månens kvinde dans (thea)

Sted: teater efter lukker tid
Tid: 00:33
Vejr: en mørk himmel med fuldmåne..
Omgivelser: et sort flyklaver, der står ensom på scenen, hvor månen skinnede ned på..

Isaac stod stille på scenen, og så på månens dans over det gamle trægulv. de smukke bevægelser hun lave fra vinduet i løftet.. han så kort op på hende, og tænkte kort at det var den eneste kvinde, der vidste alt om ham.. han begyndte at gå over gulvet, mens skyggerne holdte sin inde mørke.
gulvet knirker let under hans sko, der havde samme farve som natten.
Isaac toppede kort ved det mørke klaver, hvor hans finger med kærtegn, som var det en gammel elskerinde rørte en ved sorte tangenten, hvor musik begyndte at strømme..
han satte sig ned på stolen, gjorde kort en dramatisk bevægelse med sine hænder, før hans slanke hvide finger rørte klavertangenter. så månens kvinde ikke længere var alene på den scenen.

Thea hacde ikk opdaget drengen eller rettere den unge mand øfr at han begyndte at spille på klaveret. Hun stoppede næsten brat op og stod nu bare oppe i den åbne dør ind til den store musiksal. Hun havde bare et par normale mørkeblå jeans, en lidt løs hvid t-shirt på hvor at den ene skulder var fri samt et par næsten nedslitte røde converes. Thea var næstn lammet af den smukke melodi der kom ud af klaveret og et lille smil voksede frem på hendes bløde og let lyserøde læber. Hendes små hvide og dunede englevinger flagrede svagt for dem selv på hendes ryg. Hun havde ikk skjulte dem. Det plejede hun ikk at gøre når hun kom for at spille efter lukketid da hvis hun spillede havde det sådan en stor effekt på hendes vinger at de spredte sig ud til deres normale størrelse.

Isaac var så opslugt af musikken, som hans finger frembringe.. han spillede ikke længer efter nogen bestemt melodi.. kun efter mørke i hans hjerte. skyggerne bag ham vuggede stille frem og tilbage, inde i mørket, hvor ingen kunne se dem. han lænede sig lidt, så hans hvide hår et øjeblik danse. stykket blev mere aggressiv, han levede nu så langt ind, at intet længer havde betydning for ham. men så ramte lugten af engel ham..
så hans finger stoppede brat, så klaveret gav et form for skrig fra sig, der gav ekko ned igennem salen ud i de små gange. han vente sit blik over den ene skulder og så han hende.. den lille engel, der havde afbrudt hans musik.. men han ikke vred.. ikke i nu hvertfald..
Isaac så op på hende, slikkede sig diskret om læberne..
og ventede på at den skulle komme her ned..

Det gav et mindre sét i hende da musikken pludselig bare stoppede. Hun havde af ren reflex sat sit ene ben et skridt længere bagus end det anden som om at hun skulle til at flygte eller noget lignene. Hun så dog stadig på ham og også da han så på hende. Hendes smil var væk men det havde jo heller ikk været særlig stort. Hun lod mærke til da han kærtegnede hans læber med hasn tunge som om at han havde set ét eller andet lækkert eller sådan noget. Efter lidt tid slappede hun mere af og så begyndte hun roligt med bløde og smidige bevægelser at gå ned af den lange trappe der gik ned mellem sæderækkerne og ned til scenen.

Isaac ventede til at den lille pige var kommen helt ned, så der kun var nogle meter imellem dem.. han så tydelig at hun ikke var særlig gammel.. måske højst 14.. men det var ikke tvivl i hans hjerte, det her var en engel, for hendes bitter søde lugt ramte ham som et lussing..
han så hende kort an, før han åbne munden med en hvisken, som slangen fra det tabte paradis ville have stolt af "hvad laver en lille engel her, skulle de ikke være i kirke på den her tid og bed en bøn?" Isaac så kort på hende med et smil, der blottede alle hans lige hvide tænder, plus de to spidse hjørnetænder, der var lidt længere inden de andre.. han gjorde et diskret tegn bag sin ryg med to finger, som tegn til de tilstedeværende skygger om at holde sig parat...
men til hvad?

Thea havde bare stået til roligt og afslappet ude at sige noget men da han så begyndte at hentyde til havde hun skulle gøre kunne hun mærke en vrede stige i hende. Hendes pandehår lagde så lagt en skygge for hendes øjne var hun havde bøjet sit hoved en smule. "Så..Du står der og hentydelig til at alle engle SKAL være i kirken og bede en åndsvagt bøn? Tror du virkelig at jeg gør det? For hvis jeg gjorde det så..hvad ville jeg så lave her?" Hun så så op på ham igen med hendes mørke havblå øjne. Hendes aura havde forandret sig hurtigt fra varm og imødekommen til en kold og næsten frastådede. Dog var hendes stemme stadig rolig og blid som man ikk kunne være i tvivl om at tilhørte en engel. Den måde hun havde reageret havde man ikk ligefrem lige troet at en helt almindelig lysengel ville gøre. Men hun var jo heller ikk som de andre.

Isaac smilede kort et skævt smil, mens han svagt rystede på hovedet, over at høre hendes vrede "jeg ved ikke hvad en engel ville lave her, men de er hvis ikke nogen normalt engel, er de?" skyggerne i mørket rørte urolig på sig, mens vinden bragte deres hvisken frem og tilbage mellem sig.. Isaac så sig kort over skulderen over på dem, selvom man ikke kunne se dem.
han vidste englen gjorde dem urolig, for de kunne næsten smage hendes kød. den søde lidt bitter smag af godhed, som de kunne slå hinanden ihjel for at få.. kun deres herrer holdte dem tilbage, for de betvivle ikke hans magt..

Thea sukkede lavmælt og så kort på ham og så vendte hun sig 90 grader og gik så hen af en af sæderækkerne. Hun stoppede så op efter lidt tid og så sig over skulderen. "Sidder du der og kalde mig unormal? Nok er ikk som andre men der er ingenting der hedder normalt eller unormalt" Så så hun lidt rundt i den velkendte musiksal. Træmønstrerne med deres blanke og glatte overflade. Himlemaleriet i loftet som skulle få folk i en god stemning og til sidst klaveret. Det smukke flygel som stod der helt alene på den store scene sammen med dæmonen og hans skygger. Selv havde hun ingen men hun blev ikk ligefrem trist over det. "Og iden du så gerne vil vide hvad jeg laver her så er jeg her for at skulle spille lidt klavere men der var vist en der kom mig i forkøbet"

" det er jeg ked af" svare Isaac galant, mens hans hånd kærtegne det sorte træ klaveret bestod af.. "men vil de spille lidt for mig?" spurgte han pludselig med et charmerende smil, mens hans øjne gløde svagt rødt "forøvrigt kalder jeg dem ikke unormal, det er da ganske, men speciel, hvilket ikke er det samme" han trådte til side, så englen kunne komme til klaveret, hvis hun ville.

Hun så sig igen over skulderen over på ham og derefter over mod klavret. Hun nikkede kort og kom hurtigt op på scenen. Hun strøg sin hånd hen over det glatte og blanke mørke egetræ og så lidt op på ham igen mens at hun stoppede op. Hun hun være sikker på at han intet vile gøre? Hunrystede tanken ud af sit hoved og satte sig så roligt på stolen foran klavret. Hun tog en dyb indånding. Hun havde aldrig sådan rigtigt spillet for nogen så hun ville først lige forstille sig at hun var alene. Hun lagde hun elegant sine finger på tegnenterne hvor efter hun så begyndte at stille. Hendes vinger flagrede lidt og det var som om at det bare ville vokse frem til deres normale størrelse. Efter lidt tid lukkede hun hendes øjne og lod hendes musik fylde hende.

//Sangen hun spiller: https://www.youtube.com/watch?v=WtkouBShYXk&feature=related//

Isaac var gået helt tilbage til skyggerne, der lagde ligesom en arm rundt om ham, som man kun kunne se som noget utydelig, som vil de hviske ham noget i øret..
han lagde sit hoved lidt på skrå, mens et arrogant smil sad på hans læber.. og så hørte han hende spille.. de sørgmodig toner ramte ham stille, mens månen endenu en gang begyndte sin dans over gulvet..

Thea havde ikk opdaget noget af det han gjorde eller skyggerne gjorde. Hun spilllede bare videre og et lille smil havde forvildet sig frem på hendes bløde og let lyserøde læber. Lidt efter spredte hendes vinger sig selv helt ud. Det var nærmest enorme men stadig også utrolig smukke. Helt hvide, ikk en eneste plet af hverken blod eller jord. Hun ahvde dog godt opdaget det da hun altid fik få og korte smerter når det skete. Hun spillede dog stadig videre og hendes hår hvirvlede svagt of hun åbnede så hendes klare og mørke havblå øjne et øjeblik dog kun for at kunne lukke dem igen.

skyggerne hiv i ham, for at få lov, få lov til at drikke hendes blod, de kunne lygte så tydelig,
at de næsten hvæsede af hinanden for at få lov til at komme først. men Isaac var en retfærdig mand, for hvis de endelig skulle have hende at spise, så var det bedre at hun have et valg..
han gjorde pludselig et kast med den ene hånd bagud, så flere at skyggerne bag ham røg tilbage med lydløs skrig, der smerten rørte dem.. han smilede kort skævt,
mens englen forsatte sit spil..

Efter igen lidt tid sluttede hun sit klaverspil med en perfekt slutning. Hun lod hendes fingre blive liggende på tagneterne et lille stykke tid og hun åbnede igen hendes øjne. Hun trak roligt vejret men hun sagde ikk noget. Hun kunne mærke de kolde og grådige skygger dog havde hun ikk taget skade af det før efter sangen. Hun kunne mærke nogle få kuldegysninger gennem hende. Mørke, uden luft. Hun blev bare siddende uden at se mod ham. Faktisk så hun ikk rigtigt mod noget specielt lige nu.

//smutter lige, kommer på senere :D//

//Super ^^ Skrives ved//

//Skrive videre??//

Isaac dreje langsom sit hoved og så op på sine skygger, der næsten ikke længe kunne holde sig i skindet. deres lyster lysete ud af deres øjne, som man svagt kunne ane. Isaac måtte indrømme at han næsten ikke gad længer at holde dem tilbage, kunne næsten se den glæde det ville give, hvis de fik lov.. hvorfor skulle han ikke det?
det var kun en simpel engel, der alligevel kun lavede små bønner og gik i kirke.
hvorfor ikke? han så kort op på skyggerne, var så tæt på.. og dog.. denne engel her var ikke ligesom andre engle, han havde været så uheldig at møde..
"jeg føler de er anderledes enden andre engle, hvordan kan det være?"

Thea sad stadig som stivnet. Hun kunne så mærke en kulde der stille sneg dig ned af hendes ryg og fik de bitte små hår på hendes arme og nakke til at rejse sig uden at man rigtigt kunne se det. Dog følte hun sig ikk helt så bange som andre sikkert ville. Hun fugtede roligt sine læber og et lille smil kom frem på hendes læber men forsvandt så igen da han sagde noget til hende. Hun forblev stille et øjeblik mens at hun sad med ryggen til ham. "Nej..Det ved jeg.." sagde hun så med sin rolige og blide stemme men den var lidt svag og en anelse kold. "Man kan vel sige at jeg er en sjæl der er blevet betvunget ind i denne form eller også var mine forældre bare meget uheldige med mig" Hun grinte meget svagt for sig selv. Det var næsten lydløst men alligevel en smule skræmmende for nogle.

Isaac så kun på hende, tænkte på alle de mange engle, han havde mødt siden han var kommen her til.. normal skræmte hans aura af mørke, de flest væk, men var det som om den tiltrak disse lyse skabninger, der altid havde den forfærdelig lugt ag sødme over sig..
selv nu var han endt sammen med en engel.. "jeg tror ikke på det er det eneste, der gør dem anderledes, er der ikke mere over dem?"
men hvis det var det eneste, hvorfor så ikke lade sine skygger få sit et billige måltid?
et de ville nyde mange måneder efter.. men der lå helt klart noget over denne engel..
men hvis det nu kun var en dårlig fornemmelse, hvad så?

Thea rejste sig roligt op ig så sig over skulderen og hen mod ham med de mørke havblå øjne samen skjulelte den kulde der var hende. Hun havdey et lidt i læseligt ansigts udtryk. Hun smilte ikk også alligevel gjorde hun. Hendes øjne var klare men også en smule tomme eller sådan noget. Hendes hår havde flagret svagt da hun havde drejet sit hoved mod ham. "Nåeh okay ja.. Men ved du så hvad det ellers er der er ved mig?" spurgte hun ham med sin stadig rolige og blide stemme. En stemme der af og til også kunne give et andet væsnen et kort kuldegys som et shorts glas idkoldt vand ved i nakken. Hun vendte sig så helt om mod ham og satte sig på stolen igen dog med blikket rettet mod ham. Hun lagde spørgende sit hoved let på skrå og sagde så ikk mere. Hvis man ikk vidste bedre så kunne man sagtens tro at hun var en blanding eller bare et andet væsnen i forklæding. Hun mindede jo kun lidt om en almindelig lysengel. Hun fugtede svagt sine læber som bare var en vane hun ahvde opbygget og som sikkert var normalt.

//.. :3//

"haha, måske er der slet ikke noget over dem, måske er de bare den sølle lille engel, de giver udtryk for" han så på hende med et skævt smil og vidste godt at han var ond nu, men han nyd det, for hun var jo kun en engel, der intet have at sige i verden. han vent sig halvt om mod skyggerne, der stod urolig, mens de ventede på tegnet fra deres herrer om at de måtte flå hende fra hinanden og drikke hendes søde blod. men Isaac gav dem ikke tegnet.
han vente sig igen mod hende engel, der stod foran ham, med et blik der glimte af noget ondt.

En vrede begyndte så at stiger langsomt i hende. Hun strammede sit greb om klaverstolen og hendes blik var rettet ned. Hun prøvede at slappe mere af. Hendes temprament havde hun altid haft lidt problemer med men hun havde jo også en grund til at være lidt vred nu. Hun strammede ydeligere grebet og træet klaverstolen var lavet da blev splintret. Så begyndte hun langsomt at rejse sig op og hendes blik blev igen rettet mod ham igen. Kulden i hendes øjne var der stadig. "Du skal ikk kalde mig..en sølle engel" sagde hun med en svag men stadig roligt og blid stemme. Hun løftede sin venstre hånd op uden at rettet blikket væk fra hans øjne. Hun lagde så sin hånd mod hans brystkasse og så snart den ramte stød et genem hans krop. Det var kraftigt og gik ham til at 'flyve' lidt bagud og sikkert ind i væggen.

Isaac mærkede hendes stød igennem sin krop og så væggen bag sig. han rejste sig fra gulvet med et smørrede smil, uden nogen større skrammer.. han så over på hende, næsten med et hånlig blik. han så med skævt smil på hende med et blik i sine øjne, der viste den stolthed og selvrespekt han ejede. "er de ikke?" hans stemme var ligeså normal som fra før, uden vrede, kun fyldt med nysgerrighed.