A slow day in the Studio - Will

Det var egentlig en helt normal og kedelig tirsdag aften i Inkstain, uden voldsomt mange kunder helt generelt og dem som kom, kom egentlig for at forudbetale for en piercing eller tatovering de ville give i julegave til en af deres nærmeste. Og var der et godt sted at tage hen for at få gjort det, uanset hvilket væsen man var, så var det Inkstain. Det ville Cecil i hvert fald sige hvis han blev spurgt, men så igen, han var også ejeren så det var han vel lidt nødt til at sige?
Men trods sine gode tanker om sit studio, så var der stadig tomt. Tomt for mennesker, tomt for andre væsner. Den eneste som viste tegn på at der stadig var åbent var skiltet der hang på døren, som sagde "Open." Der var ingen vinduer eller andre åbninger hvor lys kunne snige sig igennem, og det var ret bevidst, da Inkstain som sagt var åbent for alle væsner - også dem som ikke kunne tåle sollys.

Det var ikke et voldsomt stort sted. Der var en disk lige bag døren, hvor smykker stod til udstilling, et kasseapparat var klar til at tage imod betaling og det fungerede også som et tegnebord for tatovørerne. Derudover var der en sort lædersofa, taget direkte ud af 70'erne til at vente i, med en stak blade på et bord ved siden af.
Så var der en lille gang, som førte ned til indgangen til Cecil's egen lejlighed og det lokale, hvor folk blev piercet og tatoveret i. Lokalet var indbygget med en væg i midten til at opdele rummet i to, så man kunne få lidt privatliv. Da de max var 3 på arbejde, var det mere en rigeligt. Gulvet var belagt med træ, og væggene var hvide. - og alle andre møbler var sorte.

Generelt virkede det nok mere fancy end så mange andre steder, så det var næsten et antiklimaks at se Cecil selv sidde på den sorte kontorstol ved disken, lignende en hvilken som helst ung studerende på gaden, med undtagelse af de mange tatoveringer og piercinger. Han bar en hvid tanktop, som var så løs og dybt skåret i halsen at næsten viste mere end den skjulte, et par sorte haremsbukser, og nogle sorte stofsko der nok havde set bedre dage, at dømme efter de slidte såler. Men han sad der nu alligevel og mens han ventede på eventuelle nataktive kunder, var han bøjet ind over et papir hvor han skitserede nogle idéer til fremtidige tatoveringer. Syntes de fleste at han burde få flere tatoveringer? Nok ikke. Ville de fleste mene at han havde plads til at tilføje noget? Formentligt ville det være et nej. Havde han tænkt sig at få nogle flere alligevel? Absolut. Han havde rigeligt plads efter sin egen mening.

Will kørte igennem byen i hans sprit nye bil, som han lige have modtaget fra USA. Den havde taget længere tid om at komme, end resten af hans ting, efter hans flytning. Han var endelig tilbage, endelig! Han smilte varmt og kiggede på hans GPS. Han var på vej til et tattoo studio, hvor han havde tænkt sig at udføre en plan, som han længe havde tænkt på. En tatovering. Han ville have lavet noget helt specielt, nemlig nåede som skulle være hen over hans ryg, et specielt billede. Det var et stort billede med snefnug, pæne mønstre og en tekst med et gammelt engelsk citat.

Han drejede ind på gaden hvor stedet var og parkede hans voldsomme bil ved en bås. Den unge vampyr steg ud af bilen, låste den og rettede på hans tøj. Han havde valgt noget meget afslappende: Et par tæt siddende cowboy bukser, en stram langærmet t-shirt og et par fede læder støvler som matchede ret godt. Han gik hen over gaden, kiggede rundt og tjekke hans lommer. Han havde den lille tegning med, heldigvis.

Will fandt endelig det lille studio, efter lidt tid og bankede blidt på døren inden han gik ind og kiggede sig om.

”Hey?” Sagde han, da han så fyren side bag disken. Han gik om til disken og stak hans hænder ned i hans lommer. Det var tydeligt at han aldrig havde været i sådan en butik her før.

Cecil rettede sine sorte og grønne øjne op imod døren da klokken henover den bimlede, og lagde sin skitse væk, så han ikke blev alt for distraheret af den. Et enkelt snif hjalp hurtigt med at give ham en idé om hvem, eller nok nærmere hvad han havde med at gøre, men som altid lod han som ingenting. "Velkommen til" svarede han blot på fyrens hilsen, med skyggen af et smil om sine læber.

"Hvad kan jeg gøre for dig i aften?" tilføjede han så og lagde hovedet en anelse på skrå, lidt ligesom en nysgerrig hundehvalp. En intimiderende og stirende hundehvalp, men stadig en hundehvalp. Hans blik scannede hurtigt manden fra top til tå både af den samme nysgerrighed fra før, men også for at tjekke at der ikke var nogle farer på færde. Kort efter kunne han kunne dog konkludere at den her vampyr ikke umiddelbart var ude på noget, da han virkede malplaceret hvis noget. Men hvad fanden, alle hans kunder kunne ikke være goth overlords og tidligere soldater fra 2. verdenskrig, der skulle vel være nogle normale væsner ind i mellem, og de var lige så velkomne som alle andre.

Men et eller andet over ham virkede genkendeligt. Cecil anede ikke hvor han skulle have set fyren, da han ikke ligefrem lignede nogen i hans omgangskreds. Meh, det kunne have været nogen der lignede, blev han enig med sig selv om. Hvem han end var, virkede han for posh til at befinde sig de steder hvor Cecil befandt sig.

Will smilte svagt, han lod godt mærke til fyren stirrede lidt på ham og gav ham elevatoren. Han bed sig svagt i underlæben og trak papiret op af hans lomme. Tegningen var okay, for en fyr som ikke tegnede ofte. ”Jeg.. Ugh, ja jeg er her sjovt nok fordi jeg gerne vil have en tatovering, og.. Det her sted er det eneste som kan tatovere mig.” Han smurte lidt ærmerne op på hans langærmede t-shirt og åbnede papiret så fyren kunne se den.

”Ahh.. Ja, præsentation.. Mit navn er William Rosario.” Han rakte hans slanke hånd frem. Det var tydeligt på hans lange fingre at han spillede klaver, og havde gjort det, sådan set det meste af hans liv.

På papiret var der de mange snefnug han havde lavet, flere designs. Små flotte mønstre og teksten. Han lagde hovedet lidt på skrå og det var tydeligt at Will var typen som ofte gik lige til sagen og ikke var så god til small talk.

”Jeg har prøvet at lave nogle små designs selv, for at give en idé til hvad jeg gerne vil have lavet.” Han trak svagt på skuldrene og lod fyren bag disken kigge på det.

Cecil tog sig ikke rigtigt af den første bemærkning, da han var nødt til at spørge - han var trods alt også piercer. Da fyren - William - præsenterede sig, var der igen noget som nagede ham om at han burde vide hvem det var han stod med. Dog måtte han ligge de fra sig et øjeblik og komme med et "Bare kald mig C.C." som sin egen præsentation, og tog fyrens hånd i sin i et professionelt håndtryk. Det var bare underligt når folk kaldte ham Cecil efterhånden. De to bogstaver føltes mere som et navn end det navn han havde fået dengang en gammel mand havde smidt noget vand i hovedet på ham og hans gudfar havde besluttet at ja den her lille baby, som knapt nok kunne løfte sit eget hoved var helt klart kristen.

Nysgerrig efter at se hvad en så pæn og fin fyr ville have tatoveret permanent på sin krop kiggede han på tegningerne og teksten der var skrevet henover. "Det kan godt være at snefnuggene ikke bliver helt magen til, men jeg skal gøre mit bedste. Jeg kan lave en hurtig skitse, som jeg kan lægge over din hud så du kan se hvordan det nogenlunde kommer til at se ud. Hvor vil du gerne have den henne?" spurgte han og begyndte at finde papir og pen frem, så de kunne komme i gang.
Ikke at skulle igennem alt for meget small talk inden, havde han ikke noget imod, men der var generelt nogle spørgsmål han lige skulle have igennem, for at sikre sig at de ikke misforstod hinanden. En tatovering var permanent, så det ville ikke være så fedt for nogen af dem, hvis der gik noget galt på grund af at en af dem ikke havde været tydelige nok.

Will kiggede på ham imens den unge fyr studerede hans tegning, det var lidt pinligt for Will på en måde, han brød sig ikke om hvor dårligt han tegning var, for han vidste at personen foran ham, var meget bedre til at tegne. Han nikkede blot til det C.C. sagde og smilte lidt.

”Det skal være på min ryg, lige her.” Han vendte sig om, trak hans trøje op, så den meget blege og næsten fejlfri hud blev vidst. Han ryg var meget slank, dog var nogle få muskler lidt tydelige. Små hvide ar, sad på kryds og tværs hen over hans ryg, og gik videre ned over hans lænd og forsvandt under hans bukser.

Will vendte sig tilbage til C.C. og trak trøjen ned igen, imens han kiggede rundt. ”Skal jeg bare sætte mig over og vendte?” Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, mest fordi den her fyr foran ham, gjorde ham lidt utilpas. Han kunne ikke sætte finger på hvad han var, men C.C. var helt klart ikke menneske. Dog vidste han slet ikke hvad han kunne være.. Dæmon? Djævle? Måske Varulv? Næh, ingen idé.

Cecil nikkede overvejende mens han blev vist hvor tatoveringen skulle være, og noterede mentalt hvor stor han skulle gøre tegningen, så det også ville se pænt ud. Og med det kunne han så begynde at tegne, så de kunne komme videre. "Ja gør det" svarede han på Will's spørgsmål, inden han satte sig ned på sin kontorstol igen, og begyndte at lave en skitse ud fra tegningerne.

"Du er vampyr ikke?" spurgte han så overvejende, mens han tegnede, selvom han ikke tvivlede på sin lugtesans. Det virkede bare underligt hvis han ikke spurgte og alligevel tatoverede ham med en sølvnål og gav ham blod undervejs. "Du kommer til at blive tatoveret med en sølvnål, for at sikre at du ikke heler før blækket har haft mulighed for at sætte sig fast, men det vil desværre også gøre dig udmattet. Så jeg har nogle poser med blod du kan få undervejs og efterfølgende" Han kiggede ikke op imens han talte, men tegnede blot videre, og lod som om at han ikke bemærkede at William syntes at finde sig utilpas i hans selvskab.
Cecil var en sær snegl, og hvis man ikke var vant til hans særheder var han næppe særligt rar at være sammen med. Hans tendens til at stirre på folk, og umiddelbart manglende grænser gjorde at folk ikke brød sig om ham. Det var nu ikke noget han tog så tungt, velvidende om at andre folk kunne gøre ham ligeså utilpas ved bare at opføre sig normalt, så det ville jo være dobbeltmoralsk af ham at blive sur over det.

"Skal snefnuggene være helt hvide, skal de være hvide med skygger bagved, helt sorte, eller bare outlines med sort så de er hudfarvede?" spurgte han pludseligt efter lidt stilhed imellem de to. "Hvis de er helt hvide kan de nogle gange godt blive forvekslet med ar på større afstand, og er knapt så iøjnefaldende. Jeg har ikke nogle billeder du kan se, men jeg har selv en hvid tatovering bag øret, hvis du vil se et eksempel"

Will satte sig ned i den store sofa imens C.C. gik i gang med at tegne. Noget han altid syntes var interessant var når en kunstner gik i gang med det som de var bedst til, og Will kunne tydeligt se at det var hvad C.C. gjorde lige nu. Han smilte svagt og kørte en hånd igennem hans mørkebrune hår, han var lidt træt, mest på grund af de mareridt som plagede ham lige for tiden.

”Jo, jeg er desværre vampyr..” Sagde han med en kold stemme og det var tydeligt at Will var en af de vampyrer, som var blevet forvandlet imod sin vilje. Han nikkede kort til det med en sølvnål. Det havde han undersøgt og fandt hurtigt ud af det var måde hvorpå vampyrer blev tatoveret. ”Tak, betænktsomt af dig.” Svarede han til det med nogle blodposer. Det ville ikke være så rart, hvis Will gik hen og blev ret sulten imens C.C. arbejde på ham.

”Jeg har tænkt at de skulle være hvide med nogle skygger bagved, jeg har selv mange ar, så det ville ikke være så godt hvis folk gik hen og forvekslede dem med de andre ar.” Will blev lidt nysgerrig over det med at C.C. selv havde en hvid tatovering.

”Jo, den vil jeg gerne se.” Han rejste sig let og elegant og gik over til C.C. Lænede sig ind over disken og kiggede bag hans øre. Det virkede til at han i et kort øjeblik ikke lige havde tænkt på at han faktisk kom ret tæt på den anden fyr. Dog bevægede han sig hurtigt væk og kiggede den anden vej, imens han lidt genert kørte en hånd igennem hans hår.

Cecil kommenterede ikke på at Will sagde desværre, da den slags var utroligt personlige. Selv var han ikke så touchy når det kom til sin tilstand, men det havde også taget ham størstedelen af sit liv, en masse euforiserende stoffer og lidt for mange selvskadelige vaner at nå dertil. Dog trak han på skuldrene da han fik et tak, for at have stilt blod til rådighed. Det var nu mere at han helst ikke ville ende som aftensmad, men fair nok.

Som William fortalte hvad han selv havde gjort sig af tanker, nikkede han, tilfreds med hans svar. Hans yndlings del var nok at tilføje detaljer, som gjorde en tatovering endnu mere unik end den var på forhånd. Når folk skulle have tatoveret portrætter, eller meget detaljerede designs var det ofte ham der blev sat på tjansen - og det havde han intet imod. Derfor var folk ofte forvirrede over hvorfor han selv havde valgt så simple designs til sine egne tatoveringer, men det var bare endnu en af hans særheder. Og en af de simple designs var også den eneste hvide tatovering han havde på sin krop. Bag sit venstre øre havde han fået tatoveret en fratagende crescent måne, som han nu også måtte vise frem. Den var relativt ny, men rimeligt helet efterhånden, så al rødmen og hævelse var væk nu.

Det at Will var meget tæt på var slet ikke noget som Cecil overvejede før at han hurtigt vendte sig ind, åbenbart en anelse genert når det kom til stykket, og måtte bide sig i læben for ikke at grine af det, og der slap kun et luftigt "Hm" ud mellem hans læber. En genert vampyr? Sødt. "Forresten, jeg er blevet færdig med skitsen, så nu skal den bare overføres til din ryg, så du kan se om placeringen er ordenlig, og så kan vi komme igang." sagde han så, mest for at skåne vampyren for alt for meget forlegenhed.

Will nikkede blot og tøj hans trøje af imens han gik om til C.C. så han kunne prøve at sætte den på hans ryg og se om den passede. Han holdte trøjen ind til sig mest for ikke at blotte for meget af hans krop, på en måde var han begyndt at føle sig lidt mere utilpas. Meeen den ville forsvinde hurtigt igen, det var bare et nyt sted og han skulle lige vende sig til det.

”Hvor lang tid tror du det vil tage?” Spurgte Will og pillede lidt ved en løs snor fra hans trøje. Han spekulerede lidt på det, mest fordi han var spændt på hvordan hans magi ville reagere på det her. Hans hud var nemlig meget koldere end normal vampyrhud. Og det var på grund af hans is magi.

Will kiggede lidt mere rundt i det lille lokale, det var faktisk ikke så slemt hernede og ham C.C. han virkede heller ikke så underlig ifølge Will. Han var blot en fyr som godt kunne lide at se anderledes ud, og det Will slet ikke noget i mod overhovedet.

Cecil kiggede lidt på tegningen, så han kunne overveje størrelsen og detaljerne, som ville skule på, inden han svarede. "Omkring to timer, hvis du får brug for pauser undervejs" svarede han, rimeligt sikker på at han ville kunne klare det på den tid. Det var selvfølgelig også alt efter om der kom nogle afbrydelser undervejs, da han trods alt var den eneste på arbejde, og om Will havde brug for mange pauser, da det trods alt var sølv han ville blive tatoveret med. Af egen erfaring kunne han også sige, at det ikke var alle som tog det særligt godt, og i sidste ende blev smidt ud med en halvfærdig tatovering.

Han holdt tegningen oppe imod Will's ryg, og som altid sikrede han sig at det var helt lige og nogenlunde symetrisk, indtil han fandt den placering han bedst kunne lide. Så fandt han ellers en kop med noget væske i, og en svamp, som lå deri, hvorpå han begyndte at duppe det henover tegningen, så den blev lagt over på Will's hud. "Sådan. Kom med den her vej, så kan du se om du kan lide det" Og med det, begyndte han at bevæge sig ned af gangen til det mindre lokale, hvor han ville blive tatoveret.

I midten af lokalet var en briks, og ved siden af det et lille bord med hjul, med Cecils tatoveringsmaskine, nogle små beholdere med blæk så det bare skulle pakkes op, og en lille æske med de forskellige nåle han brugte alt efter hvem eller snarere hvad han tatoverede. Til at starte med gik han dog over til det høje spejl hvor Will ville kunne bedømme om det var fint det han havde tegnet. Hvis ikke, var det bare tilbage til tegnebordet, så han håbede lidt at hans kunde var tilfreds.

Will mærkede hvordan det hele blev sat på og bed sig lidt i underlæben. Han var ikke helt van til at andre rørte ham og nikkede kort til det C.C. sagde med 2 timer. Det virkede fair, siden han havde undersøgt dette meget inden og havde været på youtube for at se nogle film omkring det. Han fulgte efter C.C. ned i det lille lokale og kiggede rundt imens, smilte lidt og gik over til spejlet hvor han stod med ryggen til og kiggede hen over hans egen skulder.

Et bredt smil kom op på hans læber og han studere det meget, hvordan det sad der imellem hans skulderplader og snefnuggene spredte sig over hans hud sammen med de små mønstre. Derefter gik han hen og satte sig let og elegant op på briksen, siden han gættede sig til at han skulle sidde der. Han lagde hans trøje pænt sammen og placerede den i foden af den lange briks.

”Har du noget varme anlæg herinde?” spurgte han om, lidt bekymret for at hans evne ville gå lidt amok når det sølv skulle i kontakt med hans hud. For hans magi fulgte meget med hans evner og han var bekymret for om C.C. ville begynde at fryse meget undervejs.

”Jeg.. Har nemlig en evne som gør at jeg er meget i kontakt med et hvis element, og det er bland andet også grunden til de snefnug.” Sagde han lidt og trak på hans skuldre imens han kiggede ned på det lille bord hvor C.C. havde hans ting.

C.C. var egentlig på vej over for at hente nogle engangshandsker da han blev afbrudt af Will, som åbenbart havde en lille ting at tilføje - noget om at få fat i et varmeanlæg. Udover en halvkold radiator og kraftig isolering var der ikke så meget andet herinde til at holde rummet varmt, men han havde et varmeapparat på sit soveværelse. Han var trods alt fra Sydeuropa, så de køligere vintre i Frankrig var ikke noget han råbte hurra for.

"Jeg har noget der kan bruges i min lejlighed. Hvis du lægger dig ned på maven, så kommer jeg tilbage om et øjeblik" brummede han, inden han gik ud af rummet, og ned forenden af gangen. Efter et par minutter kom han tilbage med varmeapparatet under armen, og et par poser med blod i sin frie hånd. Poserne med blod blev lagt over på det lille bord med de andre ting, og varmeapparatet fik han hurtigt sat til, så det blæste varme over imod dem - men vigtigst af alt mod hvor han selv ville komme til at sidde. Derudover havde han taget en sort striktrøje på, som tilsyneladende blev ved med at glide ned af hans ene skulder så ofte, at han ikke gad at rette på det.

Med et tryk på en knap fik Cecil startet varmeapparatet op, og gik ellers igang med forberedelserne. Først fik han sine lilla engangshandsker på, og dernæst blev nålen skiftet ud med en sølvnål. Blækket blev sat frem, og han rensede hurtigt Wills hud, inden han gjorde klar til at begynde på selve tatoveringen.
"Det kommer til at være mest ubehageligt i starten, især det første prik. Efter det bliver din hud mere eller mindre følelsesløs hvis du ellers lader være med at tænke for meget over det. Hvis det hjælper kan du altid begynde at snakke med mig undervejs. Du tager bare en pose hvis du får brug for det, og siger til hvis du skal have en pause, okay?" det var egentlig en standard intro han altid gav, mest for at berolige sin kunde, mens han tændte sin maskine og dyppede nålen i blæk, så de ikke lagde så meget mærke til den startende brummen derfra.

"Du kommer til at mærke det første prik.. nu" i det han sagde nu, rørte nålen for første gang Will's hud, og begyndte at banke det første blæk ned i huden.

Han havde lagt sig ned på briksen imens C.C. hentede de sidste ting, han lå og lod de sidste tanker om det han nu begav sig ud i falde til ro. Han kunne altid flå hans hud af på ryggen, hvis han ikke gad tatoveringen mere, heldigvis. Men han var sikker og kunne godt lide designet. Will hørte C.C. komme tilbage og smilte svagt til ham, før han mærkede det kolde væske på hans ryg, som skulle rense det.
Derefter kom han med et kort nik og lukkede hans øjne, imens han svagt bad en stille bøn i hans sind inden nålen rørte hans hud.

Et gisp kom fra ham og alle hans muskler spændte i hans krop, samt en svag damp kom fra stedet hvor C.C. havde rørt med sølvnålen. Will åndede langsomt ud i en rystende tempo og han åbnede hans øjne svagt og kiggede over på C.C. Will’s øjne var en lysende dybrød farve og pupillerne havde ændret form til en reptil udseende. Han spændte musklerne i hans kæbe og selve lokalet skiftede hurtigt temperatur til næsten frysepunktet.

Will grinte svagt og køligt, imens han prøvede meget at berolige sig selv, ellers tog han det overraskende køligt.

”Så.. C.C.. Hvad er du?” Hviskede han lidt og gjorde hans bedste for ikke at tænkte over det med sølvnålen.

Det virkede måske ikke som det mest flinke at gøre, men Cecil fortsatte blot med at tatovere, trods Will's tydelige smerte. Han var ikke blevet bedt om at stoppe, så det ville han ikke gøre, og jo hurtigere vampyren vendte sig til det, jo lettere blev det for dem begge. Ind i mellem fjernede han den overskydende blæk med et stykke papir, men ellers sad han blot stille og gjorde sit arbejde.

Altså indtil han blev spurgt om noget. Den skulle lige op og vende i hans hoved, og så skulle det overvejes efterfølgende. Cecils race var ikke en hemmelighed, men det var heller ikke noget, som han råbte højt om, som så mange andre ting her i livet. Det var noget så trivielt, ligesom hans alder, at hvis folk vidste det, så vidste de det, og hvis ikke, jamen så vidste de det bare ikke. Men det skulle altid overvejes. Mennesker var oftest et no-go at fortælle den slags, men vampyrer... På mange måder mindede de jo lidt om hinanden, så det ville være dobbeltmoralsk af Will at dømme ham for meget.

"Varulv" svarede han så efter lidt tid. "Nogen speciel grund du spørger, eller er du bare nysgerrig?"

Will rystede kort på hovedet og prøvede meget for at slappe meget af. Han bed sig svagt i underlæben, lukkede hans øjne stramt i og satte hans negle i huden på hans arme imens han overvejede hans svar meget. Nogle personer var meget private, specielt med deres race, hvis de ikke var menneske. Han sukkede svagt og smerten begyndte at være mindre, nok mest fordi han pænt lukkede af for det i hans hoved.
Han sank lidt og åbnede hans øjne igen og kiggede lidt ud i rummet.

”Nah, nok mest nysgerrig, og for at tænke på noget andet.” Hans stemme var kold og han prøvede meget at kontrollere sig selv lige nu.

Hans vampyr sind ville virkelig slå kilden til smerten ihjel lige nu, men det var naturligt, mest fordi sølv netop kunne skade ham meget og sænkede hans healings evner. Men han skulle blot presse det sind væk og tænke fornuftigt. Han havde selv bedt om smerten, siden det var den eneste måde hvor på han kunne få en tatovering?

Cecil nikkede, og fjernede kort nålen fra Wills hud for at tørre det overskydende blæk af. Derefter dyppede han sin nål i det sorte blæk igen og fortsatte ellers med at tatovere. "Det er egentlig en meget underlig ting at være, da der er flere muligheder for at være varulv. Begge mine forældre er varulve, så jeg blev personligt født sådan, men jeg har mødt flest varulve, som har været mennesker engang" tilføjede han overvejende, mest for at fortsætte samtalen, så Will kunne tænke på noget andet. "Men det er vel godt det samme. En varulv er en varulv" Han vidste selvfølgelig godt at han nok ikke skulle spørge ind til vampyren. Han vidste hvad han skulle vide alligevel, så nu var det bare at køre samtalen et andet sted hen, så han ikke risikerede at træde nogen over tærene.

"Hvad for noget musik kan du godt lide at lytte til?" spurgte han pludseligt, uden nogen egentlig grund til at spørge. Han kunne ikke sige at han var nysgerrig efter at lære Will at kende, men det var vel en god nok måde til at distrahere vampyren fra sine hypotetiske tanker om at slå Cecil ihjel.