Soon parents - [Khá]

Massagen var ganske glemt for nu, og hun tog sig tiden til at nyde og smage hans læber. Forsigtigt gled hænderne over ham, fik åbnet badekåben, og listede sig ind mod hans bryst for at mærke hans varme hud under fingrene.
Hun savnede virkelig at være helt intim med ham, bare at kunne tumle ham om i sengen og røre, kysse og kærtegne. Endnu flere grunde til at glæde sig til barnet kom til verden.
Efter noget tid lod hun kysset brydes, og sukkede nydende.

Det var egentlig ikke så vigtigt med massagen lige nu, lige nu handlede det om at nyde hinanden i det omfang de kunne. Han sukkede da også nydende som hun åbnede hans badekåbe og kærtegnede hans bryst.
Nok var de ikke intime på samme måde men det ville helt sikkert komme igen når barnet kom til verden. Da kysset blev brudt, smilede han intenst og strøg hendes kind ganske blidt inden han lænede sig ind og nappede hende lidt drilsk i øret

Hans intense smil fik hendes hjerte til at smelte, og hun kunne snart mærke hans læber mod huden, og blev nappede i øret. "Such a tease you are.." hviskede hun drilsk men kærligt. Han havde kærtegnede hendes kind, og hun nussede hans skuldre og overarme ganske blidt.

Ved hendes ord, slap han et kort men varmt grin inden han blinkede til hende og hviskede tilbage: "Well you do seem to enjoy it..... Besides i have been away from my wonderful wife for so very long so i want to be close to her...." Selvfølgelig havde det ikke været så lang tid men for de to kunne det føles som virkelig lang tid. Men nu var de sammen med en voksende lille familie

"Oh I am.. and I am enjoying that wonderful smile at your lips as well.." lod hun ham vide, mens hun kærtegnede hans kind ganske blidt. "...and I wish to be closer to you as well" tilføjede hun blidt.

Han smilede varmt og kærligt til hende inden han så strøg lidt hår bag hendes øre. "I can't stop smiling when i am around you.... Besides.... I have the most perfect wife.... " Hun var på alle måder hans et og alt.
Så nussede han hende blidt på skulderen og lidt op af halsen inden han sagde: "You can be just at close as you want to..... Or i could wrap myself around you behind you..... Holding like i would never let you go"

Han var så kær! "You really think I am perfect? Even when I am this big?" endte hun med at spørge med et grin. Hun følte sig ikke perfekt lige nu, og ja hun vidste godt intet væsen var perfekt, men de passede så godt sammen at de vel var perfekte for hinanden.
Hans forslag fik hende til at smile stort. "I would love that.." slog hun fast. At ligge tæt på den måde ville være dejligt! Hun tøvede derfor heller ikke med at rykke rundt så de kunne lægge sig sammen.

Han smilede kærligt inden han så nikkede med en beslutsom glød i øjnene og sagde: "Yes i do.... You will always be perfect to me..... You will always be the most beautiful woman to me..... I am the most lucky man to ever be...."
Måske følte hun sig ikke perfekt men det ville hun altid være for ham. Der var ikke noget der hed perfekte væsner men der var noget der hed at være perfekt for hinanden. Så meget vidste han nu.
Han gengældte hendes smil hvorefter han lagde sig bag hende så hun kunne putte på hans ene arm og den anden blev så lagt omkring hende. Så trak han hende tæt ind til sig. "Mmmm...."

Hvor var han kær, og hun kyssede ham kærligt ved det svar. "You always make me feel comfortable.." sagde hun blidt.
Kort efter lagde de sig sammen, og han trak hende indtil sig. At mærke ham så tæt var vidunderligt, og hun fandt den ro og nærhed hun sådan havde manglede mens han havde været væk. Vidunderligt. Et suk forlod hendes læber, og hun lukkede øjnene med et smil.

Han gengældte hendes kærlige kys inden han så kyssede hende et par gange i nakken inden han sagde stille: "I do my very best....."
Der var bare noget helt fantastisk over at ligge sammen med hende og bare nyde nærheden. Noget han virkelig havde savnet imens han havde været væk, noget han ikke ville savne igen. For skulle han rejse igen, ville det være sammen med hende.
Han lagde sig godt til rette så hans krop var helt op af hendes imens han sukkede roligt

Hun nød hans kys, og krop tæt mod sin egen, og slappede fuldstændig af. Kort efter mærkede hun trætheden melde sig. "I love you.." hviskede hun dæmpede, og derfra og til hun faldt i søvn, var der ikke gået særlig lang tid.

Et par dage senere var der ved at komme styr på tingene igen. Khá og Charmeine havde tilbragt deres tid sammen. Hun var mere træt end normalt, og følte sig tungere. Khá var stadig en fantastisk støtte, og hjalp hende omkring og med de ting hun nu behøvede. Hun havde det dog fint, var glad og ved godt humør, og barnet bevægede sig også som det skulle. Vuggen han havde medbragt fra sin rejse var kommet på plads, og hun kunne nu gå og glæde sig endnu mere til barnet blev født.

Denne dag havde været som de forgående, stille og rolig. Parret havde fået spist deres aftensmad og have underholdt hinanden, inden de var gået til ro i hinandens favn. Charmeine vågnede dog flere gange i løbet af natten med det hun roede var plukveer, det føltes trods alt sådan, og faldt dog i søvn igen hurtigt efter.. heldigvis uden at vække Khá. En enkel gang forlod hun sengen for sin natlig toiletbesøg, men det var der heller intet nyt i. Da hun vågnede igen midt på natten på grund af en plukve, tvang hun sig ud af sengen for at gå på toilettet. Det var en hård en denne gang, og smerten tog til i noget tid, inden det forsvandt igen og hun kunne ånde frit. Utilpas strøg hun sig nederst på maven, og sukkede dæmpede. Hun gik på toilettet igen i håb om at det ville hjælpe, men opdagede at hun blødte. Ikke meget, men nok.. og så.. gik vandet ellers lige pludselig mens hun var derude. Forvirret så hun ned over sig, og sank en klump. Hvad skete der lige der?! Var det ikke for tidligt?! Vent.. åh nej! Uroen greb hende, og hun skyndte sig at få skyllet ud og vaskede hænder, inden hun gik indtil Khá. Stille og forsigtigt prøvede hun at vække ham. "Khá? Darling..? Wake up.." sagde hun nervøst. "My water just broke.. and I am bleeding.." fortsatte hun lavmælt og tydeligvis nervøs.

"I love you to......" Hviskede han blidt og faldt tilfreds og lykkeligt i søvn ikke mange minutter efter hende.
Der gik et par dage hvor de kunne nyde hinanden og få de sidste ting på plads. Han var lykkelig som aldrig før men også meget spændt. Den måde hun var på vidnede om at så lang tid var der nok ikke til hvilket selvfølgelig gjorde det hele endnu mere spændende.

Dagen havde gået stille og rolig, de havde som altid hygget sig med at lave mad og nydt den inden de havde hygget sig og haft det fantastisk. Som de var gået til ro, lagde han godt mærke til hun fik nogle små jag men det forklarede han var meget normalt når man var så lang tid henne i graviditeten.
Da hun kom ind og vækkede ham, kunne han godt mærke hendes uro. "What's happening?...." Søvnen blev gnedet ud af øjnene inden hun så fortalte hvad der var ved at ske. Han fik meget store øjne og sprang nærmest ud af sengen. "Now?! Ok ok..... Let's..... Ok we need to go to the hospital.... It will take the ambulance too long to get up here....."
Meget hurtigt var han hoppet i træningsbukser og en t-shirt inden han så greb en frakke og lagde om hende. Bestemt kiggede han hende i øjnene og forklarede hvad der var ved at ske. "Listen darling.... It is perfectly safe..... This is what happens..... We just need to keep calm.... Don't worry.... Everything will be just fine.... I will carry you to the car"

I en rolig bevægelse fik han hende op i favnen og gik hurtigt og målrettet mod bilen. Kort råbte han dog: "Bach! She is giving birth! Prepare the bedroom for when we get home!" Bach trådte frem og sagde meget beslutsomt: "Will do Master Khá"
Ude ved bilen satte han hende ind på forsædet og havde taget 4-hjulstrækkeren så der var god plads til hende. "I love you!" Han vidste hendes system passede på barnet og glæden lyste ud af ham. Meget hurtigt fik han selen på hende imens han sagde: "Deep breaths....." Så sprang han nærmest ind på førersædet og kørte hurtigt imens han sagde: "Yes? This is Connor McAndrews... I will be there shortly, my wife's water just broke!"

Og så vågnede han ellers. Han sprang ud af sengen og prøvede at være praktisk mens han fik tøj på. Okay, så ... hun var ved at føde kunne hun hurtigt konkludere. "But.. it is too early.. he cannot come out just yet.." mumlede hun forvirret. Alle de bøger hun havde læst sagde hun ni måneder, så naturligvis var hun bekymret for barnet.

Han lagde en frakke om hende mens han forklarede videre. "Alright.." svarede hun stille mens han løftede hende op i sine arme og bar hende ud i bilen. Hun kunne godt gå, men lige nu var hun lidt i chok over alt det der skete, så hun protesteret ikke. Han råbte til Bach som dukkede op. "Wait.. the bag.." udbrød hun da hun blev sat ned og satte sig tilrette på sædet i bilen. Bach dukkede op med tasken på sekundet, en taske de belejligt havde pakket så de kunne have den med på syghuset når barnet blev født. "Thank you Bach.." sagde hun og sendte manden et smil.

"I love you too" svarede hun dæmpede ved hans ord, og sank en klump. Nuvel, hun var stadig bange selvom han havde sagt det var i orden. Hånden blev lagt over maven hvor hun prøvede at mærke efter barnet, men der var stille derinde lige nu. Hun bemærkede dog hans glæde, og smilede alligevel, det kunne ikke være helt galt. Hun fik sikkerhedsselen på, og han bad hende trække vejret dybt hvad hun gjorde. Så mens han satte bilen igang og snakkede i telefon, prøvede hun at koncentrere sig om sin vejrtrækning. Et af de små veer dukkede nu op igen, og hun bed tænderne sammen og klemte om bildøren mens svagt rynkede bryn, et støn af smerte blev kvalt. "Khá.. isn't it too early? What if something is wrong?" spurgte hun sekunder efter lidt panisk.

"Don't worry my Love everything will be just fine i promise...." Selvfølgelig var han også nervøs men han havde en klar idé om hvorfor barnet var begyndt at ville ud så tidligt. De var jo ikke mennesker og Himlen havde jo velsignet fødslen.
Da hun så nævnte tasken, var han lige ved at springe efter den men nåede det ikke inden den altid praktiske Bach stod der med den. Khá lagde en hånd på hans skulder og sagde: "Thank you old friend..." Bach nikkede bare og sendte hvad der nok var et smil til Charmeine inden han sagde: "Do not fear Lady Charmeine.... You are in the best of hands...." Så skyndte han sig afsted for at gøre lige præcis hvad han var blevet bedt om.

Da hun så tog hårdt ved bildøren af veens smerter, tog Khá hendes hånd så hun kunne holde om den imens han forklarede: "No reason to fear.... Your ability would have kicked in if there was any danger..... I suspect it is because what we are..... There is no set timeframe for birth of Angels.... Hold my hand.... Squeeze all you need to...."
Der gik meget få minutter inden han lidt voldsomt fik parkeret ved hospitalet hvor personalet allerede var klar til at tage imod dem. Det var den selv samme læge der godt vidste hvad de var. Meget hurtigt blev hun hjulpet op på en seng der kørte mod en stue hvor Khá hele tiden holdte hendes hånd. "Our little Matthew is coming..."

"I am sure I am.." svarede hun Bach ved hans forsikring. Så længe hendes mand var der, skulle det nok gå.

Han beroligede hende, og hun nikkede. Han havde ret, hvis der var noget galt vil hendes evne have reageret, men det skete ikke, så alt var vel i orden. At deres lille barn ikke bevægede sig skyldet vel nok at han samlede kræfter til at komme ud. Eller sådan noget. "You are probably right, everything will be fine.." sagde hun mens hun prøvede at berolige sig selv. Det virkede da også i nogen grad, men som veen dukkede op, var bekymringen skubbede til side. Khá rakte en hånd, og hun lagde sin frie hånd i hans mens hun prøvede at fokusere på sin vejrtækning som han havde sagt, de havde øvet og hun havde læst.

Han kørte rimelig hurtigt, og der gik heller ikke lang tid før han stoppede ved hospitalet hvor der allerede stod personale og ventede på dem. Som døren blev åbnet og hun blev hjulpet ud og på en seng, var der heldigvis ikke veer. Hun genkendte lægen, og smilede svagt til ham mens Khá begejstring fik hende til at smile svagt igen. Sengen blev kørt indenfor, og mod fødeafdelingen lige i næheden. Hun blev kørt ind på en fødestue, hjulpet over i en anden seng, og blev bedt om at skifte over til hospitalstøj, hvad hun selvfølgelig gjorde. Så blev en undersøgelse foretaget. Nuvel.. det her var den knap så sjove del af det.. men hun lod da lægen komme til. Hun holdt om Khá's hånd hele tiden, og klemte den.

Det var godt hun forsøgte at berolige sig selv og ganske rigtigt så ville hendes evne jo være gået i gang hvis der havde været noget galt.
Da en ny ve meldte sig og hun tog hans hånd, mærkede han for alvor hvor stærk en gravid kvinde i gang med fødsel kunne være. "My.... You're strong....."

Som de kom ind på hospitalet, blev hun kørt ind på en fødestue hvor der blev skiftet til hospitalstøj og de nødvendige undersøgelser blev foretaget. Lægen kiggede på tallene og fik lidt store øjne inden han sagde: "Oh.... Mr. and Mrs. McAndrews?..... You have a really healthy and strong little boy....."
Snart begyndte maskinerne at bippe og Khá holdt hendes hånd imens lægen sagde: "You need to be ready Mrs. McAndrews.... Your little boy is coming to say hello now..... When the next starts i want you to push as hard as you can okay?"
Khá kiggede på hende med spændte øjne og et varmt smil. "You can do this..."

Ved hans ord om hendes styrke, så hun mod ham og endte med at grine midt i smerten. "You better watch out.." dårlig joke, men hans overraskelse var da lidt underholdende.

Lægen fik lov at undersøge hende så tosset han vil. Hun holdt øje med ham imens, overraskelsen i hans ansigt fik hende til at se bekymret mod ham. Han smilede dog og fortalte hun skulle presse ved næste ve. "What? This fast..?" ærligt, havde hun troede det ville tage mindst nogle timer. Det var trods alt normalen, men intet her var normalt at tyde på det hele.

Hun så op mod Khá, og denne var tydeligvis spændt. Hun nikkede dog mod lægen. Hun ville gøre sit bedste. Hun havde det varmt, og var begyndt at svede på grund af smerterne og anstrengelserne. Da den næste ve meldte sig klemte hun om Khá's hånd, og knyttede sin frie hånd. en sygeplejersker var hende og tage hendes hånd, og hun pressede som hun havde fået besked på. Smerterne var ulidelig, og det føltes som om hun ikke kunne få vejret. Hun mærket barnet presse for at komme ud, men .. intet skete. Hendes puls var høj, og hjertet slog fast. Vejrtrækningen afslørede hvor anstrengt hun var. Lægen prøvede at opmuntre, men det gik ikke.

Dette blev gentaget nogle gange, til sidst så hun træt op mod Khá da endnu en ve var overstået. "I can't.. I.. am tired.. I can't do this.." sagde hun undskyldende. Hendes pande, kinder og hals var svedige, og hun kogte.. og var helt udkørt. "I am having a hard time not to change form.." han ville vide hvad hun mente. Ved hver enkelt ve, måtte hun tilbageholde en forvandling. Der var trods alt mennesker tilstede!

Lægen kiggede på hende og smilede lidt overrasket til hende inden han sagde: "I am just as surprised.... But it seems like you being..... Angels.... Has a profound effect...." Khá nikkede til lægen der så nikkede tilbage som et tegn på forståelse. Det var jo en læge der vidste hvad de var og havde holdt hemmeligheden.

Det var tydeligt hvor hårdt det var for hende, men hun klarede det utrolig flot. Igen kunne han så udemærket mærke hendes styrke da hun klemte og han måtte da også tage et par dybe indåndinger.
Khá rakte hånden ud mod en sygeplejerske der så gav ham en kølig klud så han kunne duppe Charmeines pande hvorefter han så kærligt i hendes øjne. It is okay.... I know you can do this.... You are far stronger than i have ever been..... Breathe deeply....."
Da hun så nævnte hvordan det var svært at holde en forvandling tilbage, lagde han sin ledige hånd ved hendes hjerte og kiggede alvorligt på lægen. Lægen gjorde tegn til sygeplejerskerne så der kun var de tre tilbage. Khá så dybt i hendes øjne inden han sagde: "Listen very carefully..... We have to do this fast then..... I will help..... I love you Charmeine.... With all my heart...." Så lod han noget af sin helende energi glide over i hende så hun fik lidt mere styrke at bruge af. Der begyndte at komme spændinger som optrapning til endnu en ve og lægen sagde: "Ok Charmeine..... Let's make this count..... "

Hendes pande blev duppet med en kølig klud, og hun sukkede dæmpede mens hun prøvede at få styr på vejrtrækningen. Khá's beroligende og støttende ord var virkelig hvad hun havde brug for. Hvor hårdt hun havde klemt om hans hånd, anede hun ikke engang selv. "I am trying.." svarede hun og tog dybe vejrtrækninger og åndede langsomt ud.

Hun forklarede problematikken med forvandlingen, og hans hånd rykkede sig, og lagde sig over hendes hamrerende hjerte. Lægen fik sendt sygeplejerskerne ud, og hun holdt sit blik på sin mand. Hans blik var fast, og roligt, og ved hans ord, nikkede hun bare af mangel på bedre. Der var ikke meget at gøre, hun måtte vel bare prøve igen. Hans helende energi gled over i hende og gav hende lidt ekstra styrke at gøre godt med. "I love you too" svarede hun lavmælt og klemte om hans hånd. En ve begyndte langsomt at melde sig. Hun hørte lægen, og sank en klump inden hun trak vejret dybt ind og så stålsat mod de to mænd på skift.

Veen var smertefuld! Mildestalt.. den var værre end de forgående og fik hende til at gispe og klemme hårdt om Khá's hånd. Hun gjorde dog sit bedste, og pressede så godt og hårdt hun kunne. Den styrke han havde givet var det ekstra skub hun havde haft behov for. Forvandlingen blev dog tricket igen, denne gang gav hun det dog ikke ligeså mange tanker, og fokuseret på at presse. Hendes tænder blev bidt hårdt sammen, øjnene pressede hårdt i, og kroppen begyndte at gløde uden at hun opdagede det. Optrapning til en forvandling...

Smerterne tog til, og hun stønnede ud gennem de sammenbidte tænder... og så.. lykkedes det... pressede mod underlivet lettet, og smerten forsvandt og var efterladt som en let svigende fornemmelse mens det lille barn meldte sin ankomst til verden med barnegråd. Forvandlingen stoppede dog så snart hun slappede af, og blev dermed afbrudt. hendes vejrtrækning var ujævn.. hjertet slog hårdt, og hun kunne ikke fatte det virkelig skete. Hendes blik gled fra lægen som var igang med alt muligt, og op mod Khá.. nærmest for at få det bekræftet.. hun var simpelthen i chok.

Som veen begyndte igen og hun klemte så voldsomt, måtte han også kort kigge væk med et meget anstrengt ansigtsudtryk, for pokker hvor gjorde det ondt! Men han holdt ved og vendte så blikket imod hende igen. Det ville uden tvivl blive en rigtig hård omgang men hun var utrolig stærk. Dog gav han hende lidt af sin energi så hun ikke skulle belaste sig selv alt for hårdt.

Han tænkte heller ikke over at hun var på vej ud i en forvandling, lige nu handlede det om at klare fødslen. Der var heller ikke nogen der kunne se dem. Snart var det dog overstået og barnegråden var for en stund den smukkeste lyd i verden. Lægen smilede roligt og sagde: "That was really great..... Here..... Hold your baby boy......" To sygeplejersker kom ind og fik tørret barnet for det værste og viklede et lille tæppe om den lille dreng hvorefter de lagde ham ved Charmeine. Khá havde for længst opgivet at holde tårerne væk og havde et lykkeligt smil. "Look honey..... You did it..... Our baby boy....."

Det var virkelig ikke bevidst at hun klemte sådan om hans hånd, han holdt hende, og hun måtte holde fast i noget midt i smerterne og presset. Den energi han gav hende, den havde hun haft behov for for at kunne gennemføre det. De var derfor sammen om det, da barnet blev født.

Sygeplejerskerne dukkede op igen, og hun kunne ikke tage blikket fra Khá. Han græd, og hun slap hans hånd og strøg hans kind med et kærligt blik, stolt og glad. De havde gjort det! Sammen.. de havde gjort det! Den lille pjusket dreng blev lagt på hendes bryst, og hun skyndte sig at se ned mod ham. Sygeplejersken rykkede hospitalstøjet så de havde hud til hud kontakt. Straks faldt den lille dreng til ro mod hende, og lå og blinkede. Hendes blik hvilede på ham, forundret, og betaget.. han var så smuk. Tårerne vældede op i hendes øjne, og hjertet svulmede for det lille væsen. Hun havde elskede ham mens han havde været inde i hendes mave, men hendes kærlighed for ham var ubegrænset. "Hey.." hviskede hun mod den lille dreng og strøg hans kind, og drengen så bare rundt med sine store smukke øjne. Hun grinte stille, og tårerne strøg ned over hendes kinder da hun så op mod Kha. "We.. did it.." sagde hun lykkeligt. "Look.. golden eyes.. just like yours.." hviskede hun kærligt. Han var smuk.. deres lille dreng var smuk!

Ganske vist gjorde det ondt når hun klemte hans hånd så voldsomt men det var ligemeget for det handlede om hun havde brug for det. Der gik heller ikke længe inden at han overhovedet ikke tænkte over det da Matthew meldte sin ankomst til verden.

Selv lagde han heller ikke mærke til sygeplejerskerne rigtigt, hans blik hvilede stolt og uendelig lykkeligt rettet mod hende. Tænk sig nu var det virkeligt! Deres lille dreng var kommet til verden og havde det rigtig godt. Han tørrede lidt af tårerne væk og snøftede en enkelt gang inden han så strøg den lille dreng der lå så trygt ved sin mor.
"Welcome our wonderful little baby boy....."
Selv slap han et lille grin og strøg lidt tårer væk fra hendes øjne inden han kyssede hende på panden og sagde stille: "And he has his mothers cute little nose....." Den lille dreng gabte lidt og møflede sig lidt ekstra godt ind til sin mor

Hendes tårer blev tørrede væk, og ved hans svar smilede hun bredt. Den lille dreng rørte på sig, og hun så atter ned mod ham. Lægen kom dog til, barnet skulle måles og vejes. Hun gav ham modvilligt fra sig, og den lille dreng begyndte hurtigt at klage. Hun så bekymret i deres retning, og derefter mod Khá. "Finally..." sygeplejerskerne tog sig af hende imens, og hun kunne snart få lov at samle benene igen. Hun havde smerter og var øm, men det gik.. det var mere lyden af barnet der klagede og kort efter begyndte at græde, der havde hendes fokus. "Go.. I will be fine.. be with him.." bad hun Khá. Nok var det kun nogle meter væk, men hun ville føle sig mere rolig hvis en af dem var hos den lille dreng.

Det gav en helt ubeskrivelig følelse indeni at deres dreng endelig var kommet til verden, det var en helt særlig kærlighed de delte med hinanden. Dog kunne han godt se på hende at hun blev lidt bekymret som drengen begyndte at græde. "Hold on.... I have an idea....."
Så gik han hen og lagde en hånd på lægens skulder der så nikkede. Derefter tog Khá og drejede det ene bord imens sygeplejerskerne hentede de ting der skulle bruges. Da drengen så blev undersøgt, holdt Khá sin hånd så den lille dreng kunne holde om hans finger, hvilket virkede til at gøre ham mere rolig. Samtidig med det vendte det nu så hun hele tiden kunne se hvad der foregik. Som det sidste klippede Khá navlestrengen der blev lukket hvorefter lille Matthew begyndte at smaske. Khá tog ham blidt op og gik hen til hende hvor han så lagde ham ved hende igen. "I think our little boy is hungry....."

Lægen stillede sig ved siden af dem og smilede. "Congratulations.... You have a perfectly healthy little boy with the measurements of 3,3 kg and 48 centimeters...."

Han kunne se hendes bekymring, og bad hende vente, hvad hun også gjorde og fulgte ham med blikket. Han var henne ved lægen, og hun betragtede dem blot roligt mens de vendte sig rundt. Da hun kunne se den lille dreng, faldt hun straks mere til ro. Drengen faldt også til ro da Khá stod hos ham, og hun smilede automatisk. Da han løftede drengen op, voksede hendes smil. Synet af drengen i sin faders arme, hun kunne ikke andet end fælde nogle flere tårer af lykke og stolthed. Khá kom hen til hende, og hans ord fik straks hendes krop til at reagere, og brysterne blev nærmest ømme på kommando. "Let's see what i can do about that.." svarede hun kærligt og tog forsigtigt imod den lille dreng.

Lægen kom hen til dem imens, og bekendtgjorde at deres søn var sund og rask, og de fik også målene. "Thank you, doctor. You have been amazing" svarede hun venligt.
Snart rykkede hun på tøjet, og blottede det ene bryst for drengen der måtte famle sig efter brystvorten, men da han fangede den, gik han straks igang med at sutte. Det var en underlig følelse, og han gik til den. Hendes bryst kvitteret kort efter med at stilne barnets sult. Hun kunne ikke tage øjnene fra drengen, og smilede mens hun strøg hans kind.