Et møde i gyderne /Nanase/

S :: Gyderne
T :: lige efter at solen er gået ned
O :: hjemløse og onde mennesker og væsner
V :: Det er klart og koldt

En hurtig skygge løb gennem gyden efterfulgt af en anden der kun var få skridt bagude. Manden stoppede op og så forpustet rundt, han troede han var sluppet væk og åndede lette op mens han spejede ned den vej han var kommet. Alexander dukkede op bag ham og rømmede sig lidt så manden skræmt stpd ansigt til ansigt med ham, "Jeg.. jeg ved ikke hvem du er, vil du ikke nok bare lade mig værre", mandens stemme var fortvivlet og han vaklede langsomt bagud, alexander rystede på hoved med et smil "du er min aftensmad kære ven", han kastede sig over manden der kun kom med et lille skrig inden han slapt prøvede at ryste Alexander af sig. Alexander rejste sig efter et kort øjeblik med blodet dryppene ned af hans hage, ned på hans sorte jakke og enkelte dråber ramte hans hvide kampbukser, han havde en føelse af at værre mæt for første gang i flere dage og så lidt jublende ud da han trådte væk fra manden der lå med hoved ned i jorden med en gyselig grimmasse på munden. Alex kunne mærke hvordan hans krafter vendte tilbage til ham efter næsten at have været forsvundet.

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, hun grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov.

Alexander hørte et andet skrig tæt på, det var kun nogen få gader væk fra hamselv, *endu et bytte?* han gjorde sig usynlig og gik i retning af lyden, mens han gik fangede han den sidste smag af blod han stadig havde i mundvigen og sukkede dybt, *menneskeblod bliver nu så kedeligt efterhånden*. Alexander stadsede da han så en man blive kastet mod jorden med stor kraft for så at blive hevet ned i den af skygger der bevægede sig som et hav under ham, han smilede for sig selv og gjorde sig synlig for hvemend der måtte have gjordt dette flotte stykke arbejde, hans øjne gled hen af jorden og fik øje på en lille pige der havde en masse blod op af den ene arm, *en kvinde efter mit hoved*, han stillede sig overfor hende i den anden ende af gyden så hun ikke kunne se hans ansigt og tændte en cigaret, "Du kan sørma forstå at gøre indtryg", han holdt sig i skyggen af en bygning så amn kun kunne se den røde glød fra cigaretten.

Nana strakte sig roligt og knækkede stile fingrene i kedsomhed. Hun så på den blodige hånd og fnøs lettere irriteret med et suk, "Nu er mit hvide ærme også blevet plettet" hendes stemme var som en nænsom hvisken. Et sort mønster begyndte at samle sig langs hendes håndflader, op af den marmorhvide hals og dybt inde i hendes venstre mørkeviolette øje forsvandt den fine sølvpupil og dannede istedet en femkantet stjerne. Hun gabte let og strakte den blodige hånd og dens ærme ind i en skygge, for så at trække et helt rent og hvidt ærme ud, hun kiggede granskende på sin hånd som for at sikre sig at alt tegn på kamp var væk. Et svagt men tydeligt nok smil, gled hen over hendes rosa læber da hun hørte nogen tale til hende. Hun rettede sig en anelse op for at værre helt sikker p hvor lyden kom fra, godt nok havde hun før kunne sanse en anden vampyr. Det overraskede hende bare at personen havde mod nok til faktisk at snakke til hende, eller måske var det bare dumdristighed? Nanase's tegn forsvandt stile igen, hun så sig med et lidt nysgerrigt blik hen overskulderen, hvor skikkelsen stod gemt i skyggerne.
"Nød du forestillingen?", den venlige sarkasme kunne uden tvivl høres i hendes stemme. Hun drejede forsigtigt rundt og spottede ham nu klart, han stod jo i hvad henådes evner kontrollerede. Nemlig skyggerne. Hun tiltede roligt hovedet på skrå, som om hun ikke forstod hvad han gemte sig for, hun kunne jo tydeligt se ham. Nana undlod dog at udpege dette.

Alexander fattede den kritiske fejl han lige havde begået hvis hun skulle hvise sig at blive fjendtlig og gik stille og roligt ud af skyggerne, "Ja du har... gode evner", han slikkede sine hugtænder da hun trak det nu helt hvide ærme ud af skyggerne og lod dem sænke sig ned i hans læbe så de trykkede mod den bløde hud. Alexander bevægede sig tættere på hende så månens lys blev fanget i hans meget blonde hår, han stillede sig helt hen til hende og pustede noget røg ud, "Jeg bliver altid glad når jeg møder andre med en styrke der ikke bare ligger i at kunne få blomster til at gro frem", han smilede til hende og tog et nyt hiv fra den sorte cigaret. Hans øjne kiggede hende undersøgende i øjnene, de femkantede pupiller syntes at fange hans blik og han stod lidt og blev fortryllet af deres serprægede form inden han igen åbnede munden "Du har et dejligt set øjne Miss..." han håbede på at kunne sætte et navn på kvinden med de sjældne krafter.

Hun kunne ikke lade vær, med at le så hendes blide latter kunne anes. Det var et rimeligt klog træk at gå væk fra skyggerne, ikke at hun ville ham ondt, men de kunne jo sagtens af egen frivilje få lyst til at sende ham til et fremmed sted. Det ville i hverfald ikke være første gang de gjorde noget mærkværdigt mod folk i gyderne. Røgen der var rettet imod Nana's ansigt, forsvandt før det overhovedet kom i nærheden. Et venligt træk på smilebåndet kunne skimtes, hun var en person med mere end ét kort gemt op i ærmet. Hun grinte lidt af hans kommentar om at få ting til at gro og nikkede blidt, "Jeg tror ikke manden det gik udover har det samme synspunkt som dig" hendes smilhuler blev skarpt markeret på den snehvide hud.
Hun satte hovedet på skrå og granskede ham, fotografisk gemte hun hver en detalje og bevægelse. "Tak, dog er det rimeligt sjældent nogen har fået så langtid til at se ind i dem" hun smilte med et let grin, før hun høfligt rakte hånden frem, med sine betagende øjne fastlagt ham, "Nanase Phantomimé"

Alexander gik over til hende og bukkede let mens han kyssede hende hånd "Jeg er Alexander Lazarow, men jeg bliver kaldt Scars, det er en fornøjelse at møde dem miss Phantomimé", han smilede til hende stadig fanget af hendes utrolige øjne, de var bare unikke på en måde han aldrig havde set før. Alexander slukkede sin cigaret i sin hånd, der kom en kort sydende lyd af kød der blev brandt inden han smed den nu slukkede smøg på jorden, han kiggede kort ned på sin hånd hvor det lille brandemærke langsomt forsvandt igen som huden healede hen over det lille runde sår, hans blik fangede igen hendes øjne inden han lagde mærke til han stod og stirrede hende i øjnene og han slog blikket ned i jorden. En lille vind blæste igennem gyden så hans hår viklede sig omkring hans hoved, det skete altid når han stod med vinden og han havde flere gange overvejet om han skulle klippe skidtet af igen så han kunne se når det blæste.

Alexander navnet genlød kort i hendes tanker og blev derefter smeltet sammen med de andre navne i hendes hukommelse. "Fornøjelsen er skam på min side, Scars"
Hendes rolige, næsten skånsomme stemme, fik navnet til at lyde så naturligt. Hun grinte let af hans formalitet, før hun rystede på hovedet med et ironisk smil. "Kunne jeg få dig overtalt til at kalde mig Nana istedet for miss phantomimé?"
Hun smilte, med hovedet sat let på skrå, dog stadig med sit blik hvilende på ham. Nana så roligt hvordan han let som ingenting, slukkede den varme smøg i hånden. Hun kunne ikke undlade at smile svagt. Nu og da slog det hende at han stirrede ind i hendes næsten bundløse blik, men hun sagde intet til det. Han fascinerede hende, næsten ligeså meget som hendes blik fascinerede ham. Hans fremtoning var ikke som de andre vampyrer hun havde mødt, der var noget ved ham der pirrede hendes nysgerrighed.

Alexander smilede til hende "Nuvel, så vil jeg da kalde dem Nana", han stod lidt og trådte på det cigarretskod han havde smidt på jorden, han vidste ikke hvad han skulle sige til hende eller gøre i øjeblikket, han blinkede til hende "Vil de gå en tur med mig Miss Nana, der sker så meget i natten og hvem ved, det kunne være der ville være et menneske der ville falde i os begges smag", han blinkede igen til hende inden han passerede hende og begyndte at gå mod gydens ende, han havde ikke meget at sige i øjeblikket, han var lige blevet forrådt og han havde været nød til at brænde sit hjem ned til grunden for at sikre der ikke ville være nogen der fandt ud af hvor han nu skjulte sig, det havde været en sur oplevelse at slå en person man anså for en ven ihjel, men på den anden side havde det været yderst nødvendigt at gøre det for ikke selv at ende med at ligge med hoved ned i vandet. Den stille vind begyndte at blive mere og mere frisk og det ville nok udvikle sig til en reguler storm ud på natten, Alexander kunne ikke fordrage det elendige vejr der var hernede sydpå, han var van til det kolde rusland og kunne ikke rigtigt tage sig til tåls med det varme vejr der var i Di Morga.