Once again.. // Godric //

”Hvad jeg kan lide at lave? Hm” han kløede sig en smule i nakken for at komme i tanke om noget. ”Jeg kan lide at løbe ture i skoven som et dyr, jeg er nemlig en animagus.” smilede han. Og da hun rejste sig op, og gik ud i køkkenet, så Godric efter hende. ”hvad jeg kan lide at spise? Jeg kan næsten lide hvad som helst. Men jeg er allergisk over for laks, skaldyr og alle former for rodfrugter.” han smilede venligt til hende.

Luna begyndte at lave lasagne, hendes ynglings ret. "Så du er allergisk og animagus, det er da altid noget at vide, hvor gammel er du egentlig?" Luna kunne egentlig ikke huske hvornår om hun havde spurgt om det, men det ville jo vise sig. "Har du en kæreste? Familie? Fortæl om dig selv, ville gerne vide om din baggrunds historie," Hun smilede mens hun lavede mad. Det var altid en dejlig fornøjelse. "Jeg har ikke haft en animagus i lang tid, mon han ville være et godt drab? Tror du han er det værd?" Sagde en stemme i Luna's hoved. Det var Chi som manglede fornøjelse i sit liv.

Godric nikkede en enkelt gang, og tog en dyb indånding. Sikke meget hun dog pludselig ville vide. ”Jeg er 19 år, jeg har en kæreste, min famille ved jeg faktisk ikk så meget om. Jeg fik hjernerystelse en dag, og kan stadig ikke helt huske alt, men efter hvad jeg har fået fortalt er mine forældre rejst til et andet land. Jeg kan ikke huske noget af min baggrundshistorie.” han sukkede, og så ned.

Luna satte lasagnen ind i ovnen og lod den stå derinde i varme.
Hun forsatte derefter ind i stuen og gik hen foran ham. Hun lod sin hånd køre over hans kind og fik så et bredt smil. "Stakkels lille pus, det må være hårdt for dig," stemmen lød ikke som Luna's egen. Den lød heler ikke sarkastisk men var nok fordi at Chi aldrig var til at finde ud af. Om hun mente det eller ej, det ville man aldrig vide. Luna blødte ud ad munden, hun kunne faktisk mærke det var begyndt at løbe ned, hun gik hurtigt ud i køkkenet, fjernede det og kom ind og satte sig på sofaen igen. "Du skal ikke være ked af det over det," Smilede Luna blidt. "Jeg kender faktisk heler ikke min familie, jeg ved blot at jeg er blevet adopteret to gange," Hendes smil blev lidt tungt og mut i det. Men det tog ikke stemningen ned. "Jamen, er der noget andet jeg burde vide? Eller er der ikke mere?" Hun var lidt nysgerrig.

Godric smilede til Luna da strøg sin hånd over hans kind. Da Luna havde sagt stakkels lille pus, vidste han ikke helt hvad han skulle føle eller sige. Han havde det på en måde som om hun ynkede ham en smule, så det gjorde ham en smule vred på hende, men han blev dog hurtigt bekymret da han så blodet fra hendes mund. ”Du bløder” udbrød han. ”Er du okay” han var ikke sikker på om han skulle følge efter hende eller blive siddende, så det endte med at han blev siddende i sofaen. Da hun kom tilbage igen, så han på hende med et bekymret udtryk. ”Det gør mig ondt at høre” sagde han stille, og så ned. om der var andet hun skulle vide om ham? hm. ”Det ved jeg ikke helt. Er der noget du vil vide, så bare spørg, og så skal jeg nok se om det er noget jeg kan svare på” han smilede varmt.

Luna smilede bredt, "Tror jeg ved rigeligt, og undskyld det med blodet," Hun kiggede ned. "Det var ikke min mening hvis det gjorde dem vred," Sagde hun og kiggede bekymret på ham. "Kan jeg gøre det godt igen?" Hun kiggede stadig ned, hun følte skam over det der var sket. Hun rystede på hovedet og kiggede på Godric med et sødt smil. "Vil de ud og gå en tur? Eller ville de med på karaoke bar? Eller måske har de en danser gemt i dem? Jeg kan låne et 'danse' lokale" Hun prøvede at komme med forslag om hvad de begge to kunne lave efter maden.

Godric så bare på hende med sine blå/grøne øjne, og viste ingen tegn på at han var sur. ”Sur? Hvorfor skulle jeg blive sur, og du skal skam ikke undskylde for at du bløder.” sagde han med en alvorlig stemme. ”Du kan jo ikke gøre for det, og gøre hvad godt igen? Du har da ikke gjort noget forkert overhovedet” sagde han mindre alvorsfuldt. ”Altså jeg er lidt ligeglad med hvad vi laver, men jeg er ikke god til at synge, og har faktisk aldrig prøvet at danse før, så vidt jeg kan huske, men du kunne da lære mig noget.” forslog han, og smilede.

Luna nikkede, "For det jeg sagde før... Og fordi jeg rørte deres kind," sagde hun lidt trist. "Ja, jamen så lad os prøve, altså det der med at danse" Sagde hun og rejste sig. Hun gik hen og tog hans hånd, og fik ham til at følge efter hende, ud af døren, hun låste sin hoveddør. Forsat ned ad trapperne, og hen til en anden bygning, hvor hun atter slæbte ham med op ad 3 etager, hun stoppede op foran en lejlighed. Luna fandt nogle nøgler frem, låste op og førte Godric med ind. "Her kan vi danse," Sagde hun mens hun lukkede og låste døren bag dem. Det var et stort tomt lokale, ingen vinduer, men masser af spejle. Der var også en radio og musik afspiller. Taget i betragtning af at det lægger som en lejlighed, var der kun et rum, og alle med nøgle havde faktisk adgang.

”Det gør skam intet” sagde han, og så på Luna da hun rejste sig, og gik hen til ham, for at hive ham med sig. Han rejste sig op, og lod sig føre med hende ud af hendes lejlighed, og med ned af trapperne. De skulle åbenbart over i en helt anden bygning, men det var også fint nok med Godric. Han blev igen slæbt op på 3 etage, hvor Luna stoppede op, og fandt nogle nøgler frem, og åbnede for dem så de kunne komme ind. Da Godric var komme indenfor, så han sig nysgerrigt rundt. Der var faktisk ikke rigtig noget her inde ud over en masse spejle på væggene og en radio/musikafspiller. Godric nikkede, og vente sig om mod Luna. ”Du bliver nødt til at lære mig det så, har aldrig før prøvet det.” Han smilede en smule genert til hende, og bed sig nervøst i læben, så der løb en lille stribe blod ned af den. Hvorfor var han så nervøs for at danse, var det fordi han aldrig før havde prøvet, og var bange for at gøre noget dumt? Han tog en dyb indånding for at prøve at berolige sig selv en smule, men det gik ikke helt så godt som han enlig havde håbet.

Luna trådte hen til ham og smilede, "Jeg skal nok lærer dig det," Hun så noget blod på vej ned, hun kunne mærke en træng til at slikke det væk, men hvorfor? Hun havde ikke brug for det? Og det ville være forkert, han ville sikkert give hende en lussing eller ligene. Men blandt alle de tanker, uden at vide det, var hun faktisk kommet helt tæt på hans ansigt, hun slikkede det væk fra hans læbe og rødmede mildt. Hun gik 3 skridt tilbage så han havde rum til at trække vejret og tag ind hvad der lige var sket. Men Luna tænkte egentlig ikke over det og begyndte at finde noget musik frem fra en kasse som lå under Musikafspiller radioen. Hun afspillet noget musik til en dans hun altid ville have haft prøvet, men hun havde ingen at danse med, og nu da hun havde, hvorfor så ikke lærer det med en som også skulle.

//Kender ikke sangen men her er linket til den, og det er kun sangen med par dansene, https://youtu.be/0gAvxysuW7c //

Godric blev en smule overrasket, da Luna pludselig uden videre kom helt tæt på ham, og slikkede hans blod væk fra hans læbe. ”Hvorfor i alverden gjorde du det?” spurgte han overrasket, og tørrede resten af i sit ærme. Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle reagere på det, så han gjorde ingen ting. Han stod bare og gloede på hende, men rystede så bare kort på hovedet af hende, og smilede forsigtigt. Da Luna bare satte noget musik på uden videre, kunne han ikke lade være med at smågrine. Det var underholdene at hun bare lod som om at hun intet havde gjort lige for to sekunder siden, men han trak bare på skuldrene for sig selv.

"Gjorde hvad?" Smilede hun drilsk. Luna gik hen til ham igen, tog fat i hans hænder og prøvede at løsne hans stivelse i kroppen. "Løsen dig lidt, der er intet at frygte, jeg bider ikke... hårdt," Luna smilede igen og begyndte at dreje rundt som en ballerina mod ham. Hun lignede en uskyldig lille pige. Da hun stoppede med at dreje rundt holdt hun sin hånd lidt ude mod ham. For at følge koreografien skulle han tag hendes hånd og give den et lille klem. " du skal bare tag blidt fat i min hånd også rykker jeg mig væk for derefter at du og jeg skal holde hænderne samlet skubbe dem til venstre og på samme tid tag et skridt mod højre," hun holdte en kort pause. "Så skal vi snore hænderne foran sig selv to hurtige omgange og 'drop the beat' altså gå i knæ mens din højre arm strækes ud og laver en lille hurtigt bevægelse og den venstre bare lægger bøjet stift mod højre, så tager du den højre arm og lægger den på den venstre mens du begynder at lave en bevægelse mod højre til venstre i bøjet knæ stadig. Så kigger vi på hinanden, holder den højre arm arm mod hinanden, bøjet, tager fat i hænderne hos hinanden og hiver os ind mod hinanden så vi faktisk har skiftet side. Men! Du giver ikke slip på mig, du giver mig et stød der får mig til at vende mig lidt om, jeg har nemlig ryggen til, også snore du mig rundt en omgang, så holder vi i hånden, går lidt væk fra hinanden også tæt ind til hinanden uden at give slip i hænderne. Der næst går jeg om bag ved dig og så er den del af første dans færdig." hun viste det så godt hun kunne alene, altså hele første par dans rutinen så han var lidt med. Hun ville øve det igennem med ham op til flere gange til han kunne det.

//Kig på linket hvis der er noget af det du ikke forstår ^^ //

Godric smilede bare, og rystede kort på hovedet. ”Ikk noget” sagde han opgivende. Hvis hun ikke ville huske det, så fuck det. Da Luna prøvede at løsne ham lidt op, kom han blot til at spænde mere i kroppen. Da hun sagde at han skulle prøve at løsne en smule op, og at hun ikke bed hårdt, kunne han ikke helt lade være med at smågrine, og prøvede så ved at køre sine skuldre rundt, for at løsne bare en smule op, men om det hjalp, vidste han ikke helt. Godric smilede stort da Luna begyndte at dreje rundt som en ballerina. Det så faktisk sødt ud på en måde, og man kunne allerede nu se at hun kunne lide at danse. Da hun begyndte at forklare alt det han skulle gøre, fulgte han med så godt han nu kunne, men det gik en kende for hurtigt for ham. han havde allerede glemt det meste af det hun sagde da hun var færdig, men der var nok ingen som ville kunne huske alt dette i første forsøg. Da hun havde vist ham hvordan man gjorde, tog han en dyb indånding, og prøvede så med hende, men det var hende der blev nød til at føre an, for det kunne han ikke lige nu. Han kunne huske at han skulle starte med at tage Luna’s hånd, og mere kunne han ikke lige huske i første omgang. De blev nødt til at prøve 10 gange før den nogle lunde sad fast. Han så op på hende, og smilede. ”Nu kan jeg næsten finde ud af det”

Luna fnisede og krammede ham, "Lad os tag den et par gange til.. Det er jo kun for sjovt, og desuden regner jeg ikke med at du kan huske dansen til næste gang vi ses," Luna smilede bredt. Luna faldt bagover på sin popo og kiggede op på ham, "Skal vi prøve igen?" Fnisede hun. Hun rejste sig hurtigt op og begyndte at danse igen. Luna blev ved med det indtil at det var ham der førte an. Og det skulle han nok komme til.

Godric smilede til hende, men blev en smule overrasket over at hun krammede ham. Han nikkede til svar og mumlede lavt. ”Okay, lad os prøve igen” Da Luna faldt bagover, ville han ha tilbudt sin hjælp, men Luna kom dog hurtigt op at stå, så han behøvede ikke at hjælpe hende. Da de igen dansede, varede det faktisk ikke så længe før han førte nogle lunde an. ”Når, så du tror ikke at jeg kan huske den til næste gang? Vi får se” drillede han, og smilede.

Luna fnisede og strø hans hår, "Aigoo, din lille cutie!" Hun fnisede atter og kiggede på ham med et stort smil. "Så du tror simpelthen at du kan huske den til næste gang vi ses?" Luna kiggede rundt i lokalet. "Okay næste gang jeg ser dig, lige meget hvor vi er! Og jeg så beder dig om at danse den med mig helt spontant, uden musik, tror du så du ville kunne gøre det?" Spurgte hun. Hun ville ikke blive overrasket hvis han ikke kunne til den tid, men han var da meget god til dansen lige nu, og slet ikke langt fra at være manden som førte helt an.

”Til hver en tid” sagde han, og grinede. ”Jeg glemmer aldrig noget når først det sider fast.” drillede han. ”Men prøv dog endelig næste gang vi ses, hvis du selv husker det. Skal vi lige prøve en gang mere, for så tror jeg næsten at jeg har den.” Han smilede, og tog blidt fat i hende, så de kunne prøve igen. Denne gang førte han helt an, som han havde sagt før. Der var et par enkelte fejl, men det var bare småfejl, og det gjorde vel ikke så meget? Selv de professionelle dansere lavede fejl en gang imellem. ”Se, allerede nu kan jeg den da næsten perfekt.” sagde han.

Luna klappede ham blidt oven på hovedet. "Dygtig dreng," hun smilede bredt. "Ærligtalt syntes jeg først vi skal lære en ny danse næste gang vi ses, og jeg slæber dig med hjem," hun kramte ham kort og hurtigt, nu var de jo venner, så betød det jo ikke noget. "Ville de med hjem? Så laver jeg noget mad eller ligene," smilede hun kort.

Godric smilede bare til det hun sagde, og rystede på hovedet. ”Det gør du da bare.” sagde han i en lidt drillende tone, og følte sig en smule kejtet da hun krammede ham. Han var ikke så vant til at folk bare gav ham et kram ud af det blå. Han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med det, og var en smule taknemlig i det, da hun slap ham igen. Han nikkede til det hun sagde, og tvang et smil frem. ”Ja det kan vi skam godt aftale.

Luna stod ved døren og kiggede mod ham, først da han begyndte at gå efter hende, kunne hun låse døren og bevæge sig mod sit hjem. "Er der noget specielt du ville have at spise?" Smilede hun. Hvis det skulle gå helt galt, kunne de jo tag på hendes arbejde og spise, faktisk ville Luna nok helst det, hun ville elske at spise sushi lige nu, det var lige så hun kunne smage det i munden, sådan en stor trang til sushi havde hun.

Godric fulgte efter hende ud af salen. ”Hvad jeg har lyst til at spise? Hm, det ved jeg ikk helt. Det bestemmer du bare, bare det ikke er gulerødder, laks, skaldyr eller nogle form for rodfrugt, for det kan jeg ikke tåle.” han smilede nervøst til hende.

"Interessante," Smilede hun lumsk. Luna hostede nervøst, "Hvad er din ynglings ret?" Smilede hun sødt til ham. Hun låste op og gik ind og satte sig i sofaen. Hun kiggede på klokken. Det var snart tid til at hendes ynglings show kom på. Haunted Collector. Mon han ville se med? Ville han mon have noget imod at spise og se tv på samme tid?

Godric fulgte med Lune, og tænkte sig lidt om. ”Øh, det er nok” han kløede sig i nakken. ”det ved jeg ikke helt, for at være ærlig.” han fulgte med ind i stuen, og satte sig ved siden af Luna i sofaen. ”Kan du ikke bare finde på noget?” spurgte han, og smilede forsigtigt.

"Jeg er ikke den bedste kok der kan gå på to ben," smilede hun. "Kan du lide sushi?" Hun kiggede nysgerrig på ham. Hvem ved om han ville kunne lide tank og den slags? Luna sukkede, hun kunne også bare lave toast eller servere rugbrød, det spiste hun normalt til hver dag efter arbejde. Luna tændte tv'et, og satte den på kanal 3 pulse, Haunted Collector var begyndt, Luna tog alt sin interesse og lagde den hen på tv'et, "er det i orden at vi ser tv, mens vi spiser? Jeg elsker det her program," smilede hun bredt uden at tag øjnene fra tv skærmen.