Hunger, oh hunger [ åben ]

Tid: 3.30, en søndag
Sted: Havnen, nær nedgangen til metroen.
Påklædning: https://drscdn.500px.org/photo/47242956/q%3D80_m%3D2000/v2?webp=true&sig=7c26b568341638290711cc6dd7636cfee95152f6ab52bd226eabcf17e0d39377
Vejr: Mild forårs nat, med en smule bæst.

De stive spændinger kom altid sammen med trøsten, halsen havde trukket sig sammen og bitter smag forblev på hendes tunge indtil at hun igen indtog blod.
Mia stirrede lidt fra side til side, håbet var at hendes tur ude i natten ville bide på frisk blod, eller bare et par dråber. Mia var lidt som en stædig femårig, når hun ikke fik blod i lang tid afgangen. Hendes lille figur kastede lange skygger hen over jorden, som hun gik med blikket frem ad.
Hun havde været nede ved havne i et par timers tid, uden det ret store held. Selv med skarpe sanser, var det ikke altid sikkert at hun hørte hjerteslagne fra de levende. Hun kom direkte fra nattevagten, hos den lille antikvar. Den lille butik som var blev hendes natte hjem, var lukket for knuder, men ikke for det evig reparations arbejde.
Der var maleri som Mia kæmpede med at for færdig til afleverings datoen, men den aften var hendes tålmodighed kort. Efter blot to timers tid, eller måske lidt mere var Mia smutte afsted ude for stille trøsten, før at den blev for irriterende.
Mia skubbede en sten ned fra mole kanten, lyden af det lille plask fik hendes tanker en smule væk fra trøsten. Hun var måske en smule uheldig, eller også havde hendes tids sanse ikke været den bedste. Der var ikke en sjæl i syne, eller nær nok til at Mia kunne hører dem med gode høresans.
Mia trak kort i ærmet til den alt for store uld trøje som hun havde på, hendes lille krop var altid pakket ind for snyde verden fra, hvor lille hun faktisk var. Hun slap ærmet da hun vendte sig om for går imod metroen, måske ville der være bedre held hjemme nær Terre, frem for her nede ved havet.

For en gangs skyld havde der ikke været nogle missioner for ham og netop derfor havde han også valgt at hente de manglende betalinger. Bevares et par stykker af dem var endt blodigt men sådan endte det som oftest når man trodsede en aftale med ham.
Den ene og den sidste han havde besøgt var en velagtet advokat, denne måtte lide en voldsom skæbne. Men det skulle de nok opdage når de fandt den nu døde advokat på kontoret den næste morgen.
Men derefter valgte han at gå en omvej ned på havnen, det var her han havde haft sin første mission efter han kom til byen. Når man så ham komme gående, ville han snildt kunne ligne noget ud af en gyser eller et mareridt. Han var klædt i et helt sort jakkesæt og en lige så sort trenchcoat. Og selvfølgelig bedemandshatten med den brede skygge der skjulte de røde øjne. Med tilpas skarpe sanser ville man også kunne ane den meget blege næsten askegrå hud.
Snart fik han øje på den unge dame der lod til at gå lidt i egne tanker. Noget i ham fik ham til at vælge metroen. I det han kom nærmere på hende og vendte sine skridt mod metroen, nikkede han diskret med hatten og sagde med en stemme kold og ildevarslende: "Smuk nat ikke sandt?....."

Mias lille figur stivende kort, hun havde slet opdagede at hun ikke var alene mere. Hun hørte stemme tale til hende, før at hun vendte sig imod skikkelsen af manden. Mia rykkede kort på næsen, før hendes udtryk blev mere åben. ”Det kan der være noget om” sagde hun med trak på skulderen. Den milde blæst ude fra havet, fik de mange røde lokker til danse om hendes lille ansigt.

Hun syntes det var en smule skummelt at hun slet ikke havde hørt ham, måske var hendes tanker bare så dybe at hun lukket verden ude da han kom gående. Mia kiggede nærmer på ham i det øjeblik, hendes øjne studerede hans tøj. Han lignede en der var kommet fra en begravelse, eller også skulle han til en. Men da hun lagde mere mærke til den blege hud, blev hun klar over at hun ikke var den eneste blod suger ved havnen.

”Kommer de fra en begravelse?” sagde hun i en lidt drillende tone, Mia var ikke så bange for drille andre vampyrer. Selv hvis han var ældre end hende selv, ville hun nok kunne slippe afsted med den drillende tone. ”Eller graven måske?” sagde hun lidt efter. Mia trak et par løse lokker hår væk fra øjnene, da hendes hår blev blæst ind foran hendes syn. Hvis havnen var hans jage grund, havde hun tænkt sig at komme afsted derfra, hun respekterede skam at andre ældre vampyrer havde kræv på visse områder rundt omkring i byen.

Hvis nogen så på ham og tænkte han kunne ligne noget fra en begravelse eller lignende, så var det nok ikke helt forkert. Men igennem hans arbejde ville han egentlig også gerne have det image. Det hjalp som oftest på at vedkommende ikke forsøgte at gøre noget dumt.
Og egentlig ville hun nok kunne have hørt ham men nu var han jo trænet i at være fuldstændig lydløs, selv for andre vampyrer.

Hendes drilske kommentar fik ham til at komme med en nærmest ildevarslende og kold latter.
"På en måde kan man sige..... Men det er mange mange år siden jeg burde have lagt i en grav..... Men det er også meget længe siden jeg har været i mit hjemland... "

Han kiggede kort på hende inden han sagde: "Ret mig endelig hvis jeg tager fejl..... Men noget siger mig at deres jagt for denne nat ikke ligefrem er gået efter hensigten...."

Mia så en smule mistroisk på ham, hun var ikke helt vild med tanken om han vidste hvad hun fortog sig. Mia var en smule mere varsom med det kolde skift i hans tone, hun gav ikke udtryk for at hun var bange. Men hun lave heller ikke kropssprog som afslørede at hun var afslappet. Vampyrer hader tit andre vampyrer, og med hendes erfaring, var det aldrig smart at slappe af i nærheden af andre vampyrer.
Mia kiggede kort ned på jorden foran ham, der efter på ham igen. ”Selv hvis det en mislykkede aften, fik jeg en lille tur ud af det,” sagde hun kort. Luften var rar, ikke at der var meget varme i den.
Mia fik det bare altid bedre, ved at være udenfor. Det var nok fordi at hun var lukke inde i den efterladte duft af mennesker, som altid havde en sødelig duft af frisk blod. ”Det renser min næse fra lugten af mit arbejde blandt mennesker,” nu hvor hun havde en frisk lugtesans, var duften af blod mere tydelig for hende.
Vampyrer havde nu en anden duft, der var efterlad blod, jord og andre karakteriser duft som Mia kunne kende. ”Siden at du ved hvad jeg laver her, hvad laver du så selv herned? Er vi her af samme årsag, eller kom du for at smide mig væk?” sagde hun i spørgende tone.

Det var i sig selv også en rigtig god idé at være vagtsom, specielt ved andre vampyrer. Hans egen erfaring sagde ligeledes at andre vampyrer tit kunne være arrogante eller direkte terretoriale. Selv var han meget svær at placere da han havde et noget mere unikt syn på tingene end de fleste af hans artsfæller.
"Ligefrem renser deres næse? Så må de arbejde på et relativt lukket område hvis ikke jeg tager helt fejl.... Men det er blot et gæt fra min side...." Hans arbejde havde jo gjort at han havde øje for detaljer og havde ofte en meget analytisk tankegang hvilket selvfølgelig ikke altid var bevidst.

Så kiggede han i første omgang undrende på hende med de røde øjne der svagt kunne anes under hatten. "Smide dem væk? Hvorfor i alverden skulle jeg?...."
Der gik det op for ham hvad hun snakkede om. "Ahhhh.... Jeg går ud fra de mener vores arts vane med at have et 'jagtområde'? Nej jeg er her ikke for at smide dem væk.... Jeg kommer fra arbejde og tog chancen for en stille gåtur på havnen"

”Jeg er natte arbejder i lille butik, der lugter altid af mennesker når jeg møder ind” forklarede hun kort. Hendes kolleger syntes det var underlig at hun aldrig var der i dagtimerne, men hun kunne sit arbejde og det var hvad der vigtig, selv hvis andre ikke så hende så tit igen. Mia ville ikke sige hvor at hun arbejde, den slags information var ikke helt vigtig. Hun var næsten altid tæt på jobbet, når hun var hjemme.

”Jeg er blev uhøflig bedt om at finde andre områder op til flere gange de sidste par år, vores art er ikke ligefrem den mest venlige slags,” det og at mennesker efterhånden var gode til efterforske mord, gjord det svært at finde steder at dræbe i fred. Selvom Mia ikke selv dræbte mennesker mere, forstod hun godt problematisk som der opstod omkring midten af det sidste århundred.
Mia gav kort nysgerrige udtryk, ”Hvad arbejde de med?” gættede hun ville hun nok skyde vedsiden af, han lignede en bedemand, men det var sikkert ikke hvad han lavede. Et andet gæt var et eller andet rigmands job eller derover af, hvor tøjet skulle være lidt mere formet, frem for komfortable.

Mia gemte de små hænder ned i lommerne på den store trøje, ikke fordi at hun havde det koldt, den slags mærkede hun næsten aldrig mere med mindre at der var tale om vinteren i Rusland. Det fik hende bare til at være mere rolig, når alle dele af kroppen var tæt på hinanden.

"Hmm.... Hvis der har været mennesker i en lille butik hele dagen, kan det godt sætte duftpræg.... Mit umiddelbare gæt ville være antikviteter, bøger, måske brugskunst.... Uden selvfølgelig at være sikker"
Det var hans gæt da hun jo var vampyr og det typisk var den slags butikker der ikke var ret store.

"Ahhh ja det kan der være noget om..... Det oplevede jeg selv mest i Moskva eller Spanien generelt..... Men sandt at sige tror jeg ikke at jagtområder er noget de skal bekymre dem om i dette område... Der har ikke været nogen der har påtaget sig et jagtområde.... Ikke af hvad jeg ved og der er meget lidt der sker i denne by uden jeg ved det eller finder ud af det...." Igen var det nyttigt at vide så meget som muligt i hans branche.

Da hun så spurgte hvad han arbejdede med, tænkte han lidt over hvordan han lige skulle sige det. Han var stolt af sit arbejde men der var heller ingen grund til at skræmme hende væk, det var jo ikke til at sige hvor følsom hun var omkring den slags.
"Jeg er læge..... Og så er jeg..... Lydløs problemløser....."

Mia var en smule chokeret over den måde som han gættede hendes liv på, ”Måske,” sagde hun kort. Hun ville ikke være så afslørende over for ham.

Mia rykkede på skulderen, hun havde været igennem det meste af Europa efterhånden. Hun løftede blikket da han nævnte Moskva som hun ikke havde set i flere år, ”Jeg kommer selv fra Rusland. I mine unge dage, var der ikke mange vampyrer. Men i dag ved jeg at der mange klubber for vores art i undergrundsdelen af Moskva,” ikke at hun selv ledte aktiv efter sådan steder, hun var klar over at der drikke klubber for vampyrer men hun brød sig ikke om at være så tæt på andre vampyrer.  

Mia ville nok ikke have gætte at han var læge, det virkede meget specielt for en vampyr at skulle være blandt åbne sår og andre opgaver hvor blod kunne være en aktiv del af jobbet. ”Den slags arbejde ville jeg slet ikke kunne tage del i, det er ret imponerende at du kan klar en så aktiv kilde til blod” selv fortrak hun nok et mere lukket miljø, hvor der ikke var tusindvis at dufte at skille fra hinanden.

Lydløs problemløser? Det forklarede en del om hvorfor at hun kunne havde hørt ham komme, måske havde en særlig evner til liste omkring selv hvis det var nær en anden vampyr.

Han nikkede selv inden han så svarede hende: "Det er der ja.... Jeg har været der flere gange, ikke som kunde men som en del af mit.... Andet arbejde.... " Han gjorde ofte brug af at kunne være lydløs og uset specielt når han skulle ind i den slags klubber. Flere steder, kunne hans navn være nok til at skabe frygt. Det var uhyre få gange han blev inviteret bare som gæst, ellers betød hans tilstedeværelse oftest at en ville holde op med at eksistere.

Så trak han lidt på skuldrene inden han smilede. "Min fødsel ind i vampyrernes verden var absolut ikke uden blod.... Og med tiden lærte jeg en ganske markant kontrol over min blodtrang.... Og i begge mine karrierevalg, kan det være ganske nyttigt med anatomisk kendskab....." Det var noget pænere end at sige 'Jeg blev læge så jeg bedre kunne forstå kroppen bedre og mere effektivt kunne torturere et eventuelt offer'

Mia havde lyst til at spørge ind til hvad han lave, udover hans mere akademiske natur. Men hans aura gave hende et indtryk af, at hun nok ville fortryde det spørgsmål.
Mia sukkede, ”Mit forhold til blod er kompliceret,” forklarede hun. ”Ikke nok med at vi lever af det, men jeg kan gør ting med det..” hun ville nød tale om hvordan at hun havde lært den slags, det var hendes mørke gave.. Men hun forstod, hvordan at en hverdag fuld af blod nok ville vænne en til at have mere selvkontrol. Hun kunne se det praktiske del i at lære kontrol, selvom hun nok aldrig selv ville mester den slags. Men hun havde jo år i nu til lære den slags.
Mia trak vejret kort, før at hun holdet det inde. ”Hvad er deres andet erhverv? Med mindre de holder det hemmelig?” sagde hun. Hvis han ikke ville sige, behøvede han det ikke. Hun kunne nok gætte sig til det, eller måske. Mia var ikke meget for ideen om dømme andre på deres double liv.

Det var i hvertfald de færreste der spurgte om hans anden karriere, og dem der gjorde fortrød det som regel. Som oftest også fordi at når han pludseligt dukkede op, var det et tegn på man skulle dø eller værre.
Hans omgangskreds var også utroligt begrænset udover hans kontaktpersoner rundt om i verden.
"Hmm.... Den evne burde de næsten gøre kendt, næste gang en anden vampyr vil jage dem væk.... Blodmanipulation er frygtet blandt vores art.... De fleste ville blot lade dem jage i fred...." Han havde oplevet ganske få der kunne det, men frygtede det ikke specielt. Dog respekterede han det dog. En modstander man undervurderede, var altid de farligste.

Da hun så valgte alligevel at spørge ind til hvad han lavede, smilede han og sagde: "Jeg er den man prøver at kontakte hvis man vil have en specielt hårdfør fjende ud af eksistensen.... For eksempel.... Men det er også slemt hvis man kan finde mig og hyre mig....."
Så var det som om noget gik op for ham så han stoppede op og kiggede mere på hende imens han kort tog hatten af og sagde: "Det var da frygteligt som jeg glemmer mine manerer i aften..... Mit navn er Zakaroff..... Og deres er?"

Mia rullede en smule med store øjne, ”Jeg erkender skam fordelen ved mit talent, men jeg fortrækker at bruge det i forsvar. Heller har få fjender, frem for mange af dem” selvom hun let kun forsvar sig selv overfor andre vampyrer, fortrak Mia en mere fredelig tilgang. Jo hun kunne sende mange andre vampyrer i knæ, men hun havde en mere pacifistisk natur, indtil at man selv gjord hende fortræd.
Mia havde set de bange ansigter, når hun kastede sig i blodmanipulations kunst. Det fik hende til virke som et lille monster, frem for den mere menneskelig del.
Det skulle nok ikke overraske hende så meget som det gjorde, vampyrer var gode til den slags. ”Jeg forstå” sagde hun med lille ryk på næsen. Mia smilede en smule da han fortalte hende hans navn, ”Zakaroff, hyggelig at møde dem, jeg hedder Mia eller Euphemia, hvis du vil være teknisk,” sagde hun. De fleste sagde bare Mia fra for hendes normal navn, det var normalt for hende at høre andre klokke i den, når de skulle udtale hendes navn korrekt.

"Det kan der være noget om..... Der er ingen grund til at anskaffe sig flere fjender hvis man kan undgå det.... Det er en af grundene til at jeg kan være svær at finde frem til.... Det gør at dem der så endelig finder frem til mig, har overvejet det meget nøje...."
Zakaroff var på ingen måde pacifist men han var heller ikke voldelig eller grusom bare for voldens skyld. Der var lige så stor ære i at gøre tingene ordentligt i hans verden. Netop derfor var han også en af de absolut bedste indenfor sit fag.
Så bukkede han for hende imens han svarede på hvordan hun præsenterede sig. "Euphemia.... En fornøjelse..... Men hvis jeg må være så fri..... Hvad var det der gjorde de smilede sådan da jeg sagde mit navn?...."
Hun virkede ikke umiddelbart som en der kendte til højtbetalte eller grusomme snigmordere

// Jeg lukker her, fordi jeg har beslutte mig for bruge et andet FC. Men jeg vil gerne blive aktiv igen. Så skriv gerne PM :)