Be my shadow - Taylor

Emnet er tilegnet Taylor

Sted ->  Sombre-parken
Tidspunkt -> Lørdag aften omkring 22.45
Vejret -> Det er mørkt, lygterne ved stierne er tændt. Der er rimelig koldt, men temperaturen er endnu ikke under frysepunktet. Det blæser en smule.
Omgivelser -> Grundet det kolde vejr er parken rimelig forladt. Musikken fra et nærliggende diskotek høres tydeligt, og de fleste af de mennesker som kommer gennem parken er klædt på til fest.

Dai sad på en bænk ved en af de mindre stier. Han kunne se det oplyste springvand lidt væk, og høre den høje musik fra diskoteket i nærheden. Han sukkede lavt og kiggede ned på sin guitar. Den guitar han havde haft længere end han kunne huske. Den var slidt, men velstemt. Han klimprede lidt på den og blev så irriteret over den høje musik, som gjorde det næsten umuligt for ham at høre hvad han spillede.

Han kiggede kort op før han rejste sig, tog sin guitar over skulderen, samlede nodebladene sammen og gik i modsat retning af musikken. Den havde egentlig været høj længe, men Dai havde siddet i sine egne tanker og skrevet en sang, så han havde ikke rigtig bemærket det. Han gik et godt stykke, til han kom til en anden bænk, endnu længere væk fra hovedstien, og så langt fra diskoteket at musikken næsten ikke var til at høre længere. Han satte sig på bænken med det lidt gammeldags udseende. Han smilede svagt med blikket rettet mod sine noder. Han bladrede lidt i dem for at finde den rigtige sang.

Han smilede bredere da han fandt den og lagde den fladt foran sig. Han lagde en lille, tung kasse på det, så det ikke fløj væk i den milde blæst, som legede med hans hår. Han satte sig til rette og lagde guitaren på sine lår. Han begyndte at spille stille, og lod tonerne blive ført bort af den legesyge vind. Han begyndte kort tid efter at synge "One of these days I'm gonna find someone to love. One of these days I'll find you if I don't give up." Han smilede svagt og sang videre, ligeglad med om folk gik forbi. Lod sig blot forføre af sangen.


(ved ikke om du kender sangen, så du får lige et link ^^ https://www.youtube.com/watch?v=fC8RTV2slBg og hvis linket ikke kan ses, er det 'One of these days' af Olly Murs ^^ )

Taylor var ude og gå en tur i parken, han havde været til et aften photoshoot i byen, han var nu færdig og ville tage en omvej hjem. Han sukkede svagt og havde stadig tøjet og hans hår sat utrolig pænt. Han lignede virkelig en model når han havde været til et shoot. Taylor nynnede svagt en sang som han hørte i nogle ørestikkere. Han gik igennem parken og fandt en bænk lige oppe ved springvandet, han havde slet ikke lagt mærke til den anden person med guitaren.

Taylor var ikke ret høj, omkring de 170 cm. Høj, han var slank bygget. Han havde lige nu en mellem lang mørk jakke på, et langt halstørklæde som hang ned både foran og bag ham, hans hår var rodet og han havde nogle sorte skinny jeans på og støvler. Han kiggede på springvandet, skiftede sang i hans øretelefoner og begynde at synge svagt ”I can’t imagine all the people that you know, and the places that you go..” Han rejste sig op og gik op imod springvandet og sang videre. ”When the lights are down low..” Han kiggede ned på hans fødder og sang videre ”And i down understand all the things you’ve seen..”

((Sangen han synger, han hører selv musikken i ørerne, men synger teksten højt. :3 https://www.youtube.com/watch?v=ZMwI1DlZpyY ))

Dai kiggede op da han hørte den anden stemme. Han tav og lyttede lidt. Han sad og overvejede hvor han kendte ordene fra, kom i tanke om sangen og begyndte så at spille med nogle ret kraftige lyde, prøvede at få den anden til at opdage ham. Normalt ville han bare have holdt sig for sig selv, men grundet den drink han havde fået tidligere på aftenen var han en smule mere løssluppen. Det var ikke meget, men nok til at han turde tage kontakt. Han var dog usikker på om denne fremmede hørte ham. Han kunne ikke helt blive enig med sig selv om, om det var en mand eller kvinde. Udseendet sagde kvinde, men stemmen sagde mand. Dai lagde eftertænksomt hovedet på skrå.
Han smilede dog og spillede videre. Han var stadig nysgerrig efter at se om den anden ville opdage ham, eller bare ville gå videre.

Dai så ikke specielt høj ud som han sad der, mest på grund af mørket. Han var slankt bygget og havde en sort frakke på. Foran sig havde han sine noder og sin guitarkasse. Og så havde han selvfølgelig den lille trææske med pistolen i. Der var nogle få patroner i, men eftersom han ikke ligefrem var med i en bande pt, og da slet ikke bandeopgør, havde han ikke brug for flere, ikke nu i hvert fald. Dog så den lille æske ret uskyldig ud, og det var ikke til at se hvad der var i.

Taylor stoppede med at synge, tog hans musik ud af hans øre og hørte guitar spillet. Han smilede varmt, slukkede musikken og gik imod den nye musik, han fandt takten igen og begyndte at synge videre. Hans stemme var mandelig, men dog også lys, klar og det lød ret godt. Han havde jo sunget nogle gange for publikum, og fået små jobs med det, ved siden af hans shoots. Taylor så drengen på bænken, han havde hans hænder i lommerne og gik forsigtigt imod ham, stod 2 meter væk fra ham og blev der. Det var tydeligt at han ikke var vant til at snakke med fremmede i en park og overhovedet ikke på den her tid. Taylor smilede varmt da han sang sangen færdig og lagde hovedet lidt på skrå. ”Du spiller godt.” Sagde han med en venlig dog genert stemme.

Dai spillede uden at tænke over det. Han lod tonerne tone ud, da han så den fremmede komme tættere på. Han smilede større da han hørte hvad drengen sagde.. Det måtte næsten være en dreng. Dai var lidt usikker, men lod sig ikke mærke med det. "Og du synger godt." Han rejste sig og samlede sine ting sammen og lagde det hele ned i sin guitarkasse. Han gik et par skridt over mod den fremmede dreng og rakte hånden frem. "Synger du meget? Og forresten, jeg er Dai. Dai Akaido." Dai var temmelig sikker på at han ikke ville se denne person igen, men han anså det for normal høflighed at præsentere sig overfor andre. Han studerede den unge mand, havde en følelse af at have set ham før. "Hmmm... Er du ikke... Model et eller andet sted? Jeg har en fornemmelse af at have set dig før." Dai smilede større, ville ikke give indtryk af at det var en dårlig ting. Det syntes han lidt, eftersom der blev redigeret en hel del i modelbilleder. Det var han i hvert fald ret sikker på. Og alligevel, var der noget ved denne mand som gjorde ham genkendelig.

”Taylor Lauren.” Smilte han, han greb blidt Dai’s han og rystede den som en hilsen. Han grinte svagt. ”Jo, jeg er model. Der hænger et stort skilt faktisk, hvor jeg er model for noget herretøj nede i centrum.” Han rødmede svagt og trak på skuldrene. Han var ikke helt vant til at folk kendte ham, men hans billeder blev kun redigeret med farver, aldrig med hans udseende. Han kiggede op på fyren og smilte varmt. ”Det er sjældent folk genkender mig.” Han smilte varmt og tog det faktisk som en kompliment.

"Hey Taylor." Dai grinede svagt. Han smilede dog lidt mere alvorligt kort efter. "Hvordan er det at være model? Jeg har overvejet at melde mig, men jeg er ikke just sikker på at jeg har hvad der kræves." Han slap Taylors hånd og trådte et skridt tilbage. "Hvad laver du forresten ude så sent? Det kan være farligt." Dai lød en smule bekymret, hvilket egentlig undrede ham, da han ikke plejede at drage omsorg for folk han ikke kendte. Der var bare et eller andet over denne unge mand.

(2 ting: Kender Taylor til den overnaturlige verden? Og hvem er dit FC? :3 )

((Nope og Luhan fra Exo-M :3))


Han trak på skuldrende og smilte. ”Jeg blev bare kontaktet, sååå.. På at finde en fotograf, ellers kan jeg tage dig med til mit næste shoot.” Ham smilte varmt og kørte en hånd igennem hans hår. ”Jeg kommer næsten lige fra et shoot og var på vej hjem, ville tage en omvej og gik her igennem.” Han stak hans hænder ned i hans lommer. ”Hvad laver du herude?” Han lagde hovedet på skrå og så nysgerrig ud.

Dai smilede større da han hørte hvilket tilbud denne stadig fremmede unge mand kom med. Han tav lidt, ude af stand til at finde ord. Så huskede han hvad han ville sige. "Det må du meget gerne. Det ville være fedt. Men... Så skal jeg lige have skaffet mig noget nyt tøj først, tror jeg." Dai kiggede ned på de snavsede, hullede jeans han havde på.
"Ah. fair nok." Dai smilede skævt til han hørte det næste Taylor sagde. Han trak på skuldrene. "Jeg bor her." Andet sagde han ikke. Han havde ikke penge nok til en lejlighed, og havde det egentlig fint med at leve i det fri. Det værste var de kolde vinternætter, men selv dem havde han da overlevet i de næsten 10 år han havde levet på gaden.


(Jeg vidste jeg havde set ham før :3 Er det noget han skal/må vide noget om? ^^ Skal bare vide, om jeg kan tillade mig at forvandle mig :3 )

((Han skal finde ud af det på et tidspunkt. :3 ))

Taylor trak på skuldrene. ”De giver ofte folk tøj for det, samt penge.” Han smilte varmt. Og rystede svagt. ”Hvordan kan du bo herude? Det..” Han kiggede rundt, dybt imponeret et og el andet sted. Han kiggede tilbage på drengen foran ham. Han fik helt ondt af drengen foran ham. ”Hvor gammel er du?” Spurgte hans nysgerrigt.

(Okaay :3 )

"Hmm. Jeg mente også mere.. Du ved.. for at komme i betragtning til det." Dai smilede svagt. Han lagde blidt en hånd på Taylors arm. "Det er ikke så slemt. Det er vintrene der er værst. Men jeg er ved at være vant til det. Jeg har levet her ude i snart 10 år." Han smilede varmtog flyttede sin hånd. Han ville ikke have at den anden skulle blive bekymret. "Jeg har.. noget.. som hjælper mig med at holde varmen." Dai kunne ikke fornemme noget overnaturligt ved denne dreng, og ville derfor ikke bare sådan buse ud med sin hemmelighed. Desværre kunne han mærke hvordan længslen efter at forvandle sig, pludselig overmandede ham. Han kæmpede dog imod, og nåede at lade være. Det ville nok have skræmt Taylor ihjel. "Jeg er 19, bliver snart 20." Dai så pludselig sårbar ud.

Han nikkede svagt og skuttede sig i hans jakke. ”Jeg ville ikke kunne klare 1 dag herude alene..” Mumlede han og kiggede rundt. Taylor var bare et ganske almindelig sølle menneske, han forstod ikke hvad han mente der hjalp ham, måske havde han noget godt ski tøj et sted, Taylor vidste det ikke og måske var det bedst sådan. Han kiggede over på guitaren og lagde hovedet lidt på skrå.

Dai rystede det af sig. "Det kan man blive nødt til. Og lad nu være med at få en masse fordomme om mig, selvom flere af dem sikkert passer." Dai smilede svagt. Han var vant til at blive mødt af en masse fordomme, nærmest ligegyldigt hvor han var. Men det var ikke ligefrem ensbetydende med at det var sjovt. Han lod en hånd køre gennem hans hår og sukkede. Han smilede dog, da han så hvordan den andens blik lå på guitaren. "Spiller du selv?"