Dumme Tusse! :: Yukii

Sted: Søen
Tid: omring kl 23 om natten
Vejr: fuldmåne, stjerneklart
Omgivelser: Rundt om søen kan man se de store træer, som stille blev
højere i takt med at man bevægede sig mod skoven. Nede ved søen lå der
sten rundt omkring i alle størrelse. og græsset var frisk og grønt før
man noget kanten der udformede sig i et sandet omrøde og så ramte
vandet.


___________________________________________________________



Et stykke væk fra søen, på en grussti der førte gennem skoven og hen til
søen. Gav grusset små genlyde efter sig hver gang den unge pige, som
kom gående, gav et skridt fra sig. Hun var
ikke særlig høj og meget spinkel. Hendes hår var blond og hang løst ned
ad hendes ryg, helt ned til hendes bagdel. Selvom hun så så spinkel ud,
så havde hun en utrolig smuk krop. og de kvindelige former som stadig
var i sin unge alder, kunne skiftes bag den hvide kjole som flagrede i
vindens vejrtrækning. Denne pige var en vampyr pige som havde levet i så
mange år, at hun ikke længere vidste hvor gammel hun egentlig var.
Da hun nærmede sig søen stoppede hun stille op, så hendes små blege og
halvsmadrede fødder stod lige i græsset. Det var blødt og behageligt,
men kildede en smule og fik et lille grin frem fra hendes læber, men som
blev ført væk af vinden. Vinden talte til hende, men hun forstod ikke
hvad den sagde. Men efter lidt tid bevægede hun sig helt ned til
vandkanten, hvor hun så en tusse hoppe ud i vandet, så der lød et lille
plask "...NEJ, du må ikke hoppe ned i vandet!" råbte hun ad den og gik
nogle skridt ud i vandet, for så at bukke sig fremover og føre sine arme
ned under vandoverfladen for at lede efter den. Dog fandt hun den ikke
og blev mobset. Hun surmulede og rettede sig op igen "DUMME TUSSE!
hvorfor skal du også stikke af... jeg ville ellers have leget med dig!"
råbte hun igen.
Hun lod sig falde ned at sidde, før hun kiggede sig rundt "...hvorfor er
her ikke nogen at lege med?" et lille suk kom frem, og dansede over
hendes læber og ud i vinden.

Søen der var så stille og fredeligt og med en ren luft det var så dejligt at gå rundt ved den. Yukii som personen hed der gik rundt ved bredden havde langt lyserødt hår, sorte sko, et lyserødt hårbånd. Yukii gik videre hendes kurs var ikke bestemt hun gik bare for at nyde søen, og omgivelserne. Lidt længere hen foran hende kunne hun få øje på en person, nok på alder med hende ca. Skulle hun mon gå hen til hende, måske , måske ikke. Hun blev stående ved kanten ad bredden lidt og valgte efter lidt tid at sætte sig ned på huk ved bredden, hun kunne se vandet strømme rundt og hun kunne også se nogle åkaner og kronblade flyde rundt på overfladen. Hun løftede en hånd frem for at røre lidt ved vandet hun rørte ved et af kronbladene og så så noget skinnende på et af bladene hun smillede lidt og var nysgerrig, så hun greb fat i bladet og træk det langsomt hen til hende. En perle det var det en skinnende hvid perle tænk at den lå på et kornblad ude i vandet, plejede sådan nogle skatte ikke at lægge på bunden af søen. Hun beholdte perlen og valgte at rette sig op og skubbe kronbladet stille ud i vandet igen. Så faldt hendes lyserøde øjne hen på pigen der også var hernede ved søen hun gik stille hen mod hende, med blikket fæstet på hende, hvem var hun, og hvad lavede hun hernede. Hun så hvsit du til at være igang med ngoet. "goddag"hilste hun da hun nåedehen til hende. Yukii gav et afsluttende smil til hende. Der var enlig meget rart hernede ved søen, og der var sikkert også nogle dyr hernede, dog så havde Yukii ikke Kariz med hun var alene hernede, hun havde også brug for lidt til at tænke for sig selv ldit, for at få ldit ro i hendes sind , ligenu var det hele rodet. Hun studerede pigen med øjnene og kiggede lidt ned i hendes hånd hvor perlen lå og skinnede svagt. efter lidt tid faldt hendes blik på himlen den skinnede smukt og var mørk, med stjerner der lyste op, det var meget smukt at kigge på. Yukii mærkede noget ved hendes fo og kiggede hurtigt ned, det var en tusse der sad og kvækkede kort mens den kiggede op på hende"eh hej med dig lille ven"sagde hun helt overasket men med et smil.