En ny patient - Delphine

Det var som om han sad der og ventede i flere år, og bare blev ældre og ældre mens tiden løb udenfor de mørkelagte vinduer. Hvor han dog hadet at vente på folk en gang imellem, men nu var han også en type som ville have alt efter hans hoved. Og hvis folk ikke havde lyst til at følge det så var det jo bare deres problem, også kunne de jo lige så godt forsvinde væk fra verden.
Han stoppede hurtigt op med at trippe sine fingre mod det mørke træ, når de svage bank ramte hans dør lige så stille. Han rejste sig bare lige så roligt op, og fik lukket knapperne på hans jakke atter igen. Han havde altid været en person som gik op i sig selv, og han forstod heller ikke hvorfor folk ikke gik mere op i at se stilren ud. Mænd som gik i t-shirt og shorts, som var de små drenge og kvinderne som gik i bukser og gemte deres former væk.
Han gik selv altid i jakkesæt, og kunne ikke selv se hvordan kan kunne holde andet ud.
Han bevægede sig bare roligt mod døren, som han med et let bevægelse fik åbnet "godaften frøken... Chanéac" sagde han og mens han holde døren med den ene hånd, bød han hende indenfor med den anden hånd "kom endelig indenfor" sagde han og ventede på at hun kom ind, før han lukkede døren efter hende og lag med det samme sine hænder bag på sin ryg "sæt dem endelig ned" sagde han og pegede kort hen mod stolen ved skrivebordet, før han selv gik hen til den anden stol. Han åbnede for sin jakke atter igen, før han satte sig ned på stolen "nå hvad kan jeg hjælpe dem med?" spurgte han om og lag sine arme på bordet foran ham, og flettede let sine fingre som han bøjede sig lidt hen over bordet.

Mennesker var ikke noget som Vincent nød at hjælpe på nogen måde, siden den gang han havde blevet forvandlet til den skabning som han var blevet til. Hvis han så et menneske falde på gaden, så ville han næsten ligefrem stå og grine af den person. Det var bare noget som skete når han gik ind i sit arbejde, så var han ligeglad med race eller køn for den sags skyld. Der var vel en del af ham som stadig nød at hjælpe folk, selv om han ikke helt ville indrømme det. Det var jo hans arbejde, var den eneste undskyldning han kunne komme med.
Han lod hende bare snakke løs, mens han begynde at kigge rundt i sine papir "ja, har kigget jeres papir igennem fra Dr. Jones" sagde han og fandt til sidst de rigtige papir, som han hurtigt gav et lille kig på, før han vende blikket mod hende igen. Hendes undskyldning irriterede ham en lille smule, svaghed var der skrevet over det og dårlige undskyldninger efter hans mening. Han valgte bare ikke at svare på det, og lag papirene ned på bordet "hvordan har de det så fortiden? problemer med at trække vejret?" spurgte han om og kiggede kort ned på hendes tank, før han vende blikket mod hendes ansigt igen.
Han rejste sig med det samme op, som hun begynde at hoste foran ham. Han gik bare roligt hen og hentede et iskold glas vand til hende, før han gik over til hende og satte den på bordet foran hende. Han lag en hånd på hendes skulder, og lod sine kolde fingre glide ned fra den og ned over hendes skulderblad, før han gav hende nogle lette dunk på ryggen "hvor ofte får de disse hosteanfald?" spurgte han om og forsatte med at dunke hende let på ryggen, til at han kunne stoppe. Han gik hen til en lægetaske som stod oppe på sengen, og begynde at rode lidt i den før han fandt sit Stetoskop frem, og vende sit blik mod hende "tag venligs deres trøje af" sagde han og tog sit Stetoskop på, før han gik om bag hende "jeg får udskrevet en ny tank til dem, som de kan hente i morgen" sagde han og gned let sit Stetoskop mod sin jakke, så den blev varmet lidt op før han satte den mod hendes ryg "træk vejret dybt" sagde han og blev derefter helt stille.