New Master... Come to me //Åbent Emne//

Sted: Terre - Lejlighederne
Tid: Aftenens Begyndelse
Omgivelser: Huse, lejligheder, gader & gyder.
Vejr: Kølig blæst fra nord.

--Åbent for 1 mere end Sky'el--

Røgen slikkede loftets sorte tapet. Den sorte marmorbedækning, tilsølet af den hvide tåge. Sky'el kunne næsten smage den stærke blanding af svovl og roser, der bugtede sig igennem luften, som en slange på rov. Lyden af klaver, strøg sig omkring i det store rum, klatrede sig forbi møbler og malerier. Tonerne der steg og faldt, angreb fra alle tænkelige sider. Bag reolerne, fyldt op med alverdens bøger om ulykker, uheld og mennesker. Igennem lænestolen, kildede sig op og ned af det tykke læder. Hun slog sig til tåls med det hun så, fra sin lejligheds ene hjørne. Køkkenet, indeholdigt et komfur og køleskab, men ingen ovn. Havde hun haft råd til det, ville der sikkert også havde været en røgalarm, men det var der ikke. Gangen havde et tapet af hyldeblomster, der normalt ville pynte stedet lidt. Der var en træng plads fra væg til væg, kun adskilt af det slidte trægulv. På væggene, foran tapeteret, hang malerierne. De var omdækket af en ramme, malet gylden for at sætte et fromme prag. Selve billedet var for langt væk, til at hun kunne se det ordentligt fra hendes nuværende ståplads. Gangen ledte til selve stuen, der var høj og bred i al sin formidable skønhed. I midten stod en søjle af træ, borede sig lige op i loftet. Selve træet lignede et magtfuldt væsen. Hovedet lignede en menneskekvindes, kroppen lignede en snehvid tarantels, med masser af hår og et sort kors på ryggen, arme og ben kom fra en orangutang, hvis hår var ligeså røde som ilden fra de få fakler, der oplyste det yderste af stuen. Der stak en lang, skællet hale ud af halebenet på dette sære væsen. Den var meget tynd, mindede hende om en slange, men der stak krogede, runde, bøjede, tvedelte og twistede horn ud alle vejne. Det var lidt skræmmende, men hun sank en klump istedet for at vise det i et væmmelses udtryk. Ikke langt fra Sky'els plads, stod en højtprægende stol. Den var bygget af knogler fra varulve, kranier fra kvinder med fuglekroppe og læderbetræk af forskellige mænds hud. På selve stolen sad en kutteklædt mand. Hans ene hånd var synlig og det bestod af meget slanke fingre, ligeså benede som det han sad på. I hånden var en lang, stilk af sort råstof. Den glimtede i det svage ildskær, så ud til at kunne smadre klipper og blive knækket af et enkelt prik fra en fingerspids.
"Du er meget stille, Sky'el. Er der noget, der plager dit sind, min kære lærling..?" Stemmen stak som tusinde dolke, med en frygtindgydende kraft. Den var lav og spinkel som en tynd silketråd, men den slog luften ud med sin ufattelige styrke.
Der var en lille pavse, imens at hendes blå havstrømme bare så på den kutteklædte. Læberne skiltes, men længere kom hun ikke. Hendes tanker var for fjerne, til at blive hørt. Igen blev læberne skilt. Så snart tænderne også blev fraskilt, flød en velkendt, svag røg ud. Den var hvid, som den der på et tidspunkt havde slikket loftets marmorbeslag.
"Nej herre.. Der er intet, der plager mig. Men der er følger, fra min handling" Den kutteklædtes hoved nåede kun at dreje sig halvt, inden at hætten faldt ned og afslørede de runde, forskrækkede øjne. De flyttede sig og så direkte ind i det blå flammehav, der brændte og frøs på samme tid. De var beslutsomme og øjenbrynene søgte hinandens tilvær. Sky'el rykkede nærmere og manden hostede hakkende, blod fløj ud af munden og direkte på hendes sorte tøj. Han så på hende, spurgte i sine tanker og dybt i øjnene, 'hvorfor?'.
Som om hun havde læst hans tanker, åbnedes munden endnu engang og en tyk giftdamp blev sluppet fri inden den ordenes musik.
"Du er svag. Ynkelig af forfatning. Men du dør ærefuldt... For din lærlings metalblad" Kniven stak dybere ind i det boblende kød, hvor blodet flød og flød. En strøm af tykt væske, klatrede sig vejen ned af det mørke stof. Sky'els ansigt lænede sig frem, lod læberne være en lille afstand fra øret, idet en slanges hvisken fremdroges sammen med røgen.
"Og så har jeg altid hadet din indretning.. Den er så.. Gammeldags" Hun slap forventningsfuldt kniven og gik et par skridt baglæns, men øjnene slap aldrig kontakten med de døende spejles skær. Hun havde ramt hjertet, som nu skulle stoppe, rigtigt. Så snart munden stoppede med at fråde og hans øjne var glansløse, fnyste hun hånligt og så ned på det spejlende gulv.
"Tiden er inde til at finde en ny mester, jo hurtigere des bedre" Med disse ord svang hun sig en halv runde, fik et sidste blik på den grimme stolpe. Hun standsede få centimeter fra den, drejede følelseskoldt hovedet og efter en tyk damp, blev søjlen brændt af en tynd stråle af ild. Så snart flammerne havde ordentligt fat, begik hun sig videre, klar til at forsvinde og efterlade huset som en ruin.
Sky'el nåede ud af huset, inden den brasede sammen og omlagde det tætte område i en fed støvsky. Hun så sig ikke tilbage, men gik bare videre. Natten var kun lige begyndt, til hendes glæde. Det generede hende ikke at vinden tog fat i de rød-sorte totter hår. Luften var tør og det galdt også hendes skyldfølelse. Den blev blæst væk, grebet og revet fra hinanden, så snart landskabet viste sig. En hel række bygninger, flere ventende på tjenere. Det var et rigt område, hvor masser kunne sove trygt. Beskyttet af alarmer. Det fik Sky'el til at trække på smilet, der blev let skueligt. De blå øjne fløj tilfredst fra hus til hus, ventede på at finde den rigtige vinder til hendes service. Hun ønskede at lære, tjene og stå under. Ihvertfald indtil mesteren ikke kunne lære mere fra sig, så ville takken blive som en kold lussing til ham, eller hende, der havde taget hende under vingen. Om det var kulden eller tanken om ny mester, vidste hun ikke, men smilet blev særdeles bredt og øjnene strålede i sin glædesfulde glans.
Tjenerskab og Røg.. Giftig blanding så sandelig...

Han havde ikke set mordet, befrielsen, eller hvad end man kunne kalde det hun havde gjort... men han havde fornemmet det.
Han havde holdt øje med denne del af Terre i et stykke tid nu, og dette var muligvis hvad han havde ledt efter...
Etricus betragtede pigen, som forlod det sammenstyrtende hus, kold som is, og han smilede skævt.
Hans blå øjne lyste af forventning da han skyggede hende længere ned ad gaden.
*Hun er stærk... men utæmmet. En usleben diamant.* tænkte han mens han betragtede hende fra skyggerne.
Hendes metoder syntes at være destruktive... effektive, åh ja... men alt for destruktive, og det kunne i sidste ende få hende slået ihjel, lige meget hvor stærk hun så end var.
Han fulgte efter hende en tid, mens han betragtede hende, følte hendes aura, indåndede hendes duft... Abbadons fangekældre, og de uhyrlige ting der var overgået ham dernede, havde skærpet hans sanser til de nåede helt utrolige højder...
Etricus kunne lide hendes duft... ondskab, snedighed, selvsikkerhed... og ild, åh ja. Ild.
Det havde været klart for ham hele tiden at hun var en ilddæmon, og endda en af de mere grumme af slagsen...

Da han havde betragtet hende længe nok fra skyggerne, trådte Etricus Da'talvere D'tarion frem tre meter bag hende.
Han var iført en lang, sort kappe med en dyb hætte, en sort skjorte, et par simple, sorte bukser og lette, mørke læderstøvler.
Ved hans bælte hang der en sølvfarvet cylinder med et greb lavet af formet læder. Genstanden var omkring fyrre centimeter lang, og havde en slidse i hver ende.
Etricus' unaturlige blå øjne lyste i mørket da han med sin hæse stemme sagde: "Vis mig din styrke."

Der lød en lille trippene lyd fra en kat der gik stille og roligt igennem mørket var det eneste der forstyrrede lyden af blæsten, den ligende ikke en rigtig kat, men mere et monster fra et mareridt, den trak ikke vejret og lugten fra den var så modbydelig at den skræmte alt der kom i nærheden af den, dens ene øje hang halvt ud af øjenhulen og den havde et hul ved maven så man kunne se nogen ribben og nogen indre organer. Haze var dens navn og den var ligenu besat af dens herre Damian, han nød at besætte Haze, den var et anker i den menneskelige verden som gjorde at han kunne bevæge sig rundt uden at smelte til exoplasma. Haze trippede videre og lignede på alle måder andre end dens udseende en normal kat, lugten af brand mødte dens næsebord og den satte i retning af der hvor lugten kom fra, der var formentlig altid lig der hvor der var brand, en anden lugt kom dog Haze i møde inden den nåede frem til branden, det var uden tvivl den der havde startet branden for denne lugtede kraftigt af svovl. En kvinde gik ned gaderne, hun havde en aura over sig som Damian ikke kunne holde sig fra, hun var nærmest magnetisk på hans spøgelses sjæl, han fulgte hende på afstand i noget tid for at sikre sig hun ikke var ustabil og gik så helt hen til hende, han fulgte efter hende som katte nu engang imellem gør når de keder sig, tæt nok på til det var irriterende og langt nok væk til at han kunne stikke af igen, han miavede højt og irriterende gang på gang som for at fortælle alle i området at hun var der. HAze's sande natur som parasit kat var flere gange ved at trænge igennem så den ville angribe kvinden og flå struben ud på hende, men Damian havde efterhånden så godt styr på katten at dens vilje kun var en svag lyst, han løb op foran kvinden og begyndte at spinde som en kælen killing, forskellen var dog at det mere lod som en hæslig klikkende lyd der kom et sted dybt nede fra dens strube, Damian kunne ikke lade være med at komme helt tæt på hende nu så hun kunne lugte den, han smøg sig op af hendes ene ben og en stor klat hud fra det udøde beæst faldt af og klæbede sig til hende ben, det var sjovt, de fleste gik helt amok når han gjorde dette, det var vel en form for test om hun var charmerende nok til at se hans virkelige skikkelse.

//sidder i skole så blev ikke så langt... håber det går//

//undskyld, så ikke der var blevet svaret//

// Lad Sky'el vælge hvem af os så :) //