Skammen og ydmygelsen.

Sted: Politistationen
Tid: Kl.22.00
Dato: Irl - D.14. Marts
Vejr: Det er overskyet
Omgivelser: Der er en masse politi mænd?


Melanie blev hevet afsted ind mod politi stationen. Hun hvæsede af manden, der hev i hendes arm og kiggede bare stift ligeud. " Slip mig" hviskede hun spydigt gennem sine tænder. Hun havde ikke gjort noget, bare hvæset lidt af en mænd der havde set en kat løbe mod skoven også så han hende. Hun trak sin arm til sig og ømmede sig lidt. Denne her mand havde et godt tag. DA manden kiggede væk rakte hun barnligt tunge af ham og satte sig ned i en af stolene. " Idiotiske politi" hviskede hun barnligt og kiggede ned på sine sko. De var sorte som altid og hendes læder jakke matchede dem perfekt. Hun sukkede lidt og var glad for at hun havde stramme jeans på idag. Hun sukkede lidt og kiggede op i loftet. Der var ingen der ville uknne synke ligeså lavt som hende. At havde givet en gammel mand en lussing og givet ham et par slag i nyrene var ikke ligefrem det modigste at gøre. Hun bed si ghårdt i læben og skammede sig over sig selv. Hun lukkede øjnene smilende i og læste en masse af de tanker der hvirvlede i hendes hovedet. Alle deres forbrydelser eller deres fantasi. Hun grinte lidt, da hun havde fået fat i der havde slået en politi mand. Hun åbnede øjnene igen og kiggede rundt. Der var inngen hun kendte her, men hun var også næstet flyttet hertil.

Han kom ud af kontoret med sine hænder dybt begravet i sine skinjakker, “Ja skal jeg nok, og ja jeg siger til igen…” mumlede han stille og sukkede kort, et af hans malerier var blevet stjålet, faktisk et der var blevet sat til salg, som irriterede ham noget så grusomt, hvorfor kunne folk ikke bare holde deres naller væk fra andres ting. Han bed sig lidt i læben der hvor hans snakebite ikke var, det ville så sige i midten af den, men dog var der en piercing lige oven over hagens midte. Havde hans forældre set ham nu, havde de nok skældt ham ud som var det fanden de havde set. Men han så dem aldrig, og den ting ville for altid være en hemmelighed. Han satte sig hen på en stol for at slappe lidt af, før han skulle ind igen og give respons på hvilket maleri der var blevet taget, hvor meget det var værd, og hvornår det var blevet opdaget, da politiet ikke havde tid lige nu, da de sikkert skulle ud på en form for patrulje med jagt hundene. Han mumlede lidt og kiggede rundt han så kort over på pigen der sad et stykke, mon nok en halv meter væk fra ham, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, om han idet hele taget skulle sige noget, så han forholdte sig tavs.

Melanie kiggede rundt og holdte alle tankerne ude af sit hovedet. De irriterede hende nogle gange, og det var ikke til at styre. Hun kiggede hen på en dreng og sendte ham et lille smil og kiggede så stift ned i jorden. De mørkebrune øjne lignede en kats en smule og hendes gyldne harfarve så nærmest snobbet ud. Sådan var hun ikke, hun gad bare ikke farve sit hår sort. Hun grinte lidt og lukkede øjnene. Hun valgte ikke at tale til ham i hans tanker, da hun ikke var sikker på om han var menneske eller ej. Hun åbnede det ene øje og kiggede hen på ham igen. En meget svag rødmen spredte sig i hednes kinder og hednes brune blik blev rettet stift mod gulvet igen.

Han mærkede hendes blik selvom det kun var kort, og rømmede sig kort, “Hey…” sagde han stille og smilede svagt til hende, inden han kiggede lidt rundt og lod sig synke dybt ned i stolen mens han lænede sig tilbage og ventede på at han muligvis fik et svar på sin hilsen, eller at politimanden kom tilbage og ville snakke med ham igen, han kunne jo ikke rigtig gøre noget lige nu, og hvad skulle han endelig lave udover at blive siddende her? Han bed sig lidt i læben og kløede sig kort i det let pjuskede hår. Han kiggede op på loftet mens alverdens tanker røg igennem hans tanker, om hvem der havde taget hans maleri, hvorfor, hvordan det havde kunnet lade sig gøre at komme ind til hans lejlighed når han jo havde låst af, hvilket bare pissede ham endnu mere af, han havde brugt så lang tid på det maleri, og nu var det bare spildt på en simpel tyv der mente han havde rettigheden til det...

Melanie kiggede hen på drengen og sendte ham et venligt smil. " Hej" sagde hun så med sin katte stemme og det gyldne hår var faldet ned i øjnene på hende. Hun væssede lidt, da en af politi mændende kiggede hen på hende med et dræber blik. De vidste ikke hvad hun kunne gøre, og hvordan. Et tilfreds smil formede sig om hednes læber, men det forsvandt da hans tanker strøemmede ind i hendes hovedet. " Det er trist det med dit maleri" sagde hun så med en varm stemme. Hun kiggede på ham og sendte ham et opmuntrende smil. De brune øjne rettede sig så stift mod en er politimændende der havde nogen nøgler hængende ved sit bælte. Melanie opførte sig for det meste normalt, men nogen gange var det svært for hende at styrer sit katet instinkt. Hendes øjne hvilede hypnotiseret på nøglerne der svingede frem og tilbage.

Han trak lidt på skuldrende over det hun sagde, og havde ikke lagt mærke til at hun lige pludselig sagde noget til det han havde tænkt, og kiggede nu uforstående på hende, “Hov… vent…” han rynkede brynene og kiggede på hende med et undrende blik, “D…. du læste lige mine tanker, right?” spurgte han undrende og vidste ikke hvad der var op og ned længere, han var helt rundt på gulvet over at hun bare lige pludselig sagde sådan noget som havde været noget der var forgået inde i hans sind. Han bed sig lidt i læben og vidste ikke helt hvad han skulle sige mere, det var lidt underligt bare sådan, at hun læste hans tanker, det var ikke noget han havde været forberedt på, så han fik en underlig fornemmelse af at være overvåget, og dog var følelsen ikke så slem, men alligevel, han rystede kort på hovedet for at vågne op.

Zann blev hivet ind på politi stationen af en mand han gik frivilligt selvom han ikke havde lyst han var ny og kendte ingen han gik bare med han blev tvunget ned i en stol han sad bare stille og ventede på de kom for at afhøre ham han kunne ikke lade vær med at blinke til en pige nær ham han grinte lidt for sig selv "som om en gruppe mennesker kunne holde mig" hviskede han *og så dumme som de er ingen chance for så meget som en forkert berøring og jeg brænder dem op indefra* han grinte kort og ondt for sig selv