Pretty paintings and fake smiles (Cassandra)

Tid: 23:00
Sted: Caleb's penthouse i midtbyen

Som tiden efterhånden var gået på det sidste, måtte Caleb erkende at byen havde været mere lukrativ end han først troede. Økonomien havde altid kørt fantastisk men det var dog steget voldsomt efter han ankom her til. Men med penge, følger status. Og med status følger der den ind imellem oblikatoriske fest hvor folk viser frem eller fedter for hinanden. Sådan en fest var på programmet netop i aften. En af de vel nok største snobber i byen, i det fineste kvarter havde købt en hel del kunst der i blandt en del af Calebs også. En ældre herre ved navn DuCompt havde været særdeles interesseret i Calebs mildt erotiske værker og købte dem alle. Og DuCompt havde spurgt i samme forbindelse om Caleb ville komme til en fest hvor DuCompts nyindkøbte malerier blev vist frem. Caleb havde sagt ja da den slags alligevel var forventet hvis man ville bevare et godt ry.

Caleb var ikke en mand der var kendt for at gøre ting halvt. Hvilket heller ikke var tilfældet ved en fest som denne. Hver enkelt detalje skulle der kæles for. Skræddersyet jakkesæt i sort med en blodrød skjorte i ægyptisk bomuld. Så skulle der selfølgelig også et sort slips til og en slipsenål af guld. Han nød jo faktisk at få styr på hver enkelt lille detalje. Skoene var importeret fra en fantastisk skomager i England. Signetringen blev pudset og halskæden selvfølgelig. Alt imens detaljerne blev finpudset, kørte den gamle pladespiller med Phantom of the Opera tilbage fra 1922. Så var han vist klar til at komme afsted.
Han meddelte i receptionen at han ikke vidste hvornår han var tilbage hvorefter han gik ud og fandt sin sorte Bentley. Efter han havde sat sig ind, startede han bilen og sad kort med øjnene lukket og smilede. Der var nu altså noget ganske særligt over sådan en motorlyd....
Så gik turen afsted mod DuCompts villa.

Langsomt trillede han ind hvor der allerede stod en valet klar til at tage imod bilen og køre den på plads. Så gik han indenfor hvor der allerede var musik og folk gik rundt i foyeren med vinglas og snakkede indbyrdes. DuCompt var en svært overvægtig mand og havde hang til alt for meget pynt så han var ikke svær at få øje på. DuCompt fik dog også meget hurtigt øje på ham og stormede gennem mængden af gæster imens han højlydt sagde: "Ah Lord DeBayle! Godt de kunne komme! Og på slaget præcist!"
DuCompt slyngede næsten armen om Caleb som var han en kammerat og trak ham med rundt til de vigtigste og introducerede ham.
"Dette er Lord Caleb DeBayle! En god ven og fantastisk maler! Det er faktisk ham der har malet mange af de billeder jeg for nyligt har købt!"
Folk hilste høfligt og slesk på Caleb imens han blev trukket rundt.
DuCompt kiggede kort rundt imens han sagde: "Aftenen er jo ung endnu så jeg har skaffet dem lidt selskab. Hvor f.. Er hun nu? Ahhh Der er hun! Lord DeBayle? Mød Cassandra..."

outfit

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Natten lå op til at være som alle de andre, hvis man så bort fra opkaldene, som stadig rullede ind på telefonen. Kvinden i huset hørte den ikke, men det var der bestemt ikke noget nyt i, eftersom der næsten altid var musik på den gyldne plade spiller, hvor Vivaldi spillede De Fire Årstider. Det var altid en sikker vinder, den bedste måde at slappe af på når der alligevel ikke var andre i villaen end hende selv og hendes to tjeneste folk. Et smil kom frem på de rosa læber da hun hørte skridt der nærmede sig badeværelset og duften af animagus kildede i hendes næse ” Miss Black… Deres telefon har ringet en del gange nu, skal jeg komme med den?” stemmen var næsten bekymret som om hun vidste at Miss Black ville flippe ud over at blive forstyrret i badet. Kort så hun sig over skulderen og sendte animagusen et smil ” Årh… Hørte den ikke.. Endelig, kom bare med den” sagde hun med blid stemme, hvilket var en yderst sjældenhed, med mindre man var på den gode side af hende, hvilket animagusen havde formået på den ene eller anden måde.  Kort tid efter ankom animagusen med telefonen og lå den på kanten af badekaret inden hun igen forsvandt. Hun satte telefonen for øret og ventede tålmodigt. Det var en mand der havde ringet til hende for at booke hende til et selskab, hvor hun skulle tage sig af en anden mand? Til at starte med var hun skeptisk over ideen, men så gav hun sig i sidste ende. Så længe hun fik sine penge var hun godt tilfreds. Hurtigt kom hun ud af badet og fik gjort sig klar. Hun havde allerede fundet tøj frem, håret var nemt at sætte og makeuppen var altid en standard.

” Ricardo! Kør vognen frem… Jeg skal åbenbart til fin fest..” sagde hun og sukkede inden hun fik hevet resten af kjolen ned over hofterne. Hun gad egentlig ikke i aften, men sådan var det inden for den branche hun havde valgt at arbejde i, hvilket også havde været hendes eget valg.  Med rolige skridt gik hun ud i køkkenet uden at tænke over hun nok burde have tømt badekaret, men så igen… Så havde den lille animagus jo ikke noget at lave. Et suk undslap ” Moria? Hvor er mit blod? hendes stemme var nærmest opgivende, da hun lænede sig tilbage mod køkkenbordet. Animagusen kom næsten løbende ud i køkkenet og så på Miss Black med et undskyldende blik ” Undskyld Miss.. Sker ikke igen..” sagde hun inden hun fjernede det fine tørklæde der hang om hendes hals, og afslørede de to huller hun havde i halsen, der så småt var ved at hele. Animagusen stod afventende før Miss Black trak tørklædet på plads ” Moria… ” sagde hun kort inden hun sendte hende et smil og gik ud i gangen for at få sko på og komme afsted, før Ricardo rev hovedet af hende..

Hun ankom i det mindste nogenlunde til den aftalte tid, men hvor var hendes vært? Kort efter tanken havde slået hende mærke en hånd på hendes lænd. Det var DuCompt. Den mand havde flere gange hyret hende til diverse selskaber, men hvorfor ringede han ikke selv? ” Cassandra… Altid mig en ære at lade mine øjne skule på din smukke krop” hans stemme var nærmest forførende, men ikke nok til at narre hende ” Hvem skal jeg underholde… Er det endnu en forretningsmand der snakker omkring kvinder og deres skønhed når de er nøgne… For hvis det er… ” en finger blev lagt for hendes læber for at tysse på hende inden DuCompt nikkede mod døren. En mand, ganske velklædt og cirka på samme alder som hun selv, hvis man da gik efter udseende ” Ham?” hun sukkede før hun fortsatte ” Pardon moi” sagde hun hurtigt inden hun var forsvundet ud på jagt efter noget at drikke, hvilket uden tvivl var en stor need for hende på stående fod.  Svagt kunne hun se ud af øjenkrogen at DuCompt og den velklædte mand stod og snakkede, hvilket sikkert var nu hun efterhånden skulle dumpe ind. Med rolige skridt nærmede hun sig de to mænd og  hun hørte DuCompts ord, hvilket svagt fik hende til at fnise.

”Du har altid været dårlig til at holde styr på en kvinde DuCompt… Godaften Lord DeBayle.. ” sagde hun med et smil på læberne, dog uden at afsløre hendes tænder, heldigvis var hun en af dem, hvor tænderne først skulle vokse, hvilket kun skete ved duften af blod, hvilket der intet var af. Endnu i så fald.

Kvinden der mødte hans øjne var i sandhed smuk. En helt anden klasse end de andre han så til fester som denne. Der var en tydelig glød af irritation i Calebs øjne over hvordan DuCompt opførte sig. DuCompt havde som regel manererne med sig, men havde også en tendens til at gøre kvinder til "genstande" Men meget hurtigt vendte det forførende smil tilbage hvorefter han hilste ærbødigt på hende. Nok var de ikke helt tydelige lige nu men hans hugtænder kunne svagt anes. En meget svag sensuel varme bredte sig gennem hendes hånd da han tog den ganske blidt. Han brugte ikke sin evne, det var bare en effekt af den der altid var der. Selvom hans udseende var overnaturligt, havde han dog en attitude af ikke at udnytte det faktum:
"Mig en fornøjelse at møde dem Ms. Cassandra... De ser mere end blot henrivende ud. Som altid sparer DuCompt ikke på noget..."

DuCompt klappede Caleb på skulderen og sagde højt:
"Han er alt for beskeden Cassandra! Det er Lord DeBayle der har malet de fleste af mine nye malerier! Nå nu må i to hygge jer, jeg må hellere underholde de andre gæster også. Tag dig nu godt af ham Cassandra!"
Så skyndte DuCompt sig videre og hilste på nogle af de andre der var ved at ankomme

Så sukkede Caleb let og hans smil virkede langt mere naturligt inden han kyssede hendes hånd som en sand gentleman. Hendes duft afslørede tydeligt at hun var en af nattens børn.
"Kald mig endelig bare Caleb... Lord er ikke en titel jeg bruger så tit men folk insisterer som regel i de her sammenhænge.... Jeg håber da jeg kan bidrage til de også får en dejlig aften siden DuCompt synes de skal trækkes med mig"
Det var klart i hans toneleje at det var lidt drilsk kommentar men stadig holdt han på formerne. "Må jeg ikke arrangere os et glas?" Han løftede en hånd til en tjener og tappede på sin signetring inden han kiggede på hende igen.

De stod lige ved et af de værker DuCompt havde købt af Caleb. Det var en af dem der stadig var en anelse erotisk men dog med en dyster undertone fra 1940'erne. Kvinden på billedet stod i skæret fra en lanterne på en terrasse. Hun stod i en sort og bordeaux-rød kjole der så lettere itureven ud. Dog stod kvinden med et forsigtigt smil som om hun havde gjort noget hun ikke måtte men havde nydt.

Snart kom tjeneren gående med et fad med to glas på. Caleb tog dem og rakte hende det ene med et let forførende smil. Ikke fremtvungen sådan så han bare ud. Vinen i glasset var en perfekt fusion med en lækker frugtagtig vin og blod fra nye engle.
Han duftede til det med lukkede øjne og sukkede. Langsomt åbnede han øjnene og sagde:
"Mmm.... Jeg foretrækker det er blevet givet frivilligt.... Smagen er mere frisk på den måde synes de ikke?"

Hun så på manden foran hende og havde en uendelig lyst til at trække hånden til sig. Varmen der spredte sig langsom i hendes krop, gjorde hende næsten utilpas, men det var sikkert bare auraen fra denne mand. Et kækt smil kom frem på hendes læber da han fyrrede komplimentet af til hende ” Se DuCompt… Du kunne lære en del af denne herre… I forhold til dig ved han i det mindste hvordan man smigere sig ind på kvinder…” hun fniste kort før hun igen vendte blikket mod manden hun egentlig skulle bruge natten sammen med ” Mange tak DeBayle ” sagde hun med et smil, dog stadig så hun skjulte tænderne. Da DuCompt klappede manden på skulderen himlede hun kort med øjnene ” Ikke dårligt Lord DeBayle.. Men DuCompt hop nu afsted… ” sagde hun og så efter ham da han hurtigt forsvandt ud i mængden for at være social med de mange andre gæster han sikkert havde inviteret til denne aften.

Hun så på Lord DeBayle og bed sig ganske kort i underlæben da hun mærkede hans læber mod hendes håndryg. Han var nok en af de eneste mænd, hvor hun ikke havde lyst til at trække hånden tilbage i høj fart at bakterierne fløj af.. Da han præsenterede sig selv sendte hun ham et smil ”Caleb… ” sagde hun svagt for sig selv mens han fortsatte.  Trækkes med en anden vampyr var bestemt ikke det værste selskab at være i, det ville være noget andet hvis det var en dæmon eller djævel, for så havde hun sikkert bare gået tabt. Hun nikkede kort ” Mon ikke jeg overlever en nat sammen med en anden… Blodsuger? Men et glas… Hmm tjo hvorfor ikke” det kom an på hvad han havde i tankerne når det kom til ting at drikke, da der ikkevar ret meget alkohol hun kunne lide, men om ikke andet så virkede denne vampyr til at have styr på tingene, så hun havde ikke noget at frygte.

Hun så kort til siden og lå mærke til maleriet. Det kunne godt minde om en af de kjoler hun havde hjemme i skabet, dog havde den ikke været brugt i årevis, eftersom hun sidst havde den på til hendes fars femte bryllup… Så nu var den blot blevet gemt væk i arkiverne, sammen med en masse andet tøj hun sjældent brugte. Da tjeneren kom tilbage løsrev hun sig fra maleriet og så på Caleb med et smil på læberne. Hun fik hurtigt færden af blod, hvilket fik hendes øjne til at få et svagt rødligt skær. Hun modtog glasset og rystede næsten af lyst, men så ramte duften af vin også. Vin og blod, havde altid været den bedste cocktail for hende, lige siden den dag hun blev forvandlet. Hans ord fik et smil luret frem på de røde læber ” Dog er der nu heller ikke noget som at sidde med en engel i armene og de forsøger at komme væk… Dit adrenalin der pumper i kroppen på dig lige til du sætter tænderne i..” blot tanken gav hende en inderlig lyst til bare at skippe denne fest og tage på jagt, men igen… Selvkontrol! Hun hævede glasset ”For en henrivende aften i godt selskab” sagde hun og ventede med at smage på drikken før deres glas havde mødtes.

Han løftede sit glas til en skål og svarede elegant: "For en henrivende aften... I godt selskab"
Tåren af vinen skulle selvfølgelig nydes til fulde så kort lukkede han øjnene og nød de mange indtryk vinen gav. Da øjnene igen blev åbnet, svarede han på hendes kommentar hvordan blodet skulle drikkes efter hendes mening. "Ja sandt at sige er det utrolig længe siden jeg har drukket blod fra ufrivillige. Jeg nyder mere den smag blodet har når de oprigtigt har lyst til at lade dig drikke. Men en god gammeldags jagt er nu heller ikke dårlig. Jeg har bare ikke rigtig haft tiden de sidste mange år..."

Kort vendte han blikket over mod maleriet inden han kiggede på hende igen. Han havde godt fanget at hun omend svagt reagerede på det. Det kunne selvfølgelig være fordi hun syntes andet var mere interessant. Han prøvede dog at tænke tilbage på da han malede det. Det var en af dem han bare havde malet uden nogen form for særlig inspiration. Men det var nu endt rigtig heldigt alligevel. Det var ikke unormalt at han lavede malerier der var en blanding af flere flygtige erindringer i løbet af en aften. Hvilket også havde været tilfældet her.

Endnu en tår gled ned inden han smilede lidt mere og spurgte hende:
"Hvad synes de om maleriet? Jeg havde ingen som sådan direkte inspiration, men er nu egentlig ganske tilfreds med hvordan det er endt"
Han tænkte ikke som sådan over at han ikke havde nævnt at dette maleri var malet af ham. Men det lå selvfølgelig imellem linjerne da DuCompt nu havde blæret sig med sine køb.

Hun lod deres glad klirre kort mod hinanden inden hun lod den bordeaux røde væske glide ned i halsen. Det var en eftersøgt smagt oplevelse. Smagen af engle blod blandet med en perfekt rødvin, var uden tvivl med til at gøre at denne nat nok skulle blive perfekt… På enten den ene eller anden måde. Hun måtte give ham ret i at væsner der gav deres blod frivilligt smagte bedre, men hun elskede jagten… Det var den eneste grund til hun nogensinde ville kunne finde på at jage sit eget bytte igen.  Et smil kom frem på de røde læber ” Ganske vidst er ’frivilligt’ blod det bedste ja, men jeg elsker spændingen bag jagten” sagde hun og tog endnu en tår af den eftersøgte drik.

Igen vendte hendes blik sig mod maleriet da han nævnte det. Endnu engang betragtede hun kvinden der var på billedet ” Det er yderst smukt. Jeg kan godt lide det er så dystert, men på samme tid.. ” hun så på ham med et kækt smil ” En gammel elskerinde måske? En fra en drøm?” hun sippede igen til drikken og så sig over skulderen. DuCompt var heldigvis ikke tæt på, så hun kunne sagtens sige det hun havde haft på tungen i noget tid. Hun lænede sig svagt ind mod Caleb og bed sig kort i underlæben ” Hvor er jeg uendeligt glad for at du kom til undsætning så jeg blev fri for at skulle være i selskab med DuCompt en hel nat. Så bliver jeg fri for at høre på alle de kvinder han boltrer sig med..” sagde hun og trak sig igen.

Hun ville sådan ønske at de ikke var tvunget til at være til denne konvention, men hun havde trods alt selv sagt ja til at deltage og at det ikke var DuCompt hun skulle underholde hele natten var blot et plus for hende.. Den mand havde INGEN indhold i livet, tænkte kun på sine malerier og kvinder, som han havde en del af efterhånden, men manden havde også penge nok… Så et par hustruer var ingen hindring, men så længehun ikke selv blev en del af det var hun godt tilfreds.

Han tænkte tilbage med en god fornemmelse på sin sidste jagt. Det varierede rigtig meget om han var i humør til jagt, men denne ene havde dog sat sig klart i hans hukommelse. Det var en ung kvindelig vampyrjæger der dog stadig var lærling i faget. Hun havde vist overhørt en samtale mellem hendes overordnede og ville imponere dem. Så hun var selv gået efter Caleb. Men hun havde på alle måder undervurderet sin modstander. Caleb havde moret sig i lang tid med at gøre hende til byttet og hun havde rystet af skræk som de sidste tårer trillede og hjertet stoppede med at slå. Det var en rigtig god jagt. Han kom lidt tilbage til virkeligheden igen og sagde: "Sandt... Men en jagt der er værd at huske?... Det er straks en anden sag.."

Caleb kiggede selv på maleriet efter hendes spørgsmål og prøvede at tænke tilbage. Men der var ikke den mindste erindring om en kvinde der så sådan ud. Og slet ikke en han havde efterladt sådan. "En elskerinde? Nej dog ikke. Jeg er ikke just typen der boltrer mig i kvinder. Jeg tror faktisk dette er malet ud fra forskellige ting jeg har set u løbet af en nat og så sammensat til dette. Men det var faktisk en tilfredsstillende opgave at male det"

Han stod kort lidt undrende da hun lænede sig ind til ham, men lyttede dog til hendes ord. Det var klart at hun faktisk ikke brød sig om at bruge tid sammen med DuCompt. Så måtte det jo naturligvis være en arbejdsmæssig situation hun var i. Efter en tår vin, lænede han sig lidt hen mod hende og svarede lavt men forstående:
"Med alt respekt Ms. Cassandra.... Det var dem der kom mig til undsætning.. Jeg tror hellere jeg ville dø en gang til end at høre på ham prale. Han køber en del billeder af mig så som det der, så jeg bliver inviteret så han kan agere 'kammersjukker' med kunstneren.Så jeg betragter mig selv som beæret over de vil gøre mig selskab for denne event.. Så kan vi gemme os lidt for DuCompt sammen"
Ganske vist var de sidste ord let drilske men det var også for at give hende grund til at smile