Godnight - Dave

Stedet er lidt ødet og rodent.
Tiden er cir klokken 01 om natten
Vejret er hunde hundekoldt
Omgivelser er så vidt hun kan se helt øde

Skyggerne trådte frem. Mørket var allerede på spring. Lyset havde endnu ikke dæmpet sig. Det ville også vare længe før den gjorde. Stilheden havde ramt den Hjemsøgte galeanstalt. En ligbleg skikkelse havde trådt ind. Hendes fodtrin havde ødelagt stilheden. Alligevel var der så mange lyde rundt omkring. Gulvbrædderne knirkede, Skrøbelige vægge og trappetrin. Væggen der sikkert havde været hvid engang var helt ødelagt. Spøgelserne der hjemsøgte huset var her endnu ikke. Der var for lyst endnu. Hendes ligblege hud skinnede næsten i skyggernes mørke. Det gyldne røde hår nærmest lyste i mørket. De brændte lamper glippede let. En gammel klassisk melodi løb igennem hende. En hun havde set på film. En rigtig uhyggelig en. Hende der ejede der gyldne røde hår hed Satina. Godt nok var hun kun 15 (I kroppen) men hun var ikke bange af sig. Hendes påklædning bestod af en blå Frakke som gik hende et par 10 cm over knæene. Samt et par stramme jeans. Det røde sad fladt på hendes ryg. Det krøllede fint. Kulden herinde var ulidelig for mennesker. Satina var vandt til varme. Derfor var hun en smule indpakket. Hun fortsatte langs den mørke gang. Det var som at indtræde ind i et spøgelseshus. Skyggerne samlede sig. Satina listede gennem gamle rådne sager. Hun sparkede lidt til få ting og sager. Lydene klirrede lidt. Hosten ødelagde atter stilheden. Et suk løb forbi hendes læber. Satina vendte blikket mod alle mulige døre. Væggene var spredt med blod. Ligene sad spredt. Politiet havde ikke gjort sig umage med at samle resterne af de såkaldte mennesker. Satina havde ingen anelse om hvad hun lavede her. Måske søgte hun ro? Måske søgte hun gys? Det var svært at overskue. Satinas røde hår løb flittigt efter hende når hun trådte med de langsomme skridt omkring. Stilheden var ulidelig.