Sv: I will never forget you - [Morgan]

af **Morgan L. Withers** Fre 21 Jun 2019 - 13:56

Selvom han var skabt i Helvede og sendt ind i verden for at skabe splid og synd, så kunne han også lide. Men han havde alligevel ikke regnet med at det var så voldsomt. Men hun var jo også hele hans verden, hvilket hun var blevet på rimelig kort tid.
"You do make me happy..... More than words can tell....." Han smilede varmt ved hendes kommentar om at være sulten men lige som hende så havde han ikke rigtig lyst til at slippe kysset igen.
Efter lidt strøg han hende på lænden, brød langsomt kysset hvorefter han sagde: "I better complete the food then...."

af **Apolline Le Blanc** Fre 21 Jun 2019 - 14:58

Kysset blev brudt kort efter, og hun nikkede. "I will get dressed and come an help you" lovede hun. Derpå forlod hun ham og gik ind efter en af hans t-shirts, og efter lidt roden i en af sine kufferter, fandt hun da en g-streng som hun trak på. Bedre end ingen trusser trods alt.
Derpå dukkede hun op i køkkenet igen, og stod og betragtede ham et øjeblik. "Uhm.. I have to change my appearance, otherwise people will get scared. I was told I could appear to you in my original form but.. but then, I would have to change do I don't get recognized.." Det ville skabe for meget problemer hvis hun bare dukkede op sådan blandt folk sådan her.

af **Morgan L. Withers** Fre 21 Jun 2019 - 15:08

"Sounds good..... Hurry back...." Det var selvfølgelig sagt kærligt og drilsk.
Hurtigt var han ude på badeværelset og iførte sig et par sorte meget lette bukser som det eneste inden han så gik videre med maden.
Han smilede varmt som hun kom ud til ham hvor han så drejede sig mere mod hende og sagde: "You look absolutely stunning..... "
Som hun nævnte ville hendes oprindelige skikkelse nok skabe lidt problemer hvis hun blev genkendt.
"You might be right..... It does not change anything for me, i am aware of your true form so i can always see it...." Så kyssede han hende på halsen inden han gik videre med maden

af **Apolline Le Blanc** Fre 21 Jun 2019 - 22:20

Da hun kom tilbage havde han da fået bukser på, og det var da mindre distraherende at kigge mod ham nu. Hans ros fik hende til at smile, og det gjorde det efterfølgende ikke lettere at nævne for ham. Han tog det dog ganske pænt, og hun smilede skævt. "Alright, if that is what you think.." hviskede hun blidt. Hans læber ramte hendes hals, og hun sukkede dæmpede, inden hun gled ind mod ham og sneg armene rundt om ham mens han stod og lavede mad. Hun havde savnede duften af ham, savnede følelsen af ham, savnede alt om ham.

af **Morgan L. Withers** Fre 21 Jun 2019 - 22:50

Han smilede drilsk til hende inden han strøg hendes kind og sagde: "I know it.... I know somewhat how Heaven and Hell works..... Besides you can enchant me no matter how you look...." Hendes suk var stadig en helt vidunderlig lyd og den måde hvor hun lagde armene omkring ham, var noget han elskede virkelig meget. Stille begyndte han at synge lidt imens han fortsatte på maden. Dog kunne han ikke lade være med at tage hende på bagdelen imens han sagde: "Oops......" Det var selvfølgelig et drilleri men et kærligt drilleri

af **Apolline Le Blanc** Lør 22 Jun 2019 - 16:28

Hun smilede skævt "I hope I can" svarede hun og holdt sig snart ind mod ham. Han sang for hende, og hun nød lyden af hans stemme som hun havde sunget. Han var et væsen fra helvede, hun fra himlen, men aldrig havde det føltes så rigtigt.
Han tog hende på bagdelen, og hun tog det egentlig ganske pænt som hun bare gengældte gestussen med et smil.

af **Morgan L. Withers** Lør 22 Jun 2019 - 16:45

Det føltes fantastisk at hun var der igen, hele verden var igen som den skulle være. Den fornemmelse af hun var viklet omkring ham, var en han aldrig ville undvære igen hvis han kunne forhindre det.
Stille drejede han sig rundt, kyssede hende blidt og sagde: "Dinner is almost ready...... Go sit by the table..... And I will bring the food...."
Så strøg han hende på ryggen inden han så fik anrettet maden pænt og satte det ned til dem. Derefter hentede han vand, vin og sodavand.
Roligt satte han sig overfor hende og smilede kærligt

af **Apolline Le Blanc** Søn 23 Jun 2019 - 11:38

"Alright.." hun blev da forkælet, men underligt var det nok ikke når de først havde genset hinanden nu efter så lang tid, og efter at hun rent faktisk havde været død. Det her ville blive hendes første måltid i flere måneder.
Hun satte sig ned, og lod ham gøre tingene klar imens. blikket fulgte ham rundt, og det hele føltes så pokkers surrealistisk.
Han satte sig overfor hende, og hun betragtede ham med et mildt smil. "How have you been doing?" endte hun med at spørge.

af **Morgan L. Withers** Søn 23 Jun 2019 - 12:07

Han vidste godt den første tid ville blive svær for hende, derfor ville han gøre sit allerbedste for at hjælpe hende. Og hun virkede jo til at være kommet tilbage for hans skyld. Stille hældte han noget op at drikke til dem imens han lyttede til hendes spørgsmål.
"Well..... I have lived.... But.... not as much.... Worked allot more.... And missed you of course... I lived but.... It felt empty..... That emptiness is gone...."
Han kunne slet ikke lade være med at smile igen

af **Apolline Le Blanc** Søn 23 Jun 2019 - 12:50

Hun var bekymret ved den første del af hans svar, han havde haft svært ved at glemme hende, ligesom hun havde haft svært ved at lægge det hele bag sig. De hørte til sammen.
Han hældte noget op at drikke til de, og hun nikkede langsomt uden at tage blikket fra ham mens han snakkede. "I am sorry you had to go through all that, but that illness.. I have had it for so many years.. it has been everything since I was a small child. I couldn't handle it anymore. The cancer took everything from me, but gave me you.. and I couldn't live knowing you will worry for me every single day. Still.. I hurt you when I died.. I hope you can forgive me.." hun havde oprigtigt troede at han ville komme sig over hende.

af **Morgan L. Withers** Søn 23 Jun 2019 - 13:19

Han tog lidt at drikke imens han lyttede meget nøje efter hvad hun sagde, hendes tankegang var jo meget forståelig. Han levede jo som hun havde ønsket, men det med at glemme hende, var ikke noget der kom til at ske.
"There is nothing to forgive my love..... What happened was beyond your control..... And we have proven our love..... Not even death could keep us apart...."
Hans øjne skinnede nærmest imens han strøg hendes hånd. Egentlig havde han bare lyst til at trække hende over på hans skød

af **Apolline Le Blanc** Søn 23 Jun 2019 - 13:51

Hun smilede kærligt, og nikkede. Han havde ret, de havde bevist at deres kærlighed overlevede selv døden. "I plan to take good care of you now I am back.." svarede hun og nussede hans hånd ganske blidt. Hun var glad for at han ikke tog hende det ilde op.

af **Morgan L. Withers** Søn 23 Jun 2019 - 13:56

Der var ingen tvivl om det var et frygteligt sygdomsforløb hun var igennem, og han var med hende lige til det sidste. Selvfølgelig ville han ikke bare glemme hende, og selv i døden havde hun også husket ham.
"I can't even begin to describe how happy i am that you're back..... And that sounds amazing.... We will take care of each other...."
Det kunne kun beskrives som et mirakel at hun var tilbage på jorden, så de kunne være sammen

af **Apolline Le Blanc** Man 24 Jun 2019 - 0:23

Hun smilede varmt, og smagte lidt på maden. "This all feels so.. weird.. me sitting here.. infront of you.. I never thought I would have the chance to do that ever again.." hviskede hun stille. Hun spiste videre, det smagte godt, og hun ville altid huske dette måltid. "We should try to have a normal life you know, and until I figure out what to do myself.. I will be a sweet little housewife, if you don't mind of course.." så var maden klar, og alting var rydeligt når han kom hjem fra arbejde.

af **Morgan L. Withers** Man 24 Jun 2019 - 2:44

Han kunne sagtens forstå hun syntes det hele var underligt, det var også nyt for ham. At hun pludselig var der igen, sund og rask. Nu havde de muligheden for at leve deres liv sammen.
"Me neither..... Food tastes so much better if you eat it with the one you love..... As I do now...."
Da hun så kom med sit forslag, var det måske slet ikke så tosset endda.
"Sounds like a wonderful idea... And maybe when you feel ready you could come and work as my secretary?"

af **Apolline Le Blanc** Tirs 25 Jun 2019 - 18:05

Hun smilede varmt. "I agree.." svarede hun blidt. Maden havde en helt speciel smag, når man spiste den med en man elskede, den havde ganske enkelt mere smag.
Hans forslag fik hende til at smile skævt. "Why not, I can't stay inside for ever that's for sure.." men hun skulle lige finde rundt i det hele før hun bevægede sig udenfor. Der var så meget der skulle ordnes.

af **Morgan L. Withers** Tirs 25 Jun 2019 - 18:19

Han tog en bid af maden og sukkede tilfreds med lukkede øjne inden han så slog dem op endnu en gang og så intenst på hende.
"That is true.... Besides i want to take you to dinner.... Theatre.... Enjoy the world with you.... When the time is right of course....."
Så tog han hendes hånd og kyssede den imens han strøg hendes ben med foden hvorefter han tog lidt mere at drikke. Det var stadig surrealistisk at hun var tilbage og han oplevede en lykke han aldrig havde kendt til

af **Apolline Le Blanc** Tirs 25 Jun 2019 - 18:36

Han var så kær, og hun nussede hans hånd efter at han havde kyssede hendes håndryg. Han nussede også hendes ben under bordet, og hun fandt det hele så sødt, kunne ikke engang tage blikket fra ham. "I would love that very much.." svarede hun blidt, og spiste selv lidt videre. "What do you want me to make you for dinner tomorrow?" endte hun med at spørge. Hun ville jo have hele dagen til det, og selvom hun ikke kunne lave mad, så skulle hun nok lære det!

af **Morgan L. Withers** Tirs 25 Jun 2019 - 19:11

Det var et helt perfekt øjeblik og hver eneste lille bid af det skulle nydes så meget som muligt.
Så spiste han lidt videre med hende inden hun spurgte om hvad de skulle have at spise den efterfølgende dag.
"Good question.... How about...... You surprise me? There should be plenty to make something from..... And i like surprises..."
Han ville elske at komme ind af døren efter han havde fri og så komme hjem til at hun var der til at tage imod ham

af **Apolline Le Blanc** Tirs 25 Jun 2019 - 19:34

Han ville overraskes? Okay, mon ikke hun kunne finde ud af noget. "Alright, I will do my best, but I should warn you, I am bad at cooking.." lod hun ham vide. I værste fald, vil hun bare bestille noget udefra som de kunne spise.

af **Morgan L. Withers** Tirs 25 Jun 2019 - 19:55

Han smilede varmt inden han rejste sig og stillede sig om bag ved hende. Der lagde han hænderne på hendes skuldre og begyndte at massere let.
"I have cookbooks should you need it... Besides.... As long as you are here everything will be just fine"

af **Apolline Le Blanc** Tirs 25 Jun 2019 - 20:14

Han rejste sig op, stillede sig bag hende, og hun lagde hovedet tilbage og så op mod ham. "Thank you.." svarede hun stille. "Thank you for dinner, it was delicious.." tilføjede hun blidt. En hånd lagde sig over den ene af hans, inden hun rejste sig op, slog armene om ham, og kyssede ham blidt. "Love you" hviskede hun dæmpede.

af **Morgan L. Withers** Tirs 25 Jun 2019 - 20:19

Han smilede ned til hende og sagde: "You're welcome..... And glad you liked the food...."
Det havde været en helt anden oplevelse at spise den aften fordi hun var vendt tilbage. Han havde selvfølgelig spist de andre aftener men det var bare ikke det samme når man sad og spiste alene.
Da hun så rejste sig og kyssede ham, lagde han hænderne ved hendes lænd og gengældte det blive kys.
"Love you too......"

af **Apolline Le Blanc** Tirs 25 Jun 2019 - 22:55

Hans hænder landede ved hendes lænd, og hun stod tæt ind mod ham, armene samlede rundt om hans nakke. Hans svar fik hende til at smile "Put some music on, and let us dance.." at danse tæt med ham ville være rart, og de havde brug for nærheden.. begge to. Hun havde savnede, og manglede ham i allerhøjeste grad.

af **Morgan L. Withers** Tirs 25 Jun 2019 - 22:57

"I will be right back....."
Så strøg han hendes kind inden han så gik hen til anlægget og satte noget roligt men romantisk musik. Derefter drejede han rundt og bukkede for hende inden han rakte hånden ud og sagde:
"May i have this dance?....." Nærhed var noget de begge to havde manglet, de havde manglet hinanden

af Sponsoreret inhold