LoVe Is tHe nEw BlAcK

Tid: Omkring aften, sådan hen imod solnedgang, sidst i oktober.
Vejr: Ikke helt skyfri, men heller ikke overskyet. Sådan lidt middel.
Sted: Inde i en af lejelighedernes opgange.
Omgivelser: Gadelygter, meget få mennesker, ellers bare den kolde natteluft.
Manda


Hun begreb ikke, hvorfor der ikke var så mange mennesker ude om aftenen. Der var altid sådan en beroligende brise i vinden, og alt var så fredfyldt. Stille. Altså bort set fra byens støj, som man nærmest var blevet immun over for, efter at have boet i byen i bare nogle måneder.
Hun slæbte kasser op i en stor to værelset lejelighed på 3 etage, som altså til sidst, efter flere hundrede gange op og ned af trapperne. Simpelthen bare lå alt for højt oppe. Men hun klarede sig, det var jo ikke fordi at hun var helt uden kondition, hun havde da lidt sul på kroppen, som kun var naturligt og modent. Men ellers løb hun resten væk, på sine lange daglige løbeture. Tit i skoven. Fredeligt, endnu engang.
Hende og Manda, hendes kæreste skulle flytte sammen. I en helt ny, ikke så billig endda, lejelighed. Og hun havde glædet sig til denne dag, en dag hvor hun aldrig mere skulle sige sådan rigtig farvel til ham igen, men kun godnat. En stor dobbeltseng lå parat til dem, inde i deres store ikke så farverige soveværelse.
Alex drønede op af de mange trapper, 74 trin for at være helt præcis, vaklende med en stor brun kasse med en masse bøger og andet skrammel i. Hun nåede hen til deres dør. ’Manda Hitsugaya & Alexandra Clare’ stod der, hun smilede ved synet. Man kom ind i en stor og åben gang, hvor at der var langt et fint, ikke så farverigt men hyggeligt gulvtæppe. For at komme ind til soveværelset, skulle man bare hen for enden af gangen, forbi en dør ud til toilettet og en dør ud til køkken alle rummet og stuen. Hun åbnede døren ind til soveværelset, og smilede over den stilfulde indretning. Dog med meget få farver syntes hun, men hun måtte bøje sig i skødet for Mandas skyld. For at han ikke fik hovedpine, hver eneste gang de skulle sove. Hun lagde kassen på en skammel som stod ved den store dobbeltseng og lod sig falde ned i sengen, med armene spredt ud til siderne.

Det havde været en lang dag, faktisk så lang at tiden fuldkommen også var gået fra Manda. Det havde været nemt at få alle disse mange kasser og møbler op på 3. sal i den nye lejlighed som var blevet købt. Den var hverken lille, eller billig, men det betød ikk så meget for ham. Kun tanken om at det blev en lejlighed med en anden. Han smilede ved tanken, selvom biler og byen larmede, forstyrrede det ham ikk det mindste i at nyde sine tanker. Det var kun på tide at han selv fandt sig et sted at bo, men han kunne nok bare ikk li at skulle føle han ikk havde noget ved sig. Selv i naturen ville der altid være noget, dyr som løb eller fløj rundt. Den smule bevægelse han ville kunne skimte i søvne.
Han fik samlet de sidste par kasser der var på jorden, endelig var det det sidste, selvom de var lidt tunge, så havde han ingen problemer med at skulle tage dem op af trappen. Han sukkede let og kiggede op af den lidt høje bygning, et rigtigt hjem og ikk bare det sted man fandt mest behageligt at sove på... Underlig følelse.
Han fik samlet de sidste kasser op, de var lidt højere end hans hoved. Så han gik vist på fornemmelse denne gang. Han gad bare ikk gå ned endnu engang, bare for at hente en kasse. Han begyndte at gå op af trapperne, de havde gået op og ned så mange gange, at han kunne huske hvor mange trin der var pr. trappe, før man skulle dreje til højre og videre til næste del af opgangen. Da han var nået op på 3. sal, sukkede han lettet, endelig kunne man sige at det var slut med at slæbe. Så manglede man bare at pakke ud, det var bestemt ikk motivationen der snakkede. Han lukkede døren med sin fod, smed skoene og lagde de sidste kasser i køkkenet, der hvor de hørte til. Han kiggede rundt og gik ind på deres værelse, han smilede opgivende. Der lå hun. Han gik hen, bukkede sig ned og lagde armene ved siden af hendes hoved. Han kyssede hendes pande blidt, "nu ikk noget med at ligge dig til at dø..." grinede han let og smilede til hende.

Alex lod sine øjne hvile sig lidt, ved at lukke dem bare i et øjeblik, da det havde været en lang dag. Der havde ikke rigtig været særlig meget tid til at slappe af. Der skulle bare flyttes. Så nu brugte hun den tid som hun havde til overs, på at slappe af. I deres dejlige, bløde og nye seng. Deres seng. Det lød underligt, men underligt på en god måde. Hun havde ikke set dem to, som en pakkeløsning, men altid som to forskellige individer som elskede hinanden. Og ikke nogle som skulle dele ting, altså sådan vigtige ting. Men nu skulle de til at dele ting, sågar en hel lejelighed. Det var et stort skridt for dem, for deres forhold.
Hun hørte godt at han kom ind i lejeligheden, men hun magtede egentlig ikke rigtig at lette sin numse og gå hen og overfalde ham. Okay, altså selvfølgelig på en blid og sød måde. Hun løftede let det ene øje, da hun mærkede at en arm blev lagt lige ved siden af hendes hoved. Følelsen af hans læber på hendes pande fik hende til at smile ud over hele krødderen, altså hovedet ikke? ”Jeg vil gøre mit bedste, for dig” sagde hun smilende til hans halve konstatering halve spørgsmål, ”hvis du altså vil være med til at lave mad.” Hun lod sin hånd ae hans kind blidt, rynkede blidt på næsen og klappede på sengen lige ved siden af hende. ”Er drøn sulten, er du ikke også? Og du ser død lækker ud,” hun nussede hans øre, fik hans øre lidt længere ned til hendes mund. Bed meget blidt i hans øreflip.

Han havde ikk rigtigt tænkt over det nye hjem han havde, men når han så hende ligge på den nye seng de havde fået. Tja... Han havde vist ikk følt sig hjemme, ordentlig, før hun var der... Det var også mærkeligt at skulle sove alene dengang han var mindre, og ikk kunne være sammen med hende længere. Han sukkede stille, et kejtet smil kom frem på hans læber og han kiggede på hende, observerende, i stedet for tænkende. Hun så vist ud til at være helt lige så død som ham, de skulle bestille mad udefra, han nægtede at lave mad nu. Alt for udkørt til den slags.
Han kiggede ned på hende, han kom til at grine en smule og aede hendes kind. "Du er blevet så doven idag, at du kun magter at åbne det ene øje?" smilede han drillende og kyssede hende på sit lukkede øjenlåg. Han smilede til hende, "Det var da altid noget... Så er alt jo heller ikk helt spildt med at flytte sammen med en..." Han lagde sig en smule på hende og aede hendes hoved blidt. Han nussede hendes hår, det var blødt idag. Han fik et behaget smil frem, men det forsvandt da hun snakkede om at lave mad. Han rystede på hovedet, "Glem det, idag får vi mad fra et eller andet sted." sagde han bestemt. "Det har jeg ikk overskud til selv at lave idag" Han kiggede lidt strengt på hende, hans "ikke-noget-at-snakke-om"-blik, som hun udmærket havde lært at kende de sidste uger de havde tilbragt meget af sammen. Han kiggede stille på hende, han lukkede det ene øje da hun nappede hans øreflip. Han bed hende blidt på skulderen, "Hvis jeg ser død lækker ud, så ser du super lækker ud." sagde han så godt som han kunne og lod som om han var ved at tygge på hendes skulder.

”Selvfølgelig ikke, intet vil være spild når det har med mig at gøre” Sagde hun, en anelse selvglad. Smilede stort og lukkede sit ene øje i, da han begyndte at ae hendes hoved. Det var en af hendes svagheder, og en af hans styrker. Han var verdensmester til det der med nusning. Han kunne få hende til stort set hvad som helst, bare han havde de rigtige øjne og nussede hende på den rigtige måde. Sådan lidt som nu. Og derfor lagde hun bare sit hoved på skrå, da han så strengt på hende og mente at de skulle da bestemt købe noget mad udefra, i stedet for selv at bruge krudt på at lave noget. For han var for udkørt til at lave det. Typisk Manda. Men hun kunne ikke andet end at grine nu, hvis hun ikke var i den situation som hun var i, ville hun nok have taget kampen op og have prøvet at få ham overtalt til at lave maden. Men med hans hånd i hendes hår og hans blik, som sagde, at hun ikke ville få noget godt ud af at prøve på noget. Så lod hun være, og lå med hovedet på skrå og smilede sødt op på ham. Hun var blevet alt for bekendt med det blik i hans øjne, og sådan cirka hver eneste gang blev hun nødt til at give sig. Ret meget med det samme. For det blik, var altså ret voldsomt. Ikke sådan at hun blev bange voldsomt, men så hun godt kunne mærke at han bestemt ikke var under tøflen. Endnu.
Hun bed sig i læben, løftede det ene øjenbryn og smålo lidt over hendes tydelige svaghed for ham. ”Okay, hvad siger du så til kinesermad?”
Hun smilede og lod sin tunge strejfe det yderste af hans øre, lige efter at hun lagde mærke til hans reaktion, på at hun nappede ham blidt på øreflippen. Sukkede stille, da han bed hende blidt i sin skulder. Smilede stort, da han gav hende et sødt kompliment. Hun grinede da han lod som om at han gnavede i hendes skulder, ”Ej, det kilder altså!” halvt pev hun. For at få ham til at lade være, fik hun fat i hans kæbe, meget blidt, og fik halvt drejet hans hoved om til hendes. Så hendes mund var få centimeter væk fra hans. Lod drillende sin underlæbe strejfe hans overlæbe, og blinkede frækt til ham.

Han kiggede overrasket på hende, fik løftet et bryn og smilede opgivende. Lidt selvglad havde man vel også lov til at være. Han kiggede stille ned på hende, han aede hende som en lille unge, og det så vist også ud til at virke på hende. Hun havde trods alt fået sit tilfredse smil, og afslappede udtryk, frem. Hans strenge blik som hun var nødt til at kigge på, begyndte at forsvinde lidt da hun grinede. Han kiggede undrende på hende, hun plejede ikk at grine, men opgive til sidst gjorde hun ihvertfald. Han smilede til hende og aede hendes kind, "Din lille fjollegøj..." Han kunne ikk lade være med at smile til hende, tanken om at hun tilhørte ham på et nyt niveau var en for dejlig tanke til at han ikk kunne smile. Han kiggede afventende på hende, han ventede til at hun ville sige noget, sige den sætning så han vidste han havde vundet den samtale. Han nussede hendes hår videre, hun skulle jo nødig få lyst til at sige ham imod. Hendes tydelige svaghed, man skule bare nusse hende, og så skulle man sige det man gerne ville have. Så var vinderen fundet hurtigere end det begyndte.
Han tænkte lidt og nikkede, "Det kan vi godt sige." smilede han. Kineser mad, som hun kaldte det, det kunne man jo altid spise. Han tænkte lidt, suk? Hvorfor mon hun sukkede? Havde han sagt, eller gjort noget? Han trak lidt på skuldrene, det var måske et træt suk. Han nussede sin krop lidt til hende, mens han tyggede videre på hendes skulder. Han grinede en smule over hendes reaktion, hun var kær, som altid. Han mærkede hendes hånd ved sin kæbe og stoppede, han lod hende bestemme hvor hans hoved skulle hen. Han kiggede stille på hende, han smilede let og fik sit hoved lidt frem. Han lod deres læber mødes, og blev sådan i lidt tid med sit kærtegn. Han fik hovedet lidt tilbage og smilede til hende. "Hvis du sender det blik, så kan du selv gøre noget ved det..." grinede han drillende og kyssede hende på halsen.

Hun smilede skævt, da han kaldte hende for en fjollegøj. Totalt sukkersødt. Sådan som hun ville have vendt det hvide ud af øjnene af, hvis det havde været for nogle år tilbage, at en havde sagt det til hende. Men nu var de her, forelskede og hun kunne ikke blive mere modtagelig over for al den sødme. Så hun bed sig bare i læben og kyssede hans næsetip.
”Fantastisk”, svarede hun til at han stemte i at få kinesermad. Hun lagde blidt sit hoved på skrå og løftede sit ene øje, da han trak på skuldrene. Hvorfor gjorde han det? Det var som om at han diskuterede noget med sig selv og han nu havde taget en beslutning. Typisk ham. Der var gang i meget, i hans hoved. Han tænkte altid alt for meget, syntes hun i hvert fald. Det var derfor at hun elskede at kysse med ham, eller ikke kun derfor. Men når de kyssede, og også gik længere end det, så var det som om at han glemte alt omkring dem og kun fokuserede på hende. Han var meget mere til stede, og hun kunne forgabe sig hundrede procent i ham og hans krop.
Hun bed sig blidt i læben igen, lidt af en indre ophidselse, da han nussede sin krop af hendes. Han gumlede stadig videre på hendes skulder, som stadig fik hende til at grine. Hun mærkede at han stoppede med at gumle i hende, og så ham i øjnene i stedet for at have lukkede øjne og ligge med strakt hals. Hun tog imod hans læber, kyssede dem blidt. Imens at hun havde den ene hånd på siden af hans hoved, ved hårgrænsen lige ved øret og nussede hans hår der. Den anden hånd brugte hun til at trække sømmet af hendes kjole ned, da den var krøbet op, da han havde lagt sig halvt oven på hende. Da han trak sine læber lidt væk fra hendes fulgte hun lidt med, men forstod budskabet. Så lagde sig i stedet ned på sengen med hovedet igen, åbnede øjnene og smilede op til ham. ”Nå så det kan jeg?” Spurgte hun leende, til ham, da han komplimenterede hendes blik. Hun kom med et nydende suk, da hans læber fandt hendes hals. ”Det er ondt det der, jeg er jo totalt forsvarsløs” sagde hun lavt, da hun nød det for meget til at kunne snakke normalt.

Han kom til at tænke på hvor hurtigt de egentlig havde taget beslutningen om at flytte sammen. Hvad havde de kendt hinanden i, eller rettere været sammen? Et halvt år måske. Det var ikk så lang tid, men de havde været sammen før, så at de kom sammen igen, betød det ikk at de måske skulle blive sammen denne gang? Han smilede stille ved tanken, lige efter hun havde kysset hans næsetip. Han kyssede hendes hage.
Han nikkede til hende, ja. Lidt mad udefra gjorde da heller ikk noget. "Så kan du også få lov at bestemme hvad vi skal have dernede fra." smilede han. Han nussede hendes hals på siden. "Jeg spiser alt, selv dig hvis du ville lade mig." smilede han drillende og nappede hende på kinden. Han slap igen lidt efter, "Men du vil nok hellere have jeg beholder dig?" grinede han. Det var ikk helt løgn, han kunne nu godt finde på at spise hende. Ihvertfald bruge hende som tyggeben, det ville hun nok ikk kunne lide. Han grinede, det ville han gerne gøre, for at drille hende ind i helvede.
Han studerede hendes ansigt nøje, hun så ud til at være ophidset? Han rynkede brynene lidt, selvfølgelig fandt han også hende utrolig tiltrækkende, men der skulle måske lidt mere til. Især når han havde delt seng lidt meget med hende, og muligvis kom endnu mere til det, nu hvor de skulle dele soveplads. Han fik sit uskyldige smil frem, som om han aldrig nogensinde havde tygget på hende. Hun ville heller ikk kunne bevise det, ingen ville tro på hende. Mente han. Han kiggede afslappet på hende, og havde et tilfreds smil på læberne efter at have kærtegnet hendes læber. Det var dejligt at hilse på hendes læber, havde han ikk rigtig haft tid til hele dagen. Han nikkede bestemt til hende, "ja det kan du nemlig, eller er du blevet genert igen?" smilede han drillende. Han elskede at drille hende, så mon ikk han kunne med det? "Du er ellers blevet så sød til ikk at være genert mere..." Han kom til at grine, det var svært at holde masken. Han kiggede op på hende da han havde kysset hendes hals. Han kiggede opgivende, med et kejtet smil. Han fik sine arme en smule om hende, "Så må vi gøre det lidt mere fair måske?" spurgte han. I det samme, fik han dem drejet så hun sad på ham, eller rettere, lå på ham. Han nussede hendes ryg blidt, "Bedre?"

Hun smilede tilbage til ham, da han smilede til hende og kyssede hendes hage. Hun kunne godt mærke at han tænkte på et eller andet, hun var egentlig lidt ligeglad med hvad det var, bare at han smilede når han tænkte på det. Og det gjorde han jo så, så intet kunne blive meget bedre.
”Jeg bestemmer, det er en deal! Så må vi se hvornår vi kan få taget os sammen til at få bestilt noget mad”, sagde hun glad og lagde sit hoved på skrå, selvom at hun var begravet nede i den bløde madras. Hun sagde det halvt på grund af hendes fornuft, men sagde det også modvilligt, da hun egentlig hellere ville ligge der og kysse med ham. Men det duede jo ikke at kysse på tom mave, så endte det bare med at man de begyndte at hydrere. ”Mig?” Grinede hun, han mente vel ikke seriøst at han ville spise hende? Hun rynkede næsen sødt, da han nappede hende i kinden. ”Ja..” Sagde hun og lavede store øjne, så op mod ham og smilede sødt. ”Jeg vil egentlig hellere bruges som din krammebamse, end dit kødben”, hun pressede læberne sammen, så det så ud som om at hun var sur. Da han begyndte at grine. ”Hey” sagde hun, og uglede hans år lidt. Hun håbede lidt at han ikke grinede af hende, men derimod med hende.
Hun nev ham blidt i den ene kind, da han begyndte at finde sit uskyldige udtryk frem. ”Ikke begynd på det der igen skat, du ved at jeg ikke kan modstå det”, sagde hun og kneb demonstrativt sine øjne i. Hun åbnede blidt det ene øje igen, for at se om han stadig prøvede at få hende til at glemme at han havde bidt i hende, på hans helt egen, hundeagtig måde.
”Hmnf! Mig! Genert?”, sagde hun med et suk, da han spurgte om hun var begyndt at blive lidt genert igen. Hun kunne godt høre, hvor dumt det lød. Hende, som en ikke genert person. Det kunne kun findes i en drøm. ”Syntes du?” Spurgte hun glad, da han sagde til hende at hun faktisk var begyndt ikke at være så genert mere. Men med det samme begyndte den maske at falde, som han havde haft på, som hun selvfølgelig ikke havde opdaget. Naiv, det var hvad hun var! Hun kneb sine læber sammen, som om at hun var ulykkelig. Dog løj hendes øjne om hendes løj, de udstrålede lykke og glæde.
Hun så forvirret på ham, hvad var det lige præcist han mente med, om de så ikke skulle gøre det mere fair? Men hun nåede hverken at spørge eller undre sig mere over det, for så pludselig var hun vendt rundt og nu var det hende som lå øverst. ”Uh” hviskede hun og smilede skævt, da hun ikke ligefrem havde set det komme. Så hun havde derfor ikke gjort sig klar på at hun selv skulle holde sit hoved oppe, så deres ansigter kom voldsomt tæt på hinanden. Hun kunne mærke hans beskyttende arme rundt om hende og hans hænder som nussede hendes ryg, det var en meget god følelse. Oveni så kom hans beroligende stemme, og hun kunne ikke lade være med at smile sødt til ham, med sine læber ulovligt tæt på hans og svare; ”meget bedre” i et hviskede niveau. Hun lå ikke helt oven på ham, hendes ene knæ var røget ned på madrassen ved siden af hans hofte. Hun fik hendes hår væk fra deres ansigter væk med den ene hånd, med den anden nussede hun hans kindben. ”Man kommer aldrig væk fra dig, når man først i faldet i din favn” hviskede hun stille, smilede stort og lod deres læber mødes endnu engang. Blidt og sødt, ikke noget forhastet. For det havde masser af tid.

Han krummede sin overkrop en smule sammen, samlede sine arme en smule om hendes hoved og kyssede hende blidt. At gemme hende helt for sig selv, og gøre at hun heller ikk ville have en mulighed for at flygte fra hans afhængige læber. Kysset blev mere og mere intimt for hvert sekund der gik. Det blev ikk nok efter det lange sekund, så han ville have mere ud af hendes læber.
Han lod hende overvære hans måde at være på. Efter den lange dag med arbejde, eller rettere... nej, det var egentlig arbejde. Så trængte han til at pjatte med hende, han var mere pjattet og lystig, end han egentlig havde behov for at spise. Men det var muligvis noget andet for hende. Han havde det med at glemme sin sult, søvn, når han fik noget at få tiden til at gå med, som han egentlig også gerne ville. Nok derfor han var "tynd". og mere muskuløs i det. Han fik ikk så meget af det hvalpefedt, eller bløde kropsdele, men hans mave var i det mindste ikk en hård sixpack. Han smilede opgivende til hende, aede hendes kind. "Fair nok... Så må du bare være min krammebamse, og puttedyr, og egentlig også min sexslave..." grinede han drillende.
Han sendte hendes hånd et underligt blik, da den nev hans kind. Han kom til at grine lidt over det og fik hende til at slippe. Han mistede helt koncentrationen om at se uskyldig ud. Han kyssede hende på næsetippen, "Hvad hvis det netop er det jeg prøver at få dig til? At tilgive mig uden modstand?" smilede han lusket.
Han aede hendes kind og nikkede stille, "Ja... Efter jeg fik hukommelsen om dig tilbage, begyndte du næsten at være lidt genert over at lade mig røre dig." sagde han roligt. Han tænkte ikk på kroppen, men hun virkede afvisende, genert overfor ham, hun var måske bange for at han gik igen. Måske derfor de allerede var flyttet sammen, han ville ikk have hun skulle frygte han ikk kom tilbage igen. Han smilede til hende, "dine øjne siger som altid, alt det du tænker..." hviskede han blidt og kyssede hende blidt på de strenge læber, som muligvis ville løsne op kort efter han kyssede hende.
Han aede hendes side videre, selvom at deres ansigter næsten var oppe af hinanden. Det betød ikk så meget for ham, han var overhovedet ikk imod hvor tæt det var på ham. Der kom et lille drillende smil frem på hans læber efter hendes sætning, "Hvis du føler du aldrig kommer væk, så må jeg hellere lade dig indforstå det ikk at prøve og flygte..." drillede han. Han kyssede hendes hage blidt da hun løftede hovedet en smule, og løftede sine ben op så hun sad lidt mere på ham end hans ben. Han kyssede heneds hals blidt og fik sine arme en smule om hende, men ikk på en måde sådan at hun ikk kunne fjerne dem, eller sig selv.

Hun mærkede at han kyssede hende mere og mere intimt. Som hun lå der, totalt holdt i skak og ikke kunne flygte fra hans læber. Følte hun det lidt som om at hun var ham underlegen, som hun jo så også var. Men det var nu dejligt, for en gangs skyld, at føle sig lidt underlegen og som om at der var en til at beskytte en. Hun hjalp med at gøre det mere intimt, så hun fik sine ben rundt om ham på hans lænd, så han kom tættere på hende. Hun havde stadig lukkede øjne, men lurede i to sekunder højest, bare for at se hvordan han så ud. Om han var påvirket af hendes krop.
”Sexslave?” Spurgte hun, og hendes øjenbryn fløj op i banden på hende, da hun hørte ordet sexslave. ”Syntes da at det ville være lidt i overkanten” sagde hun og smilede sødt til ham, hun strøg ham over kinden blidt.
Hun smilede stort og sødt, da han kyssede hendes næsetip. Men ændrede så sit ansigtsudtryk til et surt et, men man kunne nemt se at det var et for sjovt udtryk. At hun inderst inde ikke kunne blive sur på ham, så skulle det i hvert fald være meget forståeligt. ”Jamen så skal du lade være med at sende det blik, for det er totalt unfair!”, sagde hun til ham. Da han, med en lusket undertone sagde, at havde været hans mening at overtale hende til at tilgive ham uden modstand, med hans uimodståelige blik.
”åh..”, sagde hun til det han sagde om at hun var blevet mere genert over dem to, som et par måske. Hun smilede til ham over at han nussede hendes kind, det var en rar følelse. Men hun tog hans hånd blidt, for at bevise over for ham og hende selv at hun ikke var genert når han rørte hendes krop og hendes sind. Hun kørte hans hånd ned fra hendes kind, ned af hendes hals og ned til hendes bryst hvor hjertet sad. Imens så hun ham blidt i øjnene. ”jeg vil hverken være genert eller bange mere. Du vil jo blive hos mig denne gang, så derfor agter jeg at lukke dig ind i mit sind. Hvis du tør, mit sind er lidt rodet, hvis du ikke allerede har fundet ud af det?” Sagde hun med et grin, og kyssede hans næsetip denne gang.
Han havde ret i at hendes strenge læber løsnede op da han kyssede dem, og hun smilede i stedet. ”Nå, så det syntes du? Jeg tror at jeg kan komme nemt ud af disse slappe spagetti arme”, sagde hun med et lige så drillende udtryk som han havde haft. Hun vippede lidt med armene for at få dem fri, så hun eventuelt kunne bruge dem til at skubbe ham væk fra hende. Hun smilede da han kyssede hendes hage, og legede lidt med hans næse ved at røre den blidt med hendes egen. Men blev løftet væk fra hans ansigt, da han løftede sine ben så hun blev skubbet længere op af ham. Hun trak vejret lidt højt ind, da han kyssede hendes hals og blev trukket lidt længere ned imod ham, ved at han lagde armene lidt tættere omkring hende. Hun kunne godt slippe ud, hvis det havde været sådan at hun gerne ville. Men lige nu, så kunne hun egentlig godt bare ligge der helt tæt på ham. Og lidt mere. Og som for at understrege at hun ikke havde i sinde at flytte sig, lod hun deres læber mødtes blidt.

Han nussede hendes kind blidt, han mærkede hende lade sig overgive på sin vis. Lade ham bestemme kysset, hvilket han i den grad gjorde. Det sjove var at første gang de kyssede, var han næsten bange for det, men det var langt væk fra hans krop. Han ville hellere beskytte og beholde hende for sig selv, end han ville lade hende føle at hun blev skubbet væk, pga han ikk ville kysse hende. Han mærkede hendes ben omkring sig, og hjalp til med at hun kunne få sine ben omkring ham. Hun måtte hellere end gerne holde ham på den måde, det ville bare få ham til at føle at han endnu mere havde hende.
Han smilede uskyldigt til hende, han havde heller ikk ment det som noget ekstremt, men hun måtte kun være sammen med ham sådan. Han nussede hendes side. "Det er det måske, men jeg får dig til at gøre det med mig når jeg vil..." grinede han. Han kunne ikk rigtig holde sin "alvorlige" og overtalende stemme.
Det smil der var plantet på hans læber, blev lidt undrende da hun begyndte på den sure mine. Han kyssede hendes tinding blidt, og ned af mod kindbenet, kinden og kæben. "Hvad er dog det for et blik du snakker om?" spurgte han uvidende og uskyldig. Der skulle benægtes og distraheres til det fyldest. Han nussede hendes ryg blidt, "Du er nødt til at være mere specifik, jeg kan ikk læse dine tanker..." smilede han.
Han kyssede hendes pande, med et opgivende smil. Den lille tosse, hun vidste ikk engang hvad han snakkede om. Han grinede let, hun havde et lidt sjovt blik. Han kiggede stille på hendes hånd, der blidt tog fat i hans og førte hånden længere ned fra hendes kind. Han lod sine fingerspidser blidt skimte hendes hud på halsen. Da han mærkede hendes bryst, fik han et lidt undrende udtryk. Det bankende hjerte, som man svagt kunne mærke, ved det bløde. Han tænkte let, han ville gerne have klemt for at drille hende, men nu skulle han vel være lidt sød? Han kom til at grine. "Jeg vidste allerede alt hvad jeg gik ind til ved at tage dette skridt, så jeg skal nok få rodet op i dit hoved." smilede han bestemt.
Han nikkede som svar på hendes spørgsmål, "Du slipper aldrig fri..." grinede han. Han kom til at grine mere da hun sagde han havde spaghetti arme, "Hvis jeg har spaghetti arme, hvad i alverden har du så?" spurgte han og tog blidt fat ved hendes overarm. Han klemte blidt nogle få gange, "Kan næsten nå helt rundt med hånden..." smilede han drillende og kyssede hendes kind. Han fik hende mere ind til sig og kiggede stille på hende, "Du må gerne hoppe af, medmindre du godt kan lide at sidde på mig?" Han fiskede efter at få hende til at sige han gerne måtte holde hende mere til sig, eller at hun ville blive på ham. Han elskede når hun lød til gerne at ville have ham hos sig.

Hun smilede stort da han begyndte med det uskyldige blik igen. Hun rystede opgivende på hovedet og kyssede ham på panden. ”Gør du? Syntes altså også at jeg har en hvis indflydelse i vores sexliv,” sagde hun og bed sig blidt i sin underlæbe. Hævede det højre øjenbryn let, både af den grund at det så en smule sexet ud, men også fordi det spørgende og drillende ment.
Hun kom med en lyd som lød som et suk, som havde en hvis nydelse ind over også. Mest af den grund at han var begyndt på at kysse hendes kindben, som var helt utrolig dejligt. Men også opgivende, fordi han prøvede at benægte, at han ikke kendte noget til noget uskyldigt blik. Hun skulle lige til at tage sig sammen til at overdænge ham med beviser, om at han da helt sikkert var i gang med en masse unfair kneb. Sådan nogle halvt ulovlige nogle! Men pludselig forsvandt hendes beviser som dug fra solen, da han begyndte at nusse hendes ryg. Det var da også forfærdeligt at han kendte hendes svagheder. Men sådan måtte det vist være med alle par, som havde kendt hinanden fra barnsben af. Og oven i købet havde været hinandens første store kærlighed. Eller hun vidste sådan set ikke med ham. Det med om man havde fundet kærligheden et andet sted, sådan nogensinde, det var ikke noget som de havde snakket særlig meget om. Men hvad ville forskellen også være? Manda skulle nok være hende tro, og han ville ikke vige fra hendes side, indtil at det blev uundgåeligt. Men det var nok lidt værre, med ham den anden som kom med i pakken. Hun glemte altid hans varulv, selvom at Manda havde gjort hende meget opmærksom på ham. Ham Black var ikke en helt uskyldig fyr, levede sit helt eget liv.
Hun blev trukket tilbage til Manda, da hun blev trukket tilbage til virkeligheden, da Manda begyndte at snakke om at han jo ikke kunne læse hendes tanker. Hun løftede det ene øjenbryn, smilede og kyssede hans næsetip som havde fået meget af hendes kærlighed for nyligt. ”Tror godt at du ved det skat, dine voldsomme store og runde øjne. Og det skæve søde smil. Det siger alt!” Hun strejfede hans overlæbe med hendes underlæbe, for at understreje at det var dem hun mente. Trak sig så en smule tilbage, for at se hans reaktion.
Hun fik store øjne, da han ligefrem begyndte at grine af hende. Måske hendes ansigtsudtryk, det var tit at det var det som han fandt meget morsomt. Hun fik kuldegysninger, da han spillede med i hendes leg, som hun egentlig mente en smule alvorligt. Da hun tog hans hånd og førte ned til hendes hjerte, og bryst. Hvor man godt kunne se på ham, ville være den ultimative chance for at drille hende. Men mod hendes forventninger gjorde han ikke noget. ”Godt,” sagde hun og smilede stort, lagde sig lidt ned til ham og kyssede hans hage, da det lige var den hun kunne nå. ”Men det kommer til at tage tid,” sagde hun og rynkede sødt på sin næse af hans bestemte smil.
Hun så ned på hendes arm som han fik i, og klemte sine læber sammen imens at hun prøvede at få sin arm tilbage, da hun opdagede hvad han var ude efter. Selvfølgelig kunne han næsten få sin hånd om hendes arm, ”det er fordi at du har sådan en stor hånd!” Sagde hun som forsvar, så sur ud men tøede op da han kyssede hendes kind og smilede sødt til ham igen. Hun kneb sine øjne sammen og bevægede sin næse som en kanin, da han trak hende længere ind mod sig. Det føltes dejligt, men det måtte han jo ikke kunne mærke eller få at vide. For det ville han bare syntes var en sejr. Men hun kunne vel godt bare give sig en enkelt gang, det betød jo ikke at hun skulle tabe de andre små interne slåskampe de nok ville få. ”Tror bare jeg ligger her, eller sidder.” Sagde hun og grinede blidt, lagde hovedet blidt på skrå og fik sig helt ned til ham. ”Du er jo så dejlig varm, og jeg har jo ikke så meget tøj på.” Det havde hun egentlig ikke, når man tænkte på hendes lille ikke særlige tykke men utrolig bløde kjole. En kjole. Tænk engang at hun var blevet så kvindelig, det måtte være Manda som havde fået hende til at føle sig godt i alt. Hun kunne stå i mormor undertøj, og alligevel følte hun at hun var skabt til dette tøj. Det var sådan med denne kjole, hvis Manda ikke havde været der til at give hende de specielle varmende blikke, så ville hun have følt sig malplaceret i denne gamle, men utrolig unikke kjole.

Han kiggede stille på hende, han smilede let og nikkede stille. "selvfølgelig bestemmer du også, men typisk kan du jo ikk heeelt modstå mig, til sidst." tilføjede han. Nogle gange skulle han virkelig kæmpe for at få hende, hvilket kun var lidt sjovere. De gjorde det heller ikk tit, men det var heller ikk det forholdet skulle handle om. Han kyssede hendes kindben, "Men det er lige meget, fordi hvis du overhovedet ikk gider, så gør jeg det jo heller ikk" smilede han.
Han kiggede blidt på hende, uden at sige noget. Han nussede hende blot på ryggen, han kendte hende. Så glemsom han kunne være, og hende, når han fik hende på andre tanker. Han kom med et enkelt lille grin, han var da helt og aldeles uretfærdig, men det var vel så meget sjovere, både for ham og for hende? Han nussede stille hendes kind, han var kommet til at læse hendes tanker igen, han nævnte det dog ikk. Black... Ja, en pinsel, men også en slags fordel. Den ene farligere end den anden, men også mere ond. Han gned sin tinding, det var en svær måde at have to liv på. Hver sit liv, men fuldkommen samme krop. Hvad ville det ikk ende med? At blive angrebet pga Black havde gjort noget, at få et kram af en af Mandas venner. Han sukkede og kyssede hendes kind blidt.
Han kiggede undrende på hende, han satte hovedet en smule skrå. Han lagde en finger på hendes pande, efter kysset. "Du mener at jeg kan læse dit ansigt?" smilede han let. Typisk havde han ikk haft et behov for at læse hendes tanker, han brugte det så sjældent at ingen kendte hans evne, selv Manda glemte den af og til. Men ved Alex, var der endnu mindre behov for at læse tanker, hun var en åben bog i ansigtet.
Han grinede let, "Jeg er dygtig, er jeg ikk også?" Han ville se om han kunne fiske efter en "belønning", måske et kys eller hvis han var rigtig heldig kunne han få hende til at massere hans skuldre, han var helt færdig af de mange kasser der skulle slæbes. Han tog som altid, for mange på én gang, også selvom hun havde sagt han ikk skulle overdrive. Hun kendte ham, at han overbelastede sin krop langsomt, sådan at den hele tiden blev træt til sidst. Han sukkede. Hun får altid ret i at han overbelastede kroppen. Han glemte at høre efter i sine tanker, men han kom tilbage da hun begyndte at sprælle armen han havde fat i og grinede. Han smilede til hende og aede hende op og ned af ryggen. "Du bliver bare så længe du vil, men du ved godt at man bliver hurtigere og nemmere varm af at have hud mod hud?" sagde han uskyldigt. En fakta som passede, men også havde frynsegoden. Han grinede let og nussede hendes kind, "Min prinsesse skulle jo nødig dø af kulde." tilføjede han blidt.