Dangerous (Kyla)

Endelig! Endelig en nat hvor kulden var blevet jaget på flugt! Og hvor han dog nød det...
Humøret var højt, og det var lysten til 'jagt' også. Og hvilken aften kunne være mere perfekt end denne...?

Roligt og med et halvt smil, begav han sig ned ad Terre's livlige hovedgade.
Barer og diskoteker var åbne allerede, på grund af det usædvanligt gode vejr, og unge mennesker og væsener i skjul flokkedes rundt omkring for at drikke og have det sjovt.

Han stak hænderne i lommerne på de grå bukser og fortsatte med rolige skridt...
Det lange, hvide hår hang som altid løst, og han var iført en simpel, men elegant, sort skjorte.
På fødderne havde han et par tunge, sorte læderstøvler.

Påklædning: https://prettymalle.files.wordpress.com/2012/10/pgggggggkjoleeerrrrrrrr.jpg

Det var aften, og Kyla var randt ud i byen. Fandt hendes mor ud af det, vil hun flegne, så derfor havde Kyla sneget sig ud af huset efter hun var 'gået i seng'. Hun var ikke sikker på, hvorfor hun var taget i byen, måske fordi hun havde lyst til at prøve det. Det var ikke tit hun var i byen, og da slet ikke på egen hånd. Hendes mor var for overbeskyttende til at lade hende tage ud alene. Og Kyla var ikke sikker på, hvorfor det var så farligt der ude. Hun kunne kun huske et år tilbage da hun havde mistet resten af in hukommelse for ca 1 år siden, og det var kun det der var derefter hun kunne huske. Hun anede derfor ikke, at der fandtes onde væsner her i verdenen, eller jo hun havde fået det af vide, men ikke selv oplevet det, så vidt hun lige kunne huske.

Humøret dog endnu en drejning opad da han så den unge, smukke pige i den korte, sorte kjole... Han satte farten yderligere ned, og stoppede til sidst helt op, mens han betragtede hende.
At dømme efter udseendet ville han gætte på at hun var... seksten til atten år gammel.

Han lagde hovedet en anelse på skrå, og lod magien strømme usynligt igennem sig.
Noget forhindrede ham i at fornemme hvorvidt pigen var jomfru eller ej... en ting som nu engang havde en speciel betydning for hans slags.

Han trak på skuldrene, slog tanken hen, og bevægede sig over mod hende.
"Godaften." sagde han med et køligt smil.

Hun havde svagt følelsen af, at nogle så på hende, men hvem? Hun så sig kort rundt, men fortsatte så videre. Ikke sikker på hvem der lige så på hende lige nu. Hun var næsten ved et diskotek da en eller anden snakkede til hende. Hun standsede op, og så på ham. Han så anderledes ud end de fleste da hans hud havde en lilla farve. Hun blev dog ikke bange for farven eller noget. "Godaften" svarede hun tilbage, og smilede stille til ham. Var ikke rigtig sikker på hvad hun skulle sige til ham. Var han mon farlig? Hun anede det ikke, og havde aldrig rigtig mødt noget farligt før, eller ikke så vidt hun selv kunne huske. Skulle hun mon presenter sig over for ham eller ikke? Hun tøvede med det, ventede og så hvad der mon vil ske nu.

Han smilede en anelse bredere da hun svarede ham. Hun virkede en smule usikker...
"Hvad gør en køn, ung pige som dig herude? Har du ikke hørt at der er en voldsmand og morder på spil for tiden?" spurgte han og lod som om han var bekymret for hendes sikkerhed.

Han så sig kort omkring, og vendte så blikket imod hende igen.
"Du er endda uden selskab. Blot endnu mere risikabelt... selvfølgelig med mindre du er typen der er mere eventyrlysten." sagde han med et lille smil.

Han var ingen ekspert indenfor small talk... men for en gangs skyld ville han forsøge med en anden metode end grab and run...

Hun så godt hans brede smil, og lagde hovedet en smule på skrå efter han havde sagt det han vil. "Voldsmand og morder?" Hun rystede på hovedet. Det havde hun ikke hørt, og hun var eller ikke sikker på hvad det betød. Hun så uforstående på ham. Burde hun tage hjem igen så eller hvad? et burde hun nok, men hun vil hellere i byen, da hun var det for sjældent.

Hun så ned i jorden, og bed sig i læben. Var det en dum ide at hun var alene? Hun så op på ham igen. "Du er her jo? Så er jeg jo egentlig ikke alene" sagde hun, og så på ham. Hun anede ikke, at han kunne være farlig selv, da den tanke ikke havde strejfet hende endnu.

"Jah, han er vist en skør én. De siger at han går efter unge kvinder. De har fundet hans ofre både døde og i live... og underligt nok, har det altid været deres maveregion der har været hans mål. Jeg har endda hørt at nogle sammenligner ham med Jack the Ripper, selvom han ikke altid slår ihjel." sagde han og formåede faktisk at lyde bekymret.

Han kunne se usikkerheden i hendes holdning og kropssprog... og hans indre satan smilede ondskabsuldt.
"Jeg er her, men jeg er egentlig på vej ud i skoven... måske endda en sviptur til søen og tage en lille dukkert. Så jeg er her ikke længe."

Hun lyttede til det han fortalte hende, om denne hersen mand. "Kvinder som har fundet hans ofre? Hvordan ved man, om man har fundet hans ofre?" Hun var forvirret lige nu. og hvordan kunne denne mand her vide så meget om ham? "Hvordan ved du så meget om ham?" spurgte hun en smule tøvende. Hun var ikke sikker på, om hun vil møde ham. Nok ikke. "Hvordan ved man så, om det er ham når man møder ham?" Hun var nysgerrig efter mere viden.

"Ud i skoven?" sagde hun og lyste op, da hun elskede skoven. Den var så dejlig at være i, og gjorde hende altid bedre humør og sådan. Hun fik helt lyst til, selv at tage ud i skoven nu, i stedet for at drikke, men blev så i tvivl. Hendes kjole vil nok ikke kunne holde helt til en skovtur. Hun bed sig i læben. "Jeg vil gerne med ud i skoven da det er sådan et dejligt sted der ude, men min kjole vil nok ikke kunne holde til det." sagde hun stille.

"Tjah... det er ret karakteristisk at det kun er maven han går efter, når det kommer til volden. Så på den måde er det ofte let for myndighederne at regne ud om en person er hans offer. Jeg ved ikke så meget mere end de fleste... der blev hængt en masse flyers op omkring det for et par uger siden." sagde han og trak let på skuldrene.

Han lyttede til hendes ord om skoven med et lille smil, og da hun var færdig, nikkede han til hende.
"Jamen... hvis du gerne vil med, så skynd dig hjem og skift tøj. Så venter jeg på dig her."
Han forstod udemærket... nok var der varmt nok til at have let, kort tøj på - men skoven ville let kunne ødelægge den sarte kjole hun havde på.

Hun nikkede stille til det han sagde. Så den mand gik altså efter maven? Hvorfor dog maven? Hun undrede sig en smule over det. Men ja det måtte vel være nemt nok så at finde ud af det. "Ved du hvordan denne mand ser ud?" spurgte hun. Hun havde ikke set noget om det, måske fordi hendes mor prøvede at skærme hende fra det og pakke hende ind i vat. Det var ikke altid lige fedt på den måde.

Hun tøvede let men nikkede så til det han sagde. "Okay, er tilbage om lidt så." lovede hun, og begyndte at gå hurtigt hjem af. Hun tænkte på hvordan hun mon skulle komme ind, uden hendes mor lige opdagede det. Hendes vindue var åbent, så hun kunne kravle ind af det. Jo det vil hun gøre.

Hun var ikke længe om at komme hjem, da de boede tæt på der hun havde været. Hun kravlede ind af vinduet, og fandt hurtig en T-shirt og et par bukser som egnede sig mere til en tur i skoven end kjolen havde gjort. Hun var ikke flere timer om at vælge tøj, som mange andre piger var det. For hende tog det kun 5 min at finde noget nyt og få det på. Hun hang kjolen på plads i skabet, og skyndte sig igen ud af vinduet og gik tilbage mod der hun havde mødt manden.

"Der var en beskrivelse af ham på flyerne... men jeg husker den ikke rigtig." sagde han og lod som om det irriterede ham at han havde 'glemt' det.
"Jeg tror ikke jeg bed så meget mærke i det..."
Han smilede og nikkede en enkelt gang da hun sagde at hun ville omme tilbage.

Som lovet, ventede han på hende. Han brugte tiden på dovent at betragte de andre glade festaber, som alle havde i sinde at drikke sig fulde og ende i hinandens senge...
Mennesker var i sandhed simple skabninger.

Da pigen kom tilbage, vendte han strakt blikket mod hende og smilede.
"Ikke dårligt. Du ser godt ud, selv når du ikke viser hud." sagde han og blinkede fornøjet til hende.

"Lad os komme af sted..."
Han begyndte roligt at gå.

Hvis hun fulgte med, ville de efter et kvarter nå frem til den enorme sø, La Maricagé, som lå i udkanten af skoven.
Her stoppede han op.
"Det er underligt at der er helt lunt... men ganske behageligt, synes du ikke?" spurgte han.

Hun nikkede stille da han sagde, at han desværre ikke kunne huske hvordan han så ud. "Det er vel også okay." Hun havde stadig ingen ide om, at det var ham selv han havde snakket om hele tiden, ellers vil hun nok bare gå sin vej eller noget. Hun var for at være ærlig ikke sikker på, hvordan hun vil reagere.

Da hun kom tilbage, stod han der stadig som han havde lovet hende det. Hun smilede stille af ham, og rødmede let da han sagde hun så godt ud selv når hun ikke viste hud. "Tak" sagde hun en smule genert til det. Hun var ikke vant til komplimenter. Hun nikkede stille da han sagde, de skulle gå.

Roligt fulgte hun med ham gennem skoven, og hun nød virkelig stedet her. De nåede snart til søen, og hun standsede op, som han også gjorde det. Hun nikkede til det han sagde. "Jo det er rart at det er så lunt som det er." svarede hun, og smilede til ham.

"Faktisk..." sagde han og sendte hende et smørret smil, "Så er der lunt nok til at jeg vil prøve noget."
Han gik ned til breden af søen mens han knappede sin skjorte op.
Da han nåede breden, lod han skjorten falde til jorden og hev også læderstøvlerne af.
Ganske vidst hadede han kulde som pesten - men denne aften havde han nu alligevel lyst til at være lidt vovet.

Så han tog en dyb indånding, og hoppede så ud i vandet.
Han røg helt under med det samme, og da han kom op til overfladen igen, gispede han for at få luft.
Vandet var koldt, men ikke så koldt som havet ville have været.

Han lo kort og så ind mod bredden, på hende.
"Jeg er forstående hvis ikke du vil være med her! Vandet er ikke varmt!"

Hun så på ham, da han sagde at han ville prøve noget da det var lunt nok, men hvad vil han mon prøve? Hun så på ham da han tog sin skjorte af, og gik ned til bredden. Ville han hoppe i vandet? Hun havde gættet rigtigt, og hun stod bare og så på ham, da han sprang i vandet. Da han kom op over vandet igen, efter han var hoppet i det, hørte hun det han sagde. Hun vil egentlig gerne hoppe i, men tøvede lidt. Hendes mor vil jo finde ud af det, hvis hendes tøj var vådt når hun kom hjem. Hun bed sig i læben, men valgte så noget som kom bag på hende. Hun valgte at sige fuck sin mor, og tog sine sko af, og hoppede i vandet, ned til ham. Hun havde intet imod det kølige vand, og et bredt smil kom frem på hendes læber. Hun så på manden hun egentlig stadig ikke kendte navnet på. Hun svømmede over til ham. "Hvad hedder du forresten?" vil hun gene vide, og så lige på ham.

Han kunne ikke lade være med at le da den unge pige faktisk hoppede i vandet og svømmede over til ham.
Hun var frisk, det måtte han indrømme!

"Jeg havde nok valgt at tage noget af tøjet af så der i det mindste var noget der var tørt... men okay. Forståeligt nok gjorde du det ikke." sagde han og blinkede til hende.
Han hørte hendes spørgsmål, og overvejede et øjeblik, før han blev enig med sig selv om at han for en gangs skyld ville give et navn som var tæt på hans rigtige...

"Zuresh." sagde han med endnu et smil.
"Og dig?"

Hun rullede med øjnene af det han sagde. "Det havde måske været bedre, men så havde du jo kunne se mere." sagde hun lige ud, og så på ham med et roligt blik. Hun smilede da han gav hende sit navn. Hun vidste selvfølelig ikke, at det ikke var hans rigtigt navn. "Jeg hedder Kyla" sagde hun og smilede bredt til ham. Hun valgte at svømme lidt rundt, inden hun svømmede over til bredden og kravlede op. Hun lagde sig ned på siden, og så ud på ham, hvis han ikke selv var svømmet op endnu.

"Præcis!" sagde ha, uden at afsløre præcist hvordan han havde ment det.
"Kyla..." han smagte lidt på navnet, og nikkede så ganske let.
"Det er et pænt navn."

Han så på hende mens hun svømmmede lidt rundt. Selv nød han egentlig bare det kølige vand... det var ikke koldt nok til at irritere ham. Faktisk var det mest af alt behageligt.

Da hun gik i land og lagde sig, fulgte han med.
Ham smed sig på ryggen ved siden af hende og sukkede dovent.
Så smilede han og vendte blikket mod hende igen.
"Hvis ikke det gør noget at jeg spørger... hvor gammel er du egentlig, Kyla?"

Hans tilgang til denne pige var meget anderledes end alle andre han havde haft med at gøre... men han nød det faktisk.
Hvad der ville ske senere, overvejede han stadig.

Hun smilede af ham. Især da han smagte på hendes navn kort. "Tak" sagde hun, ikke sikker på, om hun selv brød sig helt om sit navn. Hun var egentlig ingen gang sikker på, at det var hendes navn, men det regnede hun stærkt med det var. Det var det alle havde kaldt hende, så længe tilbage hun kunne huske. Det var nu heller ikke så langt tilbage egentlig. Kun et år sådan ca.

Hun så på ham, da han fulgte med op af vandet, og valgte at ligge sig ved siden af hende. Hun så på ham, da han spurgte hende, hvor gammel hun var, og tænkte sig lidt om, inden hun svarede. "Øm 17 tror jeg nok" Hun kunne ikke huske det, lige sm hun ikke kunne huske, om Kyla virkelig var hendes rigtige navn, men igen, hun regnede da med det.

Han lyttede til hende, og var lige ved at le da hun åbenbart ikke var helt sikker på sin egen alder. Han smilede bare i stedet, og sagde: "Sytten? Så ung..." sagde han og betragtede hende lidt.
Så smilede han, lagde sig om på siden, og lagde en hånd på hendes ene knæ, mens han så hende i øjnene.
"Du er modig af en syttenårig at være... går i byen helt alene, og tager endda med en fremmed mand ud i skoven."

Hun bed sig i læben og nikkede stille. Det var måske en ung alder men hun var næsten 18 år, hvis det nu var det rigtigt.
Hun så på ham, da han lagde sig om på siden, og hun smilede et lille forsigtigt smil til ham. Hun mærkede hans hånd på sit knæ, og hun så ned på den, og så op på ham igen stille. Hvad var han ude på? Hun hørte det han sagde, og overvejede kort, om det havde været forkert at tage med ham her ud. Måske. "Måske ja." sagde hun stille. Hun havde ikke lige prøvet noget farligt før, så hun vidste ikke hvad der vil kunne ske for hende.

Han smilede igen da hun bed sig i læben. Hun så så uskyldig ud når hun gjorde det.
"Måske ja... du er ikke den mest snakkeglade pige." sagde han med et næsten varmt glimt i øjet.

Så, efter ganske kort overvejelse, besluttede han sig for at prøve grænser en smule:
Den hånd der lå på hendes knæ, blev nu langsomt og blidt ført op på hendes lår i stedet.
Han blev ved med at se på hendes ansigt, for at opfange hvilke signaler og reaktioner denne lille, udfordrende gerning fremkaldte...

Hun så ned kort. "Undskyld, men ved ikke rigtig hvad jeg som sådan skal sige. Har jeg aldrig rigtig vidst." sagde hun og så på ham imens. "Jeg vil gerne lære at snakke mere, men det er ikke let, når man ikke er vant til at snakke så meget i forvejen." kom det fra hende af.

Da han valgte at flytte sin hånd op af hendes lår, bed hun sig noget hårdere i læben, og så på hans hånd. Hvad var han mon ude på lige nu? Hun gyste let af det da det føltes underligt. En følelse hun ikke var sikker på hun helt kendte til. "Hvad... Hvad er du ude på?" mumlede hun stille, og så op på ham med et forsigtigt blik.

"Jeg kender det faktisk godt..." sagde han, og denne gang var der ikke løgn i hans ord.
Han skød tanken væk da hun bed sig i læben og spurgte hvad han var ude på.
Han smilede til hende, og begyndte roligt at kærtegne hendes ene lår - en meget sigende gerning.

"Jeg er muligvis ude på at være ret tiltrukket af dig... du er ganske smuk." sagde han ganske enkelt.
Han ventede fortsat...

Hun nikkede til det han sagde."Så du vil også selv gerne lære at snakke mere?" spurgte hun nysgerrigt. Han virkede faktisk il at være temmelig sød end til videre syntes hun nærmest.
Hun gyste let da han kærtegnede hendes lår. "Du er ude på at være tiltrukket af mig?" spurgte hun, og rødmede let, da han igen sagde, at hun var smuk. Hun vil ikke stoppe ham fra det han gjorde lige nu, da hun egentlig meget godt kunne lide det lige nu, men hvor meget mon han var ude på at gøre? Hun sukkede stille da hun nød det, var lige glad med, hvor langt han egentlig vil gå lige nu. Hun smilede sødt til ham.

"Jeg havde en meget... ensformig periode... for nogle år siden. Man kan sige at jeg ikke havde andre end mig selv at tale med. Men jeg lærte det hurtigt da jeg så kom ud i virkeligheden igen." svarede han.
Han smilede ad hendes næste ord, og da hun ikke gjorde eller sagde noget for at stoppe ham, rykkede han sig lidt tættere på, hvorefter han blidt skubbede hende ned at ligge på ryggen.

"Ganske tiltrukket..." hviskede han med et glimt i øjet, hvorefter han endnu en gang placerede hånden på hendes lår.
Denne gang førte han den dog op over låret, kærtegnende, og videre op på hendes mave.
Han undlod at skubbe hendes t-shirt op, selvom han havde lyst til det...
Men lige nu holdt han sig til blidt at kærtegne hendes mave, fra kanten af bukserne og helt op til lige under brystet - og idét han gjorde det, finde ud af præcist hvor blød og sårbar den del af hendes krop var...