a new meting //Godric//

S: skoven
T: 11:30
V: solskin, en smule blæst
O: grøn skov, fugle sang og en lille bæk.


Det var en varm solskinsdag, fuglene sang og vinden blæste stille i træerne så de svajede ganske let. Joongkyu havde brug for en lille pause. Bare en lille en, og så skulle han nok vende tilbage til det hele igen. Han gik over til sit yndlingsted i skoven, som var lige ved en lille bæk. Han lagde sig ned ved siden af den, og lyttede til den, men han havde for meget energi. Han rejste sig op igen, forvandlede sig til en tiger, og begyndte at løbe op langs bækken. Hvis han løb langt nok, ville han til sidst havne på Foxina’s yndlingsted, vandfaldet. Han havde ingen planer i at løbe så langt op, så han lagde sig ned igen. Han havde fået brændt en smule af sit krudt af. Han lukkede øjnene, og lyttede til den rislened bæk, og sine omgivelser.

Det var en varm solskinsdag. Det helt perfekte vejr til en lille gåtur eller løbetur. Godric så op mod himlen, og der var ikke en eneste sky at se i miles omkreds. han var klædt ganske let på, og begyndte at løbe væk fra byen, og ind i skoven. lige da han satte sine fødder i skoven, kunne han mærke dyrene i sig blive bedre tilfredse. Han forvandlede sig til en los, som var den forvandling han bedst kunne lide, og løb ind i skoven. Ikke længe efter fik han øje på en tiger som lå og sollede sig ved bækken. Godric gik hen mod ham med lydløse skridt, stadig som los, og betragtede tigeren, som han havde regnet ud var en animagus.

Joongkyu havde lukket sine øjne i, da noget skyggede for solen. Han åbnede stille sine øjne, og så en los stå foran sig. Joongkyu smilede indvendigt. Ser man det, en anden animagus. Joongkyu rejste sig op, og så på lodsen, som han regnede med at det var. ”Jamen haløj med dig. Jeg hedder Joongkyu, og hvad hedder du?” han så på Godric med et nysgerrigt blik, og lagde hovedet en smule på skrå.

et lille smil kom frem på Godrics læber da Joongkyu hilste. "Mit navn er Godric. Rart at møde dig Joongkyu." Godric vidste ikke rigtig hvad man skulle sige til personen, og skiftede så i stedet skikkelse tilbage til menneske. Der var en gang hvor Godric ville havde været meget bange for at snakke med fremede, men efter at ha fået hjernerystelse var han ikke bange for fremmede, og kunne heller ikke huske at han noglesinde havde været det.

Joongkyu smilede stort indvendigt, og forvandlede sig også selv tilbage. Nu stod han der forand Godric i sin menneskeform. Han rakte hånden frem til hilsen, og da Godric havde taget hans hånd, talte Joongkyu. "Sikke et dejligt vejr hva? en perfekt dag til at ligge og sole sig eller løbe en tur" han smilede varmt, og satte sig ned i græsset. "Sæt dig endelig ned hvis du vil." græsset var dejligt blødt at side i, og det var det Joongkyu elskede mest ved græs. han lagde sig helt ned i det med armene bag hovedet i en behaglig stilling.

Godric så på Joongkyu som faktisk ikke så så værst ud i sin menneskeform heller. han havde heller ikke just været værst som tiger, og der var ikke noget at sige til at Joongkyu havde en tiger. Da Joongkyu rakte hånden frem til hilsen, tog Godric den, men der var en lille tøven i hans bevægelse. han nikkede stille til det Joongkyu sagde, og slap hans hånd igen. "Ja det er det vel" han satte sig ned ved siden af Joongkyu da han blev tilbudt det, og så sig rundt. "Takker" sagde han, og så stadig rundt, og da han igen kiggede på Joongkyu, havde han lagt sig helt ned i græsset. Godric smilede forsigtigt til ham, og lagde sig også selv ned ved siden af ham. Hvad så nu? Skulle de bare ligge her hele dagen og nyde vejret eller skulle de finde på noget at lave? "Æm, hvad så nu?" spurgte Godric og så nysgerrig på Joongkyu.

Joongkyu så på Godric. "Det er da ikke noget at takke for" De sad lidt i stilhed inden Godric fik spurgt hvad de skulle lave. Joongkyu trak på skuldrende, og satte sig halvt op i græsset. "Hm, det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Vi kunne måske tage en løbetur ned langs bækken her?" forslog han. Han vidste ikke om Goodric var med på den eller hvad, men det kunne da være sjovt at løbe lidt om kap et lille stykke for at se hvem der var hurtigst.

Godric smilede til Joongkyu's forslag. En løbetur ned langs bækken? Det lød da sjovt. Tjo hvorfor ikke? "Det lyder da sjovt, og så kan vi jo også se hvem der var hurtigst. Var det noget?" Godric var allerede sprunget op, klar til at løbe, men hvilket dyr skulle han så blive? Det var nok ikke fair hvis han blev til en sneugle, for så løb han jo ikke, men fløj, så enten lossen eller ulven. Han vidste ikke hvor hurtigt hans ulv var, men han kunne da prøve at se.

Joongkyu smilede tilbage til Godric. "Du kan lige så godt give op, for det er mig der er hurtigst." sagde han med et skævt smil, og forvandlede sig til en tiger. Han kendte allerede til Godric's los, og en los var ikke så hurtig som ham, så det ville blive nemt det her.

Joongkyu sprang et par skridt frem, og så på Godric. Joongkyu var allerede klar til at løbe hurtigt. Det skulle nok blive sjovt det her.

Joongkyu havde forvandlet sig til en tiger, et meget hurtigt og mægtigt dyr, men ikke så hurtig som en ulv. Godric forvandlede sig til en sotr og hvid ulv. "Når, hvor langt skal vi løbe?" spurgte han, og ventede med at løbe til de havde aftalt et sted de skulle hen.

Joongkyu smilede indvendigt af Godric's forvandling. Den var ny. En ulv som var sort på den ene halvdel af kroppen og sort på den anden. Den mindede ham om ying og yang. Han tænkte en smule over svaret på hans spørgsmål. ”Hm, den sten der over?” foreslog han, og nikkede mod en stor sten et godt stykke fra dem. Han var sikker på at han var den hurtigste på den distance.

Godric så mod det sted Joongkyu nikkede, og nikkede så bekræftende til hans forslag. "Kan vi godt. Når er du klar til at løbe?" Spurgte Godric, og talte ned fra 3. "3 2 1 nu" talte han, og spurgtede af sted i fuld fart.

Da der var talt ned, satte Joongkyu efter Godric. Godric var faktisk rimlig hurtig til at løbe, det måtte han sku gi ham, men ikke hurtig nok. Joongkyu satte farten i vejret, og kom et godt stykke forand. Der var ikke så langt til mål nu, og Joongkyu var helt overbevist om at han ville vinde.

Godric blev lettere forviret da han blev overhalet at Joongkyu som var hurtig. Godric satte uden besvær farten mere i vejret, og holdte sig med vilje bag ham, så han regnede med at vinde, for derefter at sætte farten yderligere op, og overhale ham, så Godric kom først i mål. Han vendte sig om mod Joongkyu, og grinede let flabet. "Ha jeg vandt" råbte han nærmest, og fik forvandlet sig tilbage til sig selv.

Joongkyu var overbevist om at han vandt det her kapløb. Godric havde nu været bag ham i lidt tid nu, og var sikkert langt bagud. Da han pludselig overhalede Joongkyu kun et stykke fra mål, blev Joongkyu meget overrasket. Han stoppede nærmest op, men fik så farten op igen, men for sent. Godric var allerede i mål nu og stod og hoverede. Hvor fræk kunne man være? Joongkyu smilede en smule indvendig, for han måtte indrømme at han nok også selv ville havde hoveret en smule, så der var jo intet at sige der. Joongkyu stoppede op ved siden af Godric som havde forvandlet sig til sig selv igen. Joongkyu gjorde det samme, og smilede til Godric. ”Flot løbet. Jeg var næsten helt sikker på at jeg ville havde vundet der, men du overraskede mig der med at overhale i sidste øjeblik.” han pustede en smule for at få vejret igen. *Hvordan kan en ulv enlig være hurtigere end en tiger? Det giver jo ingen mening, eller gør det? Ikke for mig.*

Da Joongkyu havde fået vejret helt igen, smilede han til Godric. Var det ikke blevet en smule køligere i luften eller var det bare fordi han lige havde løbet i sin tigerform? Han så op. Nej det var ikke bare ham. Der var kommet sorte skyer på himlen som truede med at regne, og solen var også gledet om bag en sky. Joongkyu så tilbage på Godric. ”Det ser ud til at der snart vil komme regn. Hvad siger du til at tage hjem til mig? Der er ikke så langt, det er lige i starten af byen.” han smilede opfordrende.

Godric smilede da han så Joongkyu’s overrasket blik. Lige det han havde håbet på af reaktion. ”Ja der troede du nok at du ville vinde hva, men du tog fejl.” han kunne ikke lade vær med at drille Joongkyu en smule. ”Tak, du var heller ikke helt dårlig selv.” Godric grinede let. Han var meget stolt over at havde vundet over en tiger. De havde jo længere ben eller noget, men han var jo den letteste, og der var måske en fordel i det? Han var ikke sikker på om det talte med.

Da Joongkyu sagde at det så ud til regn kiggede Godric selv op, og det var rigtigt nok. Der hang et par truende skyer over dem som nok snart ikke kunne holde vandet inde mere. De måtte skynde sig hvis de ikke skulle nå at blive for våde. ”Jo vi kan godt tage hjem til dig hvis der ikke er så langt der hen. Du viser bare vej, og så følger jeg bare med.” sagde han og smilede let. Han skulle ikke nyde noget med regn. Han hadede regn.

”Ja der fik du mig godt nok. Du er så ond.” sagde han grinden. ”Tak tak, skulle det være en anden gang?” måske var ulve bare hurtigere end tigere? Det måtte være der problemet lå. Han skulle nok vinde på et tidspunkt. Næste gang ville han da med garanti vinde over Godric. Men den ting til den tid, nu gjaldt det bare om at nå hjem til Joongkyu inden det begyndte at regne for meget. Joongkyu havde allerede mærket den første dråbe på sig, så det ville ikke vare længe før regnen for alvor slog igennem. Han begyndte at gå ind mod byen, vel vidende at Godric nok skulle følge med hvis han ville.

De var næsten ved byen da regnen for alvor kom, men der var heldigvis ikke så langt her fra og hjem til Joongkyu. ”Denne vej” sagde han, og gik ned ad en lille vej som førte væk fra byen igen. For enden af denne vej lå hans hus.

Da de kom frem til huset låste han hurtigt døren op og smuttede ind. Han lukkede døren efter Godric var kommet ind, og låste den. Det var noget han altid gjorde. Man kunne nok godt kalde det en vane han havde. Han tog sig overtøj og sko af, og smed det i gangen. Han gik ind i den store stue. Den var ret primitiv indrettet, men det var fint nok for Joongkyu som satte sig ned i sofaen.

Godric smilede til Joongkyu. ”Det var da så lidt” han bed sig kort i læben, og fulgte så efter Joongkyu mod byen. Der var ikke så langt, men de var knapt i byen før regnen kom. Godric sukkede irriteret. Han hadede regnvejr men allermest torden. Han vidste ikke hvorfor, men der var noget ved tordenvejr der gjorde ham helt ude af sig selv. Han håbede virkelig ikke at det kom så vidt. Han så op mod himlen, men kunne ikke se om der var nogle tordenskyer, for han vidste ikke rigtig hvordan de så ud. Kunne man enlig se forskel på en regnsky og en tordensky, og hvis man kunne hvordan gjorde man så?

Godric fulgte efter Joongkyu da han drejede væk fra vejen, og fulgte med ned til et stort hus med en kæmpe pool i haven. Han havde aldrig i sit liv set et så fedt hus før, eller ikke hvad han lige kunne huske af. Han fulgte med inden for og så sig en smule om. Der var også pænt inden for, men hvad havde han også regnet med? At der var grimt? nej vel. Godric så over på Joongkyu med et lille smil, som stod og tog sit overtøj af, så Godric gjorde det samme. Han lod det ligge i gangen som Joongkyu, og gik med ind i den rimelig store stue. Der var ikke så mange ting her, men det behøvede der jo heller ikke at være i et hus, bare det var brugbart ville Godric være tilfreds, men nu gik han heller ikke så meget op i mode som mange andre nok gjorde, men var det ikke også okey? For nogle var det, men for andre ikke, så det kom jo helt an på hvem man spurgte ad.

Godric gik over til den ene af de grå sofaer, og satte sig ned ved siden af Joongkyu. Der stod et flot træbord i midten med et flot rødt tæppe under sig. På væggen hang der et stort fladskærms tv. Sofaen var dejlig blød at sidde på og var nok også god at sove på. ”Fedt sted du har her.” fik Godric sagt. ”Bor du her alene eller sammen med nogle?” han var en smule nysgerrig, men hvem ville ikke også være det? Der var mange spørgsmål som kørte rundt i hans hovede, men en ting ad gangen hvis Joongkyu skulle nå at svare på det helle, og måske ville Godric få flere spørgsmål hen ad vejen, hvem vidste?

Joongkyu så på Godric og smilede til ham. ”Tak, jeg syntes også selv at det er et meget fedt sted at bo, men nej jeg bor her alene.” fortalte han. ”Når men hvad skal vi så lave nu? høre musik, drikke, se film?” forslog han, og rejste sig op. ”For resten kan jeg byde på noget at drikke?” spurgte han, og stod og så på Godric. Han skulle da ha spurgt med det samme om det. ”Jeg har meget forskelligt du kan få. Alkohol, vand, saft, mælk?” forslog han hurtigt.

”Det var da så lidt.” Han nikkede til det som Joongkyu fortalte ham. Så han boede altså her helt alene. Når, men Godric boede jo også nærmest alene og havde gjort det siden han var 9 år. Hans forældre var ”forsvundet” på mystisk vis, og var aldrig kommet tilbage efter ham. Han havde levet alene lige siden. Godric smilede til Joongkyu. Hvad de skulle lave? Hm, ”vi kunne da godt høre musik og drikke lidt.” forslog han og lænede sig tilbage i sofaen. Det var ikke tit at han drak, men ville gerne drikke lige nu, og det var jo også et lortevejr, så der var jo intet at sige.

Joongkyu lo kort af Godric, og gik derefter ud for at finde noget de kunne drikke. Han havde meget forskelligt, men nu var han jo også bartender. Han tog en hel del forskelligt med ind og satte det på det lille sofabord. Der var sodavand og alkohol som de bare kunne blande som de ville. Han gik derefter over og satte noget musik på, og skruede en smule op for anlægget, men ikke så højt at de ikke kunne tale sammen. Han havde sat Infinite på med The Chaser inden han gik hen og satte sig ned i sofaen igen.

Godric fulgte Joongkyu med øjnene da han gik ud, og lidt efter kom tilbage med sodavand og alkohol som blev sat på det lille bord. Det var da alligevel en hel del Joongkyu havde man kunne vælge imellem. Godric tog en dyb indånding, og lyttede til musikken som blev sat på. Han kendte hverken sangen eller sproget sangen var på, men det gjorde Joongkyu måske? Musikken var da rimelig god selvom Godric ikke fattede et eneste ord af det der blev sunget. Godric tog et glas, og fyldte en smule alkohol i og lidt sodavand. Han tog en lille slurk af den. Den var ikke så god som han havde håbet på, men den kunne drikkes.

Joongkyu tog det andet glas og blandede en drink til sig selv. Han kiggede på Godric for at se om han kunne lide den drink han selv havde lavet. Joongkyu kunne se på folk om de kunne lide drikken for det meste, men nogle var dog svære at se det på. Godric var dog en af de neme, og man kunne tydeligt se at det ikke var den bedste drink han havde fået lavet der. ”Hvad med at lade mig lave den næste til dig?” foreslog han og smilede til Godric. ”Jeg har trods alt prøvet det før, og er nok en smule mere trænet end dig ok?”

Det tog lidt tid før Godric svarede på Joongkyu. ”Jo det må du nok hellere, men hvordan vidste du at jeg ikke kunne lide drikken?” han kiggede spørgende på Joongkyu, og tog en tår mere af sin drink. Han kunne ikke helt lade være med at rynke næsen for smagen. Den smagte virkelig ikke så godt, men han blev nødt til at drikke den nu jo. Godric sukkede, og tog en stor tår mere så der nu ikke var mere i glasset. ”Er du sød at lave en til mig som er bedre end den jeg selv lavede?” bedte han om, og rakte sit glas frem mod Joongkyu.

Han grinede af Godric. Hvordan han kunne se det? ”Det er da nemt nok som du rynker på næsen” lo han, og tog imod glasset. ”Hvad siger du til min specieldrink? Ej ved du hvad, den får du” sagde han hurtigt, og begyndte at blande den. Der var stor sandsynlighed for at den blev bedre end Godrics, men der skulle jo heller intet til det. Godric var jo ikke uddannet som bartender som Joongkyu var det. Da han havde lavet drinken rakte han den tilbage til Godric igen. ”Her prøv den en gang. Det er min helt specielle drink. Der er ingen som laver den som mig.” smilede han.