Unwanted Birth

Stilhed. Tomhed. Intethed. En perfekt eksistens, i en verden af fred. En verden, afspejlet af menneskets egen, og med vindue til at se ind til deres. En verden, der gradvist bliver mindre og mindre, dog i meget små bider. Og i takt med at denne verden bliver mindre, bliver menneskets mere befolket.
Endnu engang, skulle denne dimension formindskes, da en af dens beboere blev revet af sine faste, bekendte rammer. Og da, det endnu engang ikke var ønsket, skete det med vold.

Et synder revet, forvrænget skrig skar sig igennem tunnellen imellem dimensioner, da en eksistens uden form, pludselig skulle tvinges en. Og som hoved, overkrop og arme blev formet, blev skabningens kamp imod stormen mere og mere tydelig. Den kvindelige skikkelse prøvede at skubbe tilbage imod de stærke kræfter, der rev og skubbede hende imod enden af tunnellen. Allerede nu, huskede skabningen ikke hvem, og hvor den havde været. Huskede blot, at den ikke ville væk, og ikke ville derhen hvor den skulle. Men meter efter meter kom skikkelsen tættere på menneskets dimension, og endelig blev den kastet ud af en portal i gulvet, af et tomt, stort lokale. Den nøgne kvinde svævede en anelse i luften, inden portalen blev lukket under den, og kvindens varme fødder, ramte det kolde gulv. Kvinden tumlede en anelse hvor den stod, imens den betragtede sine hænder foran sig. I rummet var hun omringet af lys, derefter en ring af et mindre publikum. Skikkelser, der nu betragtede den nøgne figur, der stod foran dem. Flammende orange hår hang ned langs den mørke hud på hendes skuldre, og en stille stønnen havde begyndt at brede sig omkring hende.
”Finally. A proper forthcoming. A formidable subject! Worthy of us, my children.” Klukkede en lykkelig stemme bag den kvindelige skikkelse, som stadigt ikke havde løsladt sig et ord. Den mandlige skikkelse der havde udtalt sig, smilte nu bredt i det sorte jakkesæt, som de rødlige øjne stirede op og ned af kvinden. ”And a most.. Tasty subject, that'd b...” Stemmen blev afbrudt af en forvrænget, hidsig stemme, fra den nyanekommende kvinde.
”Wh.. What!? You.. You brought me here.. To be a subject.. Of your desires?! Ripped me.. From home. From peace. Into a world of distortion and hate!? You.. Foolish, little man!” Hvæste den forvrængede stemme, i det flammende orange øjne stirrede tilbage imod manden bag hende. Publikummet omkring hende gispede alle, imens herren der havde talt kneb øjnene sammen, og snerrede stille tilbage. Herren var en Dæmon, meget som den nyanekommende. Et Ild Element.

”Watch your tongue, Witch! I brought you here, and I can send you right back where you came from..” Snerrede herren, og knyttede sin højre næve, bag det lave podie han stod bag. Kvindens orange øjne åbnes i et vredt skær, i det kroppen vendte sig, og hendes næve ligeså blev knyttet truende af herren.
”You fool!! The rift between Dimensions is breaking! Tearing! There is no sending us back, anymore. No return! You brought me here, to stay! Weather I accept your pathetic attempts at Dominating me, or not!” Skreg kvinden hidsigt, og tog et skridt imod herren. Han fnøs hidsigt, og tog selv et skridt tilbage, i det hans hudfarve begyndte at ændre sig i flere rødlige nyancer, og skæl begyndte at dække huden.
”Y.. You where brought here, to serve us! To be our subject! And you damn well will be, you filthy newborn!” Råbte herren hidsigt. Han knyttede sin højre hånd of formede fingrende som en ravns klør, og sendte derpå en rød flamme igennem lokalet, der ramte kvindens højre side, og fik hende til at klynke, og tage et halvt skridt tilbage, og vende siden til. Publikum omkring de to, begyndte langsomt at trække en smule mere afstand imellem dem, da en tyk røg lagde sig omkring den lille cirkel. Og som røgen langsomt faldt, og kvinden igen lev synlig, bevægede de orange øjne sig langsomt tilbage imod herren der havde angrebet hende. Den højre side der var blevet ramt, var nu blevet dækket af et lag af brunlig hud, med flere stærke mineraller der havde taget ildens slag.
De orange øjne var nu fastlåst imod herren igen, og deres sammenknebne vrede, fik hans egne til at glimte af frygt. Og uden et ord udtalt, skød kvinden pludselig forbi afstanden imellem dem, med en Luft Dæmons hastighed, i det blålige vinger havde formet sig bag hendes ryg. Og da hun var tæt nok, svang den højre hånd sig knyttet imod herrens krop, og da de to kolliderede, havde den lille feminine hånd ændret sig, til hvad der mindede mest om en stor sten. Herren blev slunget igennem lokalet med et smertefuldt støn, efterfulgt af et klynk, da hans ryg mødte vægen nu bag ham, og han faldt siddende til jorden. Men kvinden var ikke færdig. Sekundet efter det første slag, skød hun igennem luften efter ham, med endnu et hvæs. Og da hun nåede ham, lod sten hånden sig møde med hans krop igen, denne gang imod hans ansigt. Publikum omkring dem skreg og de fleste jog efter udgangende, imens nogen få hastigt løb deres leder i møde, for at hjælpe.

Herren forsøgt afværgende at rejse en svag hånd i forsvar, men kvindens efterfølgende, tredje slag, slog blot igennem det svage forsøg, og ramte igen imod mandens ansigt. Manden forsøgte at ligge sig ned på hans side, men det blev han stoppet i da kvindens venstre hånd, greb fat i hans blodige trøje og rejste ham op igen. Mandens kæbeben, næse og kindben var for længst brækket, og blod fodsede fra hans læber. Men kvinden stoppede ikke. Slog igen. Og igen. Skællet der før havde beskyttet hans ansigt var for længst brækket midt over, eller helt faldet af.
En kvinde greb pludselig fat i den nyfødtes slå arm, og forsøgte at stoppe de konstante slag, ved at hive tilbage. Men kvindens forsøg på at hive, stoppede ikke to slag mere, inden overfaldsmanden stirede tilbage imod den nyanekommende. Og med et hidsigt hvæs drejde hun sin højre hånds opmærksomhed imod denne, og med et enkelt slag, sendte kvinden imod en af sidevægende, og ud af et vindue i dette med et skrig. Men ingen pause blev holdt. Kvinden vendte blot tilbage imod herren, og sendte endnu et slag imod hans ansigt med et hidsigt skrig, der langsomt blev højere i kraft.
Endnu en hjælpende hånd kom imod hende, som blev kastet derfra med et hårdt bask med en vinge, der ikke længere var blålig, men nu brun og hård. Det hårde slag sendte ligeså denne hjælper tilbage, og det ubarmhjertige angreb fortsatte. Og fortsatte. Og fortsatte. Blod sprøjtede nu frit fra herrens ansigt med hvert slag, og spredte sig over kvindens nøgne ansigt og krop. Hun pausede et slag, kun for at gribe fat i hans skjorte med begge hænder, og hun hev ham op for at lade deres ansigter møde med et højt klask, og endnu mere blod blev sprøjtet ud over kvinden, for så bare at fortsætte kæden af slag og skrig.

Endelig, gav kvinden slip i herren, hvis ansigt nu var fuldstændigt ødelagt, og knoglers hvide farve nu kunne ses flere steder. Kvinden stønnede forpustet med et stadigt hidsigt blik ned imod manden. Kvinden skubbede liget imod vægen, inden hun rejste sig og trak vejret dybt. Hendes krop gav et tik, i det hun kiggede ned imod sin nu yderst blodige hånd, der nu ændrede sig fra den store sten agtige form, til lange elegante kvinde fingre igen. Kvindens øjne kneb sig sammen, inden en voldsomt lang tunge forlod hendes læber, og gled op og ned af flere af hendes fingre, og slikkede blodet væk fra den mørke hud. Og i det hun tog blodet i munden, rystede hendes krop tilfredst, inden blikket blev send tilbage imod liget foran hende. Hun rakte ned efter liget igen, og hev det op ved et stærkt greb i skjorten. Først nu lagde hun mærke til, at hendes hjørne tænder var anderledes end de andre. Og med et hvæs stak hun de spidse hjørnetænder imod herrens skulder, og iltert begyndte hun at dræne herren for det blod der nu engang var tilbage i ham.

Kort tid efter, som der ikke var mere at hente, kastede kvinden dovent liget fra sig, så det daskede livløst imod gulvet. Kvinden stirrede så ned af sig selv, og klukkede stille af de rødlige nuancer. Kvindens elegante mørke hud ændrede så farve til en mere blålig nuancer, og blodet gled langsomt ned af hende, som om vand nu fodsede ud af hendes pore. De orange øjne bevægede sig så imod den herre hun havde kastet væk for nogen tid siden, som nu lå, af skræmt, gemt væk op af den væg han havde ramt. Kvinden begyndte at bevæge sig imod ham med langsomme skridt. Og med hvert skridt der blev taget, ændrede hendes krop sine former og kurver. Og da hun stod foran ham, var hun en han, og komplet identisk til ham.
”Clothes.. Now.” Sagde han vredt, og manden foran ham gispede forskræmt, inden han nikkede ivrigt. Han rejste sig, og tog gradvist mere af hans tøj af, for så at tilbyde det til den anden. Og som han fik mere, blev den nyfødte Dæmon dækket i tøj. En sort, åben læder jakke, med intet derunder, og et par sorte jeans senere, stirede mandens orange øjne igen imod den nu halvnøgne herre, der nettop havde udstyret ham med tøj.
”Information. All kinds. About anything and everything. Where would I go to find this?” Spurgte han, imens han rettede på læder jakken, og ryggen. Den halvnøgne herre stammede en anelse i forvirring, inden han endelig kunne fremmane ord.
”W.. Well.. Y.. You'll find the most information, from the Nosferatu. Y.. You can find them, lokally here in London, b.. But the best place, would be Di Morga. S.. Southern France..” Forklarede den nøgne mand, imens han langsomt faldt ned at side op af væggen. Den nyfødte nikkede et par gange, inden blikket blev slået imod udgangen. Han pegede så imod denne, og rundt omkring sig.
”France? Direction?”
”U.. Uhm.. S.. South.. W.. Which would b.. Bee.... That way.” Blev der svaret, efterfulgt af et rystende fingerpeg. Den nyfødte Dæmon nikkede et par gange, inden han bevægede sig imod udgangen, og satte af i et hop. Imod Di Morga.