Red Hidden in Shadow (Valkyrie)

Tid: omkring 22:00
Sted: Calebs Penthouse-lejlighed
Omgivelser: Lidt rolig klassisk musik i den smukke lejlighed og ellers kun Caleb
Påklædning: Ikke andet end et par sorte lette bukser

Caleb var nærmest lige trådt ud af badet og havde åbnet en af de store panorama-vinduer og nød den kølige aftenluft mod sin bare overkrop. Nok var han klinisk død men sindet kunne overbevise en om meget. Der var godt gang i tilværelsen i Terre efterhånden. Hans galleri 'Gallerie Sanguine' kørte fantastisk og hans antikvitetshandler kørte også strygende. Han havde flere penge end han nogensinde kunne nå at bruge på trods af han levede som han gjorde. Alt i alt var det skønt. Han sukkede dybt og så ud over byen der havde givet ham så meget efterhånden. Byen havde sin helt egen musik på denne tid. Og han var alligevel tilpas højt oppe til at det ikke var en øredøvende larm. Selve byen havde også en fortryllende mosaik af lys i nattens tætte mørke.

Han gik hen i det nyrenoverede køkken og skænkede sig selv et glas 'Blodvin' og kiggede ganske kort på computeren over hvordan det gik med hans aktier. Det gik bedre end nogensinde før så det tænkte han ikke nærmere over lige nu. Han dansede nærmest hen og fandt sin yndlingsplade og satte på den antikke afspiller. Det var 'Phantom of the Opera' Der nu fyldte den store stue. Caleb havde lige nu er par sorte bukser på som det eneste men der var jo heller ikke andre. Han dansede nærmest rundt og sang lidt med imens han tænkte over hvad tiden skulle bruges på. Det faldt dog hurtigt på at han ville male noget nyt. Maleudstyret blev fundet frem og de første penselstrøg blev taget. Det blev abstrakt da han endnu ikke havde bestemt sig for noget bestemt motiv endnu. Dog endte det stort set altid med at blive pænt. Om ikke andet var det dejligt bare at male.
Stille og roligt skred det frem med billedet men Caleb var ikke fuldt fokuseret. Der var noget i vejen i aften. Han kunne langt fra sætte finger på hvad det var men et eller andet passede ikke. Vinden duftede anderledes...

Han valgte dog at male videre men hele tiden med sanserne oppe. Han var dog ikke klar over hvad det var han ledte efter eller om der overhovedet var noget at lede efter

Valkyrie havde ikke haft en opgave længe og det var utroligt svært for hende, for hun havde ikke noget at lave.. ingen venner, for dem havde hun slet ikke brug for. De skabte kun problemer, og var sikkert oz dumme. Derfor var det også en lettelse da der omsider kom en opgave igen. ’Blackwell-selskabet’ kaldte de sig. Af omveje havde hun hørt de var nogle lidt farlige mennesker at omgås. Mennesker og mennesker.. personer. De havde åbenbart et horn i siden på en eller anden, Caleb hed han.. Og det var så ham der var hendes mål. Det skulle nok blive rart for hende at kunne gøre noget nyttigt igen. Det havde været rart at være lidt alene, men hurtigt var det blevet for meget.

Det havde været nemt at komme ind i hans enorme hus for han havde ikke nogen vagter, og det var en smule underligt, selv for en der skulle være så magtfuld som han var. Nu stod hun i mørket ikke så langt fra ham og betragtede ham med et roligt blik. Havde en forkærlighed for at bruge en pistol og det var også den der hvilede i hendes ene hånd. Han virkede da ikke så farlig som de havde givet udtryk for.. Og mens han malede kunne hun ikke lade være med at tænke det var et virkelig pænt billede. Hurtigt rystede hun på hovedet og tog sig sammen igen. Måtte bevare fokus. Med lydløse skridt trådte hun frem bag ham og hvilede pistolen lige bag hans hoved, så han ville kunne mærke metallet mod sig. ”Bliv der.. Jeg skal bede om nøglen til dit galleri” sagde hun roligt. Hendes stemme virkede blid, men det var bare sådan den var.

Hendes ildrøde hår sad i en stram knold og hun havde stramme sorte læderbukser med to snit i over hvert lår så man kunne se huden, en stram sort lædertrøje med lange ærmer som var en smule nedringet og højhælede platoustøvler i læder også. Havde altid arbejdet bedre i høje sko.

Han stoppede med at male og lagde metodisk penslen på plads inden han roligt sagde: "Godaften frk. Hvad skal de dog bruge nøglen til?"
Han vendte sig roligt om og fortrak ikke en mine. Tvært imod lod han de smukke grønne øjne hvile ned over hende og til sidst i hendes øjne. Det var ingen hemmelighed at Caleb var overnaturligt smuk. Selv for vampyrer. Han satte hænderne i lommen inden han talte meget forførende: "Jamen dog.... En pistol? Du er vel klar over den ikke er nok? Du er lidt fejlorienteret..."
Næsten hurtigere end man kunne blinke, stod han bag hende og havde sat de sylespidse negle mod hendes nakke så der lige nøjagtigt gik hul. Han tog en dyb indånding som om han nærmest snuste til hende. "Hvem end der har sendt dig har ikke informeret dig særlig godt..... Det er nu synd med så særegen en skønhed.... Mon ikke vi kan finde ud af noget inden det her ender behageligt..."

Med samme hastighed som før stod han nu med sit glas i hånden og trak vejret dybt gennem næsen hvorefter han sagde lokkende: "Mmmm.... Aspara..... Nej ikke kun det....."
Endnu en gang trak han vejret dybt gennem næsen og et noget mere dystert smil sagde han: "Og Djævel endda...? De kan virkelig ikke lide mig hvad? Altså pengene er til at finde ud af.... Men hvis du har tænkt dig at skyde mig så får du det noget sværere end først forventet...."

Ganske pludseligt stod han helt oppe foran hende så pistolen nu blev trykket mod hans bryst. Så tog han en tår af sit glas og sagde: "Skyd hvis du føler for det... Eller vi kan nyde et glas?"

Valkyrie så først en smule undrende ud.. De havde ikke sagt noget om en vampyr.. Fandens.. Nu havde hun da først problemer. Dog virkede hun ikke usikker. Det var ikke noget hun vidste noget om, ej heller noget hun forstod. Hun ville gerne forstå dem.. Men hun var lært op i at være lejemorder siden hun kunne stå selv. ”Jeg har nogen der vil betale for den.. så spar oz begge for det hele og sig mig hvor nøglen er”
Roligt så hun ham i øjnene.
Svagt gispede hun da han pludselig stod bag hende. Mærkede at han stak hul på hendes hud og blev kortvarigt vred. Men tog sig så sammen igen.. Vrede var ikke godt, det gjorde hende ufokuseret. ”Din charme virker ikke på mig.. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hvis du vil noget så gør det nu, jeg har andre steder at være” sagde hun køligt og gav sig lidt. Brød sig ikke om at han snuste sådan til hende.

”Hvad jeg er betyder ikke noget.. og jeg vil ikke drikke et glas med dig. Du er et mål, ikke andet end det, og derfor skal jeg have den nøgle. Jeg behøver ikke nødvendigvis at dræbe dig” sagde hun roligt og så ham i øjnene.
Skubbede glasset ud af hans hånd og så afventende på ham. ”Nøglen” sagde hun roligt og så på ham.

Han skulle ikke tro han vidste noget.. han kendte hende ikke og han var bare et mål ligesom alle andre. Men hun var nødt til at slappe mere af. Han gjorde hende en smule usikker. Ikke at det kunne ses på hende overhovedet. Det havde mange års træning lært hende, og hun ville ikke glemme den nu, bare fordi en vampyr blinkede lidt sødt til hende.
Han ville bare snyde hende. Have hende væk fra sin opgave. Det vidste hun bare. Sådan var alle. Gjorde alt hvad de kunne for at få hende væk fra opgaven.

Hans øjne skiftede til en let orange glød og han grinede let hvorefter han bare samlede glasset op igen og så tilbage på hende. En evne der stille var boblet frem i Caleb var sanser der var så stærke at han blandt andet kunne lugte følelser. Han trak vejret dybt ind gennem næsen og sagde: "Men hvis du er så ligeglad.... Hvorfor er du så usikker? Jeg gør da ikke lejesoldaten nervøs... Eller hvad du nu kalder dig selv.... Du har vel ikke noget at være bange for....?"
Ganske pludseligt havde han fat ved hendes hånd så hun ikke kunne skyde. Så havde han meget pludseligt fat omkring hendes hals og klemte. Da han talte var hans stemme underligt forførende men han hvæste af hende. Folk fik en underlig behagelig svag sensuel varme i sig når han rørte ved dem.
"Der skal mere til end en pistol til at klare mig...."

Imens han hev pistolen fra hende, smed han hende hen i sofaen og skænkede to glas op. Så kiggede han på hende med pistolen rettet mod hende og sagde: "Er det virkelig så slemt? At tale? Nøglen til mit galleri kan vi sagtens finde ud af.... Men hvis du insisterer på at blive ved med det her.... Så skal du gøre det bedre... Men vid at jeg ikke ønsker det"
Så smed han pistolen hen i lænestolen og ventede på hendes reaktion

Valkyrie så roligt på ham. Da han smed hende hen på sofaen bed hun sig hårdt i læben. Så længe på ham. Enten var hun virkelig faldet af på den eller også var der noget over ham der virkelig kunne gøre hende usikker.
Længe sad hun og betragtede ham. Som om hun overvejede sine muligheder. Hendes hånd hvilede en smule mod hendes hals, hvor hans hånd havde holdt. Det havde gjort ondt.. Aldrig før havde en kunne gøre det ved hende.. Men han var anderledes.. og det skræmte hende faktisk.

Langsomt tog hun sin pistol fra lænestolen og rejste sig.
”Det her er ikke hvad jeg sagde ja til.. jeg er smuttet”
Hendes stemme virkede en kende mere rolig igen nu. Som om hun havde fået styr på sig selv igen. Det var en nødvendighed, hvis hun nogensinde skulle komme ordenligt i gang igen. Hvordan mon de ville reagere hvis de vidste hun ikke havde klaret det?
Oh well.. det var også lige meget.

”Behold nøglen.. jeg er ligeglad, det er ikke mig der skal bruge den. Jeg blev ikke en gang sendt for at dræbe dig” sagde hun køligt og gik langsomt tilbage imod døren igen. Ville ikke risiskere at han fik hende til at snakke igen.

Han tog en tår af sit glas og kiggede nærmest skuffet på hende hvorefter han sagde: "Jeg fik mig vist ikke udtrykket mig klart nok. Jeg vil faktisk rigtig gerne vide mere... Det er ikke første gang jeg er blevet forsøgt myrdet eller berøvet. Og jeg vil gerne vide hvem det er. Og jeg er skam mere end rimelig. Jeg kan sagtens kompensere dig økonomisk.... Lad os tale om det...."
Pludselig stod han henne foran døren og var helt roligt. Men hans øjne glødede kraftigt orange.

Han kiggede undrende på hende og langsomt så han ud som om noget gik op for hende. Han tog et par skridt nærmere og sagde så: "Jeg tror jeg ved hvorfor du er usikker.... Du ved ikke hvad konsekvensen er ved du har fejlet.... Hvad hvem end der har hyret dig vil gøre...."

Han kiggede underligt beroligende på hende og tænkte over hvem der kunne have hyret hende. Der var en del muligheder efterhånden. Så låste han døren og pillede lidt ved sin signetring. Så gik han hen og åbnede et stort skrin hvor der lå en smuk tiara prydet med ædelsten. Den kostede en større formue da den havde tilhørt en arabisk familie en gang. "Ved du hvad? Hvis jeg nu vil sidde og nyde et glas med dig imens vi snakker lidt om din opgave så får du nøglen til mit galleri og 100.000 euro? Så klarer du begge dele?"

Valkyrie så stille på ham og virkede en kende usikker for en stund. ”Blackwell selskabet..” sagde hun stille og blev stående henne ved døren. Så ned da han låste døren. ”Du må tro jeg er en sølle person. Men jeg kender ikke til andet, derfor gør det mig ikke noget at dræbe folk” sagde hun tænkende.
Hans øjne gjorde hende en smule tilbageholden. Vidste ikke helt om hun skulle blive bange, eller slappe af. Når alt kom til alt var det meget nyt for hende at snakke med andre. Det havde hun ikke gjort siden hun var barn.

”Jeg har aldrig fejlet før.. aldrig nogensinde, jeg har skudt med riffel siden jeg var 2, og jeg har været trænet af verdens mest eftersøgte lejemorder.. Du er den første jeg ikke har dræbt..” sukkede hun og satte sig helt op af døren på gulvet. Han vidste åbenbart hvordan han skulle se igennem hende.

”Jeg har fortalt dig hvad du vil vide.. jeg har ikke brug for pengene.. Og du har ikke længere brug for mig. Jeg er ikke din tid værd” sagde hun stille og bed sig en smule i læben. Tog benene op til sig og holdt en smule om dem.
Ville bare ud og grave sig ned et eller andet sted, for hun følte sig ydmyget. Det her var så uvant for hende at det gjorde hende mere usikker end noget andet. At han bare kunne sidde der og slappe sådan af, måtte være dejligt. En lyd uden for vinduet fik hende til i ren refleks, at trække sin pistol og pege mod vinduet.

Han reagerede godt på at hun trak en pistol og pegede mod vinduet, og som ren refleks lagde han hånden på hendes skulder og brugte sin evne. Ikke så hun blev erotisk opstemt men så hun ville få en rolig varme i kroppen så hun ikke var så anspændt. Hans stemme var lige så rolig da han skyndte sig ind foran hende og satte sig på knæ. Han kiggede hende i øjnene og sagde: "Rolig.... Det var bare en fugl... Der er ikke andet... Hmm.... Der er vist ikke nogen der nogensinde bare har siddet og snakket med dig er der?"
Han lagde roligt hånden på den af hendes hænder der holdt pistolen og kiggede roligt på hende. Han fjernede ikke sine øjne fra hendes på noget tidspunkt men havde en nærmest charmerende ro over sit blik. "Vil du høre på mig ganske kort? Vil du ikke sidde og nyde et ganske almindeligt glas vin med mig og falde lidt til ro? Ingen behøver at finde ud af du har fejlet.... Du kom efter nøglen jo. Jeg vil bare gerne snakke med dig. Du kan også godt få noget at spise? Men du bestemmer helt selv"

Han rejste sig langsomt op så hun hele tiden havde styr på hvor han var henne. Så holdt han nøglen ud i luften og låste døren op. Han håbede på hun ville kunne se hans gode intentioner og blive lidt. Han var egentlig ikke overrasket over det var Blackwell-selskabet. Men lige nu var han sådan set ligeglad. Han ville bare have hende til at falde til ro eller gå hvis hun ville

Valkyrie så en smule skeptisk på hm. Som om hun ikke var helt sikker på hvordan hun skulle tackle hans venlighed. Hendes isblå øjne bar præg af den forvirring han skabte. Det var virkelig en mærkelig ting, og hun forstod det ikke. Forstod ikke hans venlighed. Hans hånd mod hendes skulder gav et sæt i hende. Havde det været en hver anden var vedkommende nok død, men da hun ikke havde dræbt en vampyr før gjort hun ikke noget. Ej heller da han sænkede hendes hånd. Langsomt satte hun sin pistol tilbage og så stadig mod vinduet, ikke så længe for mærkeligt nok begyndte hun at slappe af.. Det var heller ikke noget hun havde prøvet tit så hun nåede frem til at det var ham der gjorde det.

"At snakke føre til venskaber.. Venskaber er et tegn på svaghed. Jeg vil ikk have svaghed.." Sagde hun stille og så ned. Det var lidt løgn.. For hun savnede da at snakke med nogen.. Efter hun var rejst var hun jo alene, og hun kunne ikke rigtigt stole på nogen med sin fortid.  Hele tiden holdt hun øje med ham og kunne godt fornemme at han sørgede for hun kunne se ham hele tiden. Tøvende tænkte hun over hans ord igen for så at se en smule væk. "Hvorfor gør du overhovedet det her.. Jeg er ikke det værd okay.. Det er sødt af dig men.. Jeg ved alligevel ikk hvordan man skal være overfor andre.." Sagde hun let. Bed sig en smule i læben og sukkede lidt.  Hun ville skam meget gerne blive hos ham.. I hvert fald for en stund, for det var dejligt at slappe af.

Han sendte hende et venligt smil og hjalp hende op at stå hvis hun ville have det. Ellers gik han hen og tog et glas vin til hende. Han smagte på vinen så hun kunne se det, så hun kunne se der ikke var noget farligt ved det. Så slikkede han en dråbe af sit eget glas og sagde: "Snakke fører til hvad man selv vil have. Du bestemmer selv bagefter om du vil være min ven ikke sandt?"
Han gik op i køkkenet og begyndte at finde lidt forskelligt mad. Lige nu var det godt nok præget af lidt finere pålæg og frisk frugt. "Jeg gør skam det her fordi jeg har lyst. Det kan godt være du ikke ved hvordan du skal være over for andre men det kan være vi finder ud af det. Vi er jo alle forskellige. Jeg vil bare gerne være venlig"

Så kom han ind i stuen og satte fadet med lidt forskellige lækkerier på spisebordet og klappede et par gange så lyset tændte. Så kiggede han på hende med et forførende men meget naturligt smil. Han pegede på bordet ved siden af døren og sagde: "Kom op og få noget at spise og forhåbentlig ganske almindelig snak. Hvis ikke du vil så ligger nøglerne til galleriet der"

Valkyrie så på ham med et tænkende blik. Han virkede nu ikke så farlig.. Og måske ville det være rart at snakke med ham bare en smule. Da han hjalp hende op så hun lidt på ham. Smilte så ganske svagt og så mod nøglerne. Trak lidt på skuldrene. Hun havde ikke travlt som sådan.. Og egentlig ville hun oz hellere være her lidt længere end hun ville hjem til sig selv igen. Det var lidt trist at være alene altid. Blikket fulgte ham som han smagte på vinen og derefter gik i køkkenet. Hun blev stående henne ved døren uden rigtigt at sige eller gøre noget. Det var nemmere at se hvad han gjorde.
Forsigtigt satte hun sig ved ham med virkede stadig usikker. Ikke så anspændt mere dog men det var tydeligt at hun altid var på vagt.

Let så hun på maden og tog lidt hen til sig. Spiste dog ikke men sad og så afventende på ham. Hun var helt klart meget mistroisk af natur hvilket også var derfor hun ikke stolede. Helt på ham. Forsigtigt smagte hun på vinen og nikkede en smule. Den var rigtig god.. Vin havde hun i hvert fald forstand på og det måtte han næsten også have, når han havde valgt så god en vin.
"Hvad vil du snakke om?" Hun så igen lidt tænkende på ham. Vidste ikke hvad man snakkede om, så derfor spurgte hun.

Han gav sig til at smage på de forskellige ting hun kunne få at spise så hun også kunne se at de var helt ufarlige. Så skålede han til hende og smagte på vinen. Han nikkede anerkendende over at hun kunne lide vinen. Man bar altid tydelige præg over hvis man kendte til god vin. Så drejede han glasset rundt mellem sine fingre og smilede tænkende til hende
"Hvad jeg vil snakke om? Jeg vil gerne vide mere om dig hvis du har lyst til at fortælle om dig selvfølgelig. Jeg havde egentlig bare tænkt mig lidt hyggesnak. Jeg vil gerne have du kommer her fra med en god oplevelse. Hvor underligt det end må lyde"

Han spiste lidt mere og tænkte en smule over hvad han skulle spørge om. Han fik hende ikke til at falde til ro ved at spørge ind til hendes opgave så den blev tilsidesat lige nu. Musikken i baggrunden blev dog inspiration. "Jeg prøver lige.... For eksempel, hvad for noget musik kan du lide? Hvis jeg kan gøre noget for dig må du endelig sige til"
Hun var faktisk behageligt selskab, men nu skulle hun lige falde til ro så hun ikke var så anspændt over hele situationen. Hun var også rigtig smuk så det kunne være en rigtig god oplevelse at male hende. Måske en gang

Valkyrie betragtede ham mens han smagte på det hele. Efter lidt tid virkede det som om hun accepterede maden og smagte selv en smule på den. Blikket hvilede hele tiden på ham, for hun skulle være sikker på hvad han lavede. Det var første gang hun nogensinde havde spist sammen med en, men det smagte nu ganske godt. Vinen var det bedste, for den kendte hun. Stille drejede hun glasset mellem sine hænder og betragtede væsken i glasset. "Hvad vil du vide om mig? Der er ikke rigtigt noget at sige.. Jeg er lejemorder, har ingen venner eller familie. Min tætteste familie er ham der har lært mig op.. Jeg har levet i mange mange år.. Også er jeg allergisk overfor jordnødder" sagde hun stille og så ned i bordet. Det lød dumt.

"Jeg føler mig latterlig.. Det slet ikke sjovt at snakke.." Hendes stemme virkede en smule spinkel. Det var ikke sjovt at snakke for det fik hende til at tænke.. Tænke på alle de ting hun aldrig havde oplevet.. Skole fester.. Venner, at glæde sig over ballet på skolen.. At skulle vælge en fin kjole.. Hun sukkede en smule og så på sin mad. "Jeg høre ikke musik.," mumlede hun fortsat og rejste sig så op. Det gjorde hende utilpas at snakke.. Og selvom han virkede flink kunne hun ikke rigtigt slappe af.. Men hun havde ko også sit arbejdstøj på og sine våben med sig, så var hun stadig på arbejde. "Jeg må hellere få.. Tark for din venlighed" sagde hun roligt og så på ham.

Han sukkede lidt men kunne sådan set godt forstå hende. Hvis hun havde et så unikt og isoleret liv, måtte det være enormt akavet at sidde i en situation som denne. Men de første skridt var taget og hun havde accepteret det til en vis grad. Hun havde da drukket af vinen og spist af maden. Og hun havde siddet ved hans bord og forsøgt samtale. Det måtte også være et stort skridt i sig selv. Han rejste sig og hentede nøglerne og lagde foran hende imens han sagde:"Jeg går ikke ud fra jeg kan overtale dig til at blive lidt. Men her er nøglerne du kom efter. Galleriet er forsikret så der sker alligevel ikke noget ved det. Men mange tak for en spændende aften frk. Jeg regner med jeg får dit navn at vide når du synes jeg skal vide det"

Lidt skuffet gik han hen og åbnede døren og ventede på hendes reaktion. Men så fik han en lidt pludselig ide. Det var et langskud men ikke desto mindre var det værd at prøve. Med et forførende blik sagde han: "Jeg fik en lidt skør ide... Hvad siger du til at spise middag med mig? Du vælger selvfølgelig tid og sted. Jeg har en mulig opgave til dig også hvis det er. Men hvis du ønsker at blive lidt er jeg også villig til det"
Nu havde han da forsøgt og han havde egentlig ikke lyst til at tvinge hende. Så ville hun bare blive som et vredt rovdyr i bur og det fik man intet ud af.

Valkyrie så forsigtigt på ham. Vidste godt at han sikkert syntes hun var dum at høre på og det forstod hun godt. Han var sikkert vant til kvinder der var nemmere at være sammen med og som sikkert også så meget bedre ud end hende. Langsomt tog hun imod nøglerne og stod lidt med dem i hånden. Gik forsigtigt hen til døren sammen med ham og så ham i øjnene. Lod hovedet glide en smule på skrå ved hans ord da han spurgte om hun ville spise middag sammen med ham. Normalt ville hun ikke sige ja.. Men nu snakkede han samtidig også om en opgave.. Så mon ikke det kunne være en smart ting at sige ja til.

"Mmh.. Okay.. Men jeg kender ingen steder i byen.. Så her.. Hvad med imorgen kl 20?" Spurgte hun let. Det var ikke fordi hun ikke ville være sammen med ham jo, men blot fordi hun ikke helt vidste hvordan hun skulle være sammen med ham. Hvad snakkede man om, og hvad skulle hun sige for at de ikke blev uvenner? Svagt sukkede hun igen og gik så.

Som aftalt stod hun ude foran hans dør aftenen efter. Bankede forsigtigt på, for det havde hun set andre gøre, så mon ikke det var det rigtige. Hendes hår hang løst, og afslørede at hendes yderste hår var blodrødt, mens det inderste var sort. Hun havde en sort stram kjole på med tynde stropper. Den nåede hende til lige over knæene og viste hendes former fint. Slank af bygning men med fyldig barm. På fødderne havde hun sorte stiletter og et sjal over skuldrene. Lidt i vildrede med sig selv over hvad hun egentlig lavede her, så hun ned. Hun så jo fjollet ud.. Han ville sikkert le. Hendes usikkerhed var lige ved at få hende til at vende om.

Som hun gik ud af døren bukkede han for hende og sagde: "Så vil jeg se frem til i morgen aften. Og igen mange tak for en hyggelig aften frk."
Resten af natten gik han og tænkte over hvordan den efterfølgende aften skulle være. Han besluttede sig for det skulle gøres ordentligt så hun bare kunne koncentrere sig om at have det godt.
Den efterfølgende aften havde han gjort klar til en rigtig hyggelig aften men der var ikke sparet på noget. Der var fundet de antikke lysestager frem og subtil klassisk musik i baggrunden. Vinduet var lukket så der ikke kom lyde udefra der kunne forskrække hende. Han havde bestilt mad udefra fra et rigtig godt sted. Nye råstegte kartofler med dampede grøntsager og roastbeef og krydret sauce og til dessert skulle de have en flot isanretning.

Nu manglede der kun ham selv. Håret var redt rigtig flot tilbage og han havde iført sig et sort jakkesæt der sad helt perfekt på ham. Til var der rød skjorte, sort slips og en slipsnål af guld. Det hele var sluttet af med dyre italienske sko. Som en sidste detalje var der en rolig lav belysning i hele lejligheden. Han kunne dufte hun kom ude på gangen og gik der ud. Da hun bankede på åbnede han og smilede dragende til hende. Hun var et fantastisk syn. Specielt uden alle de våben. "Du ser virkelig fortryllende ud frk. Kom indenfor"

Valkyrie så sig tænkende omkring som hun kom ind. Han havde virkelig gjort noget ud af at hun skulle komme, men hun kunne ikke helt finde ud af hvorfor. For det havde han jo ikke behøvet. Der var mange ting han ikke havde behøvet igår heller og alligevel havde han gjort det. Blikket hvilede tænkende på ham for en stund da han komplimenterede hende. "Uhm.. Tark" svarede hun forsigtig og smilte lidt til ham. Fulgte med ham indenfor. Det så meget anderledes ud end da hun havde været der igår, ikke fordi der ikke havde været pænt igår, for det havde der. Idag var det bare tydeligt, at han havde gjort sig umage for at hun skulle sys om det. Selv vinduet havde han lukket.

De isblå øjne glimtede let i skæret fra lyset, som hun nu stod ved ham med er forsigtigt smil. Sagde ikke som sådan noget og gjorde heller ikk noget. Var i tvivl om hvad hun skulle, men mon ikke at han ville hjælpe hende med det. Han vidste jo godt hun ikke forstod særligt meget når det kom til at være social. "Her er.. Hyggeligt" smilte hun mildt og virkede egentlig til at slappe okay af. At vinduet var lukket hjalp nok også godt med til det, for det var nemmere at koncentrere sig når man ikke skulle være på vagt hele tiden.

"Hvad maler du?.. Jeg så du var ved at male igår da jeg kom" sagde hun stille og havde stadig sin taske over skulderen. Forstod ikke at han gad bruge sin tid på hende, når nu hun egentlig havde været sendt ud for at genere ham. Men det gad han og forhåbentlig ville hun kunne lære lidt om alle de ting hun ikke helt forstod af ham.

Han smilede venligt til hende og flyttede sig lidt så hun komme ordentlig indenfor og roste sig selv for hun kunne lide atmosfæren. Selvfølgelig var det stadig akavet for hende, men det kunne han måske ændre på. Han havde i hvertfald tænkt sig at hjælpe hende med alle de sociale ting og den slags hun tilsyneladende. Han fandt hende rigtig behagelig og vidste der var mere gem end bare en kold facade. En hun heldigvis allerede lagde lidt. Han hældte et glas op til dem begge to og sørgede igen for hun kunne se han hældt op og smagte der efter på vinen.

Han smilede over hendes spørgsmål og nikkede. "Øje for detaljer hva? Det kan jeg lide. Jeg malede ganske rigtigt i går. Kom så skal du se"
Lidt længere inde i stuen, stod hans staffeli stadig med billedet på. Det var et abstrakt maleri men faktisk rigtig flot. Det var tydeligt han var dygtig til det. Det var malet så det lignede farver der dansede rundt mellem hinanden. Han tog en tår vin mere og sukkede lidt. Så sagde han dragende og venligt: "Det er ikke altid jeg ved hvad jeg skal male når jeg går i gang, Så finder jeg på det hen af vejen. Nogle gange vil folk dog også gerne have et maleri af dem selv eller noget. De bedste billeder er af folk selv synes jeg. De er også den bedste oplevelse at male."
Så vendte han sig om mod hende og smilede på en måde der fortalte han nød situationen

Valkyrie så ham i øjnene og bed sig i læben. Smilte lidt og tog imod det glas han rakte hende. Stille tog hun en tår og smilte "den er da gammel.. Men den smager nu stadig godt" sagde hun glad og strøg hånden gennem sit hår. Det virkede som om hun pludselig huskede at hun havde smilet, så derfor så hun ned. Det gjorde hende utilpas.. Hun var lidt bange for at han blev sur. Men han virkede da som om han var glad for at hun var kommet hjem til ham.

Da han gik ind for at vise hende billedet fulgte hun med ham. Så tænkende på det og nikkede lidt. "Det ser virkelig flot ud.. Det må jeg sige.. Du har tydeligt talent" sagde hun lavt og så forsigtigt på ham. Det virkede som om han kunne li at male og kunne li at have en masse detaljer. Tænkende gik hun tættere på billedet og smagte på vinen igen, inden hun satte sin taske fra sig. Prøvede at slappe meget mere af, så hun ikke var så anspændt hos ham. Ville ikke være anspændt igen.. Ville så gerne vise ham at hun kunne finde ud af at slappe af. Let strøg hun sig selv over armen inden hun så ham i øjnene igen med et genert blik. "Var det okay sagt?" Spurgte hun stille.

At være sammen med ham virkede som om det nok skulle blive hyggeligt at være hos ham.. Ikke så ensomt som at være alene heldigvis. Let smilte hun og gik langsomt hen imod stuen igen. Det var et dejligt sted han boede. Det var også tydeligt for enhver at han havde penge nok, men han virkede ikke arrogant over det eller noget heldigvis.

Han skålede med hende og efter en tår vin sagde han: "Det var helt fint sagt. Jeg vil jo rigtig gerne høre din mening. Men ros er altid dejligt. Kom lad os få lidt at spise" Igen sørgede han for hele tiden at stå så hun kunne se ham og han lavede ingen pludselige bevægelser. Han gik hen og trak stolen ud for hende og hjalp hende ned at sidde som det forventes af en gentleman. Så satte han sig over på sin plads og smilede. "Ja jeg vidste ikke lige hvad du kunne lide, så jeg improviserede lidt. Håber du kan lide roastbeef og grøntsager. Bon appetit frk"

Så sørgede han for at smage på hver enkelt ting igen for at vise hende tillid og hun kunne se at maden ikke var farlig eller noget. Det smagte fantastisk. Han hældte også et glas kildevand op til hende hvis hun nu skulle få lyst til det i stedet for vinen. Kort tænkte han efter en gang og sendte hende et lunt smil. "Det her er faktisk rigtig dejligt. En god middag i godt selskab er noget jeg virkelig nyder"
Så rakte han langsomt hånden over til hende som til et håndtryk og sagde: "Vi tager den lige helt fra begyndelsen. Velkommen frk. Mit navn er Caleb DeBayle. Rart at møde dem"

Han sørgede for hele tiden at spise i ca samme tempo som hende så hun ikke kom til at føle hun gjorde noget forkert. Det var meningen hun skulle føle sig godt tilpas.

Valkyrie smilte lidt og virkede en kende stolt. Fulgte tænkende med ham tilbage og satte sig ved bordet. Smilte glad for sig selv og lod hovedet glide på skrå. Afventede at han havde smagt på maden og spiste så selv en smule. Hun havde heldigvis aldrig været kræsen, men det var ikke noget hun havde smagt før, så det var dejligt at prøve. "det smager godt" sagde hun smilende og lod blikket hvile på ham med et mildt blik. De isblå øjne virkede en smule mildere nu, hvor hun ikke var så anspændt mere. Det var en dejlig følelse at kunne slappe helt af sammen med en anden.

"Hej Caleb.. Jeg hedder Valkyrie" svarede hun smilende. Tog hans hånd og gav den et blidt klem. Det var rart at han gad snakke med hende. Faktisk rigtigt rart.. For han behøvede jo slet ikke at hjælpe hende, han kunne sagtens bare have ignoreret hende.. Meldt hende.. dræbt hende.. Der var mange andre ting han kunne have gjort, istedet for at hjælpe hende.

At sidde og spise sammen med ham, var faktisk hyggeligt. Det var mere hyggeligt end hun først havde troet, og hun begyndte efterhånden at forstå mange ting.. Hvorfor at folk sys venner var så vigtige, og hvorfor det ikke føltes rart at være alene. Stille lod hun armene glide op om sig selv, og så frem for sig. Havde ikke spist særligt meget af maden, men sad istedet og virkde en smule tænkende. Maden var god og vinen var dejlig. Blidt smilte hun imod ham.

Han kunne ikke lade være med at smile over hun kunne lide maden, men spiste ikke så meget da hun ikke gjorde. Han havde selvfølgelig heller ikke brug for maden. Han var bare n af de få vampyrer der var så heldig at kunne nyde normal mad. Det at han ikke spiste så meget var alt sammen et led i at hun ikke skulle føle sig uden for men derimod have en dejlig aften. Og lige nu lod det til at virke. han kørte fingeren rundt på kanten af sit glas meget stille imens han så lidt undrende ud. "Valkyrie.... Et flot navn... Stolte krigerkvinder der bar faldne til Valhalla hvis jeg ikke husker helt galt. Dejligt at hilse på dig Valkyrie"

Han tog en tår mere og tænkte at han faktisk nød hvert sekund. Nok mødte de hinanden med negative intentioner, men han tog en chance og det viste sig at være en rigtig god ide. Og bare det at hun slappede mere af, var dejligt. At hun smilede helt naturligt."Jeg håber du har plads til lidt dessert ellers kan vi selvfølgelig vente lidt med den"

Lige pludselig fik han en rigtig god ide. Det var ikke sikkert den kunne træde i kraft lige nu men hun skulle da have muligheden. Og det var en fantastisk måde at vise man satte pris på nogen. Han satte sig lidt frem på kanten af sin stol og smilede til hende: "Hvad siger du til at blive malet en gang? Vi kan finde ud af hvordan det hele skal være sammen. Du vil være en glimrende model"

Valkyrie smilte lidt til ham da han roste hendes navn. "Valkyrie.. Romanoff.. Romanoff fra ham der adopterede mig.. Min far om man vil.. Valkyrie var et navn de kaldte mig på børnehjemmet" sagde hun let og strøg hånden gennem sit hår. Virkede en smile tænkende. Historien han fortalte var nøjagtigt den hun var blevet fortalt.. Valkyrie var ikke et normalt navn jo. Hendes blide blik virkede nærmest til at holde øje med ham. Overvåge ham.. Men det var ikke for at være ond.. Hun kunne ikke gøre for det, hun var lært op i at lægge mærke til alt.. Alle detaljer. "Du har en plet på din væg.. Den er ikk samme farve som det andet.. Hvorfor?" For alle andre ville væggen se hvid ud, men hun vidste det.

Tøvende smilte hun og nikkede lidt. "Dessert? Det lyder dejligt.." Ydmygende at sige man ikke vidste hvad det var med sikkerhed, derfor så hun ned. Tog en tår af sin vand og smilte for sig selv. "Jeg.. Fortjener ikke at blive malet.. Kun pæne folk gør det" sagde hun mildt og rejste sig langsomt. Gik hen og tog sin taske inden hun gik tilbage med tasken og satte sig overfor ham.

Havde tydeligvis lidt problemer med ikke at have sine våben på sig.. Hun havde et i tasken og det gjorde hende mere rolig at have det tæt på sig. "Jeg.. Det er svært" mumlede hun og så ned i bordet. Stak lidt til maden igen inden hun spiste en smule. Smilte og nikkede. Det smagte stadig godt og hun kunne egentlig godt li det.

"Romanoff? Der kommer jeg til at tænke på da jeg besøgte Zar-familien i Rusland for mange år siden"
Da hun kommenterede på pletten på væggen, kiggede han kort der over og tænkte lidt. "Der hængte et gammelt billede af mig selv fra da jeg boede hjemme i England. Jeg tog det ned fordi jeg syntes det var lidt for selvglad at have et maleri hængende af sig selv"
Han begyndte stille at tage ud fra hovedretten og begyndte også at finde ting frem til desserten. Imens han dækkede op, smilede han til hende og sagde: "Jeg vil faktisk rigtig gerne male dig. Når du er tryg ved det selvfølgelig. Jeg synes du er rigtig smuk. Det kan godt være du ikke selv synes men det gør kunstneren" Det sidste blev ganske vist sagt lidt drilsk men det var kun for en lettere stemning

Så kom han ind med selve desserten og satte den foran hende meget roligt. Så smagte han på det og nikkede. det smagte fantastisk. Så skænkede han en dessertvin op til dem og sørgede for at smage på den. Det var en kraftig kirsebærvin. Den passede helt perfekt til desserten. Så smilede han til hende og sagde: "Jeg synes virkelig du er værdig til at blive malet. Det vil faktisk gøre mig glad hvis jeg måtte en gang"

Han smagte lidt mere på desserten og smilede. Han kunne godt forstå hun stadig var nervøs, men det skulle nok blive bedre. Det tog måske lidt tid men det var han også godt klar på. Han satte sit glas roligt ned igen og og smilede lidt tænkende. Han gjorde hvad han kunne for at kigge hende i øjnene og sagde beroligende: "Det er svært men absolut ikke umuligt. Måske tager det tid og det skal det have lov til. Jeg vil bare gerne have du hygger dig"