going in for the kill // Malika - Privat//

S~Terre
T~23:00
V~Koldt og stjerneklart
O~Mennesker der er på vej i byen
P~http://quizilla.teennick.com/user_images/X/XO/XOX/XOXOCHARLOTTEXOXO/1245704726_5737_full.jpeg

Der var mørkt og halv koldt denne aften, men den var stadig ung og der kunne nå at ske meget før solen stod op igen. Man kunne knapt nok se denne person der gik inde i de mørke skygger for at ingen vidste han var der, denne vampyr var eftersøgt for mord. Han hed Toshiya og var 22 år og ikke en af de mest venlige at møde sådan en aften som denne. Han var kun kommet til byen for at se om der var noget han kunne stikke tænderne i, hvis der var.. GGjorde han det! Om det så var et barn eller en gammel mand så gjorde han det med glæde. Toshiya gik ind på en mørkelagt café, den var nok mest til vampyrer eller den slags væsner der ikke havde brug for lys til at kunne se noget. Han gik op i baren og bestillede et glas vin som han tog og satte sig ved et bord, alene, hvilket nok var bedst forr denne vampyr, med mindre man ville udfordre skæbnen. Hvilket der var et par stykker der allerede havde gjort. og de forstød det til sidst, da Toshiya trækkede dem med ud og tog deres liv

Malika var det eneste mennske så var på cafen hun sarevert for dem. Men hun var bange for dem alle her Vampyr og ander mørkes væsner, men Malika skulle skaffe penge til mad og ander ting hun hade en hvid kimono på og en rødsløjfe i hårt. Hun var bange når hun gik rundt i mellem alle den væsner de stiret hele tinde efter hende, bare forbi hun var en kvinde en mennskekvinde hun kom over til Toshiya med hans vin. Og gik tilbage bag disken ejern af cafen var meget glad for malika da hun viste hvad som være og en, hade bestillet

Toshiya smilte blidt til hende da han fik sin vin " tak " sagde han og tog an tår af vinen, den var bedre end de andre vine man kunne finde på de andre caféer i Terre, eller det syntes han ihvertfald. Toshiya kunne se hun ikke var en af disse mørkevæsner, langt fra. Hun var menneske. * Måske man er heldig* tænkte han og smilte koldt for sig selv. Toshiya var ikke den der havde forhold der kørte igen og igen, han gad ikke kvinder efter han havde bidt og haft sex med dem. Hvis kvinderne blev ved med at kontakte ham slog han dem ihjel,, hvis han ikke bare gjorde dem til nytteløse slaver

Malika stod bag disken og var ved at pusse et glas da en fuld vampyr kom op til disken. Han bare og et glad vin men Malika hade ikke lov til at skænge vin op eller nogen, kun til at sever det og ikke ander da han fik det at vide gik han amok og slog Malika. Flere gang i ansiget og i bryste hun slog ham med en bakke " lad mig være dit bæst " sagde malika vredt men bange, hvad skulle hun gøre han var for stærk og sur

Toshiya så den fulde vampyr gik amok på hende og rejste sig fra stolen og gik over til ham " hvad er problemet hr" sagde han stille og kiggede på den andenn vampyr som lige pludselig så skræmt ud, han genkendte nemlig Toshiya. " Ikk noget Toshiya " Sagde den fulde vampyre og kiggede på ham " Sig undskyld til den unge dame ellers går det udover dig selv Milo" sagde Toshiya og smilte koldt til ham " Javel.. Undskyld " sagde vampyren og kiggede på hende.

" Så burde den være på plads Milo, Skrid så inden jeg sætter tænderne i dig igen" sagde Toshiya koldt og blottede tænder til den anden vampyr som straks gik tilbage til sit bord " sådan så er den klaret" sagde Toshiya og gik tilbage til sin vin. Som sagt gad han ikke kvinder eller mænd, kun til at lege med som en eller anden dukke

Malika gik ind bag i privaten hun ryste. Hendes boss var søde og venlig over for hende " hør Malika hvad sker da der ude " spurte han stille, han så rolig og venliget på hende " der var bare en som gik amok på mig da jeg sagde at jeg ikke. Måtter skænke vin eller noget andet op det var ham Milo igen boss 2 sgade malika, hun var ryste " bare rolig Malika jeg skal nok tag en snak med ham for der er 5 gang han gå amok på dig. I den tid du har arbejet her " sagsde bossen og gik der ud Malika stod atte bag disken, og kunne høre sin boss skælde Milo ud " Milo har jeg ikke sagdet at du ikke så rør hende. Vis du forsætte ender du som lakos middag forståd Milo " sagde Bossen

Toshiya grinte lavt og kiggede på det hele, han syntes det var meget underholdende at bossen skældte Milo ud, for Tooshiya vidste han var lige så kold som ham selv, mne nu hvor han var fuld var han sårbar og kunne bare prikkes til så var han fuldkommen færdig. Toshiya tog en sidste tår af sin drink og gik igen op i baren med sit glas " Malika" sagde han stille og kiggede ind bagved, hvor der private område var " Skal man ikke sige tak" spurgte han koldt og blottede let sine velplejede tænder. Hans selvtillid fejlede intet, hvilket var noget lort en gang i mellem, for han benyttede sig meget af den til tider

" jo tak for hjælpen " sagde malika. Hun gøs ved synet af hans tænder hun gik om bag bordte hvor han måske ikke kunne nå hende, men hun tog ingen chanser med vampyr eller den slages væsner de var farlig for hende. Da hun var et mennsker hun rodet i sin taske hun viste at den var det ned et sted hendes, Pistol en kaliber 23

Toshiya kiggede på hende og løftede sit ene øjenbryn " du kan lige så godt spare på patronerne" sagde han og tog dem op af sin lomme, han havde teleporteret sig hen efter kuglerne og tilbage igen på ingen tid. Toshiya grinte koldt til hende og smed patronerne på gulvet " det er jo ikke engang sølv" grinte han og gik over til sit bord og tog sine ting og gik udenfor caféen for at tage en smøg, idet han så en kvinde med meget let påklædning så han vaglte at følge efter hende og bide hende for at få noget at æde. Man kunne høre et sagte skrig og derefter blev der igen stille

Maliak så stille frem da han bed kvinden. Hun gispe og trak sig tilbage til privaten for at komme sig over choke hun lige hade får, hun sukke #det kunne har været mig # tænke malika og kom ude bag disken igen. Hun var en smule bleg men det viste bare at hun hade får et chok som gjore hende bange, hun lændte sig op af disken da hun fik det en smule skidet men det var nomalet. Når hun fik et chok

Toshiya kom ind igen og satte sig igen ned og smilte for sig selv, hvilket kun kunne betyde han ville have mere! men ikke blod, noget andet, som han bare tog hvis det passede ham!Det var en grund til han var Strify Phoenix's søn! Han gik op i baren efter noget mere vin og ventede på han kunne får det, hvis det ikke gik stærkt kunne han da selv hente det, det skulle ikke komme an på det! Han var fundstændig kold i røven over for alle bare ikke hans far! Han var Toshiya's mester og havde lært han alt han ved og mere til!

Malika hade får lov at skænke vin op. hun hældt det i hans glas og så ned hun viste bange for ham bange og skræmet, så kaldet en ander gæst og malika måtte i gang igen hun gik det over og lidt efter var hun tilbage bag disken. Hun hade sit forklæde på og gik over til 4 mænd i hjørnet med en bakke, hun reget dem være deres drink og gik stille tilbage hun tænke på den kvinde som var bliven. Bidt i halsen hun sat på en stod bag disken og følde på sin egen hals

Toshiya tog en tår af vinen og smilte tilfreds og kiggede så ud af vinduet ud til gaden " far?" sagde han stille og rejste sig med et sæt fra stolen og gik ud til ham. " Hvad laver du her far?" spurgte Toshiya stille og kiggede på sin far som var såret meget slemt " En... Vampyrjæger.. Toshiya.. Pas på" sagde han sukkende og støttede sig til sin søn " FAR! Hvor er han!" sagde Toshiya forfærdet og kiggede rundt " Han er ikke elangt her fra søn, hvis han kommer tager du dig af ham" det var Strify's sidste ord inden han faldt sammen på gaden, død og borte. Dette hjalp ikke ligefrem på Toshiya's humør! Han var blevet mere sur end han allerede var og var klar til at dræbe den forpulede vampyrjæger der myrdede hans far!

Mikala hade set dem. Hun stod skræmt på af væggen hun hade se den ander vampyr før men tro at, det bare var en ond drøm hun så på Toshiya og på det sted Strify var fordampe hun gik ud. Med skrald og kom det i skrældespandenog så på Toshiya men ture ikke siger noget, i fryget for at han ville bide hende

Toshiya gik ind igen og holdt øje med gaden om der kom nogen der lignede en vampyrjæger " Der var du!" sagde han stille og rejste sig atter og gik ud af døren. " Skrid menneske!" råbte han af vampyrjægeren og blottede sine tænder. Vampyrjægeren stod kold og kiggede på Toshiya " Jeg kan også dræbe dig Toshiya Phoenix, min søn" sagde personen " Hvad snakker du om, min mor er død og kunne ikke finde på at myrde min far!" sagde Toshiya vredt og fortsatte med at blotte sine tænder, men denne person han stod overfor var hans mor! Hun var menneske, men hvorfor var han så pureblood ?

Malika så på dem. Hun var bange hun ville heller stoppe dem men hun var kun et mennske og hade ikke andet, end sin kaliber 23 pistol hun kom ud " stop der begge to det her er et sted hvor i ikke. Skal slogs så forsvind med jer begger 2 omgåen " sgade Malika og holdt om sin pistol, så ingen ture at komme for tæt på hende

" VENT!" Råbte Toshiya og kiggede på denne såkaldte vampyrjæger, som muligvis var hans mor " Hvorfor myrdede du min far" spurgte han og blottede sine tænder i et svagt smil. Toshiya var ikke bange af sig, tvært imod var han kold i røven for alt ogg alle, med mindre de så godt ud

Malika ladet den 2 i for en chance til at komme væk her fra ellers bliv jeg nød til at skade jer begge 2 og det vil jeg helst ikke gøre så forsvind " sagde malika hun så en smule bange ud men hun holdt godt fast omkring hendes pistol

Toshiya grinte koldt og telepaterede sig over bag hende og tog hende om halsen" Sig mig menneske hører du ikke efter?" sagde han ind i hendes øre. Toshiya nød at gøre folk rædselslagende og lod derfor en af hans hugtænder strejfe hendes hals " Jeg tøver ikke" sagde han og grinte koldt og vampyrjægeren prøvede at tale Toshiya fra det, men det hjalp intet

malika stod bomstille. Og ture ikke rør sig hun sank pistolen og er svaget skrig kom fra hende da han strejfe hendes hals, med en af hans hugtænder hun kunne svaget mærke blodt komme frem på sin hals. og man kunne luget at det var anderlades end anderes da det var AB+3 blod, en tybe blod som næsten ikke fandet mere