Midnight - Khá

S: Diskoteket
T: 22:00
V: skyfri, en smule vind
O: fulde og ædru væsner

Det var en dejlig skyfri aften. Der var kun en lille vind som rørte på sig, men på trods af det fine vejr var der næsten ingen på gaden. De fleste var taget ud og feste, og havde ingen bekymringer om at komme op næste dag, for det var lørdag i morgen, og det var kun de færreste der skulle på arbejde, og de drikkede sig ikke fulde, eller rettere sagt dem der var kloge nok.
Joongkyu skulle ikke på arbejde i dag, men var alligevel taget et smut forbi det diskotek han arbejdede på. Hvis det blev nødvendigt kunne han godt arbejde lidt. Han var iført en hvid T-shirt med et sort dødningehoved på, blå cowboybukser og en sort jakke på.
Han åbnede den store dør og trådte hurtigt ind. Der var proppet med væsner, og dem der stod i baren havde meget travlt. Joongkyu gik der hen, og hilste pænt på dem. ”Hvad bringer dig her til når du har fri?” spurgte den ene. Joongkyu trak let på skuldrende. ”Tja, jeg ville bare ud og feste lidt, og så valgte jeg det her sted. Så kunne jeg jo ogs hjælpe hvis der nu blev for travlt.” han smilede drillende til dem. ”Det kunne du jo.” sagde den anden i en let drillende tone.

Det var en glimrende aften til at tage ud og se sig om i byen. Festen var allerede godt i gang. Khá valgte dette sted da det så ud som et sted hvor han ville falde mere i mængden end normalt. Alskens væsner var her så Khá valgte at lade hætten på sin ærkemager-kåbe blive nede. Ganske vist var hans kåbe mere som en trenchcoat end traditionelt men hætten havde sine fordele. Men i aften ville han være sig selv. Det lange sorte hår sat i en perfekt hestehale og godt med penge på lommen. Ganske vist var der nogen der kiggede efter ham da han gik ind, men når man ligner et askegrå lig med glødende orber i stedet for øjne vil det jo vende blikke.

Khá så sig lidt om imens han gik ind og kiggede efter et sted at sidde

Joongkyu smilede tilbage til dem, og vendte sig om lige i det at døren åbnede. Flere gæster. Det var en mand, ellere nok snare et askegrødt lig, som trådte ind. Han tiltrak sig meget opmærksomhed fra alle mulige, men Joongkyu tog sig ikke videre af ham. Joongkyu gik bare over og satte sig ved et tomt bord med sin drink, men selvom han ikke virkede intraseret for den nye, holdte han alligevel skapt, men diskret øje med ham.

Joongkyu tog en slurk af sin drik, og sad med glasset i hånden. han havde aldrig før set denne mand som lige var kommet ind, og han kendte de fleste her efterhånden. Måske skulle m an finde ud af hvem han var, men han var måske farlig? Når, skidt. Joongkyu rejste sig op, og gik over til ham. ”Goddag mit navn er Joongkyu, og hvem er du så? Jeg har aldrig før set dig her.” han smilede så høfligt han kunne.

Khá havde egentlig besluttet sig for at sætte sig ved baren, da en ung mand talte til ham. Man kunne næsten se på den unge mand at kun var høflig fordi det nok var nødvendigt. Men forsøget skulle han da have kredit for.

Godaftten Joongkyu. Mit navn er Khá. Jeg har heller ikke boet i Terre i specielt lang tid og jeg besluttede mig for at få en aften i byen, lige så meget for at mærke hvordan verden er efterhånden. Umiddelbart var min første ide at finde et sted at sidde og få noget at drikke. Vil de kunne hjælpe mig med det?

Khá rakte hånden frem til et håndtryk. I hans tilfælde var det nok flabet gjort men det gav en god ide om hvilken støbning Joongkyu var af, når han mærkede gravens kulde Khá svagt eminerede. Dette mærkedes meget ydligt var berøring

Joongky smilede. "Jo da, selvfølgelig Khá." Han så sig lidt om og fandt to tomme bore. Det ene lå noget afasidit, i et hjørne, mens det andet var mere midt placeret. "Vil du helst side i midten af alt ting, eller lidt væk fra tingene?" spurgte han, for han vidste jo ikke hvad Khá var til, men han havde sin anelse.

Joongkyu tog imod Khá's hånd, og mærkede kulden fra den, og han var nødt til at krybe en smule sammen. Han gjorde det dog ikke så tydeligt udvendigt, men mere inden i.

"Jeg synes det der er mere placeret i midten ville være passende. Jeg er jo ikke kommet for at gemme mig væk. Lad os. Må jeg ikke byde noget at drikke siden de nu har sagt ja til at hjælpe mig. Penge er ikke et problem."

Khá gik med ham ned til et bord og satte sig og ventede lidt på der kom nogen at der kom nogen og tog imod bestilling.

"Tilgiv mig hvis jeg virker helt grøn til det her. Mine fester eller dem jeg normalt deltager i er af en lidt anden kaliber. Fortæl endelig lidt om stedet og gerne hvordan en rigtig god aften foregår"

Joongkyu smilede. "Jammen det var da så lidt og takker." Han fulgte med over til bordet, og satte sig ned. En af medarbejderne kom over til dem, og spurgte hvad de ville havde at drikke. Joongkyu så over på Khá for at finde ud af hvad han ville have. Han ville ikke selv sige noget før Khá sagde noget.

Khá tænkte lidt og besluttede sig for noget kvalitet, selvom at han egentlig ikke behøvede at drikke da hans krop for sin vis var død.

[/i]Giv mig et glas af jeres dyreste Whiskey med nedkølede småsten i stedet for is og giv den unge herre hvad end han vil have. Og en rørepind i mit glas også.

Efter deres tjener gik kiggede han nysgerrigt over på Joongkuy.

Hvad er din historie så? Du er ikke helt menneskelig men jeg kan ikke se hvad du er? Hvis ikke det gør noget jeg snager lidt. Jeg foretrækker at kende dem jeg snakker med[i]

Joongkyu smilede til tjeneren, og tænkte sig lidt om. han havde lyst til sin egen specialitet, men var ikke sikker på om Carl, som tjeneren hed, kunne lave den. "kan du finde ud af at lave min specialitet?" spurgte han, og smilede drillende til Carl som tænkte sig lidt om inden han nikkede. "Det tror jeg nok. Så får du bare den." Carl gik igen, og Joongkyu så over på Khá. "Du har ret, jeg er ikke et menneske. Jeg er en animagus." smilede han. "Og jeg forstår dig skam godt. jeg vil også helst kende dem jeg snakker med. Hvad er du selv?" han så på Khá men kunne ikke selv finde helt ud af det.

Khá kunne ikke lade være med at grine lidt da han blev spurgt om hvad han var. Der fandtes selvfølgelig ikke specielt mange udøde djævle. Ellers kunne folk som regel gætte det.

Jeg var en gang dødelig, så blev jeg "Paladin" og så traf jeg nogle voldsomme valg, og fik ny chef. Så endte jeg som udød djævel. Skal gerne fortælle historien en gang. Folk har som regel deres eget gæt til hvad jeg er og mange vælger helt at holde sig væk da jeg ikke ligefrem oser af goodwill. Noget helt andet er: Hvad er dit totem så? Animagi har som regel et dyr de har forbindelse til

Joongkyu var næsten helt opslugt af Khá's korte historie om hvad han var. En udød djævel? Havde han aldrig hørt om før, men de lød da meget spænende. Joongkyu ville da gerne høre hans historie på et tidspunkt, for det han lige havde hørt, lød da meget spænende.

Da Khá var færdig med at fortælle nikkede Joongkyu anerkendene. "Det lyder da som en god historie du kunne fortælle." roste han. "Øh, mit totem?" Han kløede sig lidt i nakken. "En tiger."

Tjeneren kom tilbage med deres drikkelse, og nikkede kort. "Håber at det smager." sagde han. Joongkyu nikkede som tak, og tjeneren gik igen. Joongkyu tog en tår af sin drink, og kom til at smile. Ikke værst, men ikke så god som den han lavede, men nu var det jo også hans egen specialitet, og ingen andres.

Knægten virkede næsten som et lille barn overfor en historiefortæller. Hvilket nok ikke var helt forkert. Joongkuy virkede ikke så gammel så set i Khá's øjne var han bare et stort barn.

[/i]Det er ikke alle der gider høre historier fra en som mig, endnu mindre der tror på det. Men ikke desto mindre er den sand. Men er dit totem noget du altid har været i kontakt med, eller er det noget der er kommet senere hen? Jeg har mødt en del af jeres slags og nogle opdager det relativt sent.

Khá satte sit glas fra sig inden han smilede og kiggede på Joonguy og sagde:

Min krop er jo sådan set død så mine smagsløg virker heller ikke. Så jeg ved ikke om det smager godt. Der skal mere end dødelig drik til før jeg kan smage det[i]

Joongkyu nikkede langsomt. Så de færreste troede på denne mands historie? Hvorfor? Lød den for usand i deres øre da? Den kunne da sagtens være rigtig. Ligesom der fandtes animaguser som forvandlede sig til dyr, dæmoner og alle de der væsner, hvorfor kunne det så ikke passe det som Khá fortalte? ”Jeg fatter ikke at folk ikke tror på dig. Det kan jo sagtens passe ligeså godt som at nogle folk kan forvandle sig til dyr.” sagde han, og trak på skuldrende af Khás spørgsmål. ”Ved jeg ikke helt. Den har vidst været der så længe jeg kan huske” sagde han. ”Undskyld, havde jeg ikke tænkt over.” sagde han flovt.

Du behøver skam ikke undskylde, når folk de snakker med mig er det sjældent at det er smagsløgene de tænker over. Men omtanken er naturligvis værdsat. Hvis man tænker efter en gang, så er det nok heller ikke min historie folk gerne vil høre. Den mest berømte er som regel at de vil høre hvordan jeg bliver slået ihjel. Eller i enkelte tilfælde for at ønske en gave fra mig.

Han fandt nu en lille flaske frem inde fra sin kåbe. Selve flasken var af mørk glas, og dekoreret med et mørkt metal. Dekorationerne forestillede ansigter forvreden i smerte. Væsken der i var rimelig tyk. Han hældte en lille sjat ned i den drink han allerede sad med. Man kunne nærmest fornemme smerte og had fra væsken. Men for en hver der ikke var djævel, var det stærkt vanedannende at drikke. Alle ville automatisk få en lyst til det bare de lugtede til det. Han satte glasset hen til ham og sagde: Prøv at dufte til det, jeg vil dog fraråde dig at drikke af det

”En gave? Hvilken slags gave taler vi om her? En god en?” han så nysgerrigt på Khá, og den blev støre da Khá fandt en flaske frem, og helte en smule ned i sin drink. Da Khá skubbede den over til ham, og sagde at han skulle prøve at dufte til det, men helst ikke skulle tage en tår af det, så han en smule mistænksomt på ham, men tog så glasset op, og duftede til det. Det duftede mærkeligt, eller godt? Det var svært at beskrive den duft. Han fik en stor lyst til at prøve at smage på det, men det havde han jo lige fået af vide at han helst ikke skulle gøre. Det krævede en kæmpe kraftanstrengelse for at sætte glasset ned igen uden at tage en tår. ”Hvad er det? Det lugter sjovt.” han skubbede glasset tilbage til Khá igen.

[i]Det er en speciel drik udvundet på en ganske særlig måde. Det er stærkt vanedannende hvis ikke man er som jeg. En enkelt tår og man vil få lyst til mere. Jeg kan skam godt fortælle dig hvad det er, men det er ikke rart at høre hvis man har for meget samvittighed. Det er den slags man desværre må drikke for at der sker noget når man er af den type jeg nu er. Prøv at dufte til det rent[i]

Hvis han duftede til flasken, ville han få fornemmelsen af smerteskrig, og lidelse. Men ligemeget hvor meget man ville forsøge at benægte det ville man få lyst til at smage det, da flydende smerte er stærkt euforiserende. Man ville ikke blive opstemt, men man skulle virkelig holde sig tilbage for ikke at smage på det, for man ville næsten kunne mærke hvor fantastisk det ville være at drikke det

Joongkyu lystede efter det som Khá fortalt om drikken. Han ville helst ikke smage på det så for han ville ikke blive afhængig af et eller andet lort. Da Khá bad ham om at dufte til flasken, var Joongkyu en smule tøvende, men tog så flasken. Han duftede forsigtigt til væsken, og kunne straks mærke det. Smerten og lidelsen. Han fik igen lyst til at prøve at smage, men nej tak. Han skulle for alt i verden ikke blive afhængig af noget som helst, og gav derfor igen flasken tilbage til Khá.

Khá satte låget på igen og kom flasken tilbage i sin jakke. Han satte sig tilbage i sin stol og nød en tår af sit glas. Han så noget tilfreds ud men dog meget autoritær. Khá kunne godt se at knægten var i konflikt med sig selv over denne djævle-nektar. Khá ville byde ham et glas hvis han ville. Men i dette tilfælde var det nok for meget for den unge mand.

Hvad synes du ellers om det? Jeg er udemærket godt klar over du føler dig frastødt af det. Men hvilken fornemmelse fik du af at dufte til det. Jeg er jo nærmest fra en anden tidsalder så jo mere jeg kan lære om den her generation jo bedre. Men du kan være stolt af dig selv. Det er ikke mange der så klart melder nej når de stifter bekendtskab med det

Joongkyu smilede forsigtigt. "Hvad jeg syntes om det? tjo, det er en smule svært at beskrive, men jeg fik en fornemmelse af at nogle led, og andre skreg i smerte? Altså dårlige ting og sådan.” han kiggede kort ned, og så så op igen. ”Og for at være ærlig så er det ligesom om at den råber ’drik mig’ og det er faktisk ret svært at modstå det den råber.” forklarede han så godt som.

Det er fordi det er hvad du hører. Det er smerte gjort flydende. Og ligemeget hvor hellig man betragter sig, så vil det være en noget nær euforisk fornemmelse at drikke det. Det vil føles fantastisk. Det vil ikke give dig lysten til at gå ud og gøre nogen fortræd men du vil få lyst til mere af drikken. Jeg har en ide. Du kan lige smage på en meget lille smule. Det vil kunne afklare mere for dig. Mængden vil ikke gøre dig afhængig men du vil få fornemmelsen af hvor stærkt det er

Khá fik fat i et lille shot-glas og hældte 5 dråber op i det. Hvis han valgte at drikke det, ville han få fornemmelse af at hans muskler sitrede af tilfredsstillelse. En stærk varme ville brede sig i hans bryst som en eksplosion af endorfiner i hele hans krop. Hans hjerte ville banke hurtigere, og hans "totem" ville give en stærk fornemmelse af at have forsvaret sit terretorium i en voldsom kamp