Deadly Dare (Emma)

S: Skoven - Forét
T: ca. 20
V: Lunt, skyfrit
---------------

Det havde været en smuk dag. Næsten sommeragtig, med frisk luft, solskin og grønne blade på træerne. Fuglene havde da også gjort sit til at skabe stemning; kor efter kor havde de forstyrret ham med deres livlige sange, mens han sad uden for sit stenhus og skrev i sin store, læderindbundne bog.
Fjerpennen skrattede mod det tørre pergament og formede ord efter ord, mens hans røde blik gled hen over det hele.
Der var så meget at skrive... så meget...

Da aftenen faldt på, og solen så småt begyndte at gå ned, besluttede han at det var nok.
Han gik indenfor og lagde fjerpen og bog på det bord han havde derinde, og så begav han sig ud i skoven.
Grundet det gode vejr, var han klædt i en let, lys skjorte og et par mørke bukser.
Han havde valgt et par halvlange, lette læderstøvler i stedet for de sædvanlige, tunge - og efterhånden blodige og slidte - støvler.

Ganske roligt gik han gennem skoven mens solen langsomt dalede mod horisonten... hvad skulle der ske denne aften...? Måske skulle han tage ind til byen og finde sig en stakkels pige...
Tanken fik ham til at smile ondskabsfuldt.

Emma havde brugt det meste af dagen på at danse på den klub hun nogen gange arbejde på, hun havde fået gode penge for det, derefter havde hun taget hjem til en veninde hvor de havde gang i en fest, årh det var utrolig sjovt! De spillede sjove spil og drak så det stod ud af deres øre. Derefter havde en ny leg startet, Truth or Dare. Emma havde sukket tungt og vist hvor det her led hen. Hun havde flere gange endt ud i noget skidt når de legede dette.

Så nu stod hun ude i skoven, så havde gået ned for en time siden, hun havde en flaske med vodka i hendes hånd imens hun så hendes veninder køre deres vej og grinte højt.

Den rødhårede Navajo havde fået en Dare på at blive ude i skoven en hel nat. Der gik nemlig rygter om at piger forsvandt derude, så pigerne havde tænkt at hun sikkert ville takke nej. Meeen nej nej, Emma SKULLE sige ja, sådan lå det med hende. Hun sagde aldrig nej til en udfordring!

Emma sukkede tungt og gik ind igennem skoven imens hun trak hendes halvlange og sorte trench coat omkring sig selv. Hendes tøj denne aften var en kort og stram fest kjole med lange stramme ærmer og en stor udskæring i halsen. Nogle nylon strømper med en smuk kant som gik omkring hendes lår og blev holdt oppe af nogle stropper fra hendes hofte holdere. Derefter nogle store og tunge Doc Martins støvler. Dertil var der selvfølgelig smykker og hendes lange sorte hår hang løst omkring hendes skuldre med en fed bowler hat oven på hovedet.

Hun sukkede tungt og gik ind i skoven med vodka flasken i den ene hånd og hendes skuldertaske med hendes ejendele i den anden hånd. Den unge pige fandt hurtigt en stor sten som hun satte sig ned på, fandt hendes mobil frem og tjekkede hendes make-up, hvilket var tungt og sort øjnene make-up og blod rød læbestift. Et dybt suk kom fra hende igen da hun så klokken.

”Shit.. Der er mange timer til solen står op..” mumlede hun lavt, rejste sig og gik længere ind i skoven.

”Nå.. Må hellere få det bedste ud af det..” Sagde hun højt, åbnede flasken mere, som heldigvis var fuld og tog en står tår af den.

Han nød vejret mens han gik. Det var én af de få, virkelig smukke ting som stadig var tilbage i denne verden... vejret... hah...
'Latterligt... tænk at det hele er gået hen og er blevet digitalt og koldt...' tænkte han.
Enorme komplekser af cement og lys var så unaturligt som det kunne være, og han var kun glad for at Di Morga var så meget mere 'oldschool' end de fleste andre steder i verden.

Ah ja... fagre nye verden...

Det varede ikke længe før han hørte lyden af en, som sukkede.
Hans interesse og nysgerrighed blev omgående vækket, og han gik i retning af hvor lyden var kommet fra.

Efter ganske kort tid, stod han omkring fem meter fra hende.

Han lænede sig roligt op ad et træ mens han lod blikket glide hen over hende... en ung kvinde... en Navajo, efter følelsen at dømme...
"Jamen dog..." sagde han, "Hvad har vi dog her?"

Hun vendte sig hurtigt om og kiggede efter lyden, snuste svagt til luften og kunne tydeligt lugte at der var en i nærheden. Hun tog endnu en enorm slurk af flasken og gik hen imod lyden, hvor hun hurtigt kunne se en skikkelse i skyggerne.

Den unge kvinde hævede et øjenbryn, hang tasken over hendes skulder og krydsede hendes arme foran hendes brystkasse med et kækt smil på hendes røde læber.

”Mmmhmm, lækker fyr ude og gå en tur?” Spurgte hun utrolig selvsikkert tilbage igen og kunne tydeligt se at det var en sortelver. Hmm, hun havde hørt om den race, ikke specielt søde altid.

Alle hendes sanser var på vagt og hun stirrede lige over på ham imens hun slikkede hendes tænder. Alkoholen havde ramt hende lidt lige nu, så hendes krop var varm, men hendes sanser virkede stadig rimelig godt sammen med hendes reflekser.

Han smilede køligt ved hendes ord.
Sikke simpelt det af og til kunne være at få én på krogen i denne by... hans sortelverudseende gav ham vel bare visse fordele.

"Vejret er jo ganske godt... så hvofor ikke...?" sagde han og rettede sig op.
Han gik et par meter tættere på hende, og gav hende et tydeligt elevatorblik.
'Ganske nydelig... men alt, alt for meget tøj...' tænkte han fornøjet.

"Og hvad med dig? Hvad laver en køn, ung kvinde som dig herude, helt alene?"

Emma så han gik tættere på og lagde knap nok mærke til det blik han gav hende, siden hun var van til det, på grund af hendes tøjstil.

Hun holdte tættere om flasken og knep hendes øjne lidt sammen. De var utrolig grønne og stod i kraftig kontrast til hendes mørke make-up.

”Jeg fik en udfordring af en ven.” Sagde hun blot og kiggede mere på ham, gav ham det samme elevator blik. Helt klart sortelver, tænkte hun på og lod blikket hvile på hans ansigt. Hun var utrolig ops på hvis han pludselig gjorde noget, mest fordi hun vidste hvordan de var.

”At jeg, en søøøød ung kvinde skal være herude heeeeeleee natten..” Næsten råbte hun dramatisk og snurrede rundt på hendes hæle og gik lidt rundt i den lille lysning de var i. Hun snurrede rundt en gang til, så jakke bølgede rundt og vidste mere af hendes bagdel i den stramme kjole og hendes hofter.

Synet af hendes bagdel og hofter var bestemt ikke ubehageligt, og hendes ord fik ham næsten til at le kort.
Han holdt sig dog i skindet...
Han var klar over at hun var opmærksom på ham, men han havde en anelse om at hun ikke vidste hvem han var...

"Helt alene, her i skoven...? Med varulve og vampyrer og alskens rakkerpak lurende i skyggerne?" han lød overrasket, og løftede endda øjenbrynene en smule.

"Jamen, vil den smukke, unge kvinde så ikke hellere overnatte i et varmt hjem, som tilfældigvis ligger herude i skoven...?" spurgte han og smilede skævt til hende.
Hvis hun gik med til det, ville det spare ham en masse energi... det ville gøre alting meget nemmere.
Og hun ville komme til at fortryde det... med mindre hun selvfølgelig var en af de sjældne. En af dem, som kunne lide smerte.

Emma kiggede over på ham og grinte af hans lokkende ord. Hun satte sig ned på en sten og svingede hendes ben over det andet imens hun satte vodka flasken ved siden af sig og løftede hendes hånd med hendes pegefinger oppe og viftede den frem og tilbage.

”Mhhhmm. Nope nope, tro mig, jeg har lært at jeg ikkkkke bare lige går med en fremmed med hjem. Tænk nu hvis du er den person som har kidnappet alle disse kvinder?” Spurgte hun og grinte højt.

”Og angående de varulve og det? Tror nok jeg kan klare mig imod dem.” Hviskede hun lokkende og hendes øjne lyste op i de gule katteøjne.

Han smilede og trak let på skuldrende. Det var alligevel ikke så tit at det gik heeelt så nemt... men det var da et forsøg værd.
Han rynkede brynene lidt da hun nævnte at han jo kunne være den person, som havde kidnappet de mange kvinder.
"Kidnappet...?" sagde han, og lød uforstående.
"Jeg troede kun det var de tilfældige drab... men hvis der er én herude som kidnapper kvinder, så er det da helt sindssygt at du er herude alene."

Han smilede let da hendes øjne ændrede sig. En form for kattedyr, så det ud til...
"Med mindre du selvfølgelig er overbevist om at du også kan klare hvem end han eller hun er..."

Emma trak lidt på hendes skuldre med et selvsikkert smil og hun lænede sig lidt tilbage og tog en god tår af flasken.

”Vil du have tår?” Spurgte hun og slikkede sig lidt om hendes røde læber. Hun skruede virkelig charmen på når hun var påvirket, så hun rejste sig lidt og gik hen til ham med flasken.

”Ahh, med mindre du er en sød og artig herre, så kan vi jo ikke have det med alkohol.” Grinte hun og dansede lidt rundt om ham, med et flappet grin. Emma’s bevægelser var alle utrolig elegante og meget lydløse, bortset fra når hun talte.

”Du skulle jo nødig komme hjem til din kæreste og stinke af alkohol.” Spandt hun lidt og stoppede op bagved ham med et grin.

'Ih ja... druk og skovtur i dødens have... god kombination, frøken' tænkte han mens han så hvordan hun dansede rundt.
Der var nu også noget sensuelt og elegant over det... hun var som en elver i sine bevægelser.
Nej... ikke en elver... en kat.

"Hah, så sød og artig er jeg nu ikke..." sagde han halvtørt, hvorefter han gjorde elegant omring og snuppede flasken ud af hendes hånd.
Han tog en slurk og smilede til hende, hvorefter han rakte hende flasken igen.

"Jeg har ikke nogen kæreste. Så stanken af alkohol skal jeg bare selv udholde... og det går nok." sagde han.

Emma så overrasket på ham da han tog flasken ud af hendes hånd og hun grinte til hans svar.

”Nå, så hvis jeg ender med at gå med dig hjem, så er der ikke nogen sur kælling?” Grinte hun lidt og tog selv en tår mere af flasken. Puh, det begyndte at ramme hende lidt, så måske skulle hun slappe lidt af med alkoholen, siden hun kunne mærke hvordan kulden ikke rørte hende mere.

”Hader sure kærester.. De er de værste..” Mumlede hun lavt og skruede låget på flasken før hun kiggede på uret på hendes mobil, den var allerede 21. Nå lang tid endnu!

Emma sukkede dybt og gik forbi ham, liiidt for tæt på.

"Åh nej, ingen sure 'kællinger'." svarede han, og undrede sig over at ordet 'kælling' blev brugt så ofte... det virkede helt forkert. Men det var vel udvikling i en nøddeskal!

"Jeg kan forestille mig at de er ret slemme..." sagde han til hendes næste ord, og da hun så gik forbi ham - lidt for tæt på - forstod han at hendes hensigt måske ikke var så uskyldig...
Han var begyndt at forstå de signaler som folk sendte til hinanden, og virkelig mange af dem handlede om én ting: sex.

"Så... med løftet om at du ikke bliver overfaldet af en hidsig kæreste... hvad siger du så til at slå mig følge?" spurgte han med et udfordrende smil, og gik selv lige lovlig tæt på, mens han lod blikket glide drillende ned over hendes krop.

Emma var ikke altid ude efter den ene ting, som så mange troede om hende. Hun var oftest typen som lagde utrolig meget op til det og takkede så nej. Hun elskede legen, men det var sjældent at der faktisk var nogle som kunne tænde hendes interesse.

Hun kiggede op på ham og satte hendes hænder i hofterne grinte før hun snurrede rundt og små dansede hen til stenen, hoppede op på den, på en elegant måde som en kvinde normalt ikke ville kunne i så kort en kjole.

Hun kiggede op på månen og mærkede hvordan den kølige vind greb hendes jakke og trak den lidt med sig så hele hendes krop blev lyst op i månelyset. Derefter drejede hun sit hoved og var ret glad for at hun havde netop denne kjole på, siden det meste af hendes tøj fulgte med i hendes forvandling, hvis det bare sad tæt nok, siden hun ofte havde en magiker til at kigge på det og gjorde så det ville.

”Hmm.. Hvad med en udfordring? Hvis du fanger mig.. Så skal jeg nok følge med dig hjem.. Hvis du ikke gør, bliver du herude med mig hele natten?” Grinte hun.

Dog før han kunne sige noget, lyste hendes øjne op og hun sprang ud i luften, snurrede rundt og forvandlede sig til hendes panter form. Der var kun hendes støvler, hat, smykker og jakke som faldt på jorden, før hun stormede afsted i fugl fart igennem skoven og faldt i et med mørket.

Han fulgte hende med blikket, og blev kun mere tændt på idéen da han så hendes krop i månelysets skær...
Hendes ord var endnu bedre end hvis hun bare havde sagt ja til at tage med ham... en lille udfordring, hva'? Yderst interessant...

Han skulle lige til at svare, da hun forvandlede sig til en smuk sort panter, og spænede afsted ind i skovens mørke.
Han, som jæger af natur, havde allerede låst blikket fast på det store kattedyr, og han kunne stadig se den, da han satte efter den.

Han løb utroligt hurtigt - igen takket være hans elverkrop.
Træer, grene, sten og buske var intet problem at komme over eller udenom, og med et par hurtige, taktiske træk gennem skoven, varede det ikke længe før han halede ind på hende.

Da han kom tæt nok på, satte han farten op til spurt, sprang mod højre og satte af fra et træ, med rasende fart over imod hende.
Han forsøgte at gribe hende i luften.

Emma mærkede hvordan det var utrolig rart at være tilbage i hendes form her, hendes muskler blev hurtigt varmet op og hun sprang afsted igennem skoven og undveg hurtigt de mange træer og grene.

Dog var hun normalt aldrig byttedyret, men det var nu sjovt nok engang imellem så hun mærkede tydeligt hvordan sortelveren halede ind på hende og hun smilte svagt over det.

Et svagt brøl kom fra hende da hun blev overrasket over hvordan han pludselig var ved siden af hende og hun havde slet ikke overvejet hvor hurtig han var.

Hun mærkede hvordan de varme arme greb hende og hun væltede rundt i skoven og tumlede med ham rundt i jorden. En utilfreds knurren kom fra hende da hun mærkede hvordan han endte oven på hende og hans hænder var på hendes virkelig bløde pels, som var lige så sort som natten selv.

Han havde havvejs forventet at hun ville undvige ham og dermed sende ham halvtumlende hen ad jorden - men hendes reaktionsevne måtte være blevet dæmpet lidt af alkohollen i hendes blod.

Han smilede triumferende da han mærkede hendes bløde pels mod sine arme, og da de havde rullet rundt og han var øverst, lo han kort og strøg noget af sit lange, hvide hår væk fra ansigtet.
Hans røde øjne lyste svagt i mørket.

"Jeg vandt vist..." sagde han.

Emma knurrede dybt da hun kiggede op på ham med de gule katteøjne og hun forvandlede sig langsomt tilbage så hun blot lå i hendes stramme kjole, nylonstrømper, undertøjet og hofteholderende som stadig havde et godt tage i de smukke strømper.

Hun grinte og lå på ryggen i skoven med hendes meget røde hår spredt ud omkring hendes ansigt.

”Det gjorde du, havde slet ikke forventet det angreb. Nok mest fordi jeg er van til at være jægeren.” Grinte hun og skulle til at rejse sig op, dog lå han stadig over hende, så hun kom kun op på hendes albuer og kiggede lidt på ham.

Han mødte hendes blik med et underligt, udfordrende blik, før han lænede sig lidt tilbage, så han på provokerende vis kunne lade blikket glide ned over hendes krop...
Det ville være så let, lige her... lige nu...
Men et eller andet sted, ville han hellere risikere det, og satse på at hun tog med ham.

Så ville det skam blive endnu mere interessant.

"Panthere er som regel ikke bytte, nej... men af og til, bliver selv de trumfet."
Han satte sig op og betragtede hende lidt.
"Så... du kommer med...?" hans blik var igen udfordrende, og han smilede skævt.

Emma hævede hendes øjenbryn, grinte stort og da hun rejste sig op, forvandlede hun sig langsomt tilbage igen, gik hurtigt forbi ham og puffede til hans ben utrolig flappet og småløb lidt tilbage igen til hendes ting. Han var ret sjov ham her, hun ville ikke have noget imod at snakke mere med ham, dog var hun stadig på vagt.

Hun løb tilbage til lysningen og da han kom ind, var hun allerede oppe på stenen med hendes ben oppe og var i gang med at binde hende sko. Hun sad med siden til, så han havde pænt udsigt til hendes inderlår, dog ikke hendes underbukser, men han kunne se nok, til at det ville pirre enhver mand.

Et flappet smil dukkede op på hendes læber og hun hoppede ned, smed hendes hat på hovedet og greb hendes taske og jakke. Derefter tog hun det på og greb flasken igen.

”Nå.. Tror slet ikke jeg har fået præsenteret mig endnu! Emma Armstrong, dig?” Sagde hun med et grin og rakte hendes hånd ud som en hilsen.

Et kort øjeblik troede han at hun ville stikke af fra ham igen, og han var lige ved at sætte efter hende i fuld sprint - men han stoppede sig selv da han opdagede at hun ikke løb rigtigt.
Med et lille smil begav han sig roligt i samme retning...

Da han kom tilbage, mødte det gode syn af hendes lår ham, og han kunne kun forestille sig hvordan hendes ben så ud når de ikke var dækket af stof... ganske godt.

"Emma..? Kald mig Zuresh." sagde han og tog hendes hånd i sin.
"Skal vi?" spurgte han og gjorde tegn til at hans hjem lå i dén retning.

Hun smilte og gav hurtigt slip på hans hånd inden hun gik med ham i retning mod hans hus. Hun små dansede lidt og nynnede imens hun tog flere slurk af hendes flaske og gav ham den engang imellem.

”Sååå, hvorfor bor du herude, helt alene?” spurgte hun imens de gik. Hun overvejede lidt at hun nemt bare kunne ligge sig til at sove ved ham og bam, den udfordring var klaret, så nemt som ingenting.

Det var tydeligt at Emma var den meget rastløse type og for hun dansede lidt rundt og var sjældent stille. Det var dog også utrolig tydeligt at hun var en vild pige, ikke en man bare lige ville kunne lænke til et sted, uden at være bekymret for at hun slap fri.

Han havde en fornemmelse af at hendes energiske væremåde ikke udelukkende var på grund af alkohollen, men at det simpelthen var sådan hun var som person.
Han var heller ikke meget i tvivl om at hun kunne være ganske farlig for de fleste.

"Jeg bor her fordi... tjah... jeg har ingen familie. Og byens larm ville bare drige mig til vanvid." Sagde han med et skævt smil. Det var egentlig sandt nok... dog var der jo også Den lille detalje at han var svær at fibde herude...

De kom start frem til lysningen, hvor hans stenhus stod, stadig med åben dør...

Hun kiggede op på ham da han sagde hvorfor han boede herude og hun nikkede lidt til det. Hun kunne også godt lide at komme herud og løbe rundt i hendes anden form, dog var det sjældent hun gjorde det.

Da de kom hen til huset, smilte hun lidt over det og dansede lidt mere rundt i lysningen.

”Flot sted du har valgt!” Smilte hun og kiggede rundt imens hun blev lidt mere udenfor, hun var ikke helt klar på bare at smutte indenfor.

Han smilede ved synet af huset - og ved tanken om kælderrummet med de mange muligheder.
Han gik over og stillede sig i døren mens han betragtede hende som hun dansede rundt...

"Tak. Jeg synes også at det er helt okay." Sagde han og kiggede kort rundt.

"Du... er i et festligt humør."
Hvis han kunne undgå at skulle slå hende ud, ville det være bedst...