Gonna Kick Yeh Pretty Face //Fortsættelse - XXX// ((Closed))

"Please stand up, please stand up~" Lyden af hårdt kød imod et skrøbeligt lille væsen rungsterede inden for de fire ustabile papirstynde-metalvægge, som en af havnens mange enorme containere bestod af. De rystede faretruende, især fordi vinden langsomt begyndte at styrke sig, efterhånden som aftenen gjorde klar til at lade alle former for skyggeglade væsner feste i de svagt øde gader, hvor skrøbelige ofre hurtigt skjulte sig i håb om at blive gået forbi af de brutale gangstere, slavehandlere og andet skidtfolk, der hærgede byen uden hæmninger. Politiet for småt, gentlemænd for sjældne, der var da ingen håb for den lille pige, fanget i et koldt rum med en psykotisk galning, der nød at gøre alt det uventede, der forskrækkede selv de mest hærdede hjerner.
"I said, little dolly-holly, stand the fuck up!" Endnu et spark imod det kære barns blodige ben, hvor undersidens hud var revet lettere op, og oversiden efterhånden lillablå og mudderbrune efter et par grove spark imod det ubeskyttede, ekstra sarte grundet kulden, kød. Hun ville sikkert pive, men det lod Grin sig ikke tage af. Den let muskuløse, ekstremt tilmudrede, sindsygt smilende, forfærdeligt ildelugtende herre spankulerede svagt hoppende imod et par tilslimede tønder. Deres låg var blevet smidt på, og det var ingen sag for ham at fjerne den, selvom det klistrede stads fra indholdet desperat prøvede at hive det tilbage.

Omringet af det giftgrønne stads, var enkelte afhuggede fiskehoveder, blandet med enkelte fiskeben - og en enkelt uheldig kat, der var faldet ned i det limagtige væske og nåede ikke op før den druknede. Der var to huller i hver sin side af spanden, hvilket blev grebet af den underligt latterrige fyr, hvis slaskede hår besynderligt nok havde samme olie-agtige glans som indholdet i fiskespanden.
Dette var dog ikke ligeså vildt et twist, som de mange andre, der kunne være sket for den uheldige lille pige. Hun blev dækket af en tyk 'jakke' af slim. Fisk. Og en enkelt druknet, halvrådden kat.
"Håhå.. This will maybe warm you a little, dolly! Hahahahahahahuuuuuhuhuhuhu!"

Amelia fortrød at hun ikke bare havde rejst sig op med det sammen han havde sagt det til hende. Specielt i samme øjeblik som en væske af slimet konsistens blev hældt ud over hende, som var det bare en spand vand, for at få hende vågnet op. Hun pev, og trak sig af refleks sammen på gulvet. Dækkede sit ansigt og klemte sine øjne og sin mund hårdt sammen, for ikke at få noget af det klamme gamle slim, nogen steder der var unødvendige. Nu ville hun helst have undgået at være dækket i det, men hun ønskede hverken at have sviende øjne, eller en dårlig smag i munden. Hun blev nu liggende. Liggende for at blive ved med at klunke. Som før. Hendes ene ben dunkede stadig af smerte, og hun var sikker på at knoglen, der gemte sig bag hendes hud, var blevet godt skadet. Ikke brækket, men det skulle der virkelig heller ikke meget til i denne tilstand. Hun prøvede at holde den ildelugtende stank væk, men hun turde ikke åbne sin mund. Hun var bange for at noget slim ville komme med ind, når hun hev efter vejret. Den eneste grund til at hun havde sine læber skilt ad, var for at få mere lyd på sin gråd. En hver, med medlidenhed ville nok få det dårligt af at se hende ligge der. Helt hjælpeløs. Grædende som et lille barn, der havde væltet på en grussti. Hun havde det nok en del værre end et sølle uheldigt barn. Hun var ret sikker på dette ikke var slutningen, på denne mands galskab.

Kort efter, begyndte hun dog at røre lidt mere på sig. Langsomt og forsigtigt, begyndte hun at sætte sig op. Hun skubbede sig op med armene, som rystede faretruende. Hun turde næsten ikke bevæge sit ene ben i frygt om at det ville gøre mere ondt. Hun troede næsten der lå og var brækket, hvis ikke hun havde været klogere. Hun kunne jo stadig mærke sine tær. Vrikke dem. Men det gjorde stadig ondt. Der fik dog ikke lang tid inden at hendes mave vendte sig, på grund af den klamme følelse og næsten kvælende lugt. Hun havde i forvejen ikke brugt sig om fisk. Det værste var nok den døde kat, der lå lige foran hende. Lige i hendes synsvinkel. I en lynbevægelse, blev hendes hånd sat op foran hendes lukkede mund for at holde opkast væk fra overfladen. Selvom hendes mave var godt og vel tom, syntes der stadig at komme noget op. Det nåede dog kun lige op i munden på hende inden hun slugte det igen. Lige på et hængende hår.
Endelig sad hun op. Med ryggen lænet mod den ene mur på containeren. Hun pressede sig længere og længere op ad den. Stadig med de våde øjne rettet direkte mod denne fremmede sindssyge person. Hvordan kunne han finde dette sjovt! Der løb stadig tåre fra de brune øjne, men hun prøvede virkelig og beherske sig. Hun trak sit knap så skadede ben op til sig. Som en form for dækkelse af hendes overkrop. Det hvide tynde stof, som udgjorde hendes skjorte, havde ikke kunne tage væsken. Selvom det var tyk, havde det stadig blevet absoberet, og stoffet var rimelig gennemsigtigt. Afslørede i hvert fald farven af hendes hud. Og afslørede ingen form for beklædning omkring hendes barm. ”Lad mig…være..” lød det fra hende, med rystende stemme. ”Hold dig væk…” Hvilken nytte var det dog at sige disse ting. De hjalp jo aldrig. Men hun ville bare sige noget. Og dét var det eneste der kunne komme ud i hendes paniske tilstand.

Lyden af det kære barns ynk gjorde intet for den medlidenhed, som Grin havde pakket væk inde under en ubrydelig boks af modbydelighed, dækket af stærke kæder af ren og skær moralemangel. Han kunne slippe det lille myr fri, lade hende blive ramt af en hær af kommentarer fra andre ondsindede sjæle, der trods hendes søde udseende ville undgå hende, medmindre deres snuder var ude af funktion - og hvis de ikke havde noget imod det stykke fiskeknogle, der havde sat sig fast i hendes filtrede hår.
Han satte sig på knæ foran hende, det tykke stykke kød, der blev kaldt tungen, slaskede de gullige tænder lystigt. Fik ham til at savle en smule, så han lignede en sulten hyæne, der kun lige var gået i gang med at lege med sin fremtidige natmad. En af de sorte negle på den mørkebrune finger, der i virkeligheden var bleg som et lagen inden under al det størknede mudder, fjernede et snasket stykke hår fra den slimede piges kind. Den skarpe stemme af Grins ville muligvis skære i lillepigens øre, samt irritere hendes øregang, når hun ville lægge mærke til at tænderne af hans nærmest 'filede' hinanden - hvilket gav en skinger tone, lidt som når man skar en kniv imod en tallerken.
"You remind me of a little chicka, that I saw in some stupid ass demon-porn, while eating some hot ass lady.. You look a little too alike. What was the movie called again..? Hmm.."
Grin kneb undersøgende øjnene sammen og fjernede brutalt alt skidtet fra tøsens ansigt - uden at gå blidt til den, når fingrene skubbede det væk fra øjne, mund og andre ømtålelige steder. Han snappede med tænderne, en slags trance der fremkom, hver gang der blev tænkt mere end et helt minuts tid - hvilket tit gav Grin en svag hovedpine efterfølgende.
"Argh! Can't fucking remember, but that doesn't matter. I'll just have to check somewhere else!" Han tog fat i pigens ben, rejste sig op så hun pludselig var i luften med hovedet ned, hvilket fik tyngdekraften til at hive kjolen ned. Hendes krop var næsten helt blottet, men det blev hurtigt ændret til fuldkommen, da Grin bed de fine underhylere itu. Phu, var lyden der kom fra hans læber, da han spyttede dem ned på gulvet ved siden af sig.
De fine skamlæber af pigens interesserede kun Grin af én grund - ganske vidst var han voldtægtsmand, når det kom til gravide kvinder på hans egen alder, men pædofil var ikke noget man kunne beskrive dette skøre individ som. De var kun på hans liste over spændende sager, grundet noget han havde lagt mærke til hos pigen, der var blevet gang-rapet i pornoen af flere, enorme dæmoner og djævle. Det var ikke engang med vilje at Grin havde set den - men videoen havde været igang imens at Grin havde gjort sig klar til at slå den unge kvinde ihjel, der sandsynligvis havde været djævel - men en meget svag en af slagsen, der ikke gjorde noget ud af sit ellers magi-forærede liv.
Den lille pige, der lignede pigen i hans hænder, havde haft rifter langs kødfolderne, der ikke var til at tage fejl af. Han slap det ene ben af pigebarnets, og trykkede forsigtigt den ene folde til siden....
Bingo.
"Oh my, oh my. I'm holding a celebrity upside down! What a luck for me. What a luck".
Han sænkede armen, og derved pigen, men langsomt. Så hendes kranie ikke led skade, når den fik kontakt med den hårde, frosne asfalt. Grin slap taget, og lod resten af hendes underkrop dunke ned på jorden. Han nikkede for sig selv, som var hun slet ikke til stede.
"What to do with this little star in front of me? Rape is not an option - too easy and predictable. An I'm at least not THAT nasty. No no. Not at all". Han snakkede nærmest som en ophøjet, englandsk gentleman, selvom udseendet og opførslen på ingen måde kom overens med hvordan han lød lige på det tidspunkt.

Amelia havde ingen idé om hvad han talte om. Selvfølgelig kunne det være at hun lignede denne pige han havde set. Men det kunne da umuligt være hende. Så vidt hendes hukommelse gik, havde hun intet minde om nogensinde at være med i en porno-video. Ikke af hvad hun vidste af det.
Inden hun rigtig nåede og tænke videre hen mod en konklussion, følte hun hvordan gulvet forsvandt under hende og hvor hun lidt efter hang på hovedet. Det var virkelig ikke nogen rar følelse. Alt snottet fandt sin vej ned mod hendes hoved, og samlede sig til en trykkende klump. Lidt lige som når man var forkølet og bare lagde sig ned. Hovepinen der kom frem, gjorde det næsten umuligt for hende at fokusere på den situation hun var i. Dog fik hun alligevel kæmpet for at holde skjorten på plads, så han ikke så mere. Det syntes bare ikke rigtig at virke. Al energi var taget fra hende, og hun følte sig allerede svimmel igen. Hun havde ikke godt af det her. Hendes heldbred var i forvejen ikke det bedste. På nogen måde. Og som hun troede det ikke kunne blive meget værre, følte hun hvordan hendes underlivsbeklædning blev fjernet. Revet i små stykker, så hun ikke havde mulighed for at iføre sig underbukserne igen. Hun var helt blottet. Foran denne fremmede person. ”Hvad gør du..!” Selvom hun talte svagt, lå der stadig en hård tone i hendes blide stemme. En forskræmt tone. Og hun gjorde alt hvad hun nu kunne for at presse sine ben godt sammen. Det blev trods alt svært idet han ikke holdt dem sammen mere. Og som forventet trak tyngdekræften hendes frie ben længere og længere væk fra det andet. Lige indtil hun følte hans svage berøring.
”Nej! Rør mig ikke..” Hun spændte i hele sin krop. Det gjorde nærmest ondt på hende. Bare tanken. Det bragte så mange minder frem. Dårlige ting hun bare ville glemme. Dem alle på en gang. Hun prøvede og sprætte sig fri, men kort efter endte hun igen på jorden.
Meget hurtigt, eller så hurtigt hun nu kunne, trak hun sig tilbage igen. Helt op ad muren. Så langt væk fra manden som muligt. Hun havde fået dækket sin overkrop med skjorten igen, og hendes ben der begge havde fundet sin vej op til hendes hage, dækkede for hendes underliv, så godt som de nu kunne. Tåre faldt stadig ned over hende nu rødlig blussende kinder, og man kunne stadig høre hendes gråd. Ganske forsigtigt, begyndte hun nu igen at bevæge på sig. Endnu svagere end før hun havde stødt på ham, støttede hun sig til den tynde mur, imens hun langsomt og forsigtigt begyndte at komme op og stå. Hun pev virkelig, hver gang hun var nød til at bøje sit højre ben. Det var enormt ømt. Nærmest som forstuvet. Og så værre. ”Bare…Lad mig… gå…” fik hun frem mellem sine hulk. Og hendes rystende stemme og krop gjorde det heller ikke nemt for hende at tale klart. Hun var i princippet ligeglad med hvad han havde talt om tidligere. Hun var mere bekymret for hvad der ville ske for hende på nuværende tidspunkt. Hun kom endelig helt op og stå. Stadig lænende ind mod muren. Hun var som et forskræmt dådyr, der vidste det stod midt i en fælde, det ikke bare sådan kunne komme ud af. Hun begyndte stille at bevæge sig hen af muren. Haltende for ikke at lægge vægt på det skadede ben. Skjorten havde i øjeblikket klistret sig fast til hendes krop. Afslørede de former hun nu engang havde. Hun var trods alt ikke bare skin og ben. Hun virkede måske spinkel, men hun havde stadig det man kaldte en flot timeglas form. Hun nåede knap nok hen til en anden tønde, der havde stået få skridt fra der hvor hun havde siddet, inden hun kollapsede. Faldt sammen. Hun holdt nåede ikke at få et ordentligt greb i tønden, dog. Et kvalmt klunk kom fra hende lige i det hun smadrede knæet, på det eller i forvejen skadede ben, ned i beton gulvet. Tvang hende til at klemme øjnene hårdt sammen, som ville smerten bare gå væk på den måde. Hun ville bare hjem. Hjem og væk fra denne mand. Og alle andre..

Trods hendes ynkelige, dog modige, forsøg på at stikke af fulgte Grin latterrigt med. Med korte, langsomme skridt var det stadig ingen sag at indhente tøsen, da hun næsten med det samme faldt sammen igen. Tænderne klapredes lystigt imod hinanden, lavede en gyselig trommen, der blev forstærket af det tomme, højloftede rum, hvilket derved skabte et traumatisk ekko, der blev ved med at gentage sig selv i et lille minuts tid.
”Run, run, as you can. But you will never escape the dangerous man.”
Han klappede hænderne sammen, noget der normalt var et tegn på at noget positivt skulle til at ske, men i pigebarnets øjne var sagen nok ikke helt det samme. Grin bukkede sig ned foran hende, tog en stor klump af hendes hår, hev tøsen op imod loftet.. Og bed sig fast til hendes højre skulder, lige ved siden af halsen. Tænderne sank ned i det søde kød, der fik Grins mund til at lave en flod af savl, der blandede sig med det mørkerøde blod, der manglede den smag af metal, som der var typisk for menneskeblod. Trods forskrækkelsen over det ekstra delikate væske, der flød ud af de mange huller i skulderkødet, stoppede det ikke den slimede tunge fra at slikke lystigt.
Efter kort tid, pigen sprællede sikkert i hans heldigvis halvstærke arme, men han skubbede hende pludseligt fra sig – lige ind i den nærmeste væg.
Grin rejste sig op, og børstede sin støvdækkede, meget lange, hvidfarvede doktorjakke. Øjnene udstrålede en hvis arrogance, som var sjælden for ham, som normalt kun var optimistisk.

Han trådte et par skridt frem, barfodet som altid, og skubbede med den ene fod pigens kind, så hendes ansigt ville være direkte imod hans position. Det typiske hyænesmil kravlede langsomt tilbage – det var en evig lyst for ham, smile, der var umulig at fjerne eller skjule særligt længe.
”I haven't had a bath, and I wanna see you cry my little brat.”
Grin skubbede langsomt fodens tær imod pigens læber, tvang dem til at skilles, så de sorte tånegle pressede direkte imod tøsens fine tænder. Han prøvede simpelthen at tvinge hende til at slikke dem rene for alt det snavs, der havde samlet sig over flere dage – Faktisk 4 dage og 32 timer.
”It's about the boogie man, he let's you clean all the stuff for today, so please don't deny, because then your head will be.. Oh yes, you won't have any.” Han skubbede foden op, så et par af tærene skiltes imellem hendes lille næse. Nu var det hælen, som stødte direkte imod pigebarnets mundværktøj. Han var egentlig ligeglad med om foden blev gjort rent – inderst inde var det faktisk håbet, at der ville blive efterladt et mærke af vilje fra tøsens side. Han ville vide, at hun endnu ikke var et ødelagt legetøj – at der endnu var underholdning denne aften.
”Little bitch sat on the floor, stupid as rats and silent as a door!”
Den muntre nynne og syngen fortsatte, hver gang munden åbnedes af hans, kom der en ny sangtekst frem – altid hjemmelavet, altid dybt provokerende. Og altid med en mening gemt bag sig. Han pressede hælen ekstra meget imod pigen – ville være sikker på at tænderne blev skilt ad.

Hendes høje skingre skrig, rungede gennem containeren, idet hans tænder brød gennem hendes sarte hud. Det var ligesom intet hun havde prøvet for. Ikke engang i nærheden af den smerte en vampyr ville kunne påføre hende. Der blev lagt mere kraft i dette, for at lade tænderne komme igennem. Lave en lille vej for hendes blod. Hendes dyrebare blod, som virkede til at være en ren delikatesse for de fleste. Hun var jo nærmest født til blot at være føde for andre. Og hun kunne ikke engang komme tilbage. Når hun var væk, ville hun bare være væk. Lige som alle de andre. Alle dem fra klanen der havde beskyttet hende, før i tiden. Men nu var hun alene. Hun måtte beskytte sig selv. Men det kunne hun ikke. Hun var ikke opdraget til at gøre andre ondt. På nogen måde. Men hun var heller ikke opdraget til at bare sidde og lade andre gøre havd de ville med hende. Også selvom at det hele tiden endte med at tingene lå sådan. Var hun virkelig ikke andet end andres legetøj?

Hun fik det bare endnu mere dårligt, idet hans fod blev skubbet ind i hendes mund. Pressede mod hendes tænder, og tvang hende til at åbne helt op, for ellers var hun ret sikker på hun ville have været nød til at gå med bøjle. Eller måske miste en tand eller to. Hun sad bare der. Med hovedet presset op mod væggen. Hendes øjne var lukket i, men tåre faldt stadig ned over hendes kinder i en uendelig strøm. Hendes gråd var tydeligere end før, men blev stadig dæmpet af hans fod. Hun følte en stor del foragt for ham. Hun forstod ikke hvorfor han gjorde dette. Var det virkelig bare for sjovt skyld? Gjorde han det bare fordi han kedede sig. Og hun havde været enormt heldig, at lige være inde for hans rækkevidte. Hvor var det bare heldigt..
Hende hænder søgte feberisk efter noget hun kunne bruge imod ham. Hun tvivlede på at hun ville kunne gøre noget. Hun kunne jo knap nok se ham, når hun ellers åbnede sine øjne. Ikke at hun havde brug for briller, hendes syn plejede at være perfekt, men hun vidste at den rasende feber virkelig påvirkede hende. Den spredte sig hurtigt. Især nu hvor den lune væske, var begyndt og blive en smule køligere på grund af vejret. Containeren var bestemt ikke vindtæt. Hun opgav sin søgen, og fik ellers fokuseret på foden der stadig maste sig vej ind i hendes mund. Der var ikke andet for det. Med ét, bed hun sammen. Så hårdt hun nu engang kunne. Godt nok var hun lille og hjælpeløs. Men hendes gummer var stærke. Og det samme var hendes kæber. Hun var egentlig stærkere end hun så ud til at være, men ikke så meget lige nu. Her dominerede hendes kæbeparti, mere end hendes arme og ben.
Den lille aspara slap hurtigt hans fod igen, da den blev trukket tilbage. Hun drejede hovedet og spyttede med det samme den klamme blanding af blod og jord ud ved siden af sig. Flere gange. For at få smadren væk. Hun ville have kastet op, hvis igen, hendes mave ikke var tom. Hun fik hurtigt øje på det lille stykke bræde der lå ikke langt fra hende. Hvorfor havde hun ikke opdaget det med det samme? Det lykkedes hende at nå det, og lige så hurtigt som alt andet, hævede hun det foran sig. Pressede sig igen mod væggen, som kunne hun komme længere væk fra denne mand. Hun ville have sluppet brættet, for at dække for blødningen der stadig befandt sig om hendes skylder, men hun frygtede for meget. Hun måtte vel bare bide smerten i sig. Åh gud, hvor var hun begyndt og blive svimmel. Det hele kørte rundt. Hendes brune øjne, med det skræmte blik fyldt med frygt, stirrede mod ham, men hun havde svært ved at kunne foksuere direkte mod ham. Hendes hænder rystede, med brædet i sine hænder. Det ville meget muligt knække, ved bare den mindste berøring. Men det bekymrede hun sig ikke om lige nu. ”Hold… Hold dig..væk…!!”

Automatisk trak han foden tilbage med brutal kraft og fart, da en pludselig smertestrøm skød op langs undersiden af benet. Selvom det gjorde fandens ondt, løftede og sænkede brystkassen sig i hårde stød – fordi han simpelthen begyndte at grine af fuld storm. Blodet drev fra hælen, mudderskallen var langsomt begyndt at drysse væk, ødelagt af pigens bid, og man kunne se den tynde hud blive afsløret – hvor lys den i virkeligheden var.
”Hahahahahahahaaaa!.. You are one dumb kiddo.. I'm not a pedo, but one can always change into the worse of le fucking world!”
Trods at nerverne gjorde pænt ondt, trådte han med begge fødder direkte imod pigebarnet og det spinkle bræt – som han i øvrigt slog nådesløst væk med den ene hånd – og væltede hende med ryggen først imod jorden.
”Little twinkletoe, gonna get raped like a stupid hoe.”
Tungen klistrede sig op af hendes kind, efterlod en tyk stribe af gennemsigtigt saliva. Grins fingre flåede en masse strimler i det tynde stof af pigens kjole, der hurtigt afslørede mere og mere af hendes spinkle krop.
Han nød lugten af pigens salte sved, den tykke hørm af fiskeolie og indvolde, samt vindens røgagtige smag.
En lussing fløj hen af luften, gjorde nok pigens ene kind rødlig. Endnu en lussing – samme stakkels kind. Slik på hals, slik på bryst, slik på det venstre inderlår. Snart det kære barn var næsten helt dækket til af våd hundemenneske-væske.
Han begloede pigens ene finger, tvang den op foran hans mund, lagde hovedet en anelse til siden og.. Bed til. Halvt igennem nåede de ubarmhjertige, bakterieglade tænder, inden en ny stemme afbrød hans koncentration, og fik Grin til at tabe den svagt dinglende, nyforblødende lillefinger af hendes. Et skarpt, rundt lys blændede næsten Grin, og fik ham til at springe hurtigt til siden. Klar til at flygte. En havnevagt, der bare skulle tjekke stedet for tyveskum og hjemløse bundter.
”Hey du! Hvad fanden laver du ved den lille pige? Jeg tilkalder politiet, din pædofile stodder!”
Manden, der ikke var helt af dårlig bygning, løb straks imod Grin – arrigt.
Grin bukkede bare provokerende, lo sin gyselige, optimistiske latter, og forsvandt pludselig ud i skyggerne. Væk fra havnen og det stakkels pigebarn, hvis navn Grin aldrig fik fat på.
Men det ville han snart.

Vagten, der lige akkurat reddede Amelia fra en skæbne som en kannibals føde og sexdyr, skyndte sig at bringe hende til hospitalet – der hvor mareridtet af hendes begyndte, så snart hun blev set af Grin. Udyr udenpå & Udyr indeni.

//END OF TOPIC//