Vårens første blomster

Sted :: Nains Inn
Tid :: Omkring aften
Dato :: den 14 April 2010
Vejr :: Solen skinner og det er lunt uden for
Omgivelser :: en masse inde i kroen

Klokken var ikke meget mere end omkring seks en lun forårs aften. Hedwig, var taget alene til Nains Inn fordi hun ikke gad at lave mad, og egentlig ikke gad at spise. Det var ikke mere end et par måneder siden bilulykken havde hændt. Alligevel var Hedwig blevet syv kilo tyndere og to bh størrelser mindre. "En Øl." bad hun i baren, og tog en kæmpe slurk fra kruset. Minder fra de gange hun havde været her med Ana. Hun sukkede og forsøgte endnu engang, at kæmpe sig ud af den evindelige tåge af sorg, som hun altid befandt sig i. Hun måtte være et ynkeligt syn. Hendes blege øjne gled over de mange mennesker i kroen. På trods af at det var hverdag var her forbløffende mange. Hun nippede lidt til øllet og sukkede igen og forsøgte at smile til sit spejlbillede nede i kruset... hvilket blev et noget mislykket forsøg.

Faith kom langsomt gående ud fra skoven som lå tæt ved bjergkæden. Hun sukkede lidt og strammede de mange stropper som var i hendes sorte tøj, hun var på sin første opgave, nemlig at dræbe sin voldtægts mand, samt sikker mange fleres voldtægtsmænd. Hun havde snuset sig frem til at han en gang havde dræbt en af sine voldtægts ofre men der var ikke blevet rundet nok bevis til at de kunne domme ham til en dom. Aftenen efter havde pigen som han havde dræbt opsøgt hende i hendes drømme, og nu måtte hun klare sin første opgave. Hun gik langsomt hen over det store areal af en eng over til Nain Inn hvor han lige nu befandt sig, nu ville hun tage sin hævn og derved opfylde den første opgave som hun havde fået tildelt. Hun var iført i sort tøj og kun sort tøj, nogle lange hansker på hvor at der var huller til fingren. Hun var alligevel lidt skræmt omkring hvordan det dog skulle gå, og alligevel kunne hun ikke vente. Hun havde et lille strut skørt på og inden under den havde hun en pistol som var godt gemt af vejen.
Hun gik langsomt ind af døren og kiggede sig lidt rundt og mumlede noget for sig selv da hun ikke kunne få øje på manden og gik derfor over i baren "Varm cider" sagde hun og havde ikke lagt mærke til at hun sad næsten lige ved siden af en anden pige.

Hedwig skævede til pigen som satte sig ikke langt fra hvor hun selv sad. En svag stemme som hun genkendte som sin egen, sagde hej, og et smil forsøgte sig prøvende på hendes læber til pigen. Selv vidste Hedwig ikke hvor dette var kommet fra, det var som en del af hendes gamle jeg, forsøgte at vende tilbage til hendes krop. Dengang hun havde været social og elskede at møde nye mennesker og få nye venner. Nu var de fleste af hendes venskaber løbet ud i sandet og hun snakkede ikke længere med andre end sig selv. Hun flyttede lidt på sit pandehår, og håbede ikke at pigen ville blive sur, over hendes ligefremme hilsen.. tværtimod. Det var så længe siden Hedwig havde haft en normal samtale med et andet levende væsen...

Hun havde som sagt ikke lagt mærke til den anden pige og tog imod hendes glas. Hun kunne mærke hvordan hun virkede så utrolig anspændt mest over sin opgave, og at vide at hun skulle tage en andens mands liv. Det hjalp hende dog at vide hvad det var han havde gjort, og det var lige så meget hævn som det var at udfører sin opgave. Hun trak langsomt vejret ned i sine lunger som langsomt udspilede hendes brystkasse hvor hendes mellem fyldige barm sad og kiggede rundt efter ham men så ham stadig ikke hvilket irriterede hende, han havde bare at være der! Ellers måtte hun skynde sig videre hvis hun ikke endnu en nat ville blive hjemsøgt af hendes drømme af denne meget forulempede pige, hvis spøgelse stadig viste tegn fra overfaldet. Da hun hørte nogen sige hej til hende vente hun langsomt hoved og kiggede på en pige og hævede det ene øjenbryn og fik et anstrengt smil frem og lagde hoved lidt på skrå "Hey" sagde hun stille og nikkede lidt mens hun igen vente sin opmærksomhed rundt omkring i rummet og mumlede noget for sig selv på græsk. Egentlig sjovt at hun stadig kunne dette sprog. Det var ikke fordi hun havde holdt det særlig godt ved lige, men det mindede hende om at hendes far som havde været sådan mod hende, ikke havde været hendes rigtige far, men at det havde været en ret højtstående mand i Grækenland hvis hun ikke huskede meget forkert. Hun tog en slurk af sin varme cider og kunne mærke den dejlige varme smag glide ned af hendes spiserør og efterlod en dejlige fornemmelse, hun smilede skævt og kunne mærke hvordan hun langsomt blev mere rolig og bare tog sin tid med at finde sin mand som skulle slås ihjel i aften.