Alt er bedre med musik til

Tid: Lidt over 23 om aftenen
Sted: En af de finere sale
Omgivelser: Der er dækket op til et større selskab med runde borde med stole til 8 ved hver. Et aflangt bord med drikkelse og mad, selvom tjenere har sørget for gæsterne
Vejret: Støvregn udenfor, ca. 20 grader indenfor. Det føles varmere på grund af alle gæsterne

Selvom Frost havde været med til noget der følte som en milliard forretningsmiddage og galler kedede de ham. Måske netop fordi han hade været til så mange af den slags og hans reserverede natur gjorde at han ikke fik talt med så mange. At mingle var noget han slet ikke kendte til og ærlig talt afskyede han ordet.
En større mængde mænd og kvinder sad og snakkede, dansede til livebandet og sippede til deres drinks i baren. Mænd i borgerlige jakkesæt og kvinder i elegante kjoler de aldrig ville gå med igen.
Han stod lidt forsig selv i baggrunden og betragtede de mange gæster med en skjult kedsomhed. Hvis han ville, kunne han sikkert skabe nye forbindelser. Der var en masse rige og indflydelsesrige personer som han burde interessere sig mere for. Men de store selskaber var ikke hans naturlige miljø og han foretrak at den slags skete på mere neutral grund.

Nataliee var blevet overtalt af firmaets medarbejdere til at tage med til et galla arrangement, der blev holdt denne, ellers fredelige aften. Nataliee var ikke meget for disse gallafester, selvom hendes firma holdte den slags hele tiden. Hun havde en rød kjole på, der gik til lige over knæene, og trekvart ærmer. Hun havde mascara, og naturlig øjenskygge på, samt en læbestift der matchede den røde farve på hendes kjole.
Hun stod lidt for sig selv, og så ud over den store forsamling af mennesker, der var hoppet i fine kjoler og hvidt. Hun bevægede sit vinglas lidt, så den røde væske bevægede sig lidt, og derved blev iltet en smule. Hun tog en tår, og sukkede kort. Hun så op på det store ur, som ingen andre syntes at lægge mærke til, og ventede egentlig bare på klokken blev så tilpas mange, så hun kunne tillade sig at gå. Et par fra arbejdet kom hen til hende, og udvekslede hilsner, og aktiekurser, før de gik hen og satte sig til bords. Nataliee blev stående. Hun havde ikke rigtig nogen appetit til disse arrangementer. Grunden kendte hun ikke, men måske var det på grund af manglen af lyst, til overhoved at deltage i disse fester.

Hun så rundt, alle så ud til at hygge sig. Det var fint, så kom der ingen klager til firmaet. Ikke at hun nogensinde havde fået en eneste klage, pga. et galla arrangement.

Frost var parat til at gå. De forskellige mennesker generede ham rent faktisk, måske på grund af at han kunne bruge sin tid til så mange bedre ting. Hvis han gik nu kunne han sikkert nå igennem rummet og komme ud på en time, måske mindre. På den korte tur ville han med garanti støde ind i flere folk der på grund af deres status krævede en kortere snak. En der nemt kunne ende med et kvarters småligegyldig snak, fordi det blev anset for dårlig kutyme at at snakke forretning. Også selvom det var derfor de alle var her, med enkelte undtagelser.

Med en ophøjet mine der forhåbentlig ville holde et par stykker fra andet end at hilse hurtigt begyndte han at gå med en ro der langt fra afspejlede hans ønske for at komme væk. Han forsøgte at undgå øjenkontakt med at lade blikket glide over de forskellige gæster, som søgte han efter en bestemt der var forsvundet for ham.
Det var der han fik øje på en han kendte. Hun var ikke optaget af at snakke med nogle og selvom han var på vej ud, kunne han slå et hurtigt smut forbi hende. Det behøvede ikke forsinke ham yderligere. Han ændrede retningen og i det samme sofistikeret og afslappet tempo nærmede han sig hende.
"Miss Benson."

Hun var godt og vel parat til at smutte, uden at skabe for meget opmærksomhed omkring sig, da en velkendt stemme snakkede til hende. Hun rettede blikket lidt op, og så op mod den velkendte skikkelse. -"Oh, Mr. Frost, en fornøjelse at se dig i aften" sagde hun høfligt, og gav ham et lille smil. Endelig en person hun faktisk kunne holde ud, det var rart. -"Hvordan går det så?" fortsatte hun, og så ud over de snakkende folk.
En ske blev slået mod et glas, så det gav en klingende lyd, hvilket jo måtte betyde der var en der holdte en tale. Snakken falmede langsomt, og blikke blev rettet mod hendes medchef, en høj mørkhåret mand. Han takkede alle for at være kommet, og håbede at folk hyggede sig. Så ønskede han fortsat god aften, der var dessert om lidt, bla bla bla. Hun så igen på Frost, da talen var færdig.

Skønt han var glad for at se Nataliee gengælde han hendes smil med et nik og en formel grimasse man dårlig kunne kalde et smil. Der var en svag trækning ved munden, men det nåede aldrig længere. Den kølige hilsen blev dog opvejet af hans altid højlige omgang over for andre.
"Det går fortræffeligt. Det glæder mig ligeledes at se dig her." Han skulle til svare, da han blev afbrudt af den velkendte skarpe lyd af bestik mod glas. Han stoppede sig selv i den første sætning og flyttede troligt blikket fra hende og rettede det med en afventende mine sin opmærksomhed og forholde sig tavs mens talen stod på.
Da hendes medchef nævnte Nataliee skævede han kort på hende med et anderkendende blik og fulgte igen med i talen der var ved at ende. Han klappede som afslutning på talen og vente på ny sin opmærksomhed mod hende, da bifaldet var stilnet af og det igen var til at få ørenlyd.
"Aftenen er yderst vellykket. Der er meget at være stolt af."

Han roste hendes firmas gallafest. -"Tak skal du have, dog har jeg kun holdt øje med økonomien, det er min med-chef derovre du skal rose." sagde hun, selvom hun ellers altid havde lært, at man skulle tage imod alt den ros man kunne få. Godt omtale var en af de vigtigste ting i business branchen. -"Hvad går du så og laver for tiden?" spurgte hun interesseret, og så venligt, og ikke mindst høfligt på Frost.
De mange mennesker rejste sig fra bordet, og der blev skruet en smule højere op for den fine stille musik. Hun sukkede kort... Hun hadede at danse, selvom hun efterhånden var blevet god til det, med alle de gallaer hun var blevet slæbt med til. Nu kunne hun da stå og snakke med Frost istedet, det ville hun meget hellere. Det var så længe siden de sidst havde snakket.

Frost nikkede kort. "Beskedenhed er en ønskværdig egenskab. Jeg er sikker på at han ikke ville kunne have nået samme resultat uden din assistance." Holde han fast i sin ros.
Han kiggede sig søgende omkring og da han fik en flygtig øjenkontakt med en tjener ledte han tjeneren over til dem med et diskret knips og et vink med fingrene, som var det en lydig hund han kaldte til sig. Han var en høflig herre der roste de succesfulde. Men overfor de lavtlønnede skiftede den høflige attitude sig til noget mere arrogant og mange gange opfattede han dem ikke som mere end lydige sjæle der kun fandtes når han skulle serviceres. Han tog et af de langstilkede glas mellem to fingre og kiggede på hende.
"Et nyt glas?" tilbød han hende inden tjeneren ville flintre videre ud for at bringe champagne til andre gæster.

Hun smilede svagt, da han endnu holdte fast i sin ros. -"Ja du har muligvis ret. Jeg holdte ham væk fra en masse idéer, som en dame der ville komme og underholde med sine aber... Jeg sagde til ham at det ikke var... Helt passende til en galla fest." sagde hun, med et lille smil på læben. Hun nikkede kort, da en tjener vimsede over til dem, med en bakke med tomme og fyldte glas. Hun stillede sit glas, og tog et andet. -"Jo, tak som byder." Sagde hun høfligt, og smilede til tjeneren, som tegn på, at han godt kunne gå videre nu. Der var ingen grund til at han stod, og lyttede med i deres samtale, det tror jeg ingen af dem var interesserede i, selvom de ikke snakkede om noget hemmeligt. Men privatliv var en af de ting, Nataliee fandt vigtig. Det var ikke alt, andre skulle stikke snuden i, og hun kunne godt blive arrig, hvis folk snerrede for meget i hendes privatliv.

Der kom et kort udtryk af forbavselse, da hun nævnte aberne. Han nippede til sin champagne og dæmpede stemmen. "De fortjener hele æren for aftenen." Han var ikke fan af dyr. For hans skyld måtte de godt udrydde pandaen og tigeren. Så kunne man måske endda få det tigertæppe som han så længe havde ville have, men ikke kunne tillade sig af hensyn til det offentlige syn på snigskytteri og salg af truede dyrearter.
"Det går fortræffeligt. Jeg har være til et interessant møde med fire andre politikere fra nabolandende. De planlægger at skabe en særlig flytrafik, kun til væsenerne og ville høre min mening om emnet." Han lod det være ved det. For hans skyld ville han gerne fortælle mer eog gå i detaljer, men han ville ikke kede hende med detaljer og folk hun ikke havde hørt om og omkring et emne der ikke vedkom hende.
""Og dig? Har det hele været arbejde?"

Hun smilede svagt og så rundt. -"Han har nu planlagt maden og pyntningen." Hun havde sørget for det praktiske, såsom at anskaffe kokke og tjenere, men det var ham, der havde snakket med dem om menuen. Det gad Nataliee ikke spilde sin tid på. -"Det lyder yderst interessant. Må man så spørge, hvad du synes om idéen?" Spurgte hun interesseret, og ikke falsk interesseret langt om længe. Hun synes det lød som en god idé. Så kunne hendes race blive holdt så vidt muligt ude af det stads. Selvom hun for længst havde fundet ud af at disse væsner eksisterede. -"Stort set. Der er så meget af det, man er nødt til at tage sig af." svarede hun, efterfulgt af et kort suk. Hun havde knoklet røven ud ad bukserne de seneste par dage, men det var nu meget dejligt ifølge hende. Hun elskede at se bankbeløbet stige og stige.
Hun smilede kort, da nogle nyankommende gæster vinkede til hende. Hun vinkede tilbage, men vendte så blikket mod Frost igen. De måtte komme ned til hende, hvis de ville snakke.

Det glædede ham at hun spurgte ind og virkede interesseret. Han elskede at snakke om dit vigtige arbejde og derved hvor vigtig han var. "Som sådan synes jeg det er en glimrende ide. Visse racer burde ikke være tvunget til at tilbringe så mange timer sammen, uden mulighed for at komme væk fra hinanden.Det vil være som at lukke løver og gazeller sammen. Selv om løverne var mætte, ville det være en ulykke der ventede på at ske. Den kræver dog mere finesse før det kan føres ud i livet og jeg sørgede for at fortælle dem at jeg anså ideen for både at være racistisk og undertrykkende og et tilbageskridt mod en fredelig fremtid..." Han skævede til uret. "Så jeg er sikker på at de på nuværende tidspunkt arbejder hårdt på et ønsket resultat."
Han så op da nogen hilste på Nataliee og nikkede høfligt i deres retning som hilsen. Selvom hilsnerne ikke var henvendt til ham anså han det som høfligt at anerkende deres eksistens. Det kunne jo være han skulle bruge i kontakt med dem senere.