prøvede at telepatere sig væk, men frygten havde hæmmet hendes evne så meget at hun ikke kunne bruge den,

Han svang sin raske hånd frem og tilbage, næsten som holdt han en lasso, men der var intet i hans hånd, iværtfald intil han rettede den mod hende. Ud af hans håndflade fløj tre tunge, mørkegrønne kæder der, da de ramte hende, hvis de ramte hende, ville binde hende hårdt imod træstammen bag hende.
Hun ville føle en døsighed rulle hen over hende, hun ville føle sig ør og svimmel, næsten som om hun var syg, eller bare overtræt. Han ville så sætte sig på knæ foran hende, hans ansigt næsten helt oppe ved hendes inden han hviskede i sit klammeste toneleje. "Hvorfor skulle du også løbe? Det ville være meget nemmere for os begge hvis du nu bare havde givet op"
Han lagde hovedet på skrå med et smil på læberne, det afslørede det helt perlehvide, tydeligt falske tandkroner han havde fået fremstillet professionelt så de passede med hans gamle tænder. Han børstede sin jakke lidt og rettede på kraven inden han rejste sig op og kiggede omkring i skoven. "Hmm.. Helt alene.." sagde han og kiggede tilbage på den skræmte pige. "Er du sulten?" spurgte han, næsten i kontrast til før, han virkede pludselig helt flink nu hvor han havde bundet hende (Hvis han havde bundet hende).

Hun så på ham mens han gjorde det, hun sad stadig bare klods op af træet, og kort efter mærkede hun dem, hun prøvede lidt panisk til at starte med at komme fri igen, men mærkede så døsigheden... hun sank en klump og følte sig pludselig ør og svimmel... hun lukkede øjnene hårdt kort, inden hun åbnede dem igen og så mod ham, vred sit hoved lidt væk fra hans mens han sagde/hviskede det, men svarede ham ikke, hun sank en klump og bed sig meget hårdt i læben, og lukkede øjnene så hun ikke så hans smil, hun sank en klump og så kort mod ham da han rejste sig, hun så stille ned bed sig hårdt i læben mens hun stadig knugede om halskæden hun havde i hånden.
Hun rystede stille på hovedet da han spurgte om hun var sulten... det var godt nok ved at være noget tid siden hun sidst havde spist, men hun ville ikke have noget som helst af ham, hun ville bare væk fra ham.

"Godt nok" sagde han og nikkede kort med hovedet. "Så er du vel klar til at tage afsted?" fortsatte han og kiggede på hende igen, hans øjne borede sig ind i hendes, næsten som ti-tommer søm. Han ville tage hende med hjem til sig selv, på sit slot, burre hende inde der til han var sikker på at hun ikke var eftersøgt mere, hvorefter han så ville sælge hende, eller måske beholde hende som sin egen personlige slave. Guderne skulle vide at han havde brug for en, han var håbløs til at gøre ting selv, han kunne ikke lave mad, han kunne ikke vaske tøj. I disse dage betalte han folk for at gøre det, og det tømte hurtigt hvad han havde tilbage af pengereserver.
Han lukkede knapperne i sin jakke rundt om hans muskuløse overkrop, det var helt klart at han ikke var en gammel mand, han var stadig stærk og ung, han kunne jo gøre sig til lige nøjagtigt hvad han ville, og han mente selv at netop denne form var mere autoritær og stærk end nogen af hans andre former. Han kunne bedre forhandle, true og fange med denne form, den indgydede en del frygt i hans ofre, og nogle gange også i hans allierede.

Hun sank en klump og så stadig bare ned "Nej... men har jeg noget valg?" mumlede hun stille og næsten utydeligt, hun sank endnu en klump og vred sig kort men stoppede så og lod sit hoved ramme træstammen med et mindre 'dunk' inden hun så op på ham med sine blodrøde øjne der var begyndte at vise vrede så de skjulte frygten bedre, hun holdt stadig hånden hårdt lukket om halskæden, den ene ting ville hun have på sig uanset hvad hun skulle gøre for det nu... det var hendes sidste minde om den bror der faktisk havde kunnet lide hende, hun bed sig hårdt i læben igen og så ned da en tåre løb over hendes kind igen ved tanken om son bror... hvorfor var de taget ud i skoven den nat uden at komme tilbage? hvorfor havde de bare forladt hende?