Det er lidt køligt.. - Jillian og Dakota PRIVAT.

Tid: Klokken er præcis 02.07 om natten.
Dag: Natten til torsdag.
Dato: Ukendt, men det er hen af vinteren.
Vejr: Tåget, og svagt regnende.

De slæbende skridt gav genlyd op af den lange tomme entré. Stanken af forrådnelse hang i luften, men det var ikke noget den rødhårede lagde mærke til. De slæbende skridt fortsatte hen mod trappen, og man hørte svagt hvordan de grå kawasaki skrabede mod hvert trin. Skridtene fortsatte gennem gangen, hvor de mange værelser lå. De blå øjne nærmest lyste i mørket, og en svag dug bredte sig hver gang den rødhårede pustede ud.
Den rødhårede var en dæmon. En kvindelig. Hun havde bløde, perfektformede læber, og en halvstor næse. Hendes brystkasse var næsten flad, da hun næsten ikke havde udviklet nogen bryster igennem årene. Former manglede hun dog ikke, nej, faktisk slet ikke. Hun havde en hvepsetalje, et stramt mave skind, man svagt kunne skimte bag den gule, nærmest gennemsigtige trøje, der var gemt bag en åben lysegrå jakke. Hendes velformede røv var strammet ind bag et par mørke jeans.
Hendes fingre gled langsomt hen over den lysegrå skalpede væg, der havde flere revner og sprækker over det hele, og hun smilede. Djævelsk. Et lille manisk smil, da hun endelig havde fundet et sted at være alene.
Troede hun...

Et gab undslap fra hans strube imens at han begav sig i en tåge, det var sent og hvad lavede han egentlig ude? godt spørgsmål.. for de fleste. Men denne dreng havde ingen steder at bo lige foreløbig. Det almindelige menneske hed Dakota Chevalier. Han var fra Spanien. Han fortrak sine mundvige i et skævt smil imens at han mærkede nogle regndråber ramme hans kinder, og at hans tøj samtidig blev en smule vådt pga. regnvejret, det var dog ikke så voldsomt et vejr. Han gik med tunge skridt da han fortsatte med at gå i tågen. Det var hans kæder som gjorde hans skridte tunge.. ellers gik han i bare tær. Han orkede ikke at gå i sine gamle slidte sko, selvom han godt vidste at han nok kunne blive syg af det. Han havde sorte tætsiddende bukser på og omkring fire kæder på sig hængende, som raslede når det var han gik. Plus et bælte rundt om hoften, som holdte hans bukser oppe. En sort T-shirt hvor der var et skellet hoved på. Det kunne ses på Dakota at han var tynd, men ikke direkte for overdrevet. Han havde stretch i ørerne, septum og snakebite. Hans hår som var sort sad fladt og perfekt som det skulle hvor han havde en cap på også. Han hævede anelse det ene bryn da han fik øje på en bygning som så meget forladt ud. "Hm." mumlede han og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, inden at han begyndte at nærme sig mere bygningen og videre hen mod en dør, hvor han tog fat i håndtaget og skubbede døren op, en knirkende lyd kunne høres fordi døren var så gammel og forladt.. en dør som ikke havde været brugt i et stykke tid. Efter at han trådte ind på stedet, det forladte galeanstalt lukkede han døren i bag sig. Så der muligvis ikke var nogen som kunne opdage udefra at nogen var gået ind. Dakota vidste ikke om man måtte gå her eller være til stede overhovedet. Han lod sine gylden brune øjne glide rundt, inden at han begyndte at gå igen, ned af en gang. Han havde aldrig været sådan et sted, og han havde hørt fra nogen at det skulle være hjemsøgt. Scheisse? Dakota troede på at der fandtes magi. Men han troede ikke på at et sted som dette kunne have en eller anden slags forbandelse over sig. "Sikkert.." hvæsede han og samlede noget spyt i munden, inden at han spyttede sin spytklat ned mod jorden, før at han gik videre. Hvor skulle han gå hen? Han regnede ikke med at der ville være nogen i nærheden? Eller.. tog han fejl? Han var da meget overbevist om at han var alene. Hans fødder var våde og en anelse kolde, efter at han havde gået ude i vejret og han rystede også en smule i kroppen. Det kunne ses at han havde været ude i noget regnvejr, især på hans tøj. Han ville blive meget overrasket over hvis at der var nogen til stede, Dakota ville bare have et lille smugkig, han regnede ikke med at han ville blive hængende, for selv syntes han at det var et ret skræmmende sted.

Jillian hoppede op fra den hårde briks og listede hurtigt hen til døren. Hun befandt sig på anden sal i den forladte galeanstalt. Det var det sted hun foretrak at være ligenu for der var aldrig nogen der forsyrrede hende her. Eller det troede hun i hvert fald. Hun havde hørt fodtrin og larm længere nede fra bygningen. "fandens," skumlede hun lavt dirkede håndtaget op. Hun skuttede sig da hun gik uden for det lille rum og slyngede sine spinkle arme om sinjhj brystkasse. Man kunne høre den svage hvislen hver gang vinden susede gennem sprækkerne i de tynde vægge, og hullerne hvor der engang havde siddet vinduer. De fleste af dem var væk, enten på grund af slid, eller at nogen havde stjålet dem.
Jillian gik stadig med armene om sig, og prøvede på at komme ned af de snørklede trapper, uden at snuble, træde i noget, eller larme. Det ville selvfølgelig være lettere hvis hun bare tændte en flamme, men hun var bange for at blive opdaget. Hun vidste ikke hvorfor.
Hun famlede sig gennem mørket med de bare tæer og gik efter lyden af skridt. Hun smøg sig rundt om et hjørne i gangen og regnede med, at hvem det end var ville komme denne vej.

//out//