Gå væk, forsvind nu, lad mig være- Nightrage

Tid:: 22:33
Vejr:: Eftersom det er aften er der temmelig mørkt, med en kold brise vil man nemt kunne komme til at fryse hvis man ikke var godt klædt på.
Sted:: Allées - Gyderne.
Omgivelser:: Omgivelserne er en gyde hvor der mere eller mindre er mørkt i man kan højs skimte lys fra en af gade lygterne.
Påklædning:: Slidte cowboybukser, en lyserød top. En tynd jakke med få huller i. Tennissko som faktisk ser slidte ud.

Natten var ved at trænge sig på og endnu en gang havde Grace det som om at hun ikke ville hjem til sin onkel, hun vidste at han alligevel ikke var værd at være hjemme hos selv om det stort set var det eneste rigtige hjem hun havde også selv om hun valgte gaden frem for onklen. Et suk røg ud af Grace læber inden hun valgte at dreje af fra et hjørne og ind i en gyde, hun havde før været i denne gyde men aldrig om natten og natten var bestemt ikke noget godt sted for folk at være især hvis man ikke var en af de overnaturlige. Hun kastede et kort blik hen på gade lygten hvis lys ramte lidt ind i gyden hun stod næsten ved spidsen af det lys der lige nåede ind i gyden. Hvis hun gik længere ville hun være i total mørke.

En dyb indånding blev taget hvor efter hun begav sig sig længere ind i gyden hun kendte vejen igennem så hvis hun bare gik hurtig og uden at vække opmærksom. Der kunne jo sagtens være de mest mærkeligste typer, hun lod usikker hånden glide igennem det blonde hår mens hun kiggede sig rundt omkring mens hun gik. Hun havde den der underlige følelse man altid gik når man går i gyder helt alene og endda i mørke. ,,Lad mig hurtig komme ud her fra" kom det mumlende fra Grace mens hun kiggede sig over sin skulder, det lignede et kort sekund at der var nogle der gik efter hende, i hvert fald var der nogen der ramte ind i noget hvilket gav en høj lyd. ,,Fuck" kom det fra Grace mens hun haste forsatte med at gå i sit hurtige tempo.

Charlie gik ned igennem byen i roligt tempo. Han gik i den store mængde for at få tankerne lidt væk. Den sidste forvandling havde været hård og han kunne ikke helt skyde tanken væk om hvad han havde gjort. Han havde ikke styr på sine forvandlinger men han kunne desværre huske alt der skete. Heldigvis kom der ikke uskyldige til skade...

Han havde fået fat i et par slidte jeans og en t-shirt som en donation fra en genbrugsforretning. Skoene var ligeledes en gave. Jakken havde han snuppet ved en cafe. Den sorte t-shirt sad rimelig stramt grundet hans voldsomme muskelmasse. Ud af den ene øjenkrog så han en ung pige der gik ind i en gyde. Det var en rigtig dum ide på det her tidspunkt. Han valgt at følge lidt efter for at se hvad der skete. Hendes duft fortalte ham at hun var bange. Det kunne godt være der snart skete noget

Lyden af skridt var ikke til at tage fejl af, der var rent faktisk nogen som gik efter hende. De havde ikke lige frem det store at komme efter hvis det var penge de ville have, for dem havde hun ikke specielt mange af tilbage. Med hurtige skridt var hun allerede nået halvvejs igennem gyden, men nu kunne hun ikke kun høre skridt men også stemmer. Det lød som mande stemmer, men eftersom det var mørkt i gyden ville hun ikke rigtig kunne se hvem der fulgte efter hende eller hvor mange de rent faktisk var. Hun bed sig kort i læben, tænk nu hvis det var et overnaturligt væsen? Så kunne hun ikke lige frem gøre det ret store hvis det var det, hvis det var et menneske kunne hun sagtens gøre noget. Mennesker var vel nogenlunde lige stærke, og igen der var nogle der var stærkere end andre. Grace var i hvert fald ikke særlig stærk, hun var i hvert fald ikke lige typen der gik i fitness centre for at træne eller bare trænede generelt.

Endelig var det næsten som om man kunne se gaden også måtte hun bare håbe at de gik direkte forbi hende og ikke lagde mærke til hende ellers kunne hun vel smutte forbi nogle skrældespande og gemme sig bag dem til de var væk. Men utroligt nok, kunne de ikke være stille nu var det også begyndt at råbe op som om de havde fået lidt for meget at drikke, hvilket fik Grace sig til at kigge sig over den ene skulder. De kom i hvert fald hen mod hende. ,,Gå en anden vej" mumlede hun mens hun tvang sit blik væk fra sig.

Inden hun nåede enden af gyden for at komme ud på gaden, trådte 3 andre mænd frem og blokerede hendes vej. Vendte hun sig om ville der være 3 mænd mere. De nu seks mænd dannede en cirkel omkring hende, og gik langsomt omkring hende. Den af dem der virkede som lederen, trådte ind i cirkelen og stod med en kniv. Han sagde med en manisk stemme: Aww du skal vel ikke allerede gå skal du? Vi har jo kun lige mødt hinanden.... Skal vi ikke hygge os... Mine venner her vil gerne være med... Vi skiftes bare....


Charlie stod for enden af gyden og kiggede op på hvad der skete. 6 mænd om en forsvarsløs kvinde? Ynkeligt.... Han kunne dufte hvad de havde tænkt sig så Charlie besluttede sig for at udligne oddsene. Imens han gik ned igennem gyden, sagde han tydeligt: Lad hende være....
En af dem brød fra cirkelen og gik ned mod Charlie med en kniv trukket. Da det blev tydeligt at Charlie ikke ville stoppe, stak bøllen ham med kniven i skulderen. Charlie knurrede og slog ham en gang. Der var så voldsom kraft bag at bøllen trillede næsten helt hen til de andre. Charlie trak kniven ud og smed den fra sig inden han endnu en gang sagde: Lad hende være....

Grace nåede lige præcis at stoppe op i tide da tre mænd trådte frem hun havde faktisk ikke regnet med at der var nogen der. Hvilket var en af de grunde der fik hende til at stoppe op, men ingen hun opdagede der var der allerede seks mænd som alle havde omringet hende i en rundkreds. Hun sukkede tungt det var jo lige noget af det der sagtens kunne ske i en gyde især hvis man var alene. Hun betragtede en af de seks mænd der trådte frem, var det en kniv han havde i hånden. Hendes blik hvilede på kniven men hun lyttede dog uden at sige noget da manden der var trådt frem da han begyndte at tale. Det han sagde, fik hende til at kigge op på ham. ,,Nej jeg skal bare igennem værd sød at flytte jer" men det hun sagde ville sikkert ikke hjælpe, hvis hun trådte et skridt bag ud ville hun sikkert kunne støde ind i en af dem bag fra.

Grace var som frossent fast til gyden men alligevel vidste hun alligevel at der skete et eller andet, der var en af de andre der brød cirklen efter at en fremmede kom hen mod dem.Alt skete så hurtig en af de seks mænd fik stukket den fremmede mand ned med en kniv, men det lignede ikke at manden havde tænkt sig at give op, hun betragtede ceneriet da manden trak kniven ud af skulderen på ham selv. Var det en knurren hun hørte? Hendes instinkt fortalte hende at hun nok hellere måtte søge tilflugt henne ved en væg, måske ville de glemme alt om hende. Kniven han havde trukket ud var ikke så langt fra hende, hun nåede lige at samle den op inden hun smuttede hen til væggen. Hendes højre hånd knugede sig om kniven, hun ville kun bruge kniven hvis det skulle blive en nødvendighed ellers brugte hun aldrig vold.

Han gik direkte hen mod dem, og de trak allesammen en eller anden form for våben da det stod klart at han ikke stoppede. Lederen dristede sig til at råbe til ham: "Skrid mens du stadig kan! Ellers oplever du ikke solen igen! På ham drenge!" Charlie skiftede overhovedet ikke kurs. Den første slog ud efter ham med en kæde. Charlie greb den bare og rykkede til. En rigtig grim knasende lyd kom fra bøllens arm. Charlie slog ham til side og to mere stormede imod ham med knojern. Charlie trak hænderne op af lommen og med en meget hurtig bevægelse slog han deres hoveder sammen. De sidste stak af bortset fra lederen. Han slog Charlie i hovedet så der kom lidt blod fra Charlie's øjenbryn. Charlie kiggede iskoldt på ham og tog kniven fra lederen. Charlie tog og hamrede kniven igennem hans hånd og i takt med lederen skreg, knurrede Charlie næsten og sagde: "Næste gang stopper jeg ikke ved hånden..... Smut så inden jeg fortryder..." 

Imens han tumlede ud af gyden med kniven i hånden, gik Charlie hen til hvor hun sad. Han rakte hånden ned til hende og sagde: "Er du okay?"

Efter at den sidste person var som tumlet ud af gyden var hun nogen lunde rolig, hun bed sig en gang i mellem i sine læber hvor efter hun lagde mærke til personen der havde jaget de andre væk. Han kom gående hen mod hende, faktisk havde hun ikke set at hun selv havde sat sig ned mens det sidste var sket. Da han nåede helt hen til hvor efter han spurgte hende om hun var okay og endda rakte hånden frem mod hende, betragtede hun ham i nogle enkelte minutter inden hun tog imod hans hånd for at komme op og stå igen. ,,Det er jeg vel, der skete jo ikke noget med mig... Tak" kom det fra hende til sidst mens hun stadig kiggede på ham, det her var en af de ting hun aldrig før havde oplevet før. Selv om hun i lang tid havde været på gaden før, og endda gået i gennem den gyde plejede der jo aldrig at ske sådan noget. ,,Er du okay? Du blev vidst ramt et par gange" kom det fra hende, han var jo blevet ramt af en kniv i hans skulder.

Han sagde ikke så meget og trak hende op og stå. Han var forsigtig men glemte stadig lidt sin egen styrke så hun hoppede nærmest op og stå. Han lyttede til hendes ord og tænkte over om hun rent faktisk mente dem. Han glemte kortvarigt at hun ikke vidste hvad han var. Så han troede næsten hun lavede sjovt med ham. Han kom dog i tanke om at hun ikke vidste noget om ham så han kiggede ned på sin skulder. Det var ikke til at se så meget for t-shirten så han trak den en smule til side. Man kunne stadig se et sår men såret var lukket. Det så dog lidt voldsomt ud grundet alt det blod der var omkring. Han knurrede ikke længere og sagde meget roligt: "Jeg... Har det fint.... En kniv er ikke nok.... Skal jeg følge... dig et sted hen?" Han ved egentlig ikke hvorfor han tilbød det, men nu var hun jo allerede blevet overfaldet en gang så det var måske bare et beskyttergen i ham der rørte på sig. Han kiggede ned på hende igen og sagde: "Jeg... hedder Charlie"

Hun var næsten helt forbavstre over hans styrke efter at han havde hivet hende op og stå, hun havde taget et par skridt tilbage for at få balancen igen. Nu var hun næsten blevet en anelse mere rolig efter at de fremmede var smuttet, men alligevel var hendes redningsmand også en fremmede for hende men han havde trods alt reddet hende for det der kunne være sket. Hun lagde mærke til hvordan han trak t-shirten lidt til side ved den skulder kniven havde ramt for at se om det var slemt. Hun kunne se lidt der hvor der skulle have været et okay stort hul var næsten helet. Hun rynkede kort på næsen som om hun havde lugtet til en væmmelig lugt mens nogle tanker kørt i hendes hoved. Måske var det bare blodet der fik hende til at rynke sig på næsen eller tanken om at han muligvis var en af de der væsner som var overnaturlige.

Hun så op på ham da han spurgte hende om han skulle følge hende et eller andet sted hen. ..Altså nej jeg har ikke lige frem et sted som sådan, jo min onkels hos men han drikker og han er ikke speciel rar at være i nærheden når han er fuld så nej ikke lige frem nogen steder" det meste blev mumlet ud mens hun kiggede ned i jorden. Hun kløede sig bag det ene øre inden hun lod fingrene glide igennem det blonde hår. ,,Graciela" nu havde han jo præsenteret sig så nu måtte hun jo også gøre det. Da hun havde sagt sit navn, havde hun endda fået et lille bitte smil på hendes læber.

Noget der måske kunne antydes som et smil, viste sig stille i hans ene mundvig. Høflighed var ikke just hans stærkeste side men han prøvede da. Han nikkede langsomt og anerkendende til hende og sagde: "Rart.... at møde dig Graciela.... Jeg går mig en tur.... du må gerne gå med... Det er dumt at gå her alene...." Han gik over til dem der stadig lå i gyden og bandt dem sammen. Han trak dem afsted i snoren ud mod enden af gyden. De vred sig godt nok men de turde ikke rigtig sige noget. Han bandt dem fast til en lygtepæl ved enden af gyden og kiggede tilbage mod hende. Hans stemme var varm og rolig: "Du burde være sikker nu.... Du bestemmer selv om du vil gå med.... " Han stod så der ikke rigtig var noget lys ned mod hans ansigt. Det gjorde at hans øjne nærmest lyste da han kiggede ned mod hende for at se om hun fulgte med

Hun vidste skam godt at det var rigtig dumt at gå her især i mørket og helt alene, men hun vidste ikke hvor hun ellers skulle gå hen. ,,Kun hvis det ikke gør noget at jeg går med så vil jeg gerne" kom det fra hende mens hun så ham binde de sidste sammen inden han ville gå et eller andet sted hen han sagde jo han ville gå en tur. Men hvor han ville gå hen anede hun jo ikke, ,,hvor har du tænkt sig at gå hen... Øh det var Charlie du hed ikke" kom det fra hende mens hun kiggede op på ham, hun havde fundet sit skæve smil frem, et smil som hun mere eller mindre altid brugte.

//Beklager den manglende krea//

Charlie kom hænderne i lommen og ventede lige kort for at se om hun kom med. Han kom med et lille skævt smil, da hun gik med. Det var altid hyggeligere at være mere end en. Da hun mere eller mindre spurgte til hans navn, svarede han venligt: "Jo Charlie.... Charlie Nightrage. Et specielt navn jeg ved det godt" Han gik langs gaden og fik øje på en burgerbar der havde sent åbent og pegede der over. "Jeg har lidt til overs fra arbejde. Hvad siger du til noget at spise? Vi har nemlig ikke den slags hvor jeg kommer fra"

//Det er helt i orden det kommer nok hen af vejen :)

Hun gik i et roligt tempo, mens han fortalte om sit navn rettede hun sine øjne op mod hans ansigt. Han var faktisk meget venlig i forhold til hvor vild ud han havde set da han havde reddet hende fra de fremmede mænd. ,,Mit fulde navn er Graciela Elizabeth Chevalier, men de få jeg kender ud over mine onkel kalder mig for Grace" kom det fra hende mens de gik. Da han nævnee noget at spise var det faktisk som om hendes mave begyndt at rumle, hendes skæve smil var stadig på plads. Men igen hun havde ikke ret mange penge. ,,Mad ville være dejligt men jeg har bare ikke specielt mange penge tilbage" kom det fra hende mens hun kiggede hen mod den Burger bar han havde fået øje på.

//Det må vi håbe. xD

Han rakte hende hånden endnu en gang og sagde roligt: "Det var lidt af et navn.... Jeg hedder Charlie "Nightrage" Marrows fra Sarsi-stammen" Han tog hende med ind på Burger-baren og pegede på et bord de kunne sidde ved. Han smilede og sagde: "Jeg spurgte om du ville med og have noget at spise... Så er det også mig der betaler" Han gik op og bestilte et par burger-menuer og bestilte sin egen burgerbøf lidt mere rød. Han kom ned med bestillingerne og rakte hende den ene bakke. "Jeg har købt cola til din menu" Så satte han sig roligt ned og spiste sammen med hende. "Velbekomme"

//Det er jeg sikker på :)

,,Min mor kunne godt lide navnet det var vidst hende der valgte det jeg ved ikke med min far men tror nok det var mor der valgte det" kom det fra hende, normalt snakkede hun bestemt ikke om sine forældre hendes mor var død og det havdet hun også regnet med at hendes far var. ,,Tak fordi du vil betale jeg skal nok betale dig tilbage på et tidspunkt hvor jeg har penge nok til det" kom det fra hende da de endelig sad ned inde på burger stedet. ,,Tak" kom det endnu en gang fra hende da der både var en cola og selvfølgelig den burger menu han var kommet med. Hun ville først spise når han også gik i gang. Det syntes hun var mest høfligt.

"Charlie var et navn jeg fik af min far. Men han døde så stammens Shaman tog sig af mig derfra. Det var også ham der gav mig navnet Nightrage. Lidt uheldigt..." Han åd sin burger med stor appetit og man kunne se at manerer ikke var det han havde mest af lige nu. Han tænkte ikke rigtigt over det da han ikke spiste den slags så tit så han var ikke klar over om der var manerer omkring det. 
"Undskyld hvis jeg sviner lidt. Vi spiste ikke den her slags i min stamme så det smager fantastisk"

Hendes øjne blev store hun var kun halvvejs gennem sin burger og der sad han og allerede havde spist hans burger hvilket fik hende til at smile et stort smil. Hun tog nogle få bider af sin burger inden hun drak af sin cola han også havde købt til hende. ,,Man skal have lov til at spise som man vil hvis det er noget man virkelig godt kan lide" endelig lød hendes stemme faktisk munter, hun fik tørret sine finger i en seveit og lod dernæst sin finger glide igennem det blonde hår mens hun kiggede på ham.

Han tyggede det sidste af burgeren i sig inden han gik i gang med pommes frites. Han elskede den slags og grundet hvad han var, behøvede han ikke at tænke på overvægt overhovedet. Han tog en rigtig stor tår af sin cola og smilede. Han studerede nærmest hende da hun tørrede fingre. Han gjorde det nøjagtigt som hun havde gjort og spurgte: "Har du ikke... lyst til at fortælle om dig selv?"

//Hun kan jo evt. spørge indtil hvorfor kniven ikke rigtig gjorde ham noget eller om hvor han kommer fra :)

Hun fik spist mere og mere af sin burger, til sidst så der ikke andet end var krummer tilbage på tallerken. Hun fik rettet sit ansigt hen mod ham da han spurgte hende om hun ville fortælle lidt omkring hende selv,, altså jo det kan jeg godt selv om der ikke er det store at fortælle. Som sagt mit navn er Graciela men jeg bliver kaldt for Grace, normalt bor jeg hos min onkel som faktisk drikker så meget at jeg aldrig er hjemme hvilket nok har gjort mig hjemløs kan man vel sige. Min mor døde da jeg var otte, min far tror jeg også er død men jeg kender ikke rigtig til ham" kom det fra hende mens hun lod en fingre lege med en tot hår.. ,, Hvorfor var det at kniven ikke skadede dig som den ellers ville have gjort?" Hun vidste ikke om han var menneske eller ej, men Grace kendte godt til de overnaturlige der rendte rundt i gaderene. Og han kunne jo sagtens være en af de overnaturlige.

//God ide og beklager det ventende svar! :)//

Han åd resten af sin burger med stor velbehag og tømte det sidste af sin cola. Det var nok de store smagsindtryk han var så glad for. Alle hans sanser var jo stærke så smagsløgene var ikke nogen undtagelse. Han tørrede sig igen om munden og lyttede til hende fortælle. Det kunne på ingen måde være nemt. Han kunne sagtens relatere til det at føle sig alene, men han havde ikke oplevet de samme svigt som hun havde. Han var jo opvokset med at man skulle have sympati for alt levende. Og at kampe tog man kun hvis ikke der var anden udvej.

Han blev først lidt stille da hun spurgte og rakte ned i sin lomme. Han rakte hende en tot af næsten helt hvid pels. Han så lidt alvorlig ud og sagde: "Fordi.... Fordi jeg ikke er et menneske.... Ulvens hjerte banker i mig"