Skøn Musik og kaffe - Emmilie

Sted: ved en cafe i gågaden
Tid: først på eftermiddagen
tilstede: folk på gaden, og en gademusikant^^
vejret: Køligt og blæsende og det støvregner.

Han havde gået rundt i gågaden i et par timer nu, set hvad der var at se og han var begyndt at overveje at finde noget at spise. På vej gennem de fugtige gader, uden et egentligt bestemmelses sted, fangede hans øre lyden af violin musik, han følte sig draget, og instinktivt fulgte han lyden, og snart kom han til en lille cafe, uden for stod en ung kvinde og spillede, og han var betaget.

Emmilie havde i en længere periode ikke fået nogen spille job, så i dag, faktisk tidligt i morges, havde hun besluttet sig for at til gågaden. Det kunne jo være hun kunne tjene småpenge. Men her stod hun nu, midt i gågaden, ved en lille cafe der solgte kakao og kaffe. Og for Emmilie fristede kakaoen rigtig meget.

Emmilie stod i sine gråmelerede shorts, som var lidt halv gamle og slidte, men som sad ufattelig godt på hende. På overkroppen havde hun en bordeaux rød farvet top på, som gik ned til midt på numsen, og udover den havde hun en gråmeleret frakke med forskellige sorte knapper, ingen af dem var ens.

Men hendes tøjstil var ikke det man ville lægge mærke til, men i stedet var det hendes krop generelt. Hele hendes højre side bestod af et stort brændemærke ar, som heldigvis var helet så det ikke gjorde ondt mere, men det så stadig slemt ud, og det havde også medført at hun var blevet blind på sit højre øje. Men alligevel var hun ikke bekymret for hun skjulte ikke rigtigt sin krop, når hun nu havde bare tæer og shorts på.

Hun stod med lukkede øjne og koncentrerede sig meget, som hun elegant og yndefuldt bevægede sine fingerspidser mod violinens strenge, og samtidig bevægede hun buen så violinen lod de smukkeste men også meget triste toner komme ud.

Lamslået og fortryllet stod han og så på den unge violinist, tonerne fra hendes violin boredes sig ind i hans hjerte, det var alt forlænge siden han havde hørt musik som det her.
Da musikken blev færdig, blev han stående.. som den eneste af folkene der havde stået og set på, klappede han.
Med et smil trådte han frem mod den unge kvinde, han var en nydelig man, midt i tyverne, med halv lagt mørkt hår. Hans øjne var en lys grå, de så næsten farveløse ud. Hans tøj bar præg af at være godt brugt, praktisk og solidt. Brun lædder jakke, slidte jeans og vandre støvler, en skovmands skjorte kunne anes under jakken. "Du spiller smukt" hans stemme var blød og dyb og fuld af beundring

Da hun blev færdig med at spille, hørte hun en klappe, hvilket var lidt underligt da hun helt havde glemt hun stod i gågaden, for inde i hendes hoved, var hun jo derhjemme. Hun åbnede øjnene og så på en mand der stod foran hende, og snakkede til hende. Du spiller smukt havde han sagt, og det frembragte et lille smil på hendes læber. "Jamen tak skal du have for det" sagde hun tilbage med en glad stemme. Hun kiggede så lidt rundt før hun lagde sin violin ned i sin violin taske igen. "så du er en musik kender?"

"Jahh det kan man vist godt sige" varmen og beundringen var tydelig i hans stemme. Et smil bredte sig på hans ansigt, det var tydeligt han havde fået en ide.. "Du kan kalde mig john, hvad er dit navn?"

Han havde ikke hørt musik der havde rørt ham så dybt i mange år, og at de var en så ung kvinde der var kilden fascinerede ham.

Hun smilede lidt og så på ham, han så både gammel og ung ud i hendes øjne, men hun var jo også meget dårlig til at bedømme alder. "Rart at møde dig... ehm.. John?" hun løftede øjenbrynet lidt, fordi det var et navn hun ikke havde hørt hos andre end meget gamle mennesker "Mit navn er Emmilie" sagde hun så og rakte ham sin hånd.

John smilede, og tog den unge kvindes hånd, alt imens han fascineret betragtede hende. Indvendigt morede han sig, der var ikke mange mennesker tilbage idag, der så godvilligt ville acceptere en fremmedes hånd.

"det er en kold dag, og en der kan levere den slags musik fortjener noget at varme sig på... lad mig gi en kop et eller andet på cafeen.. jeg vil gerne høre lidt mere om hvordan du har lært at spille sådan"

Hans stemme var mild og venlig mens han talte, hans øjne lyste af oprigtig interesse, respekt og.. hvis ikke man viste bedre Godhed...

Han så på den unge kvinde mens han ventede på hendes svar, noget i ham drev ham til at måtte vide mere! hendes musik fortalte ham der var en historie her han måtte finde. Sagte rystede han på hovedet, og smilte for sig selv.. "med fare for at være anmasende.. dine ar? hvordan.. hvordan fik du dem?"