The scent (Matic)

Sted: En lille lysning i skoven.
Klokken: 23:25(Da det hele startede)
Omgivelser: en kugle formet lysning i skoven, Otte træer laver kuglen.
Vejr: Halv lun nat.

Påklædning: Land sort jakke(Med en masse inderlommer der er hjemme lavet)
Lange sorte læder støvler med en god hæl
Tæt sidnede sorte bukser
Sort lang ærmet tøje
Håret sat i en lang hestehale for ikke at være i vejen.
hverdags makeup.

----------------------------------------------------------------------------------

Zhadalina havde besluttet sig for at tage i skoven for føde denne dag.
Der var varmt den nat, så hun havde ikke vildt meget energi, i forhold til hvis det var koldere.

Men blod kunne ikke undværre, i en dag som denne ville hun ønske hun havde noget inde i byen, så hun havde taget nogen flasker med til at ligge blod i.
Frisk blod var dog meget bedre end andet.

Men i denne varme kunne det være svært at for hende at finde noget andet.
Så hun måtte tage den minder smagfulde version.

Hun regnede med at finde en hjort, da det havde været kaniner og harer de sidste par uger.
Så en anden smag ville gøre hende godt, fange dyr var dejlig nemt med illusioner, ikke mange dyr forsøgte at løbe igennem en mur, eller kunne man få dem til at løbe en mod en med at lave rovdyr der kom fra den side.
Mange måder at gøre det på.

Nu manglede hun bare at finde et dyr, hun var heldig den dag, en stor han hjort stod alene.
Der var en lysning bag den, en lille åben lysning.
Hun fjerede sine lyder og listede sig derover og tvang den derover med illusioner.
Hun lavede en illusion af en flok ulve der kom efter den, og tvang den til at løbe mod sig, hvor hun så spang ud og lade den ned.

Hun drak sig mæt i dens blod.
sådan et spild af liv, men heller den der ikke blev husket end hende selv.
Hun tog sine flasker frem og begyndte at fylde dem.

Matic var ude at gå denne aften. Han var ikke sulten da han for tiden ikke havde nogen problemer med at skaffe sig selv blod. Han var glad for at have den mulighed... Han smilede for sig selv mens han stille tænkte på Aubrei, desværre havde han nye evne gjort det svære for ham at styre hans originale evne... Så den nu påvirkede om han ville have det eller ej...

Han fangede efter lidt tid en meget velkendt 'duft' en 'duft' han ikke havde mærket meget længe. Det var meget få dyr i denne del af skoven der dræbte hinanden, endnu færre jægere så hvad pokker var der skete med det dyr der var blevet dræbt... Han dragede i den retning, indtil han så en ung kvinde drikke af dyret... En vampyr altså...

''Wow... Troede nærmest jeg var den eneste der kunne finde på at drikke fra et dyr...''

Han gik bare hende imod hende, meget afslappet og havde ikke de store tanker om hende faktisk... Han tænkte bare på dyret og det blod den ejede...

''Må jeg tage lidt fra den?''

Han håbede virkelig hun tillod ham det... Han ville elske at kunne smage den slags blod igen... Han ville endda tillade hende at hun kunne få det tilbage fra ham gennem ham hvis hun ville... HAn kiggede stille på hende derefter...

''DU kan bare drikke det fra mig igen bagefter... Som betaling for det blod jeg tog?''

Han kiggede på dyret, mens han stille gik tættere på hende. Han kunne virkelig godt tænke sig noget af det blod, men han ville ikke bare tag, da det stod imod hvem han faktisk var, og hvordan han som regel tænkte og agerede...

Hun hørte en stemme bag sig, Hvordan kunne hun ikke have hørt nogen kom tættere på hende, hun stoppede med at drikke da hun hørte den.
En ukendt stemme, men lød venlig.

Hun rejste sig op fra hjorte, og vendte sig mod personen, blodet fra dyret var stadig omkring hendes mund, og valgte at tørrede sig om munden før hun kikkede på personen.
Da hun fik øje på et god udsenet ung mand.

"Kan ikke se nogen grund til at sige nej til det de spørger om, men jeg vil ikke have fra dem efter, jeg har en kniv og nogen flasker jeg gerne vil have fuldt op"

Hun vidste denne tur i den varme nat havde svækket hende meget, man kunne nok også se på hende at hun var afkræftet.

Underligt, den første person ud over hende der ville have blod fra dyr.
En der var venlig, i dette område, den eneste anden hun havde mødt var pigen ved søen.
Nå så længe det ikke var en der var efter hende.

Hun nejede med en smil for ham og gik over på den anden side af dyret og træk en gammeldages kniv frem.

''Så vi er dis siger frøkenen?''

Han bukkede elegang for hende før han stille satte sig på knæ foran dyret, og takkede hende ganske stille... Han mente det var på sin plads specielt nu hvor han var meget glad for det hun lige havde ladet ham få lov til...

''De skal have mange tak... De kan altid finde mig og kræve det blod tilbage hvis det er...''

Han hakkede så tænderne ned i hjortens hals, og drak lystigt mens hans højre hånd begyndte at bløde. Han gjorde ikke noget ved hånden og trak sig bare stille væk fra hjorten... Hans hånd hang ned langs hans side slap, og lidt blod dryppede fra den...

Han betragtede hende begynde at tappe blod fra dyret. Det var dog sjovt at hun gjorde den slags...

''Hvorfor drikker De af dyr? Kan ligesom fornemme De ikke drikker fra mennesker og den slags, ud fra at De tapper blod fra dyret?''

Han så stille på hende, og havde lidt blod løbende ned langs hans mundvige, men han gjorde ikke noget ved det. Han havde faktisk ikke rigtigt lagt mærke til det og derfor sagde han intet eller for den sags skyld reagerede...

"Min grund er min egen den herre, og jeg tapper af dyret da jeg ikke kan jage hvis der bliver varmen tager på mine kræfter" sagde hun med en rolig stemme.

"Hvorfor drikker de selv fra dyret?" spurgte hun ham, det lyt ikke så om det var noget han selv gjorde, hvorfor ville han denne gang?

Nok havde hun ikke væreret her længe, men hun havde lagt mærke til at der ikke var mange der drak og dyr..Vent bløder han fra sin hånd?! Mærkeligt..

Hendes øje sad fast på hans hånd, hun tænkte ikke over hvor uhøflig hun var ved at gøre det, blødte han da hun så ham før? Måske, hun var ikke sikker overhovedet..

Hun friste over at møde en der var venlig og høflig uden at skulle snakke med dem noget tid før det vidste sig i dem, men denne mand var venlig fra starten og en med vampyr virkede det så om, måske var han noget andet med en kærlighed for dyreblod, men lige nu ville hun sætte ham som en vampyr.

Han havde ikke kommenteret hendes øje, Hmm, mærkeligt, normalt ville folk kommentere det, eller i det mindste kikke på det.

Vent, gjorde hun nu det hun ikke selv kunne lig, ja! Hun rystede hovedet, og fjernede blikket fra hånden og forsatte med at tage blod fra dyret.

''Bliver De ligefrem påvirket af at det er varmt? Vi andre mærker ikke engang temperaturen rigtigt... Udover den der er i blodet jo...''

Han kiggede sagte på hende. Han kunne godt fornemme at hun fandt det underligt at han var som han var, drak af et dyr men talte om at han ikke forstod hun gjorde det...

''Minder... Nogle ret sære underlige minder, men alligevel gode på et eller andet punkt.''

Han blødte fra et sår midt i hånden, og det lukkede sig på ingen måde selvom han lige havde fået blod, og hvis hun kiggede meget godt efter ville hun kunne se to hvidee 'tænder' sidde midt i såret... Det var jo ikke et helt normalt sår han havde, men han havde ikke så meget imod det...

Han havde set hendes øje men tæntke ikke videre over det, og han lagde stille mærke til hvordan hun betragtede hans hånd...

''Hvad kigger de på?''

Han rettede sin hånd frem mod hende så hun bedre kunne se den, regnede ikke emd at hun rørte, men hvis hun gjorde det ville hun mærke effekten af hans evne, den evne der ville gøre ham atraktiv og tiltrækkende i ehndes øjne... Dog var styrken og hvor godt den virkede forskelligt fra person til person...

"Ja, Varmen påvirker mig på en mærkelig måde, bliver svag og føler mig syg."

Hun skiftede den første flaske ud med den sidste af dem, endelig også den eneste måde hun følte sig syg på siden hun blev bidt.

Han spørgsmål omkring overraskede hende ikke, der var ikke ret mange vampyre der havde det sådan, som han sagde normalt på virkede det dem slet ikke.

"Jeg mener ikke de er nogen gode minder, men ja du har ret, på sin måde er de gode."

Tanken om han mindede hende om dem fik hende til at ryste på hovedet og finde sit smil frem igen. Det var ikke fordi hun ikke gad fortælle ham det, men hun ville hellere have en hyggelig samtale end den.

"Må jeg spørge hvorfor de bløder fra hånden?"

Hun syntes det var meget mærkværdigt af se folk med alle deres forskællige træk, en sår på hånden sådan der, det kom ikke bare af sig selv, en kniv lige ind på? Måske.

Hun søgte hans øjne og smilede stort til hende.

Han nikkede bare lidt til det hun sagde til ham. Han kunne godt lide at snakke med hende da hun mindede ham lidt om sig selv. Det var altid rart at møde folk der var lidt som en selv, han smilede bare da hun spurgte ind til det med hånden...

''Nååå... Det er en 'evne' kan man vel sige... Jeg kan suge blod og åbenbart også livskraft ud af folk med den...''

Han sukkede lidt, det forklarede jo ikke hvorfor han blødte fra den... Det var jo desværre bare noget der skete når han blev sulten og fik lyst til blod...

''Jeg begynder at bløde når jeg får lyst til blod...''

Han kiggede hende dybt i øjnene, ikke som om han stirrede på hendes ene øje men bare som når man kiggede folk dybt i øjnene... han smilede til hende...

''Nu kan jeg vel tillade mig at spørge dem om hvad der er med deres øje?''

"Må være træls af have det sådan, Hvad siger dine menneskelige venner til du bløder når der er behov for blod?"

Det var det første hun tænkte på da hun hørte det, hans venskaber, blev de påvirket af det?
Hun rettede ryggen op og kikkede op og ned af ham, lidt specielt at møde en som ham her ude alene.

"Mit øje?" Hun friste over kommentaren "Jeg ved det endelig ikke, kunne se da jeg var menneske, altså med begge øjne, har "Forlagt" det meste af de næste par år der efter, Så det er ikke så meget at sige om det, end af jeg er halv blind nu, og har lært at leve med det, der er nogen få ting jeg kan huske fra det, men ikke meget"

Hun var glad for en normal samtale, snakke over et "middag" hvis man kunne kalde "det" det, men glad for det var hun.
Hun kikkede på ham med et stort smil.
Hun fjernede den anden flaske, to flasker, måtte være nok for de næste par dage.

''Har ikke ret mange venner... Dem jeg har er vant til at jeg er noget virkelig noget for mig selv... Som at jeg ikke kan drikke fra mennesker og dets lige uden tilladelse...''

Han rystede på hovedet af sig selv, han måtte lyde som en eller ididot som han bare sagde den slags... det gav sikkert slet ikke nogen mening overhovedet at han var sådan...

''Har det nogenseinde irriteret dem?''

Han kiggede stille på hende. Han vidste ikke hvad han lige skulle sige eller gøre mere, satte sig lidt bedre til rette på jorden og kiggede så stille på hende. Han kom til at tænke på noget... HVor mon hun kom fra originalt?

''Hvor stammer du fra?''

Han vidste ikke hvordan hun havde det med at fortælle om hendes fortid. HAn kunne jo selv have det ret så svært ved hans egen fortid siden at den ikke altid havde været den bedste, trods den fantstiske sex...

"Syntes det er sødt af dem, at de ikke bider mennesker, de fortræner vores respekt, da de har opnået så meget"

Hun vidste ikke hvor mange mennesker, hun havde bidt, men. Hun rystede sit hoved og kikkede på ham igen, kørte hånden op og fjernede sin hestehale og lod håret falde ned over hendes ansigt.

"Ja gud har det irriteret mig at være halv blind, gør det stadig i ny og næ, men siden jeg kom til min barn doms by." Hun friste igen før hun forsætte med at tale." Blev født i Terre, omkring midt byen, har aldrig kendt min far, det eneste jeg ved om ham er at han var fornem, og et menneske, min mor var en skole lære på skolen.

Hvad med dem selv, lokal? eller"

Hun sætte de to flasker ind i en af de store lommer i jakken, man kunne tydeligt se på lommerne, at de var lavet til at holde ting på plads i løb, i hop, og i faldt, at de var hjemmelavet var endnu nemmere at se.

''Det er forkert at sige jeg ikke bider mennesker... Det gør jeg skam glædeligt, men ikke uden at de har sagt at det er okay.''

Han kiggede lidt på hende, han kunne sagtens forstå at hun ikke havde haft det så nemt med det... Ens syn måtte blive meget sært at man ikke bare kunne se helt klart og sådan, og så som vampyr? Væsnet der var kendt for at vre perfekt...

''Lokal kan man vel godt sige... jeg er født nogle kilometer fra Terre, hvor jeg voksede op.''

Han gad ikke til at kede hende med hele hans livshistorie om trældom og sexslaveri. Han kiggede stille på hende, og tænkte lidt over hvad han kunne gøre eller sige for at holde en samtale igang...

''Hvordan har du haft det med ikke at kende din far?''

Så han bidt mennesker, men bad om lov først? Det var da altid noget med nogen fornuft hos en vampyr.

Så han var opvokset i området, det fik et smil på hendes læber da han sagde det.
Hendes far? Hvad skulle hun sige omkring det.

"Det har altid være mærkeligt, da min mor ikke rigtigt havde noget arbejde, så penge var der ikke mange af, vi fik det dog til at køre rundt, skolen var led omkring det, blev mobbet på grund af det."
Hun friste over det, ikke glad men mere bare for at gøre det.
"Men lærte hurtigt, at klare mig selv, og være lige glad hvor folk tænkte om mig, beviste jeg var klogere end dem, allerede den gang, blev jeg så også mobbet over"

Hun friste over sig selv, "Men livet uden far var ikke svært, man skulle bare lige sætte hovedet på det."

''Ja det kan jeg forestille mig det måtte være... Men det er da godt at det lykkedes jer, og godt at du ikke lod dem styre dig, da du lader til at være vokset op til at være blevet en smuk ung kvinde.''

Han smilede, og håbede ikke hun forstod det som om han lagde an på hende, da han jo ikke havde nogen grund til det da han jo havde en dejlig kæreste og det var mere end nok for ham...

''Din fritid hvad går den så ud på? Altså hvad bruger du din tid på, når du ikke dræber dyr ude i skoven?''

Han kiggede sig lidt omkring, og slikkede så lidt blod af sin hånd da deen nu endelig var stoppet med at bløde... Han kiggede lidt på hende for ligesom at bryde isen lidt også... Han så hende i øjnene og smilede blidt til hende. Han kiggede så ud i træerne...

''Har du egentligt nogensinde smagt vampyr, engle eller dæmonblod?''

Hun smilede tilbage som et svar på hans smil, hendes fritid? Hun friste over tanken.
"Ja jeg læser når jeg har tid, og når jeg ikke læser forsøger jeg at lave noget sjovt"
"Hvad med dem, hvad laver de i deres?

Han var endelig meget venlig, men det med hans hånd var virkelig mærkeligt, syntes hun selv.

"Nej, jeg har aldrig smagt andet end menneske, dyr og animagus, og kun en animagus.
Og hvis de overvejer at invitere mig på dem, så nej, det vil jeg ikke, jeg har ingen tanker om at smage mere, end det jeg har smagt"

Hun havde tit fået taler om sødt sødt blod fra engle, men nu gad hun snart ikke have den slagt taler mere, det var kommet for tit, og var næsten altid ens.

''Mig? Jeg bruger meget af min tid på at gå i skovene og i parken om aftenen, hvor jeg møder fyre med hjertesorger og leger psykolog...''

Han grinede lidt, det måtte lyde åndsvagt, men han havde sat i det problem og det var grunden til at han kunne finde på at give dem alle sammen en hånd med de problemer de nu sad i, det kunne alle jo bruge en gang imellem...

''Nej jeg inviterer skam ikke på det... Dem af dem jeg selv har smagt, betyde rnoget for mig, så vil ikke byde dig på at smage en af dem, da du stadig er fremmede... Du vil heller ikke smage hvis jeg har det på flaske?''

Han kom til at tænke på at Madison jo havde givet ham nogle flasker af hendes blod, hvor han var blevet totalt chokeret over det, da han aldrig havde bedt hende om det...

"Nej, jeg vil ikke have det, ligemeget med hvordan du har det."

Nu kom den, talen om andet blod var bedre end andet, det var sandt, men hun gad stadig ikke.

Han sagde hun var en fremmede, måske skulle de lave om det på det? Sige sit navn til ham? Kunne vel ikke skade at gøre det, han virkede meget venlig.

"Mit navn er Zhadalina, eller det er ikke mit navn men det er det jeg vil kaldes, må jeg være så uhøflig og spørger om deres?"

Hun sendte ham et venligt blik, og ventede på hans svar, hun rettede sit hoved op, og søgte hans øjne, med sit.

''Det er bare helt i orden... man bliver også bare afhængig af det... Og det mætter ikke helt så godt som hverken dyreblod eller menneskeblod... Det er skam kun som en god vin...''

Han grinede lidt, modsat mange vampyrer havde han både gode og dårlige ting at sige om engleblod, dæmonblod var en helt anden sag... Der havde han kun godt at sige grundet at Aubrei nu var dæmon...

''Mit navn... Mit navn er Matic...''

Han smilede venligt og tog så hendes hånd og kyssede hendes håndryg ganske blidt... Han mødte hendes øjne da han kunne se hun søgte hans, og han havde slet ikke tænkt over det med at hans evne måske ville have en effekt på hende...

"En god vin har også en god pris"

Hun friste da han grinte, han grin var sødt, dejlig lyst, i forhold til så mange andre hun havde mødt de sidste dage.

Hans navn virkede ikke så et helt normalt navn, men hun kunne lig det.

Han løftede hendes hånd op, det sekund han gjorde det gik hendes hjerne amok, den ene tanke efter den anden, først nu så hun hvor pæne hans øjne var, hun kikkede på dem, og så pæne var de endelig ikke, men hans kindben! nej hvor de passede godt til hans ansigt, og alligevel ikke, den type tanker blev ved med at komme, den ene roste hans krop, den anden mod sagde det, den første sagde.

Var mærkeligt at hun fik det sådan, og da han kyssede hendes hånd, gik det helt amok, den ene efter den anden, og meget hurtigere, først dan han gav slip gik det væk, Zhadalina tænkte sig tydeligvist om da han fjernede den, Hvad skete der lige der?!

"Godaften Matic" sagde hun venligt til ham og smilede stort til ham.

''Ja men denne vin har som sådan en ekstrem pris...''

Han havde ikke lige skænket hendes navn en tanke, men han kom til at tænke på at det lød som et navn der var meget udenlandsk næsten, meget eksotisk klang der var i navnet, men han tænkte ikke videre over det...

Han havde slet ikke tænkt over det med at hans evne ville begynde at påvirke hende på den måde... Han kiggede sig lidt rundt, inden hun sagde god aften, og han kiggede så smilende dog ret overrakset over hende...

''Du virker pludseligt i et meget godt humør Zhadalina?''

Han gengældte dog hendes store smile og venlige stemme... Han kiggede stille på ehnde for at se om han kunne spotte noget der kunne give ham et tegn på hvorfor hun pludselig var sådan...

''NÅ har du nogen planer for hvad du skal bruge aftenen på, eller vil du bare gerne blive siddende her på den kølige jord? Nu sagde du jo at du godt kunne lide når tingene var sådan ret kølige?''

Han smilede bare til hende...

Hun friste da han nævnte hun virkede mere glad, hun var endelig lige så glad som hun selv mente hun havde været hele tiden.

Men tankerne blev ved, nej! nogen pæne øjne, og stadig væk ikke, hun vidste ikke hvorfor hun stadig havde det sådan, men det begyndte at gå langsommere, end før. Hvilket hun var glad for, bare det ville gå væk igen.

"Er ikke mere glad end før, ser bare en grund til at smile nu, Her til aften? Hmm, min plan var vel at være i skoven så lang tid jeg kunne og så smutte hjem til min lejlighed og slappe af til solen går væk, Hvad med dem den herre?"

Hun blev ved at smile stort og sødt til ham, hun rejste sig langsomt op og rettede sig fint op, mens han svarede.

''Hvad er det så du har opdaget du kan smile over frøken?''

Han forstod det ikke helt... Og det forvirrede ham en smule. Han kiggede sig lidt omkring i skoven, og forstod godt at hun havde haft en forventning om at bruge så meget tid som muligt der i skoven... hans plan var nogenlunde det samme...

''Sådan nogen lunde det samme, inden jeg skal hjemad... Altså hjem af til tøsen.''

Han smilede lidt og forventede at hun fangede hvad han mente med at han sagde tøsen på den måde. Han kiggede op på hende, og rakte så en hånd op til hende for at bede hende om hjælp til at rejse sig op...

''Kan man få en hånd?''

Han smilede venligt til ham.

Hun rakte hånden frem og hjælp ham op. "Selvfølgelig"

Tøsen, søster? nej ikke når det sagt på den måde, en kæreste? Måske var han gift?
Godt for ham! Hvorfor følte hun sig mildt jalou?! Hun kastede hurtigt jalousien fra sig.
Den forsvandt endelig samme tid som da hun ikke holdt hans hånd mere, men hun tænkte ikke mere over det.

Hvorfor smilede hun så meget lige nu? Hun vidste det endelig ikke selv, men hun var glad for at han lade mærke til hendes smil.

Hun kørte hånden hun hjælp ham op med gemmen sit hår.
"Jeg ved endelig ikke hvorfor jeg smiler så meget lige nu, men hvorfor ikke, at smile er en god ting, gør andre glade, og du viser du selv er glad" Hun friste over sig svar. "Tøsen? Søster, kone, kæreste?" Spurgte hun smilende, hvorfor var hun ikke sikker på hun ville have svaret? men samme tid havde hun ikke noget imod det.

''Tak...''

Han lod stille sig selv hive op med hendes hjælp, og smilede så til hende blidt... han rodede lidt ved hans tøj så han var sikker på at det sad som det skulle, og betragtede hende så kort da hun stillede ham et spørgsmål...

''Har skam ingen kone... Og kender ikke til at jeg skulle have nogle søstre... Men kæreste kan man sgu vidst godt kalde hende.''

Han grinede lidt, men han smilede så lidt bredere og kiggede henført frem for sig, da han tænkte på Aubrei... Han elskede hende af hele hans hjerte... Hvilket var grunden til at han knoklede med hans evne, og der kom han til at tænke på den...

''Du har ikke rørt min hud vel?''

Han var ikke gift! Hvorfor var hun glad over det?! Hun forstod ikke hvorfor hun tænkte som hun tænkte lige nu, hun puffede til sin jakke så den faldt ned af hende igen, hun rettede på sit hår så det sad lidt bedre.

Hun friste da han grinede, han hud? Hvorfor spurgte han om det? Men havde hun, Jo, det havde hun.

"De kyssede min hånd Matic, hvorfor vil de vide det?" Spurgte hun ham sødt, og smilede til ham.

Hvorfor havde det en betydning, berøring? Nogen kunne ikke lig det, var det det der var problemet? Han kunne ikke lig at røre folk? Måske, var vel en mulighed.