Let's call it even - Alias

Tid: 22.30
Sted: Hospitalet
Vejr: Udenfor er det overskyet, og det blæser.
Omgivelser: En stue hvor en ung kvinde ligger bevidstløs. Masser af hospitalsudstyr.
Påklædning: Outfit
Tag: @Alias

Mørket var faldet på, og det var først sent om aftenen at Charmeine havde fået besked på at et af hendes veninder var blevet overfaldet. Hvad der egentlig var sket, anede hun ikke, en fælles veninde havde ringede til hende og fortalt hende at det var sket, og at Sabrina var indlagt på hospitalet. Netop derfor var hun på vej derind. Hvis hun kunne hjælpe hende, ville hun naturligvis gøre det uden tøven. Veninden var et simpelt menneske, men det betød intet.. et liv var et liv, menneske, vampyr, varulv eller noget helt fjerde.

Hun gik op til receptionen, og spurgte efter en stue hvor veninden lå. Hun fik anvist et værelse, og gik derhen af. Undervejs faldt hendes blik mod folk der sad og ventede. Snart var hun inde på værelset, satte sig ved siden af veninden, og tog blidt hendes hånd. Hun var tydeligvis bevidstløs. Tænk, det her kunne have været hende. For ganske få dage siden havde hun fået jaget en kniv gennem brystet, af en vampyr, der havde brug for hjælp og som var så ustabil. Det var ikke det der betød noget, men.. hun kunne være død. Tanken var underlig, skræmmende. Ikke desto mindre skubbede hun sine tanker bort, fokuseret på kvinden og prøvede at lokalisere de områder i hendes krop, der var for at heale hende. Øjnene gled i, en dyb vejrtrækning blev taget, og hun sukkede.

Alias sad på sin kontor fordybet i sine tanker. Han havde netop smidt telefon på, hvorpå han havde diskuteret sin nylige købte ejendom, strip klubben: De strip-tease. Han havde slet ikke tænkt over at der ville være så meget arbejde i det, at eje både klubben og være ansat på hospitalet. Han havde nærmest ingen tid tilbage til ham selv. Han kunne mærke en svag fornemmelse af et gab der aldrig ville komme, men trætheden sad dybt i hans krop. Han rakte ud efter den flaske vodka der stod på bordet, og drak et par tåre, inden han pakkede flasken væk, så ingen ville komme ham på tværs. Et svag bank lød på hans dør, og han mumlede et "Enter", en sygeplejerske stod i døren så ligeså træt ud som han selv og hun begyndte at forklare noget, som han egentlig ikke helt hørte. Han rejste sig og fulgte hende væk fra kontoret, ned af en gang, ind i en elevator og ud på en ny gang. Lyset skar i hans øjne, han ville ønske det ikke var så forbandet stærkt, faktisk ville han ønske at der bare var mørket, strømsvigt ville være rart.. Han så bedste i mørket.
Hun stoppede op ude foran en hospitals stue og holdte døren for ham, han trådte roligt ind, uden at se op gik han med hende over til en seng og tog fat om det chlipsbored der tilhørte patienten. Der var først omkring her, at han trak vejret ind og frøs på stedet. Han så op fra chlipsboredet og fik øje på englen, hvis duft sad dybt i hans næse, hvis blod stadig var fanget i hans indre, hvis stemme han ikke kunne få ud af hovedet. Han kiggede på Charmeine. Sygeplejersken talte videre et sted i baggrunden, men han var frosset fast i tid og sted, han kunne slet ikke bevæge sig, og han anede ikke hvad han skulle sige. Det var blot et par dage siden, han havde mødt denne engel, og inden han havde forladt hende havde han forsøgt at slå hende ihjel, hvad sagde man overhovedet i den slags sitation? Måske var det bedst slet ikke at sige noget. Han rømmede sig stille og fjernede sit blik fra hende og kiggede ned på papierende i hans hånd, og patientens tilstand stod skrevet på et sprog kun få forstod.. Hospitals sprog. "So.." sagde han stille og rettede sin opmærksomhed mod sygeplejersken.

Charmeine havde siddet dybt koncenteret om kvinden, ideen var jo at hun skulle heale hende. Det var dog ikke mere end få øjeblikke hun sad med kvinden, før døren til stuen blev åbnet, og to personer kom ind. Fordi hun var blandt mennesker, åbnede hun igen øjnene og så mod de to personer, hvorpå hendes blik stoppede ved manden. Klædt i kittel og med et tydeligt navneskilt på der fortalte at han var læge. Overraskelsen var tydelig i hendes ansigt, som den ligeledes var tydelig i hans da han selv løftede sit blik, og opdagede hun var tilstede. Hvis man ikke kaldte det her skæbnebestemt, så anede hun virkelig ikke hvad man kaldte det. En dyb vejrtrækning blev taget, og hun smilede beroligende til sygeplejersken der så forundret mellem dem. "I am sorry I am here at this time of the night, but I just heard about Liza, and I had to see her. I will not stay long.." skyndte hun sig at forsikre personalet - primært sygeplejersken om. Hvad skulle hun dog sige? De var trods alt ikke alene. "Good to see you at good health, Alias" af gode grunde vidste hun jo ikke hvad hans efternavn var, så hun brugte bare hans fornavn.

Han hang chlipsbordet fra sig og gik rundt om sengen, så sengen nu var mellem ham og Charmeine, hellere få lidt afstand på fra starten. Hun havde en virkelig underlig virkning på ham. Han nikkede til sygeplejersken "You may go" sagde han så til hende, og hun forsvandt næsten lydløst ud af døren. "It's fine, you can stay as long as you want.." sagde han til Charmeine, og fandt langsomt en lommelygte frem fra sin lomme, han gik hende til kvinden Charmeine beskrev som Liza og lagde en hånd mod hendes pande. "Dr. Yahweh if you please, Miss?" sagde han roligt, han vidste hellere ikke hvad Charmeine hed til efternavn, men eftersom han var på arbejde, fortrak han formeliteten. Han åbnede så først det ene øje og lystede ind i kvindes pupil med den lille lommelygte, hvor efter han tjekkede det andet. Han lagde derpå lommelygten tilbage i sin lomme og kiggede kort på Charmeine, han vidste godt at han burde undskylde, men han anede bare ikke hvor han skulle starte, så han valgte bare at.. gøre sit job. Han havde et stetoskop om halsen, og satte det plads, inden han lænede sig ind for at lytte til hendes hjerte rytme, af gode grunde behøvede han ikke at bruge dette værktøj, men eftersom at han var ansat på hospitalet, og han som regel havde en sygeplejerske til at stå ved han side, gjorde han det bare alligevel, og var blevet ret vant til det også. Hendes hjerterytme var dog fin. Han fjernede det igen og stod og tænkte lidt, inden han kiggede på Charmeine. Han gik så tilbage til fodenden af sengen og tilføjede et par noter på papiret. "So.. " sagde han stille og rettede sit blik mod hende. "It says here, that they found her in her apartment, that she properly slipped, fell, and hit her head on the way down.. " sagde han stille "Which explains the unconscious.." sagde han roligt, "She will properly suffer form a mild concussion, nothing to worry about.." sagde han roligt, "I should check form internal bleeding now.. But between you and I, I would not worry.. She's been lucky" sagde han roligt og krydsede noget af på chlipboredet og gik tilbage til kvinden i sengen, hvormed han lagde en hånd på hver side af hendes ansigt, og så fulgte han, med sin evne hendes blod glide rundt i hendes blodåre.. Han kunne ikke finde nogen skade. Normalt ville han have taget hende ned til en MR-scanner, men da han allerede vidste, at hun ikke havde nogen indre blødninger, og sygeplejersken var gået, skrev han det blot på, han var læge - ingen ville tjekke op på dette.
Han slap hende og gik ned til fodenden igen og kiggede på papierende.

Sygeplejersken forduftede, og han lagde afstand mellem dem som han gik om på den anden side af sengen. Hun bemærkede det, kommenteret det dog ikke. I stedet for ville han gerne have at hun brugte hans efternavn, fair enough, det kunne hun godt. "Love.. uhm.. Charmeine Love.." mange troede ikke på at det var et efternavn, men i princippet var hun skabt i himlen, af Herren selv.. og navngivet af Ham, så hvis nogen havde klager, måtte det rettes til Ham.
Han gav sig til at undersøge Liza, og hun betragtede ham tavst imens. At han rent faktisk var faglig og ikke nævnte noget om hvad der var sket, sendte blandede følelser igennem hende. "I know.." svarede hun, og inden han ville se spørgende mod hende eller lignende, forklarede hun sig. "I was in my way of healing her when you and the nurse came in.." så hun vidste at veninden klarede sig. Det her var bare underligt. Han var læge for fanden! Deres sidste møde havde fået det til at lyde at han var morderisk og uden sjæl.. ingen læge kunne være morderisk og uden sjæl.. og han lignede en ganske almindelig læge lige nu. Hun fattede det ikke. "I didn't know you were a doctor.." sagde hun derpå, snakkede om noget helt andet end veninden. De var her, sammen.. og hun tvivlede ærlig talt på at han ville gøre hende noget. Dumt måske, men de var på et hospital. Hvor stor sandsynlighed var der for at han ville angribe hende her? Desuden, hun havde hverken rørt ham eller prøvede på det. "Thirsty...?" spurgte hun i stedet. Formentlig ikke det spørgsmål han forventede fra hende, og slet ikke efter hvad der skete sidste gang.

Alias hævede mistroisk et øjenbryn af hende og smilede kort for sig selv, det var alligevel ikke et efternavn man hørte hverdag, han måtte lige huske det til en anden gang, hvor han nok ville være lidt mere i drillehumør end han var nu. "Miss Love, then.." sagde han roligt og kiggede lidt på hende igen. Han stod med chlipbordet i hånden og kiggede lidt ligegyldigt på det, han havde egentlig ikke mere at gøre, kvinden der var bevidstløs ville højst sandsynlig vågne op om ikke alt for mange timer, og så ville hun nok bare have en slem hovedpine.. Og det var det. Der var ikke meget at gøre for ham. Alligevel havde han ikke lyst til at gå, det var nok Charmeines skyld, hun havde plantet sin ro i ham, og denne gang virkede det tilsyneladende bedre end sidst. Han så op da hun talte igen og nikkede så bare stille, "Fine.." mumlede han og satte clipbordet på plads. "Can i get you anything Miss Love? A glass of water, coffee?" spurgte han så, det var ikke noget han normalt tilbød, men lige i det her tilfælde havde han ikke noget imod det. Han kiggede op på hende igen og sendte hende et træt smil, "How would you?" sagde han så bare helt stille, hun havde aldrig spurgt, og det var ikke noget han som sådan pralede med. Det var nok den eneste ting han tog sådan rigtig seriøst, sit arbejde her.. Det var sådan han tjente sine penge vel og mærket. Godt nok boede han i en gammel nedlagt galeanstalt, gratis, men man kunne som sådan altid bruge penge.
Han så op igen en anelse forvirret da hun spurgte ham om han var tørstig, han stod bare lidt, og kiggede på hende, "Are you joking?" spurgte han så helt alvorligt, forvirret omkring hvad hun mente, og hvorfor hun spurgte.

Hvorfor han i det hele taget ville være så formel, forstod hun ikke. Manden havde prøvede at slå hende ihjel, havde lykkedes hvis Khà ikke havde været i nærheden. Hvis der var en her der skulle være fornærmet og ønskede noget formelt, måtte det vel være hende? Hun lod ham dig om det, hvad end der glædede ham. Hun havde trods alt det hvad hans splittet sind kunne gøre, og ønskede ikke at provokere ham på nogen måde. Han virkede dog til at være i ro med sig selv lige nu, rolig og afbalanceret. Det var vel kun godt. At hun var skyld i den ro, eller noget af den, var der stor sandsynlighed for. Hendes evne virkede trods alt hele tiden men kunne skrues op og ned for efter behov.
Så tilbød han hende noget at drikke, og hun smilede et blidt og mildt smil. "Water will be fine" Hun var ikke meget til kaffe, den bitre smag var underlig. Vand var derimod noget hun altid kunne drikke, og let tilgængelig. Så hvorfor ikke. Hvorvidt det var et tilbud andre fik, tænkte hun faktisk ikke over. Hun var bare glad for at de ham så rolig og i knap så megen psykisk konflikt. Hun havde formentlig presset ham for meget sidste gang. Det trætte smil fik hende i mellemtiden til at lægge hovedet på skrå. "True, we didn't get the chance to talk last time" pointerede hun derpå. Det hele var endt så dramatisk, og så var han forsvundet. Det var dog ligegyldigt lige nu. At se ham her var en sand overraskelse, men samtidigt en sand fornøjelse. Han reddede for fanden liv! Hvis det ikke var fantastisk, anede hun ikke hvad var.
Derpå faldt hendes efterfølgende spørgsmål, et der tydeligvis forvirrede ham. Hun smilede i mellemtiden skævt "Why would I be joking? No Alias, I mean this quite serious. Are you thirsty?" gentog hun dit spørgsmål. Han ville ikke få lov at drikke fra hende på samme måde som sidst, men han måtte gerne drikke af hendes blod hvis han havde behov for det. Manden så træt ud, han var vampyr, og hun tænkte naturligvis omgående at det var manglen på blod der var årsagen til det. En naturlig reaktion var at gøre noget ved det. Hun kunne jo ikke tilbyde ham sin bevidstløse venindes blod, vel?

Alias lagde langsomt armene overkors og betragtede hende i stilhed. Denne kvinde, Charmeine Love.. Forundrede ham fuldstændig. Han kunne ærligt sige, han havde aldrig mødt én som hende før. Han havde ellers mødt en hel del, og hun var bestemt ikke den første engel hellere. "Water" sagde han så stille og kiggede kort på patienten, inden han langsomt bevægede sig mod døren. "If you want, we can talk in my office" sagde han så. Han fortrød det selvfølgelig det sekund han havde utalt ordene, og bed tænderne hårdt sammen. Han var ikke sikker på, det var være alene med hende, var en god ide. Han lukkede kort øjnene, lyttede efter hendes hjerte og smilte så stille. "Only if you want.." sagde han, åbnede øjenene og hævede et øjenbryn af hende. Han stod nu ved døren og havde taget fat om håndtaget, da hendes næste kommentar ramte ham, han så skarpt på hende og rystede på hovedet, "No... And I would not dare to ever do that again.." sagde han død seriøst, han hentydet selvfølgelig til sidste gang de havde mødte, han ville aldrig drikke fra hende igen, ikke hvis han kunne lade værre. Han åbnede døren og nikkede mod gangen, "Miss Love?" spurgte han roligt. Faktisk.. Hvis de endelig skulle tale sammen, ville han fortrække at de gjorde det på hans kontor.. Det var en anelse mere privat.. Ikke meget, men mere end her, og der var knap så meget larm der. De kunne sidde ned, hun kunne få sit vand, han kunne få sin vodka.. "Are you coming?"

Hans kontor? Det etød at de ville være alene, på den anden side, det var ikke fordi hendes bevidstløse veninde var så stor en beskyttelse, og hun fornemmede intet fjendtligt fra hans side, ikke lige nu i hvert fald. Godt nok var Khá ikke i nærheden til at redde hende hvis Alias besluttede sig for at kaste sig over hende, men hun var ret sikker på at hun nok skulle klare sig. Han synes dog at fortryde sit eget forslag nogenlunde med det samme, men gik nu alligevel hen mod døren. "Fine by me.." han skulle ikke have lov at slippe fra hende så let.
Hans svar til hendes tilbud derimod fik hendes hoved til at glide på skrå. Om det var smagen om hendes blod, eller Khá's reaktion derpå han tænkte på, anede hun ikke. "Well, if you should change your mind, please do tell me" svarede hun. Derpå nikkede hun, og fulgte efter ham ud af døren og mod det kontor han havde omtalt som sit.

Alias stod ved døren og ventede på at Charmeine skulle følge efter ham. Da hun gjorde førte han hende hen til elevatoren. Da de var derinde, trykkede han på en knap, og ventede dermed igen. Elevatoren stoppede på en ny etage og Alias trådte ud, han førte hende dermed ned af en anden gang og stoppede så foran en dør, hvor der stod: Dr. Alias Brody Yahweh. Han åbnede døren og viste hende ind til det mørklagte kontor, hvor han ikke for så lang tid siden havde siddet og bællet vodka.
Han lukkede døren bag hende, og alt blev et øjeblik helt sort, så tændte han for det sparsomme lys og gik hen til et mini køleskab der stod i hjørnet. Herfra hev han en flaske vand ud og rakte hende den. "I will not change it Charmeine.. Not after last time" sagde han stille. Hans kontor var lidt af et ord, der lå vasketøj i et hjørne, bestående af beskidte hospitals kitler og lidt af hans egen tøj. På skrivebordet, var der en stationær computer, et tomt whiskey glas, en hel masse mapper og papirer, et par kuglepinde.. Og andre ting der rodede. Han havde et par bogreoler med bøger, to stole på hver side af skrivebordet, og meget få nips ting. Der var ingen billeder på væggene. "Welcome.." mumlede han stille og gik straks i gang med at rydde lidt plads på skrivebordet, så det ikke så nært så rodet ud. Han nikkede mod en stol på den side af skrivebordet der vendte mød døren, som i at hun skulle være velkommen til at sætte sig hvis hun har lyst. Han lænede sig op af skrivebordet selv og kiggede på hende. "I should apologies for last time we meet.." sagde han så endelig.

De stod snart i en elevator, ikke at Charmeine havde set sådan en før. Derfor var hun ret forvirret da de gik ind i den store boks og døren lukkede sig bag dem. "Is this.." mere nåede hun ikke at sige før elevatoren bevægede sig og hun stivnede. "What is this.." hviskede hun forundret, og fascineret. Et tal viste sig på skærmen, så standsede elevatoren og døren åbnede sig. Alias trådte ud, hun fulgte forvirret efter. Hvad havde det der lige været?!
Kort efter gik de ind i et rum, og han lukkede døren, så blev der sgu mørkt. Heldigvis tændte han et lys, og hun så sig omkring i det store rod. Ja.. han var som mange menneskemænd, et rodehoved! Hun havde helt lyst til at rydde op for ham, bare fordi det generet hendes øjne at der var så meget uorden. Alligevel rørte hun ikke noget af det, men satte sig på den stol han anviste til og tog den flaske han rakte hende. "What about last time?" det var ikke fordi det var hendes blod der havde udløst den reaktion sidst, der havde fået ham til at stikke hende ned. Så sagde han at han burde undskylde for deres sidste møde, og hun så spørgende mod ham. "Why?" endte hun da også med at spørge.

Alias havde knap nok bemærket hendes forvirring omkring elevatoren, han anede ikke at hun ikke havde prøvet at køre med en elevator før.. Faktisk anede han intet om hende, ud over at hendes blod smagte godt, og at han havde lyst til at slå hendes kæreste ihjel. To ting der i hvert fald var helt off limit. Han rykkede kort på sig, uden hun kunne nå at opdage det, han havde dog været i køleskabet og hente en flaske vodka til sig selv. Han skruede låget af og tog en tår direkte fra flasken. "Want something?" spurgte han i helt alvor. Han anede ikke hvad hun var for en type, måske drak hun? "Yes.. Well.. You know.. When I almost killed you" sagde han stille og lagde hovedet på skrå, og kiggede endnu mere intenst på hende. Han tog et par mundfulde mere fra flasken og skar en kort grimasse, den bitre smag var aldrig noget han vendte sig hundred procent til. "I really should.. Apologies.. You know.. But I can't, you see.. I didn't do it to hurt you, I would never have done it, if I was not 100 procent sure that I or Khá could save you.. No I simple did it to test your lover boy.. Khá.. But maybe.. I'm sorry that i needed to put you in the middel.. But.. Not really.. No" sagde han og havde bestemt sig til sidst, men han var ikke ked af hvad der var sket, det var jo sket præcis som han gerne ville have det til at ske!
Han tog et par mundfulde mere, og med Charmeines allerede virkende evne, sammen med alkoholen, slappede han mere af end han havde gjordt i lang tid, og han slap et suk ud mellem læberne, der kom fra en meget, meget træt mand.

Jo, det var første gang for hende med en elevator. Folk havde det med at glemme at hun ikke havde været på jorden mere end nogle måneder. Der var mange ting der var nye for hende, mange oplevelser hun skulle igennem, mange ting der for andre virkede simple, men for hende var specielle.
Han sad snart med en flaske, og af gode grunde havde hun heller ikke prøvede vodka. Hun anede derfor ikke hvad det var han drak, og endda direkte fra flasken. Han så dog ud til at kunne lide det, eller hvad? "I don't know what that is.." blev hendes svar da han spurgte om hun ville have noget af det.
Snart fortsatte han dog, og han forvirrede hende oprigtigt. Undskyldte han, eller gjorde han ikke? Var han ked af sin opførsel? Eller var han ikke? Han kunne vidst ikke helt beslutte sig, men omsider lykkedes det til sidst. "If you aren't sorry, why did you say it then? You don't regret it, do you?" blev hendes svar, hvorved hun endte med at stille to spørgsmål.
At han slappede af, var ret tydeligt for hende. Hun fornemmede han faldt til ro, og virkede knap så anspændt, samtidigt viste det dog hende, at han normalt altid var anspændt og ...træt.

Alias hævede forvirret et øjenbryn af hende da hun tilstod hun ikke vidste hvad det var han sad og drak. Han lænede sig frem mod hende, og rakte flasken til hende, "Try it then" sagde han bare helt roligt, hvis hun ikke vidste hvad det var og ikke genkendte smagen af alkohol ville hun højst sandsynligt ikke bryde sig om det, men det havde han ingen intention om at advare hende om. Alias betragtede hende fra bordet hvor han sad, ventede på at få lov til at se hendes ansigtudtryk hvis hun rent faktisk turde drikke af flasken, men hvorfor skulle hun sige nej? Hun var den mest godtroende person han nogen sinde havde mødt. Alias lod hende tage om flasken og lagde dermed armene overkors og sukkede dybt. "I'm not really sure.. You make me feel, like I should be sorry.. But I don't want to be.." sagde han stille og rykkede lidt tættere på hende, så han sad på disken foran hende og kiggede ned på hende, der sad på sin stol. "I do not regret, but I may be sorry that i hurt you, all though it had to be done.." sagde han stille og sendte hende et alvorligt blik. "Want your own bottle, hm?" spurgte han, med hensyn til vodka flasken som Charmeine stadig havde i hånden.

Han rakte hende flasken, og hun tog imod den og sad et øjeblik og kiggede på den. Derpå løftede hun den op, snussede til den, og vidste omgående det var alkohol. Alligevel tog hun en tår og var - som det var sket med hendes første øl - ved at kløjes i den. Hun hostede et stykke tid og havde stillede flasken på bordet undervejs. Tårer samlede sig i øjnene, og det sveg i svælget. "Oh God, that was horrible..." kommenteret hun noget tid efter da hun havde fået vejret igen og ikke var ved at brænde indvindigt.
Kort efter svarede han på hendes spørgsmål, og hun lyttede og undrede sig over det. "You chose to hurt me, and even though I forgive you, it was your choice to do so. I am just sorry you think you didn't have any other choice. Only thing you did is, you proved I was right.." blev hendes svar. Hun rystede dog på hovedet som han spurgte om hun ville have sin egen flaske. Det der kunne hun ikke drikke.. hun var generelt ikke god til alkohol.. åbenbart.

Alias lod et barnligt grin forlade hans læber i det han så hendes ansigtudtryk og hendes reaktion på vodkaens smag, selvfølgelig kunne hun ikke lide det, det smagte af helveds til, men nogen gange var det bare ikke midlet men målet man var ude efter, ligesom Alias var. Han skulle bruge alkohol til at dulme sine tanker, sin sult, sine instinkter, så han kunne fokusere på sit arbejde og gøre det ordenligt. Han tog flasken fra hende igen og smilede blidt til hende og tog selv en tår, "Yes well.. It's not for the the faint hearted, Leave it to me then" sagde han, og tænkte kort på hendes opførelse, det mindede ham om et barn. Han hævede et øjenbryn af hende da hun svarede ham og sukkede bare stille, "And how did I do that? Prove you were right?" spurgte han nysgerrigt og sendte hende et lettere drillende smil.

Hans latter kom bag på hende, men hey.. hvis hendes ansigtsudtryk morerede ham sådan, skulle hun da gerne underholde ham mere. Han tog da også snart flasken fra hende, og hun smilede skævt. "Be my guest.." svarede hun da også bare og satte sig bedre tilrette.
Derpå endte han med at spørge hvordan hun var endt med at få ret. "Well, I told you Khá wouldn't harm you if I told him not to, and he didn't even though he was able to follow you after saving my life" blev hendes svar. Hun havde måske presset ham, men hun havde vist at han kunne stole på hende, det havde han derimod ikke gjort, og alligevel sad hun der, og var ikke det mindste bange for sit liv, selvom han faktisk allerede havde prøvede at slå hende ihjel en gang før, og snildt kunne gøre det igen.