Give it to me ... - Sebastian Wright

Tidspunkt: Sent. Mørket er faldet på.
Sted: AuClair-familiens 'hus'.
Vejr: Stjerneklart, halvvarmt.
Påklædning: Kjole(røde) - Shoes

En skarp udseende djævel blev druknet i en sky af mørkebrune krøller, da hans datter lagde sine arme om ham, krammede ham, slap ham og med et stort smil forsvandt ud af hans arbejdsværelse. Hun hastede ned af den enormt lange gang, med en lille elegant kjole der krammede hendes figur og fremhævede hendes kurver på en måde, der fik hende til at udstråle noget sensuelt, festligt og alligevel den dér elegance hendes mor blev ved med at prakke på hende. Dumme mor, altså!

"Sebastian!"

Hendes stemme skingrede næsten blidt igennem gangene, og ekkoede for enden. En enkelt husholderske kiggede ud fra et af værelserne da rigmandsdatteren stormede forbi, og fra et eller andet sted kunne hun høre sin mors ekkoende stemme skingre at Prue skulle dæmpe sin stemme og opføre sig som en kvinde. Hendes brune øjne skimmede gangen, imens hendes hæle klikkede højt og vedvarende på det hvide gulv.

"Sebastian!"

Prue var en af de eneste i hele huset, der faktisk kaldte ham Sebastian. De andre havde en irriterende vane med at kalde ham Mr. Wright. Prue var ikke helt så fin på den, og lige nu klappede hendes hæl utålmodigt imod gulvet, imens hun gik hun for at finde ham. Godt nok var der knapt gået to minutter fra hun krammede sin far i begejstring, men hun mente nu alligevel at Sebastian var for langsom!

Sebastian, genfødt som djævel for hvad der mindede om en skabelse af jorden siden, og lige siden, når han nu ikke have kontrakter med mennesker, tjente han for AuClair familien, en ganske, okay, en virkelig rig familie bestående primært af djævle, og som sådan havde de Sebastian som deres butler, en ganske okay ordning, han havde en del frihed og måtte indgå de aftaler han kunne og var tjener for det givende individ, til gengæld så når han ikke havde nogle aftaler var han deres, hvilket han også så som ganske fortjent.
Det eneste som var en belastning var deres datter, hun var virkelig sin fars datter, en forkælet pige med en alt for stor guldske i kæften. Men på trods af det, var han der altid for hende, om det så var for at snakke, kærestesorger, til at kræve hvad som helst fra ham, så var han der altid, og fuldførte altid sine ordrer. Sebastian var med til at få hele huset til at køre rundt som en velfungerende maskine.
Og endelig brød stilheden rummet, den velkendte stemme som tilhørte Prue blev genlydt, den rungede næsten gennem lokalerne. Som altid undrede han sig over hvad hun denne gang ønskede, men der var ikke meget andet at gøre, end at placere sit smil på læberne, og være høflig, galant, og vigtigst af alt, en fandens god butler.

Hurtigt fik Sebastian opsnappet hvor i huset, at råbene kom fra, der var måske gået de to minutter siden hun havde råbt første gang til at han var ved hende, som altid havde hans evner til en vis grad hjulpet ham på vejen derhen, men det behøvede ingen at vide.
"My Lady" Kom det fra Sebastian han havde stadig for vane at bruge engelske term når han tiltalte dem, dette var så også primært da hans kontrakter foregik på engelsk, selvom han kunne tale stort set alle sprog, en vis fordel ved at være tidligere engel.
I forhold til Prue's mere prangende og pompøse fremtrædendem så bar han selv den klassiske butler uniform.

Prues dejlige, store smil kom med det samme frem, samtidig med Sebastian gjorde det, og hun marcherede med det samme hen for at lægge armene om ham i et meget upassende kram. Om han ville det eller ej. Så slap hun ham, lagde sine små men halvstærke hænder på hans skuldre, og så ham direkte i øjnene med smilet stadig blomstrende på sine læber.

"This is your lucky day! Far siger at jeg kan tage til fest, hvis du tager med."

Husholdersken stak langsomt hovedet ind igen med et smil, da Prues næsten bedende stemme kom ud over Sebastan. Prue var en kvinde der havde brugt meget af sit liv på at bede pænt om det, for derefter at se ekstremt sød, uskyldig og skrøbelig ud, og så få det - Så at han brugte samme teknik på Sebastian, selvom han var hendes butler, overraskede nok ingen.

Hendes store øjne flakkede lidt ned, hvorefter hun nærmest så på ham, igennem sine mørke øjenvipper. Hun sat et hvidt tandsæt ud, og fik fat i en rød, lidt udstikkende læbe, imens de brune øjne skinnede i lyset. Det mørke hår indrammede hendes ansigt, da hun så op på ham, inden et lille bitte smil kravlede frem på hendes læber.

"Vil du ikke nok tage mig med til fest, Sebastian? Bare én gang!"

Prue flyttede armene fra hans skuldre, til rundt om hans nakke. Ikke fordi hun lagde an til at kysse ham, men fordi det virkede naturligt for hende - Plus, hun havde en ekstremt upassende måde at omgås personalet i huset alligevel, så det var der vel ikke noget at sige til. Det måtte Sebastian også have opdaget på det tidspunkt.

"Hvis jeg nu lover at være rigtig rigtig sød? Pleease?"

Sebastian stod stadig som limet til gulvet, urokkelig, stiv som en fra helvede, hans ranke holdning, og stolte positur, viste blot at han var en butler på et helt andet niveau end alle andre, han var i en særklasse for sig selv, en helvedes god butler.
"Lady Prue, som altid gør jeg intet medmindre jeg får ordrer på at gøre det"
Sebastian var en fandens god butler, han gjorde alt det en butler skulle, han fik huset til at kører rundt, men når han ikke havde direkte ordrer på noget, gjorde han det ikke af egen fri vilje, hvilket mere mindede om at være flabet en at være en god butler, men loyaliteten besad han, han var trukket op af mudderet af denne familie, og han havde i sinde at beskytte dem med hans eget liv som indsats, hvis han fik at vide, han skulle tage med Prue til fest, så gjorde han det, dog ikke før at han fik en ordre på det, det var hans væremåde. Dog gjaldt det ikke i huset, han gjorde samtlige ting i huset, men så igen, han havde fået at vide at han skulle sørge for det hele duede som en velfungerende maskine, og det gjorde han også, sørgede for at personalet duede optimalt, sørgede for at alle var glade og lykkelige, og prøvede at holde Prue væk fra fester, som hendes far havde bedt ham om nogle gange.
Ordrene ændrede sig, og Sebastian måtte følge med, hvis Prue ønskede at tage til fest, skulle der ikke meget til, hun skulle blot beordre ham til at sige han skulle med, og han ville tage med, derudover var han allerede beordret til at beskytte Prue mod alt hvad der virkede farligt, så at udnytte det til en fest, kunne være ganske underholdende, endda at sætte Prue lidt på plads.
Sebastian smilede lettere over situationen, godt nok hadet han alle andre djævle som tilbad og var skabt af en anden kronprins end hans egen, men denne familie, der var noget over dem, noget han holdte af, om det så var fordi de havde reddet ham, for så mange år siden, eller fordi de næsten var i familie sammen. Trods alt, så huskede han den selv samme dag, for så mange år siden, hvor Prue kom ind i familien som deres datter, Sebastian fik at vide, at hun var mere værd end ham, at han skulle sørge for at tilfredsstille hende, og det havde han gjort lige siden, hendes væremåde, værnede om hvem hun var, hvordan hun var, alt hvad hun gjorde, var ment venligt, og han vidste alt om hendes, trods alt, så var han en butler for familien AuClair.

Prue sukkede melodramatisk, trak hænderne til sig og stak dem utilfreds i siden. Hun vippede hovedet til siden, og himlede næsten med øjnene. Den lille blondede kjole bevægede sig en smule om hendes lille figur, imens hun utilfreds skød underlæben ud, i en overraskende lighed med en trist hund.

"Fint, hvis du absolut vil have at jeg skal være rigtig dum ved dig."

Hun sukkede igen, næsten endnu mere melodramatisk, som om han tvang hende til det. Hun lagde armene over kors, og betragtede ham under øjenvipperne med de store, brune øjne, inden hun snakkede igen. Hun var helt tydeligt utilfreds, med at skulle være den beordrende.

"Du skal tage med mig til en rigtig god fest, fordi far siger du skal. Og så skal du have det sjovt!"

Hun smilede triumferende, som om hun lige havde gjort noget genialt. Hun var så træt af at alle i huset var kedelige, stive og fornemme. Sebastian ville gøre alt han fik besked på, så at hun beordrede ham til at have et sjovt til festen med hende, skulle nok blive interessant. Hun gjorde et lille kast med håret så det fløj om hende, hvorefter hun snurrede omkring på hælen for at gå.

"Åh, og Sebastian?"

Hun drejede hovedet en smule, så hun kunne se på ham.

"Find mig en rigtig god fest. En sjov fest, ikke en af de der kedelige, fornemme nogen .. En vild fest!"

Et lille smil skød frem på hans læber, og et buk blev udført for Prue, trods alt så var Sebastian ikke andet end familiens butler, han gjorde intet medmindre han fik besked på det, om Prue så holdte af det eller ej.
"Som du ønsker, my Lady" Sebastian fortsatte med at bukke, hun ønskede sig en vild fest, og en som han skulle finde.
Allerede havde han faktisk et sted i tankerne, han havde godt nok hørt rygter om stedet, hørt at der hver gang blev holdt fest var en eller anden der døde, stoffer var tit i omløb, vold var absolut ikke unormalt, hvorimod at orden, struktur og disciplin var en by i Paris for dem.
Hvis hun ønskede en vild fest, skulle hun også få en, og nu hvor hun havde beordret ham til at have sjov også, ville det absolut også blive sjovt for ham.
"Jeg ved allerede hvor vi skal hen,My Lady" Sebastian havde for vane at tiltale sine herre som det de var Prue var Lady, ligesom hendes mor, hvorimod hendes far var Lord.
"Hvilket transport middel ønsker du at vi bruger, for at nå vores destination?" Sebastian ville i løbet af kort tid skaffe hvilket som helst transport middel som hun ønskede at der skulle bruges, trods alt, så med den rigdom de besad, så hvis der var noget de ikke havde, var det skaffet inden for kort tid, oftest var det Sebastian som blev sendt til at hente det. Også denne gang, var det ham som skulle transportere den unge frøken til sin fest. Festen ville foregå ved byens kloark system, i den fattige del, hvilket var grunden til at han vidste han ville få det sjovt, når de studsede frem i deres fine tøj, og deres dyre transport middel ville det hurtigt udvikle sig til slagsmål.
"Forresten unge frøken, så burde du måske skifte til noget mere... trasshy tøj, trods alt, er det kloarken vi skal besøge" Så var det lagt ud, nu kunne det umuligt komme bag på hende hvorfor hun ikke skulle have noget så fint tøj på, det var nok at han stadig ville være i sin butler uniform.

Prue så misbilligende på ham da han blev ved med at bukke for hende. Hun var måske vant til det, men det betød ikke at hun godt kunne lide det - Det betød bare at det var så normalt for hende, at hun ikke så nogen pointe i at stoppe ham fra at gøre det. Men når de kom til festen og hun blev rigtig fuld, ville hun nok slå(hendes fesne tøseslag) hvis han gjorde sådan noget.

Uhh, hvor skal vi hen? Jeg siger lige til far at du tager mig med, og så kører vi bagefter, kaay?"

Hun smilede stort, og dejligt med de læber, der gemte på et afhængighedsfremkaldende stof. Men Prue havde ikke så meget som overvejet at kysse sin butler, og så ville hendes far også blive sur hvis hun gjorde det! Og så fik hun måske færre lommepenge næste uge. Derfor kunne hun ikke lide når hendes far blev sur. Det var så trist.

Han spørgsmål om transporten fik hende til at rynke brynene. Hun havde trods alt lidt klasse, hun gad ikke komme på en cykel eller sådan noget, men en limousine var altså bare ikke særlig god når man skulle til en sjov fest! På den anden side var der champagne i en limousine ...

"Tag limousinen frem. Den med det pink betræk! Og noget kold champagne. Åben, jeg gider ikke at det skal sprøjte ud over betrækket ..."

Hun vendte sig om for at gå over til sin far som lovet, men drejede i stedet for 360 grader rundt, da hun bare fortsatte rundt over hans ord. Hun kunne ikke bestemme sig for om hun skulle være fornærmet og sur, føle sig komplimenteret eller hvad hun skulle føle over hans ord. Trashy var ofte et negativt ord, men at han mente at hun var for fin brød hun sig ikke om.

"Jeg har en million af de her kjoler, Sebastian, det går nok at denne her bliver beskidt. Desuden er jeg vildt lækker i denne her kjole, syntes du ikke?"

Hun smilede stort og blændende, og snurrede så rundt som en ballerina for at vise ham hvordan hun så ud i kjolen fra alle vinkler. Så smilede hun igen, og vandrede ned af gangen med sine små, feminine skridt for at sige det til hendes far. Der gik mange minutter hvor hun var derinde, snakkede med sin kære fader, og både hendes og hans latter blandede sig derindefra.

Der var måske gået ti minutter eller et kvarter, før hun med røde kinder og et dejligt smil marcherede ud derfra, med sin far - en hårdt udseende mand med skarpe træk - småsmilende bag sig. Hun var den eneste der fik ham til at smile på den måde. Hun så sig straks rundt efter Sebastian.

"Sebastian? Vi skal altså afsted nu!"

Var han gået ned for at finde limousinen?