uvendtet besøg? (William )

Tid: midt på dagen
Vejr: solen skinner og luften er lun, dog uden blæst
sted: et stykke inde i skoven, i en lille lysning med en hule af sten samt en lille sø

Solen skinnede og luften var lun alle skovens dyr rendte lystig rundt, inde midt i en lysning langt inde i skoven et sted som igen rigtig kendte lå en lille smuk sø, med gyldne fisk og her i lysningen var græsset grønt samt højt desuden skinnede solen ned på søen som smukt bade i dens lys. I lysningen var der også en stor bunke med sten og vis man gik nærmer ku man se at der var en slags hule et tegn på at her nok boede nogen sku man tro, tæt på hulens indgang var en lille bålplads som bedst af et par mellem sten som lå i en cirkel, i midten af cirklen var der et lille bål som dog ikke var tændt, over bålet hang en lille gryde som blev holdt oppe af to pinde som stod på hver side af bålet.

Inde i hulen var der et stort rum i dette rum lå der i det ene hjørne en bunke af tæpper samt puder, over i et andet hjørne lå der et par buer samt et par pile og et kogger, i midte af hulen stod et bord hvor der stod en lille olie lampe på. Over i et tredje hjørne lå der en bunke tøj og ved siden af lå der tallerkner af tre samt et par skåle og noget bestik.

En ung slank kvindelig elver lå på de mange tæpper og sov, hun var en smuk kvinde med en lys fejlfri hud og gyldne øjne, hendes hår var langt og krøllet og bar en ildrød farve, lige nu var hun iført et par stramme læderbukser i brun samt en hvid stram top.
Dette var Nile en ung elver som altid havde boet alene, lige nu lå hun og sov tung i sin egen trygge verden.

Hvis vejret havde kunne tale, ville det have sagt: "Tag ud og fisk!"
Det var i hvert fald det, Will var overbevist om. Så snart det tidlige daggry vækkede ham og lugten af hav - som egentlig ikke var der, men snarere noget han følte - nåede hans tanker og følesans, greb hans fingre efter fiskesnøren. Med ivrigheden malet i sine blå øjne, pakkede han sine ting og satte mod søen i skoven.
Hele morgenen havde han tilbragt med denne langsommelige beskæftigelse. Én gang var det lykkedes ham at fange en fisk, som han spiste til morgenmad, men anden gang samme gentog sig, lod han væsenet svømme sin vej igen. Det var trods alt ikke helt fair at snyde ved at stikke sine egne svømmefødder ned i vandet som en slags falsk camouflage.
Som timerne gik, streg solen også, og snart bagte dens hede stråler lige ned på Wills nakke og fik ham til at svede hagl. Det endte med, at han satte fiskesnørren fra sig mellem to sten, så maddingen stadig svømmede i vandet, og lagde sig tilbage i det tørre græs. Synet blev en blanding af sort og rødt, så snart han lukkede øjnene, som en foråsagen af solens lys, og han lagde en arm over øjnene for at skabe en følelse af kølighed.
En lav nynnen undslap hans strube og hvislede ud mellem læberne. Alt var fredfyldt. Alt var godt.

Nile vågnede langsomt op efter at ha sovet i et stykke tid, hun slog roligt øjne op hvorefter hun satte sig op og gabte kort"tid til bad"mumlede hun let hvorefter hun tog begyndte at smide tøjet, hvorefter hun viklede sig ind i et tæppe som var grønt. Nile bade altid i den lille sø s vand da det var så forfriskende, hun smilede let da hun gik mod hulens udgang hvorefter hun lukke øjne og lod sig træde ud i solen, hun nød græsset på de bare fødder da hun vandre hen mod den lille sø.
Nile så ikke manden som lå i græsset hun smed blot tæppet hvorefter hun hoppe i vandet og svømmede roligt rundt før hun lage sig på ryggen og flød, nu så de gyldne øjne mod himlen imens hun roligt flød uden at se manden, hun lå blot der nøgen og flød, hun lignede næsten en gud så smuk og naturlig som hun lige var.