skrig fra uskyldige! [Lucas R.K ]

Omgivelser: ingen andre end Daianna , og lig
tid: lidt i tolv om natten
Sted:Forét ~skoven
Vejr: iskoldt, dog af og til kom der en lun vind


Syregrønne øjne, uden det mindste spor af pupiller lyste op i mørket, et et letter psykisk sygt dog lavt grin kunne høres et sted fra skoven. Vinden sendte lyden af grinet rundt, og advarede folk mod at gå der ind.
Den person hvis grinet tilhørte var en pige der så ud til at være omkring de 17 år, omkring hende lagde 5 lig, 1 af dem var fra et barn på omkring de 5 år. barnet manglede den ene arm, men underligt nok flød der ikke blod fra armen, der flød ikke blod fra nogle af alle de lig der lagde der, heller ikke selvom ag de alle manglede mindst 1 kropsdel. Grunden til dette var nok at pigen der sad og grinte var indsmurt i blod, hvilket fik den hvide kjole som hun havde på, til at se drabelig ud. Ja hun havde drukket noget af blodet men alt det andet blod havde hun leget med efter hvad man kunne se. pigens sorte hår blafrede i vinden, og grinet fortsatte.

Lucas havde bestemt sig for at gå en tur i skoven, grunden til dette var ganske simpel, her på det sidste var hans fortid begyndt at spille ham puds. Minder var begyndt at poppe op, og han fangede sig selv i at gå og tænke på, hvad Malakel mon lavede, og om han mon havde det godt. Han rystede på hovedet. Den slags måtte ikke forstyrrer planen, måtte ikke ændre på hans ideer. Derfor var han gået herud for at få fred.
Han var iklædt et jakkesæt, der -hvis samme pris havde været omsat til mad- havde kunnet brødfødt en mindre ghetto. Man måtte jo understrege sin position?
Hans isblå øjne faldt på det chaos i lysningen. Han lagde hovedet let på skrå og betragtede det, noget vendte sig i ham, ikke af ubehag, men af foragt. "Du grisser" sagde han, og rynkede kraftigt på næsen. Hvorefter han pegede på ... ja, det der var tilbage af menneskene.

Daianna så længe på ham... og grinte igen sit psykopatiske dog pigede grin. Hun smilte kort og de lysende øjne blev dækket af øjenlåg med perfekte lange vipper. "nej jeg gør ej" sagde hun koldt dog, barnligt?, eller var det bare noget man troede. "jeg leger" fortsatte hun og malede på den bare jord med blodet. "det er ikke det samme" hun slikkede kort sin hånd, og lagde hovedet på skrå, lide på dette tidspunkt lignede hun en uskyldig lille pige der aldrig havde set frygt... "vil de smage?" kom det kort efter og de syregrønne øjne blev slået op og uskyldigheden forsvandt ... noget af den.
hun så ham lidt an og vuderede ham som en velhavende snoppet herre... men måske havde han magt.

Hans øjenbryn røg i vejret. "vil jeg smage blod der har rørt ved den anden? blod der er blandet med jord? blod direkte fra såret, uden at komme det i et glas og ilte det? Blod der sikkert er fuldt med hormoner grundet din legen med din mad? blod der kunne være forgifftet?" Han slog en svag latter op. Kunne ikke lade være med at grine af det obscure i situationen. "Ellers tak min kære, men derimod, drenge blod, rødhårede drenge med grønne øjne, der har sovet stille ind. Se det er blod! Eller kvindelige brunhårede jomfruer med blå øjne. Fantastisk ligeså... Måske en gang i fremtiden kan jeg byde på... ordentligt blod?" Han smillede, og kunne ikke lade være med at smile ved det mærkelige.

Om Lucas var snobbet, det kunne man sagtens kalde ham. Velhalende, styrtende rig nok nærmere. Magtful? Oh yes, intet mindre ville være en fornærmelse. Hvis han havde kunne høre det. Altså.

Daianna smilte ved hans måde at være på *tydeligvis alt for mange penge* tænkte hun *men penge føre til magt* hun så lidt på ham. "blodet er ikke forgiftet... med mindre du ikke kan tåle syre?" sagde hun roligt dog stadig koldt. Hun rejste sig roligt og gik hen mod ham. Hendes øjne blev atter dækket, og det kraftige lys forsvandt. "nå ja hvis du ikke vil" sagde hun roligt og lyttede til hvad han sagde. hun slikkede sig kort om munden ved tanken om en blåøjet brunette.
"det kunne de vel godt få lov til" sagde hun mindre koldt og holdt fortsat øjende lukket.
"hvad er den herres navn?" spurgte hun efter en tids tavshed, hun nægtede fortsat at åbne øjende. Men derimod lagde hun igen hovedet på skrå "jeg er Daianna" præsenterede hun sig og nejede dybt for ham, da han efter opfattelse havde magt.

Et smil gled over hans læber, hvorefter han rynkede næsen. "Well, hvis jeg må byde dig på drikke, må jeg bede dig tage et bad, og tage noget mere... præsentabelt på" klukkede han. Han strøg en hånd over det blonde hår, og betragtede Daianna. "Lucas... Lucas Raguel Kain Connelly, hvis vi taler fuldt navn." han smilte. Slikkede sig om læberne, og betragtede hende, hun kunne vel kaldes smuk, men der var simpelthen så lidt nostalgi over hende, med lidt pænt tøj, et bad og måske få ordnet hår og negle, så kunne hun måske se helt præsentabel ud, og ja, hvis man kunne nedlægge fem personer, uden at se til væk, så kunne man bruges til noget? Det kunne være at man kunne få hende til at arbejde for sig, og så lade hende få... en mindre del af byttet, byttet værende ligene, hun lod jo til at synes lig og blod var interessant... men neeej, hun var for voldsom... men igen, oplæring, oplæring oplæring...

Hun så lidt ned af sig selv da han havde sagt dette... "jeg kan godt ta et bad... men med mindre du vil ha at jeg skal stjæle noget tøj så må jeg skuffe dig... jeg er netop sluppet fri fra min tidligere herre som jeg har tjent i godt 53 år... og det får man ingen penge for..." sagde hun let koldt, dog høfligt og piget. *wow et langt navn* tænkte hun... "jeg er desværre ude af stand til at huske mit efternavn" sagde hun kort tid efter. "jeg ved hvordan man behandler en der er hævet over en" mumlede hun. "jeg er lærenem, og er ikke ulydig hvis man behandler mig rigtigt" hun stoppede og så ham lidt an igen.

//fortsætte ??? ^.^//

Han hævede de blonde øjenbryn i forbavselse. "Stjæle? Er du da fuldkommen fra snøvsen? " han rystede på hovedet. "Nå, jamen ser du, eftersom du ingen herre var, hvad ville du så sige til at melde dig under mig? Lommepenge er selvfølgelig på sin plads, hvor meget vurderer du dit forbrug til?" spurgte han nysgerrigt, selvom han vidste med sig selv, at penge betød ingenting, de beløb han kunne finde på sin bankkonto kunne brødføde ham selv, ja brødføde hele di morga, i måske 1000 år fremad. Hans forretninger i de sidste 200 år havde givet ham en god sum penge, specielt under anden verdenskrig, hvor tyskerne havde købt enorme mængder sprængstoffer. Han smillede for sig selv. "Fantastisk. Ser du, jeg har ved at skrabe folk sammen der følger mig, så hvis du ville, kunne jeg sponsorerer et mindre beløb, til lidt mere... præsentabelt tøj. Alt dette er selvfølgelig forudsætteligt at du underligger dig mig." Han smillede bredt.

Lucas var ikke typen der ønskede slaver, Lucas ønskede støtter, en hær der kunne omvælte styrret, en hær der kunne bringe ham til tops. Magtgal? Det kunne man vist meget nemt kalde ham. Lucas ønskede ikke en sex slave, eller en tjener. Han ønskede elever der kunne oplæres i "det gode liv"

"ja det sker en gang i mellem, men hvis de ikke ønsker det så kan det være at man skal finde på andre måder at skaffe sig tøj, og natte ly " sagde hun roligt, den førhen kolde tone var nu kun blevet til en svag undertone, men den kunne nu nok aldrig skaffes helt af vejen. Hun smilte let lumskt da han kom med sit tilbud og gik rundt om ham for at betragte ham lidt. "penge, magt, og en herre der ikke skader mig..." sagde hun lavt "jeg tror jeg har fundet mig en herre" sagde hun da hun atter stod foran ham. de grønne øjne lyste tilfreds. "hmmm mit forbrug kender jeg ikke rigtigt, da jeg kun har været fri et par dage, men det skal bare dække tøj og husly, maden den kan jeg som du ser selv finde, og med lidt vejledning kan jeg også finde den der smager bedst" hun bukkede let for ham og lagde hovedet på skrå. "er der noget jeg burde vide?... ting jeg må gøre og ikke må gøre?. og skal jeg på nogle måde oplæres?" hun var egentligt meget godt tilfreds med sin nye 'herre' som hun nok fra nu af ville kalde ham.

"Vi starter med din oplæring, du er ikke den eneste jeg har taget under mine vinger mit barn, i aften kan du jo kigge forbi, forhåbentligt i pænere tøj" Han blinkede til hende, hvorefter han tog sin pung op af lommen, skrev en check ud på 20.000$ og rakte den til hende, den var udstedt af Connelly Enterprices. Han lagde hovedet let på skrå. "så siger vi det, du kan vel sove på sofaen indtil vi får fundet noget mere permanent til dig, skal vi sige det?" Han rullede med skuldrene, og tjekkede sin mobiltelefon. Hvorefter han så på hende. "Vil du ikke tænke over emnet 'magt' til vi ses igen?" spurgte han hende venligt.

Regler? Havde han regler? Selvfølgelig havde han regler. "For det første, så spiser man ikke sådan der! Man spiser rigtig mad, og man spiser god mad. Du har penge, køb dig noget. Man klæder sig ikke snavset og rodet, du har penge, gå i bad og køb dig noget pænt. Hold lav profil, vi ved alle at du kan klaske en flue, men man når ingen vegne, hvis ikke man tager hele reden af bæsterne. Ser du, hvis du tænker dig om, så sidder min lille familie på væsenligt mere magt, end du nogensinde ville kunne alene..." Forklarede han, hvorefter han trak vejret dybt ind gennem næseborene.

"godt... hvor skal jeg komme og hvornår?" barn tjoo det kunne man vel godt kalde hende, eftersom hun 'legede' med 'maden' og det kunne hun egentligt ikke se noget problem i, men hvis han ikke ønskede det så stoppede hun.
Hun så med lysende og tilfredse øjne på checken og da han gav hende den holdt hun mere end bare godt fast i den. Hun så på den som var det den største diamant hun nogle sinde havde set i hendes liv.
"penge er en del af magten, understående udgøre en anden del af den, men ved at ha en herre der har magt, har du så at sige også selv magt" sagde hun roligt, den kolde undertone forblev der men hun holdt den på et minimum.
Hun nikkede da han forklarede hende reglerne og smilte kort... "rigtig mad?..." mumlede hun for sig selv... der var over 53 år siden hun sidst havde fået det hun plejede at kalde menneskemad. mon han faktisk mente menneske mad eller bare det rigtige blod,.
Hun smilte da han fortalte om den magt han faktisk var i besiddelse af, joo i hendes hovede havde hun fundet den rigtige 'køber'.
"jeg køber noget pænt tøj tager et bad og møder dig der hvor du ønsker det. Og en sofa er fint som midlertidig soveplads" hun smilte, en sofa var faktisk en stor ting for hende, da hun normalt bare skulle sove på gulvet som en anden hund.

"Dygtig pige" Et smil gled over hendes læber. Hvorefter han drejede 45 grader på hælen, og begyndte lige så stille at gå imod skovbrynet. Ud, væk.

Et smil gled over hans læber, og blev bredere og bredere. Livet, eller ulivet, som det måske skulle kaldes, var ved at gå fremad. "Jeg kontakter dig." forklarede han, og vinkede. Hvorefter han hev mobil telefonen op af lommen, ringede.

Og som hans stemme og fodtrin døde væk, kunne han ikke lade være, et grin kom fra ham, og så et til. Og et til.

Og et til.

//out - Tak for et fedt emne//

hun nejede for ham og betragtede ham imens han gik.
"meget vel2 lød det til svar mod ham, hun undrede sig let over at han i sådan en fart skulle til at ringe til nogle, som om han lige havde vundet en stor ting og var nød til at fortælle der, men det havde han måske også?.
hun kunne kun svagt høre hans grin.
Hun satte ild til ligene og forlod skoven i den anden retning.

//det har været en fornøjelse !... jeg glæder mig til vores næste emne ! nååå ja out ! //