Lejepladsen har mange sider, det er ikke altid det sikkereste sted for dine børn! /Renè=Privat/

Sted: Legepladsen.
Tid: Hved en aftens tid.
Vejr: Skyfrit, med en blå himmel.
Omgivelser: Legeting.
Påklædning: Arbejdstøj (Som Sookie HADER!)
_________________________________________________________________________________________________

En pige sad på en af disse gynger, der var alt for lave, selv til små børn. Hun holdt fast i en af snorene, og lænede sit hoved mod hånden. Hendes øjne var blå, ikke bare almindelig blå, nej rigtig BLÅ. Hun var iført et korte shorts, som hun afskyede. Og en hvid trøje, som sad klinet op til hendes overkrop. Hvorfir arbejdede hun også sådan et sted, hvor hun følte sig utilpas i arbejdstøjet? Hendes elskede I-Pod var i hendes lomme, og kedede sig.
"Typisk." En kat kom hen til hende, en meget stor kat. Næsten helt uvirklig stor, men hun tog imod den med kærlighed. Og smilede til den, med hendes sexet smil. Hun bed sig i læben, og løftede det ene øjnbryn.

De massive militærstøvler knasede mod gruset. Langsomt bevægede en mørk skikkelse hen over legepladsens grussti. Denne skikkelse var iklædt et par løse sorte bukser, og havde bar overkrop. Som altid. Denne skikkelse hed René og var et uendeligt gammelt blandningsvæsen. En tredjedel elver, en tredjedel vampyr og en trejdedel animagus. Fra animagusens side, havde han de fine, hvide selvlysende katteøjne, der stod i perfekt karikatur til hans mørke hud. Fra elverne havde han de spidse ører og den varme hud. Han vidste ikke hvad han lavede de på legepladsen, på børnenes sted, da han jo var meget, meget gammel. Han stoppede op, da hans blik faldt på en pige, der sad på gyngerne. Hun så lettere ensom ud.

Sookie trak vejret dybt, og så hen på katten. Den var lidt mærkelig, den hvæsede og gik sin vej. Hun så undrende efter den, men smilede så ensomt.
Hun hørte noget knasse bag hendes, så hun vendte sig om, og så den meget frygtindgydende mand. Hun blev godt nok ikke bange, for hun vidste at der sikkert fandtes masser af farligere dyr. Hun så bare med forrundring på ham, og smilede let. Hans mørke hud, og katteagtige øjne, havde hun godt nok ikke set før. Ment på den måde, at hun ikke havde set en magen til, af hans RACE. Hun vendte sig om igen, og trak lidt ned i shortsne. *Typisk.. At lade værere med at skifte, hvad ville manden dog ikke tænke!* Hun kløede sig i håret, og rødmede. Bed sig i læben, og håbede at han ikke ville lægge mærke til den rød farve i hendes ansigt.