Larm (Josh)

Tid: Nat
Sted: Legepladsen
Vejr: En smule køligt
Omgivelser: Forskellige klatrestativer, gynger vipper, et par bænke og nogle træer og buske

~*~*~*~*~*~*~*

Nogle høje knirke lyde fyldte legepladsens, ellers så tomme arial. Folk var gået hjem for længst, det eneste der var tilbage var den mørke stilhuet fra en kønsløs person som havde siddet på den samme gynge, næsten hele dagen. Roar som var navnet på den ikke så åbenlyse dreng, løftede sit bukkede hovede en anelse så hans store mørkebrune øjne var rettet mod Legepladsens indgang. Han havde nu håbet på at der ville komme nogen på hans egen alder, når nu de små børn endelig ville forsvinde. Han havde ikke så meget imod dem, han havde selv en lillesøster derhjemme, men de larmede bare så utrolig meget!
Han satte fødderne i jorden og stoppede derved gyngen, så knirkelydene ville stoppe. Han rejste sig ikke, men lod istedet hovedet hvile mod den ene af de to jernkæder som holdte gyngen oppe og sukkede lavmældt. Hvor irriterende, her på det sidste havde han gået og tænkt en del, glemt at smile, som han ellers altid gjorde og burdte... hvilket var virkelig sært, smilet var jo hans varemærke... det som gjorde ham, til ham.

Vampyrer plejede jo ikke at sove, så derfor havde Josh gået sig en tur. Sin sædvandlige aftentur som han plejede, men sin lange sorte jakke, som lignede lædder, men det var det dog ikke. Han havde som altid en smøg hængende i mundvien, som bare fik lov til at ryge sig selv væk som den nu havde lyst til. For det var kun få gange at han tog den ud af munden, for at puste røgen væk. Men idet han stoppede for at gøre det, opdagede han at han stod foran legepladsens indgang, han kunne ikke lade være med at ligge hovedet tænkende på skrå, for han plejede aldrig at gå derind når han var ude at gå. Men da han duftede et menneske, hvis blod duftede ret tilfredsstillende, selvom han ikke var sulten, så vendte han sig alligevel og begyndte at gå ind på legepladsen og så sig lidt omkring. Dog rynkede Josh lidt på panden over alt den larm, den var ret irriterende, og han var ved at vænne sig om for at gå igen, hvis ikke det havde været fordi at han fandt ud af hvem den søde blod duft kom fra. Josh tog sin smøg mellem sine fingre, da han fik øje på en lidt yngre dreng henne på gyngerne og bed sig lidt i læben. Hvis han havde været sulten, så havde han nok hevet drengen med sig, men det havde han ikke tankerne, når han ikke var blod sulten lige nu. Men Josh vendte bare blikket lidt rundt, så det ikke lignede at han overstirrede drengen.

Roar klemte kort øjnene sammen og lod sine store mørkebrune øjne hvile på personen der havde forstyrret hans 'over-begloning' af indgangen. Èn på han egen alder, måske... og så var det en dreng! Roar havde efterhånden kun fået pigevenner, de få drenge han havde mødt havde ikke kunne lide ham, eller også havde de bare ikke kunne holde kontakten. Han smilte lidt, venligt og imødekommende til ham og spidsede lidt læberne, da han fik øje på smøgen.
"Ved du ikke at det er usundt at ryge?" Lød det fra ham, med et lille smil. Ikke for at fortælle ham noget han sikkert allerede vidste, det var vel bare det første der lige faldte ham ind da han så det. Han bed sig kort i læben mens han betragtede ham, det var dog lidt svært på grund af mørket. Han var da ret køn... lidt uhyggelig at se på, på grund af omstændighederne, men så var det heller ikke værre.

Josh kunne ikke lade være med at smile lidt over det drengen sagde til ham og vendte sit blik ned på smøgen og trak lidt på den ene skulder. Selvf viste han godt at det var usundt at ryge, men nu var det jo ikke ligefrem fordi at han ville dø af det som sådan. For nu var vampyrer jo udødelige og kunne ikke ligefrem dræbes særlig nemt. Dog smed Josh sin hans færdige smøg ned på jorden og trådte på den, så den slukkede og vendte så sine meget mørke øjne imod drengen og kom op med et svagt smil igen, men det forsvandt hurtigt igen. Han begyndte så at gå med rolige skridt hen til drengen, han så meget høj og uhyggelig ud på en måde, men dog var hans bevægelser utrolig elegante, selvom han ikke engang prøvede på at være det. Men lidt efter stoppede Josh bradt op 1-2 meter væk fra drengen og kørte en hånd gennem håret, " jah.. det ved jeg skam godt, men det er blevet en vane" sagde Josh med en ret rolig stemme. Alt var roligt ved ham, når man lige hørte ham osv. Selvom de fleste ikke troede på det, når de så ham iført sådan noget tøj og når han så ud som han gjorde. Men Josh så bare på drengen, med en anelse interesse og smilte svagt igen. Større kunne hans smil ikke blive ved nye mennesker lige nu.

"Hmm..." Lød det lavt fra Roar, som lod endu et smil komme frem på sine små, fyldige læber mens han betragtede drengen med et interesseret blik. "Du kunne komme på afvænning... man kan jo dø af sådan noget..." Roar lod et svagt fnis komme ud, dog meget kort og svagt et. Han rykkede benene frem og tilbage et par gange og pressede kort sin spinkle overkrop, som var dækket af det hvide stop fra en T-shirt, fremad så gyngen satte igang igen, han passede dog på ikke at ramme drengen, Roar kunne ellers godt være uheldig med sådan noget. Ramme folk han helst ikke ville ramme... men hvem ville også det. Nye venner kom let, men de kunne lige så let gå igen.
"Jeg hedder Roar." Lød det da endelig fra ham efter et kort øjebliks stilhed, hvor kun lyden af gyngens rustne hængsler kunne høres. Han lagde hovedet lidt på skrå, så hans halvlange, kastanjebrune hår hang ned af hans skulder.

Lidt efter at havde stået og kigget ned på drengen, gav Josh sig til at betragte ham lidt og kunne ikke modsige at drengen faktisk så ret så nuttet og uskyldig ud i hans øjne, så han håbede ikke at blive sulten midt i samtalen med drengen, fordi som det stod nu kunne han ikke finde på at bide drengen. Josh kunne aldrig bide nogen som havde havde haft en samtale med, især ikke mennesker, fordi de kunne være så skrøbelige. Tit blev Josh kaldt en svag vampyr på grund af det, men det var ikke særlig tit at det gik ham på. Josh kunne ikke lade være med at grine lidt over det drengen sagde og kørte en hånd gennem håret, " jah.. det kan man, men jeg gider ikke gå på afvænning for at stoppe, jeg vil hellere selv stoppe mig selv, eller også skal der virkelig meget til at overbevise mig til at stoppe med det.. eller hvis min kommende kæreste ikke kan lide røg" sagde Josh og trak lidt på den ene skulder, selvom han ikke lige havde planer om at få en kæreste imorgen eller om en uge. For han fandt ikke rigtig nogle interessante, eller også var det omvendt. Josh gik hen og satte sig på gyngen ved siden af drengen, da der blev smidt et navn ind i samtalen og smilte venligt til ham. "Roar" gentog han og nikkede lidt. "Jamen hyggeligt at træffe dig Roar... Jeg hedder Josh" præsenterede han sig og nikkede lidt igen. Men vendte så sit blik væk fra drengen og lod en lille vind tage fat i hans hår, så det svang sig ligeså stille omkring Josh ansigt.

Roar smilte kort drillende til drengen han nu havde fået navn på. Josh. Et pænt navn, synes han selv og nikkede stille, idet han gik hen imod den anden gynge, og satte sig. "Også hyggeligt at 'træffe' dig... og hvis du har tænkt dig at stoppe med at ryge selv, er du altså ikke særlig god til det." Der var en drillende undertone, i hans altid så livlige stemme. Han førte med en kort og elegant bevægelse en hårtot om bag sit ene øre og hostede kort. Roar var ellers så forfærdelig genert altid, men ikke så meget nu... Josh var rar nok, og havde da ikke hugget hovedet af Roar endu, som så mange andre ville ha' gjort på det tidspunkt. Nok fordi folkene heromkring altid så ud som om det mest ulykkelige i verden var sket. De smilte, men så alligevel ikke. De smilte kun til Roar, fordi Roar smilte til dem.
Han bed sig tænkede i underlæben, intil han igen fandt noget han kunne 'drille' Josh med. "Hvad hvis jeg ikke kan lide røg?" Smilte han og lod endu et kort grin undslippe.

Josh kunne ikke lade være med at grine lidt over det mennesket sagde og nikkede lidt til det, for det måtte han jo give drengen ret i, han kunne være meget stædig, men alligevel skulle han også virkelig overbevise sig selv om at stoppe med at ryge, men det var alligevel ikke så let som man skulle tro, selvom man var vampyr og ikke menneske længere. Han vendte blikket tilbage på drengen og gav et venligt smil fra sig, nu kunne han sagtens smile lidt mere til drengen, fordi de havde fået hinandens navne og fået talt lidt sammen. "Hmm.. ja, det er ikke så nemt at holde op, men dengang jeg var på din alder, så var det sjovt at følge med de andre når e røg, fordi så følte man sig "sej"" sagde Josh og trak lidt på den ene skulder og gav et venligt smil fra sig igen. Utroligt nok, blev Josh faktisk lidt overrasket over det drengen sagde, jah.. det var rigtigt nok, han plejede aldrig at blive overrasket over det mennesker kunne finde på at sige til ham, men denne her dreng havde altså opnået det alligevel. Josh smilte lidt for sig selv, som klædte hans ansigt ret godt og kørte lidt af hovedet væk fra det ene øje. " Og hvad vil du så gøre ved det?? Tvinge mig til at holde op med at ryge?? Bliver nok lidt svært, når du er så meget mindre end mig og det yngre" grinte Josh og gav et skævt smil til drengen og fandt det ret underholdende.

"Jeg synes ellers at det er ret u-sejt at dø ung..." Han trak kort på skuldrende og smilte lidt, idet han endu engang satte fødderne i jorden og stoppede derved gyngen. Han bed sig tænkende i læben mens han så ned i jorden. "Og jeg kan nok ikke gøre så meget ved det... men jeg kan da prøve." Han grinte lidt, idet han igen så op på Josh. "Hvis jeg da må?"
Han vidste ikke hvordan, men han sagde da ikke nej til en udfordring, hvis Josh da lod ham gøre det, selvom han ikke kunne se hvad der var galt i at gøre noget godt.
Han lænte sig tilbage, mod ingenting og skubbede sig derefter frem så han lavede et lille hop før han forlod gyngen. Efter at ha' siddet det samme sted hele dagen, var det rart at stå lidt op, selvom der ikke gik længe før han satte sig på jorden et stykke fra Josh's gynge hvor han betragtede ham med et lille smil.

Selvf var det usejt at dø ung, men det var nok mest menneskerne som skulle frygte den tanke. Men nu kunne Josh jo ikke kaste i hovedet på den lille dreng, at han ikke ligefrem var særlig menneskelig, selvom han så sådan ud. For hvis han skulle fortælle mennesket det, så skulle Roar nok forvandles lige bagefter og den tanke kunne Josh ikke lige klare at have i hovedet lidt nu. Han nikkede så derefter lidt til det drengen sagde og smilte svagt, " ja, det er ikke en særlig fed tanke" gav han ham ret i og gav et lille smil fra sig igen. Han plejede ikke at smile så meget, men det skulle åbenbart gå ud over drengen at han smilte så meget. Josh vendte kort blikket op på nattehimlen, da han igen blev lidt overrasket over det drengen sagde, men svarede ham ikke, fordi han lagde mærke til at han blev betragtet igen, efter at drengen var hoppet ned af gyngen og rejste sig så derefter lidt efter. Josh sendte drengen et lille blidt smil og gik så hen og lagde sin hånd i Roar's hår og smilede blidt ned til ham. "Du skal slet ikke bruge tid eller energi på at stoppe mig i at ryge, for jeg ville nødig blive sur eller vred på dig..." han stoppede og nussede drengen lidt i håret, ".. det skal du ikke blive offer for, så hellere finde et mere passende selvskab.." mumlede Josh og tog sin hånd til sig og begyndte at gå væk fra drengen.

Roar kunne mærke hvordan de små hår på hans arme rejste sig da Josh lagde hånden på hans hår og han så åndsfraværrende på ham i noget tid, hvorefter han satte hånden i jorden og skubbede sig op på benene igen. "Jeg har ikke noget andet at lave... og jeg har ikke noget imod dit selvskab, jeg kan godt lide det..." Han tog et lille skridt hen imod ham, mens han så på ham med sine store mørkebrune øjne. Prøvede at få øjenkontakt med den lidt ældre, og højere dreng som stod et stykke fra ham.
Han havde virkelig ikke noget imod at være sammen med Josh, hans rolige opførsel og de få smil der kom en gang i mellem, gav Roar en varm og rar følelse indvendigt... den ville han gerne holde fast i...
Med et lettere bedende udtryk i ansigtet lagde han hovedet en smule på skrå, mens han så på ham.

Josh havde godt lyttet at drengen havde rejst sig idet at han var begyndt at gå væk fra ham, men selvom at han godt hørte at Roar talte til ham, så stoppede han ikke med at gå med det samme, men dog alligevel gik han ikke særlig stærkt, han gik i et meget roligt tempo, så man ikke kunne se at han gik langsomt. For inderst inde havde han jo heller ikke lyst til at gå, men han følte at han blev nød til det. Hvis ikke drengen skulle blive skadet af ham en dag, hvis der skete noget. Josh stoppede dog op lidt efter at drengen var holdt op med at snakke og tænkte lidt over om det nu også var klogt at vænne sig om imod Roar, men gjorde det så alligevel lidt efter og bed sig lidt i læben. "Du kan lide mit selvskab nu... men hvis jeg kommer til at ødelægge det, så kan du ikke lide det mere, du burde altså hellere være sammen med nogen på din egen alder" sagde Josh stille og kørte en hånd gennem nået af sit hår. Inden han gik over til drengen igen og lagde en hånd forsigtigt i drengens hår, som om han virkelig var bange for at skade ham. Men det var han jo også. "Du fortjener et langt bedre selvskab.." mumlede Josh og nussede Roar blidt i håret, men også roligt.

Roar trak sig kort tilbage da Josh kom hen imod ham, men lod ham da røre så meget han nu ville. Hvilket selvskab? Dem på Roars alder var så fordomsfulde, der var ikke nogen han rigtig kunne tale med. Og når der endelig var nogen han kunne forholde sig til, var det piger. Han havde ikke noget imod dem, men det ville være rart med noget andet, en gang imellem... og han tvivlede på at Josh ville gå fuldstændig amok på ham, på et eller andet tidspunkt.
"Men... jeg vil jo gerne ha' dit selvskab..." Lød det lavt fra ham, idet han vendte blikket mod jorden og lagde armene over kors. Ikke den mest foretrukne stilling han havde, men når man ikke havde et sted at gøre af sine hænder, endte man sådan. Roar bed sig kort i læben og så bedende op på Josh igen. "Bliv..."

Josh viste godt at han lige nu havde chancen for at bruge sin evne på drengen, fordi han rørte ved ham, men han viste ikke rigtig om han ville bruge den imod et menneske, selvom Roar selvskab da var meget hyggeligt, selvom han var bange for at skade ham på nogen måde. Så derfor tog han sin hånd til sig lidt efter og tog sine hænder ned i lommen og tænkte lidt over at tænde en smøg til, fordi det også nogle gange hjalp på humøret. Det var jo også lidt risikabelt at bruge sin evne på en dreng, hvis man ikke viste om han var homo eller hetro, eller måske midt imellem. Josh kunne ikke lide at Roar så bedende på ham og tog sin ene hånd op og tog sig kort til hovedet, "Roar.. uhm.." han stoppede og tog sin hånd ned i lommen igen og tænkte lidt over sit svar. "Fint... jeg skal nok blive.." mumlede han og satte sig så roligt ned på jorden og kørte tænkende en hånd gennem håret og var virkelig glad for at han ikke var sulten lige nu, fordi så var han ihvertfald ikke blevet ved drengen, ingen tvivl om det. Josh tog sin pakke med smøger op af lommen og tog en i munden og ledte så derefter efter sin lighter.

Roars ansigt lyste op i et smil, idet ordene havde forladt Josh's mund og det bedende udtryk han havde haft, forsvandt brat. ”Virkelig?” Lød det glad fra ham mens han betragtede ham med sine store mørkebrune øjne.
Endelig nogen som ikke bare skred. Det var noget som han havde prøvet så mange gange før, folk synes at han var irriterende, for nærgående og for naiv, så de fleste gange endte det med at han sad alene tilbage, om det så var på skolen, eller bare et tilfældigt sted. Folk fandt ham, talte med ham, og flygtede så. Han fulgte Josh med øjnene mens han satte sig ned, og Roar satte sig i skrædderstilling så tæt på ham, som han kunne komme, uden at røre ham, så de sad med fronten mod hinanden. ”Hvor gammel er det du er?” Spurgte han lavt. Han kunne ikke rigtig sætte fingeren på det selv, turde ikke at gætte, han var så dårlig til sådan noget, og Josh var så meget højere end ham selv, så det var svært at gætte sig frem til det. Han bed sig tænkende i underlæben mens han betragtede Josh med et interesseret blik, nu hvor de sad så tæt på hinanden kunne han da lige så godt udnytte det lidt... Hans blik flakkede dog kort da han så ham med smøgen i munden og han sukkede lettere opgivende. "Har jeg ikke lige sagt at man kan dø af det?" Mumlede han og smilte lidt drillende til ham. "Desuden, er du for køn til at ryge..."

Josh kunne ikke lade være med at smile lidt over at drengens ansigt lyste sådan op, over de små ord over at ville blive ved ham. Han havde ikke tænkt over at det ville gøre drengen så glad at han blev hos ham, men nu måtte han jo se om Roar ville blive ved med at være så glad over Josh selvskab. Josh nikkede bare lidt til det han sagde og gav endnu et lille smil fra sig, han kunne ikke lide at smile for meget eller for stort, medmindre at det virkelig var nået som havde fortjent det. Selvom han jo på en måde synes at Roar havde fortjent et lidt større smil end dem han kom med, men det var lidt svært for ham. Josh fulgte ham lidt med blikket da han satte sig ved ham og kunne i et kort øjeblik ikke lade være med at betragte den lille dreng ved sig, men holdte hurtigt op med det igen og vendte blikket kort væk. Han vendte dog blikket tilbage på Roar igen, efter at blive stillet et spørgsmål og smilte lidt over det, men lænede sig så lidt tilbage og støttede sig på den ene hånd, " jeg er 19.. selvom mit udseende siger noget andet" sagde Josh og grinte lidt lavt over det, men stoppede hurtigt igen. Josh lagde godt mærke til at drengen begav sig til at betragte ham igen og viste endelig ikke hvorfor at drengen fandt ham interessant, han var jo ligeså køn som så mange andre vampyrer, som Roar sikkert ville komme til at møde en dag. Josh smilte lidt over det han sagde og tog så sin smøg ud af munden og smed den væk, selvom han virkelig havde lyst til at rejse sig og hente den igen. Men vendte så blikket på Roar, " så køn er jeg heller ikke ligefrem... naturlig skønhed" det sidste løj Josh lidt med, men sagde det ret overbevisende.

Roar lukkede øjnene med en lettere tænkende mine, da Josh besluttede sig for at smide smøgen, og han sukkede, nærmere tilfreds. ”Jeg troede at du var ligeglad med min mening?” Lød det fra ham, med et lille pirrende smil. Roar brød sig i den grad ikke at være i nærheden af røg, han fik det dårligt af lugten og det gjorde ondt i lungerne, men det kunne også være ligemeget, et eller andet sted var han ligeglad med om Josh røg, eller ej, det var jo hans egen beslutning, men hvis Roar kunne gøre noget for at hjælpe ham med at stoppe, kunne han da lige så godt gøre det.
Han lænte sig en smule frem og lod albuerne hvile mod sine lår mens han tænkende spidsede læberne. ”Jeg blev seksten for noget tid siden.” Smilte han og lagde hovedet lidt på skrå, så hans halvlange, brune hår dækkede for hans skulder. Josh var tre år ældre end ham... men det bekymrede ikke Roar overhoved. Alder var og ville altid bare være en sindstilstand, man var kun så gammel som man følte sig.
”Naturlig skønhed, min bare...” Han smilte lidt og lænte sig frem mod Josh så han kunne studere ham bedre. Stillede sig op på knæ og satte en hånd mod jorden ved siden af Josh's ben så han derved kunne læne sig ind mod ham og se bedre på ham.

Josh trak lidt på den ene skulder, imens et lille smil kom op på hans læber igen og han kørte en hånd tænkende gennem håret, imens han lige skulle finde på et ordentligt svar at give Roar, som måske ikke kom til at lyde alt for mærkeligt, men det tog lige lidt længere tid at give et svar, end som regnet med, men smilte så lidt igen. " Jeg er som sådan ikke rigtig ligeglad med din mening, men hvis du hader røg så meget så vil jeg heller ikke gøre dig dårlig på grund af det" sagde Josh og smilte lidt igen og satte sig lidt bedre tilpas på jorden, selvom han stort set ikke kunne mærke om han sad på noget eller ej. Josh så lidt overrasket på Roar, da han nævnte sin alder og havde faktisk troet at han var 17, men så alligevel ikke. Man kunne jo sagtens tage fejl, selvom med så gode øjne som Josh havde. Et lille tænkende smil kom op på Josh læber, " du er ligeså gammel som min lillesøster" sagde Josh tænkende, imens hans smil langsomt forsvandt og han lagde hovedet lidt på skrå, imens hans sorte øjne var sat på Roar. Men da han så at drengen lænede sig hen imod ham, smilte han lidt igen og lænede sig frem imod Roar og lod sine mørke øjne så lige ind i hans og fugtede sin underlæbe lidt. "Tror du da ikke på mig?" spurgte Josh nysgerrigt, men også mest for at drille drengen lidt og roede lidt ved sit hår igen.

”Du er for køn til at være hundrede procent naturlig...” Mumlede han med antydningen af et lille, uskyldigt smil. Han nægtede at tro på det, der var selvfølgelig nogen som var så heldige at være uden fejl, men de havde som regel et eller andet, inden i dem. De var ødelagte, og skjulte det ved at se perfekte ud, udevendigt, og enten var det ret åbentlyst hvad der skete inden i dem, eller også holdte de det skjult bag et smil, som var lige så perfekt som resten af dem.
”...Selvfølgelig tror jeg ikke på dig... mennesker er gode til at være mistroiske.” Han løftede sin ene tynde hånd og lod den hvile let på Josh's kind. Han ville selvfølgelig respektere hvis Josh pludselig skubbede ham væk, selvom det kun var en uskyldig observation. Han bed sig tænkende i sin underlæbe mens han holdte på øjenkontakten, og brød den kun for at blinke de få gange hvor det absolut var nødvendigt.
Han trak sig dog en smule tilbage efter et stykke tid, hvor stilheden var det eneste omkring dem. Lyden af vinden som tog fat i træer, og buskes blade. Han var stadig utrolig tæt på ham, måske for tæt... folk havde jo deres egen personlige grænse... havde han overtrådt Josh's, selvom han ikke kunne se det? "Bare sig til hvis du ikke kan lide det..." Lød det svagt fra Roar som havde et barnligt smil placeret på sine læber. Man kom vel længst ved at spørge... nu maglede han bare et svar.

Josh tog det overhovedet ikke som nogen former for fornærmelser fra Roar's side over de ting han sagde til ham. For han kunne sagtens forstå hvorfor drengen ikke helt troede på at han altid havde været så køn. Men nu var det jo heller ikke ligefrem fordi Josh nød at se sådan ud, fordi han havde tit haft kvinder eller yngre piger efter ham på grund af det og det var ikke ligefrem det han altid havde brug for. Han nød ikke ligefrem at have to-tre piger hængene på sig og slet ikke på den dårlig dag, fordi der var han altid bange for at blive så vred at han måske skulle komme til at bide dem eller det der var værre, ja måske slå dem ihjel og det var ikke det en vampyr ville have på samvittigheden hvis det ikke var meningen at de skulle dø. Josh kom dog tilbage til virkeligheden igen og smilte svagt til drengen og trak lidt på den ene skulder, " jeg har ikke nogen forklaring på hvorfor jeg så er så "køn"" igen løj Josh, men ret overbevisende igen, fordi man havde jo en forklaring på det, hvis ikke lige havde været fordi Roar var menneske. Men man kunne så også ligefrem høre at han satte køn i gåseøjne, fordi han kunne ikke selv lide sit udseende. Men det kom som en ret ny ting at mærke Roar's hånd på din kind, og det fik Josh til at se ret tænkende og undrende ud. Fordi han var ikke vant til at folk rørte ham på den måde og slet ikke mennesker, så han viste ikke lige hvordan han skulle reagere, men han syntes ikke dårligt om det faktisk. Det var meget rart at folk godt ville røre ved en. Josh smilte lidt over det han sagde og rystede kort på hovedet, " det gør ikke noget... jeg er bare ikke så vant til at folk vil røre mig" sagde han stille og gav et lille smil fra sig, som hurtigt forsvandt igen og vendte sit blik lidt ned, så han brød øjenkontakten.

Roar lod hånden køre fra kinden, om i Josh's nakkehår, hvorefter han langsomt trak hånden helt væk, med et lettere drillende smil og han betragtede ham med et anderledes blik, et nærmere betagende og beundrende blik. ”Du er vel bare én af dem som er født sådan...” Smilte han og rykkede derefter tættere på ham igen, prøvede at se hvor langt han kunne komme, før Josh sagde noget til det. Selvom han ikke håbede at Josh ville skubbe ham væk. ”Har du ingen personlig grænse?” Mumlede han lavt og spidsede kort sine fyldige, lyserøde læber, som ellers havde travlt med at holde på det lille, barnlige smil som ikke kunne lade vær med at vise sig frem.
Han var jo, tråds alt stadig en teenager, et barn... så selvfølgelig var han nyskerrig, ville vide hvad der var at vide om Josh, hvis han da kunne komme til det.
"Du har et pænt navn..." Lød det så fra ham, lavt og uskyldigt, som var det noget af det mest normale man sagde til andre drenge. Nu var Roar jo også... anderledes, så for ham var det helt normalt.

Josh så måske ikke sådan ud, men han kunne faktisk godt lide at blive rørt på den måde, det var meget behageligt og afslappende, men han var lidt tilbageholdende med at vise den side at sig selv, også igen på grund af at Roar var et menneske. Han rykkede dog lidt på hovedet da hans mærkede at drengen kom om i nakkehårene med sin hånd og smilte meget lidt over det, men sagde intet til det. Så længe han ikke sagde noget, så var der intet galt i det, eller skulle Josh nok tage hans hånd væk. Men bed sig bare lidt i læben, da Roar tog sin hånd væk og smilte lidt over det han sagde. "Jah... det er jeg måske" sagde Josh og kørte en hånd gennem noget af sit hår og smilte svagt igen. Josh vendte dig betragtende sit blik ned på drengen, da han lagde mærke til at han kom ret tæt på og sank en lille klump, dette kunne se helt forkert ud i andres øjne, men ikke hos Josh lige nu, men alligevel forstod han det ikke. Derefter rystede han lidt på hovedet og smilte svagt, "niks.. jeg er ikke så sart" sagde Josh og grinte lavt, men stoppede hurtigt. Han kunne dog ikke lade være med at smile varmt, for første gang i den tid han havde siddet og snakket med Roar, kom der nu et varmt smil op og han roede Roar kort i håret på en blid måde. "Tak.. dit er heller ikke så tosset" drillede Josh og smilte skævt.

Roar fnes kort og fik et roligt udtryk i ansigtet, han smilte dog stadig en smule barnligt, og nyskerrigt idet han trak sig helt væk og satte sig i skrædderstilling foran Josh igen. Det gjorde ret ondt at stå sådan som han gjorde, og nu havde de jo fået svar på hvorfor Josh var så køn... Desværre.
”Hmm... jeg troede at alle havde en personlig grænse.” Han trak kort og smilende på skuldrene, idet han lagde armene over kors og lod sine håndflader køre op og ned af hans bare arme for at få varmen. Han vidste at det var en dårlig idé at gå ud uden jakke på, men nu havde han jo heller ikke regnet med at sidde på den samme gynge hele dagen. Han sukkede lavt og lagde hovedet en smule tilbage, hvorefter han lukkede sine store, mørkebrune øjne.
"Hey Josh?" Han åbnede langsomt sine øjne igen og så hen på Josh. Betragtede det varme smil som hang på hans læber, som smittede noget så forfærdeligt. Det gjorde ham kønnere at se på... perfekt.

Josh fulgte roligt Roar med øjnene, da han satte sig tilbage i sin skrædderstilling og bukkede sit ene ben op, så han kunne støtte sin arm på det og sendte drengen et lillet blidt smil. Men tænkte så lidt over det han sagde og vendte kort blikket rundt, for at kunne tænke sig ordentligt om. Fordi for at være ærlig, kente han ikke helt sin egen grænse, selvom der selvf var nogle ting han kunne lide bedre end andre ting. Men lidt efter vendte Josh sine mørke øjne imod Roar igen og smilte lidt, "hmm.. det har jeg bare ikke, jeg er ikke bange for at se hvad folk kunne finde på, når de finder ud af hvor tæt de faktisk kan komme på mig når det er" sagde Josh roligt og smilte lidt til drengen igen og lod sin hånd køre gennem håret, inden han igen lod sin arm hænge på sit ben, eller rettere knæet. Han kunne godt se at drengen var begyndt at fryse, men viste ikke om det var nogen specielt god ide at låne Roar sin jakke, fordi den jo næsten var ligeså kold som vejret lige nu, så det ville han jo ikke få varmen af. Men bed sig så lidt i læben, da han hørte at drengen sagde han navn og tænkte lidt over hvad han havde i tankerne, fordi han ville ikke læse dem. "Hvad er der Roar?" spurgte Josh nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå.

Han lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede Josh med et roligt smil. ”Jeg synes overhoved ikke at du er dårlig selvskab...” Han smilte skævt til ham i noget tid før han vendte ansigtet op imod himlen og lukkede øjnene igen. Han kunne godt lide Josh, og syntes at det var rart med sådan én som ham ved sin side. Selvom det, at han havde sagt at Roar fortjente bedre selvskab bekymrede ham en smule. Han kunne ikke se hvad der var galt i det.
”Tak fordi du kom forbi.” Han grinte kort, det lød godt nok lidt mærkeligt, men hvis ikke han var kommet forbi, havde Roar sikkert stadig siddet på gyngen alene og tænkt over ting, man egentlig ikke skulle tænke på. ”Må jeg gi' dig et kram?” Spurgte han så med et lille smil, han betragtede ham med sine store brune øjne og satte en hånd i jorden, hvorefter han rykkede sig en smule frem mod ham. Siden Josh åbenbart ikke havde en personlig grænse, kunne han vel ige så godt udnytte det, desuden frøs han noget så forfærdeligt...