Tiden går vel videre... (Julius)

Tiden?; 21.23
Steder?; La Marécage - Søen
Omgivelserne?; En sø, nogle træer og eller tomt(Sådan da)
Vejret?; Solen er på vej ned og en kølig vind er over området

Vinden rystede lidt i træernes nye frodige kroner af og til. Vandet i den store så bevægede sig lidt og lavede nogle små bølger som et lille hav. Solens stråler genspejlede sig i det klare vand og ville snart efterlade området mørkt. Nana sad roligt på et græsareal nede ved søen og så ud over den mod solen. Hun var helt alene lige nu. Hun sad i skræderstilling med en pose karmerjunker i skødet. Hun tog af og til en op og prøvede så vidt muligt at gnave sig igennem den med de sylespidse hjørnetænder. Det var ikk helt normalt for en af hendes slags at spise det. Men nugjorde hun det. Rent (Uden koldskål) men det var det jo alligevel også så mange andre der gjorde. Hendes halvlange gyldenbrune hår fik et svagt skær fra solen og flagre lystigt i vinden. Hendes øjne var krystalklare og havde en smuk grå farve som stod godt til hendes let blege hud. "Tiden går vel videre.." mumlede hun svagt for sig selv og hun drog et lavmælt suk.

han kom fra et eller andet sted tæt på han havde været i området og let efter noget men ikke fundet det han havde sin knæ lange sorte frakke på idag ud over sit sædvanelige tøj mens han gik ned langs breden af søen så han en ung pige sede ved bredden og kikke ud over søen han gik i hendes retning da han undrede sig over hvorfor hun sad der da han kom derhen spurgte han med en venlig stemme "er du okay?" han stod og kikkede ned på hende

Nana havde ikk rigtigt hørt nogen komme hen til hende. Og da personen så var komet hen til hende og endda stoppet ved hende reagede hun ikk. Hun blev bare ved med at få sig gnavet igennem den forbistede karmerjunk. Af og til var det ikk altid sjovt at have disse sylespidse hjørne tænder. Hun kunne nemlig ikk trække dem ind igen. Så gav et et mindre set i hende og hun 'vågnede' lidt op. Hun tog karmerjunken ud af munden og drejede hovedet og sit blik mod drengen der vidste pludselig var kommet. Ud af det på. Faldet fra Himlen. Men det var jo bare noget hun troede i starten. Hun vidste jo godt at han var kopmmet slentrende hen til hende. "Åhr..Undskyld men jeg hørte dig ikk lige. Hvad sagde du?" sagde hun spørgende med en blid stemme og et lille smil.

han tog og smilte blidt tilbage til hende han vidste ikke hvorfor men det var lidt sjovt syntes han at han for en gangs skyld kunne snige sig op på noget han svarede på hendes spørgsmål "spurgte bare om de var okay... de sidder her alene ved søen" han satte sig ned på huk så han ikke var så høj

Nana så lidt fortvivlet på ham med et lidt ligegyldigt blik. "Nåeh.." sagde hun abre og rettet sit blik mod søen igen og startede igen med at gnave sig igennem karmerjunken men opgav så. Hun kvaste den til pulver og smed det væk fra hende og ham med fremmede dreng. "Jeg er okay..Måske bare lidt irriteret over at jeg ikk kab spise en sølle karmerjunk på grund af visse ting" Hun sukkede igen lavmælt. Hun lagde sin ene hånd om i bagnakken og strakte eller masserede den lidt og vippede hovedet fra side til side. "Og jeg kan god lide at sidde her nede alene da her er fredeligt" Nej, hun mindede bestemt ikk om den slags hun tilfældig hvis var. Udover den let blege hud og de spidse hjørnetænder.

da hun nævnte 'pågrund af visse ting' sansede han hvilket race hun var og han sukkede dybt og mumlede stille til sig selv "er der ikke nogle normale folk i denn pokkers by" han rettede på præste kraven rent instinktivt han bestemte sig dog for at give ende en chance så han tog præste kraven af og puttede den i lommen før hun havde nået og ligge mærke til den "hmm...søen er også smuk... så længe man ikke behøves at gå ud i den" han kikkede mod solnedgangen i et kort øjeblik før han sagde "navnet er Julius"

Nana så lidt overrasket på ham og af ren refkelt puffede hun lidt til ham. "Hey du kunne jo bare prøve at gå ind i byen hvis du vil møde nogle af dem der 'Normale folk' som du kalder dem" Så stramlede hun lidt med posen med karmerjunker, så hun væk og trak sine ben op til sig hvorefter at hun lagde armene om den. "Jeg har jo heller ikk selv valgt det her, vel.." Det vidste mumlede hun meget svagt for sig selv ned i det halstørklæde hun havde på. Hun sagde ikk rigtigt mere. Ikk engang hendes navn. Hun så bare ud over søen igen. Hun pressede sine ben endnu tættere ind til sig og stadig..ingen ord fra hende.

han kikkede på hende med et suk "undskyld... ved godt selv det er at være noget man ikke har valgt" han satte sig tilbage i grasset og kikkede ned mod søen mens han tænkte *nu laver du samme fejl igen!* han kørte en hånd igennem hans hår mens han forventede en form for svar men alligevel ikke

"Hmm.." lød det bare fra hende og en stilhed lagde sig over dem i et godt stykke tid. Så slappede hun lidt mere af i sine arme og lod sine ben komme lidt ud for hendes krop. "Ja okay..Men så bliver du måske accbteret af andre i det mindste eller hvad.." sagde hun så endelig. "mit navn er Nana.. Adobteret rigmands datter" Hun ænsede ham staddig ikk ét blik. Heller ingen smil var på hendes bløde og let lyserøde læber.

han var glad for at hun begyndte at snakke til ham så ud som om at hans undskyldning blev accepteret "accepteret af andre? ikke just.... har ingen venner ingen familie de fleste er offensive overfor mig... er meget lettere bare at være alene" han brugte hænderne til at holde ham oppe mens han lænte sig bagud "nana adopteret rigmandsdatter... jamen så jeg i fint selskab" sagde han med en neutral tone han viste ikke hvorfor han skulle have haft det sidste afvide