Can you help me? ~ Caiden.

Sted: De Jeux legepladsen.
Omgivelser: Der er ingen andre end Lux og nå små dyr, som harer, der løber forbi i det fjerne.
Vejr: Det regner og er overskyet, i ny og næ kommer der også en vind.
Tid: 02:32

Lux sad på en gynge og lod forsigtigt rebene sno sig om hinanden så hun blev snurret rundt når hun løftede hendes fødder fra jorden. Hun havde ikke siddet der længe, men da regnen begyndte løb hun for at komme i læ, det var hendes mening at sætte sig under et træ eller ved et hus, men så havde hun set gyngen og var så fristet til at sætte sig på den og lege igen. Hun følte sig ikke længere som et barn, ikke et glad barn. Hendes mor var væk, deres lejelighed var tom og hun havde ikke set hendes mor længe. Uden hendes mor var Lux bange, usikker og letpåvirkelig. Hun levede stadig i sin helt egen verden for ikke at skulle håndtere den rigtige. Hvorfor leve i en verden fyldt med had, krig og død, når man kunne leve i en verden fyldt med enhjørninger, regnbuer og kærlighed. Hun kunne hver dag hoppe rundt på græsmarker fyldt med lilla blomster og syngende fugle i baggrunden. Det var bestemt en verden Lux ville leve i. For et par dage siden ville hun havde leet af at snurre ud på gyngen eller af at gynge så højt op så man kunne røre himlen, men hun havde bare ikke lyst til det. Hele hendes liv havde taget en drejning, det var forandret, men Lux anede ikke hvordan eller hvorfor. Hun vidste bare at alt var anderledes.

Lux lod luften strømme ned i hendes lunger og rejste sig op. Hun kunne bare skifte til hendes fantasiverden. Hun kunne stadig leve i den verden hvis hun ville det. Lux lukkede øjnene og så en grøn græsmark med høje gule blomster, her og der gik der enhjørninger og heste og græssede, harer hoppede så højt de kunne hen over græsset, i horisonten kunne man ane vand der skabte en varm sommervind. Lux tog endnu en dyb indånding og åbnede øjnene. Endelig var der noget hun kendte, hendes helt egen verden. Hun gav sig til at danse hen over græsset – der i virkeligheden var sand – og plukkede blomster – der ikke var der i virkeligheden – hun snurrede rundt med armene fulde af blomster. Hun følte sig glad igen, Lux begyndte at nynne en munter melodi mens hun gik hen til en enhjørning og klappede den på hovedet. Hun lagde sig ned og slappede af, hendes blik var rettet mod den blå himmel. En hare kom hen til hende og hun aede den med hendes lille, blide hånd.