Yaoi XXX

Den gamle pick up drejede ind på den grusbelagte parkeringsplads der gav sig med nogle ynkelige lyde under dækkene der drejede skarpt ind, for at finde en plads tæt på den gamle efterladte indgang der førte ind til den gamle forlystelses park som havde været tom de sidste mange år, hvilke man også kunne se så snart man trådte ind på grunden. Det første var indgangen, hvor malingen var skallet af de gamle skilte hvor der før havde stået Parc d'attractions med store svungne bogstaver. Nu var der kun noget af de første bogstaver der var tilbage, samt nogle af de sidste, det i midten var blæst væk i vind og vejr. Vinduerne havde også fået en hård tur, hvis de overhoved var der. Flere steder kunne man kigge ind til mørke rum fyldt med spindelvæv og andre uhumskheder. Andrija gik dog hurtigt forbi dette sted for at placere sig på nogle fliser der en gang havde udgjort en flot indgang med blomster i mange forskellige farver samt lygter der om aften ville give stedet et hyggeligt skær over sig, for de personer der sad på en af de fem bænke der var placeret langs flisernes kant, hver med noget der kunne ligne en skraldespand. Han fortsatte fra indgangen ned af nogle stier som havde været et stort blomstertæppe men som nu blot var efterladt til orme og andet små dyr der nød den bløde jord og døde planter der lå i tykke lag omkring. Det var utroligt at de ikke havde fjernet det, men det var jo mennesker, mennesker, hvad skulle man beregne dem for? Et kort suk slap ud mellem hans læber, da han fortsatte ned mod de første forlystelser som en gang havde været fulde af børnelatter og glæde.
//Det kunne have været længere >.<'//

//*Pets Andrija* .. Det gør ikke noget. ^^//

Ikke ret langt væk fra nogle beklædte fødder med flade slidte sko der traskede frem af, var der placeret en sten i sigte som var lige til at sparke til.
Et letter suk undslap fra hans læber mens at han gik i sin egen verden, han havde ingen steder at gå hen, ingen steder hvor han kunne falde til ro og sove hvis det var det han ville, fordi han ikke havde noget hjem. Den unge mand hed Chariot og var næsten lige kommet til byen. Han var stukket af hjemme fra og kunne aldrig tage tilbage, fordi hans mor var blevet dræbt af en vampyr og faren var blevet forvandlet til en af dem der havde dræbt moren, Chariot ville ikke se hans far igen, det kunne han ikke efter at han havde oplevet alt det lige foran sig, som han ikke havde troet ville ske. Uden at han tænkte over det, sparkede han til stenen med sin ene fod. Han kiggede ikke efter stenen om hvor den skulle lande henne så han kunne sparke til den igen. Han fortsatte med at gå hen af gaden der førte hen til den gamle forlystelses park. Chariot havde efterhånden gået rundt i et stykke tid, hvor længe vidste han ikke..

Han kiggede op da han fik øje på de gamle skilte hvor der stod Parc d'attraction, ved indgangen hvor han nu stod. Han stod der lidt inden at han trådte ind i selve parken. "Du er ynkelig.. Chariot" kom det mumlende fra ham, ikke fordi han altid snakkede med sig selv, men han var lidt irriteret, mens at han også snart ønskede at få lidt selskab. Han gik hen til en bænk som var længere henne og besluttede sig for at sætte sig ned på den, da han ikke magtede at gå så meget mere. Han lænede sig tilbage mod ryglænet og lukkede sine øjne lidt, så de kun var halvt åbne.

Han stod lidt og kiggede på det første han var kommet til, det store pariserhjul der i sine unge dage havde været fyldt med lamper og lys, så det om aften kunne lyse op, som stjernen over Betlehem så den kunne vise alle gæsterne til. Det var nu alligevel flot selvom den havde dette ødelagte og hærget udseende, men det var det han godt kunne lide ved det, om det så bare var ham, eller om der faktisk var noget flot ved det, vidste han ikke. Han gik hen mod det, og kiggede lidt op, mens han overvejede om han skulle flyver op for at tage et krig ud over pladsen. Der ville sikkert være en god sigt og mon ikke også hjulet nok skulle holde dem oppe? jo, det skulle det nok, ellers måtte han bare flyve ned igen. Han drejede sig halvt om for at se om der var nogle mennesker eller andre væsner der på den ene eller anden måde ville kunne hindre ham i at flyve op. Først den ene side - ingen, så den anden hel .... jo! Der var faktisk en lidt længere væk. Han kunne kun se silhuetten af personen, men han var sikker på det var en person. Han vente sig om, droppede hjulet for så at gå hen mod personen. Han lod sin tunge glide over de skarpe tænder hans mund besad mens han tænksomt gik tætter på, mens han prøvede at finde ud af hvem personen var. Da han kom tætter på, kunne han se det var en mand, eller ung mand, det kom an på hvor man syntes grænsen lå. Han havde lyst hår og virkede efter Andrijas mening meget harmløs. Han knep øjne sammen, så han kunne få et bedre udsyn til manden, som ikke ligefrem lyste op, hvilke udelukkede at han var engel. Vampyr, dæmon eller varulv, eller for den sags skyld djævel var også udelukket, ellers ville han have set ham, og fyren lignede ikke en der havde set ham, men det burde han snart, han gik jo ikke ligefrem lydløst som en indianer.
Efter lidt tid kom han frem til at denne forvildet herre kun kunne være et menneske, der var ingen tegn på han var andet. Så kunne han måske være en animagus, men det kunne han ikke sige med sikkerhed endnu. Det var egentligt tosset at gå her ind på denne tid af døgnet! Det var ikke mørkt - endnu, men det blev det jo, og hvorfor gik et menneske overhoved her ind? Han gik tætter på, mens hans metal grå øjne gled over manden, i søgen på flere tegn på hvem han var. Der kom bare aldrig rigtig noget.

Det var ikke fordi han sad og sov, det så måske bare sådan ud.
Pga. den måde som han sad på selve bænken og havde sine øjne en smule lukket. Han prøvede på at holde et grin inde da han fik øje på en skikkelse, der vidste sig at være en mand, efterhånden som han nærmede sig ham. Den fremmed mand listede godt nok ikke som en spion, men alligevel fandt han det morsomt. Som om at manden ikke vidste hvad han skulle stille op, eller lignende.
Chariot rømmede sig, da manden ikke skulle anse ham som useriøs ung mand, for det var han ikke! Han hadet det når folk fik det forkerte indtryk af ham. Spørgsmålet var kun om tid hvordan den fremmed ville bedømme ham..om han overhovedet ville bedømme ham.
Han åbnede langsomt sine øjne helt og rettede sit blik hen på manden, som han ikke kendte eller havde set før. "Hvad.. er det du kigger på?.." kom det fra ham. Det unge menneske af en hankøn, sagde det ikke på en hård måde, mest af ren nysgerrighed, imens at han satte sig mere ordentlig op på bænken, så han ikke lignende en drukkenbolt eller andet, folk kunne få i tankerne. Chariot kunne dog ikke slippe fra det at han stadigvæk var fattig. Han havde kun det tøj på med sig, ellers intet andet. - Han bed sig lidt i underlæben, men ikke for hårdt, så der kom et hul.
Han lod sine øjne med grønne pupiller hvile sig på den fremmed, med et afventende blik. "Leder.. du efter noget specielt.. eller nogen?" - Han vidste ikke lige hvordan han ellers skulle formulere det, efter hans egen mening; lød det meget forkert, nogen kunne i al fald godt misforstå det. Han trak sig svagt på skulderen, mens at han bare tiede stille, da han ikke vidste hvad han for den sags skulle sige og skulle han overhovedet sige noget til en fremmed som han ej havde mødt før? Han ventede bare.. på at se om denne mand ville sige noget igen, eller om Chariot blot havde været for hurtig og lade sig spille dum.

Nå, der var liv i den 'døde' fyr! Han trak let på smilebåndet, mens han kiggede ned på fyren som sikkert ikke ville have overlevet længe hvis Andrija havde været vampyr, men nu forholdte verden sig jo ikke sådan, nej, Andrija var faktisk en yderst - høflig og fredelig til tider af en dæmon at være. "Dig." Det var det bedste svar han kunne give manden som så ud til at kvikke en smugle op. "Nej, jeg går bare en tur." Hans grå øjne gled lidt hen af bænken, før han gik de få skridt det tog ham at komme om på den anden side af manden og slå røven i sædet.
Mens han tog fyren i øjemål kunne han konstatere at han havde nogle fascinerende grønne øjne, hvis propiller var grønne! Det var næsten blevet normalt for ham at han mødte folk med unormale øjne. Kaiden, en gudesmuk engel med orange øjne, og nu dette menneske med grønne propiller! Der kunne man se. Det var lige før han ville ændre sine egne øjne blot for at at være med på løjerne, men så moden som han nu ikke var, lod han være, og kiggede tilbage på fyren. "Men hvad laver du her?" Man så ikke mange mennesker ude om aften på denne tid her. Faktisk havde han aldrig set nogle der var dumme nok til at gøre det, så enten måtte fyren her enten være meget dum, ekstrem dum, eller også var han mere end hvad han gav sig ud for at være. Han lænede sig lidt frem og smilede så kort. Han så ikke ud til at være hel dum, så det var nok bare ham der ikke kunne beregne ham godt nok. Det undrede ham heller ikke, det var næsten normalt for ham. Han havde altid været dårlig til at gætte, uanset hvad det var han skulle gætte.
hvis der var liv i denne fyr, ville han sikkert være sjov at tilbringe aften med, hvis han da ikke havde for store forventninger med at føre dansen, selvom det klart ville se sjovt ud at se mennesket tage føringen. Hvis han ville prøve var han da velkommen, men Andrija havde ingen planer om at lade sig slå, på nogle måde - af noget så banalt som et ... menneske. Han havde nok mere respekt for dem et vampyr havde, men det var nok ikke meget mere end dét. Blot for at se hvad han ville gøre satte han sig ned på bænken ved siden af ham, og kiggede spændt og afventende på ham. Et menneske kunne altid overraske, selv en garvet dæmon som han godt nok ikke var.
//Baah, min computer gik ned midt i det hele, men så er der svaret.//

"Hm.. prøver at finde et sted og sove.. og ja.. ellers går jeg bare rundt også" kom det fra ham, mens at han hævede det ene øjenbryn, da han blev en smule overrasket over at den fremmed mand satte sig ned ved siden af ham. Chariot kiggede hen på ham. "Jeg troede at du ville spadsere videre?" mumlede han og fugtede let sine læber for at blød gøre dem. Et lydløst suk undslap fra hans læber. Chariot vidste ikke at der fandtes andre væsner end nattens børn, hvor han en nat havde mødt en af dem som havde dræbt hans egen mor og bidt sin far, så han blev forvandlet til en af dém.

"Hvem er du?..." måske blev Chariot alt for nysgerrig. Han rettede også blikket ned mod sig selv, så han ikke havde øjenkontakt med den ukendte mand, han var ikke meget for at deltage i en hel samtale og alligevel var han selv så småt begyndt med det? Han rystede kort på hovedet, sådan at hans hår faldt ned helt ned i øjnene på ham og at det bare lignede en høstak.

"Glem det.." sagde han så og lavede nogle små brumme lyde. - Han var letter irriteret på sig selv, mens at han samlede sine hænder mellem sine ben, som han spredte lidt ud til siden så hans hænder kunne være der. Han krydsede fingre for at han ikke svarede på hans spørgsmål og at han bare ville glemme det som han havde sagt. Godt gået, Chariot, godt gået!
Han gabte lidt, det kunne efterhånden høres på ham at han var ved at blive træt.. et menneske barn af et hankøn. Chariot havde ingen idé om hvordan denne aften ville gå. Han havde trukket sig tilbage med sin nysgerrighed og derfor ville manden, der sad ved siden af ham, nok forlade stedet med det samme.

Han smilede så man let kunne se hans fine tænder han besad. "Nej da, jeg har ikke noget at gå efter og - selvskab ville passe mig fint." Han smilede kort mens han kiggede omkring dem, på den forsømte park. "Hvem jeg er?" han kiggede tilbage på fyren, og kiggede på hans hår, som han fik til at ligne en god gammeldags høstark. Det så faktisk meget sødt ud til ham, når man så ham fra hans vinkel af. Glem det?! What, han havde jo lige spurgt ham?! Han sad lidt forvirret, men efterkom så den unge herres ønske og sad tavs et kort øjeblik. "Må jeg så så spørge dig om hvem du er? Ud over et menneske?" Han prøvede ikke at lyde nedlagende da han sagde; menneske, men det gik ikke helt så godt som han havde ønsket. "Er du lige flyttet til byen?" Det ville være en mulighed siden at han bevægede sig ind på denne grund, hvor man ikke var i sikkerhed hverken som menneske, engel, aspara eller noget andet sødt sommerfugl væsen. Han lænede sig frem med et smil krusene på læberne.

"Du burde ikke være her, selvom det er lyst - der er lidt mere mellem himmel og jord end du kan se." Han måtte gå ud fra at denne høstak fyr var ganske uviden omkring verden omkring ham, så han måtte vel lige advare ham, så han lige kunne skræmme ham lidt, det ville se sjovt ud at se ham bange.

Han rettede sit blik mod manden, da han lænede sig frem mod ham. Han hævede sine øjenbryn.
"Jeg er lige flyttet til.. og hvad skulle skræmme mig?" spurgte han imens at han var en smule forvirret. Han havde været igennem en del på det sidste og derfor kunne han ikke se hvad der ellers skulle gå hen og skræmme ham. Han bed sig en anelse hårdt i underlæben, inden at der formede sig et lille smil.

"Du er måske den der er farlig her omkring stedet.. eller hvad?" han lagde sit hoved på skrå, mens at han betragtede manden mere eller mindre. Et fnis undslap fra hans læber det som ellers skulle have været det grin som han før ikke kunne holde inde, da manden kom gående ind mod ham.

"Mit navn er Chariot Rope..." sagde han som et svar på hans spørgsmål. Mens at han lod sit hår hænge som det sad, da han ikke orkede at sætte det når det kom til stykket, så det kunne sidde mere ordentlig. Han var ligeglad med hvordan det sad, hvorfor skulle han gøre noget ved det?
Medmindre at den fremmed mand, ville have at han skulle sætte det?.. Han glippede lidt med sine øjne, inden at han så ordentlig på den ukendte mand der ved siden af ham.

"Desuden.. lyder det alt for utroligt.. at man også skal passe på om dagen.. så skal man jo frygte det værste hver dag.. og det har jeg ikke tænkt mig.." mumlede han, uden at vide om manden kunne høre ham.
Han rykkede lidt på sig. "Vil egentlig godt vide dit navn.. Hr." var det sidste som han sagde inden at han tiede stille, og lod sine grønne øjne hvile på ham.

"Tydeligvis ..." mumlede han, mens han kiggede på høstakken af hår. Han havde aldrig vidst en høstak kunne være så charmerende, nuttet? "Mig - det kunne jeg være, men jeg tror du vil have andre ting at bekymre sig om, end mig, med mindre du da gerne vil have jeg skal være den farlige stykke ulv." Hvis fyren ligefrem ønskede det, ville han da ikke stoppe ham. Det var godt nok lang tid siden han havde været det, han jagtede jo helst kvinder - eller for den sags skyld mænd hvis det skulle være, men han kunne da godt lege ulv, hvis fyren så gerne ville have det - Chariot.
Den næste sætning der kom ud af gabet på denne Chariot forvirrede ham utroligt meget. Han virkede til at kende til alle de myg der sværmede rundt i byen, men ikke andre? Hvordan var dét sket? Han kiggede undersøgende på ham. "Det kan du have ret i, men - du er et menneske ..." konstaterede han. "Det vil sige min kære Rope - at du burde passe på hvem du er sammen med." Et køligt hånligt smil gled over hans læber. "Andrija." Svarede han med det hele, Serbisk accent og udtale.
"Men sig mig, hvorfor frygte noget om natten?" Han lage hoved let på skrå, mens han kiggede på sit nyfundet - legetøj. Det her skulle skam nok blive sjovt! Han glæde sig som et lille barn til juleaften. Det var langtid siden han havde haft et menneske på krogen, og selvom han ikke drak blod fra dem, kunne han skam godt lide at lege med dem, især når de var så uvidne.

Tænk høstakken ikke vidste han lige var gået i løvens gab. Men hvorfor skulle han også vide det? Nogle gange kunne han godt misunde menneskers uvidenhed, måske ikke om deres verden, men så om alt muligt andet, som de fleste racer havde fået banket ind i hovet med vold og magt. Nej, mennesker var rene, og uvidne. De var nok det mest rene der var de på denne jord, selvom engle var tæt på, kendte de alligevel verden omkring dem, de var ikke nær så rene og uskyldige som mennesket. Men selvfølgelig var der nogle mennesker, der kendte verden, og måske skulle denne Cariot snart være en af dem?

Chariot kunne ikke lade være med at grine, han fandt det hele morsomt, selvom han måske skulle passe mere på end han gjorde, men han vidste jo ikke bedre, han kendte kun til nattens børn. "Lag mig se den stykke ulv.." kom det fra ham, med et grin, imens at han lænede sig mod Andrija. Det var et specielt navn manden havde.. men han tyggede lidt på det for at huske det. Han vidste samtidig ikke hvad det var Andrija mente med at han godt ville være den stykke ulv, hvis det skulle være. Den eneste måde han kunne forsvare sig på var med hans næver, ellers havde han intet. "..Hvis du tør at lade mig se den stykke ulv... som du påstår er så farlig" - Chariot kiggede på ham med et afventende blik, mens at han bed sig lidt i sin underlæbe igen, end til at der kom et hul, så der dryppede lidt blod ned, han gjorde ikke noget ved det, da det ikke irriterede ham på nogen måde.. han lod de få bloddråber, falde ned på hans tøj.
"Men en ting er sikkert... der skal en del til før at jeg bliver skræmt... for livet?" Chariot overvejede om han skulle skræmme ham først... han ville ikke ligge skjul på at han var til begge køn, både det modsatte og samme køn.
Han lagde forsigtigt sin ene hånd på hans brystkasse, uden på hans beklædning, mens at han lænede sig ind mod ham, så deres ansigter kom tættere på hinanden, i en hurtig bevægelse lod han sine læber berøre hans, i et blidt kys med lidt passion inden at han rykkede sig tilbage, for at kysset ikke varede længe, da han ikke vidste hvordan Andrija ville reagere på det. Han kiggede væk, hvorhen.. kunne han ikke finde ud af. Han prøvede på at skjule det store smil som efterhånden dukkede frem på hans læber.

"Virkelig?" Han lage hoved let på skrå. nu var han jo ikke en varulv, og han ville heller ikke kunne forvandle sig hvis han var, da solen kun var ved at gå ned. "Det bliver værst for dig selv - jeg giver ingen garanti for efterfølgende tilstand." Det her skulle nok blive sjovt, når fyren selv ville have det, så skulle han da have det. "Det siger i allesammen - tænk at i aldrig lære bedre." Fnyste han kort mens han kiggede på blodet der faldt ned på hans tøj. "Jeg er ikke vampyr ..." Det ene øjenbryn fløj op da han mærkede den varme hånd mod sin brystkasse da den gled op under skjorten og hans ansigt der pludselig var meget tæt på, og placerede et fint lille kys på hans løber. Han sad lidt og blinkede mens han kiggede på den. "Er det sådan du skræmmer livet af denne venner?" Spurgte han tørt, dog med en lille snert af grin i stemmen. "Det kan man se." Jo jo, han var skam yndig, det kunne man godt sige at han var, men alligevel, hvem ville falde for en høstak, eller en fyr med en høstak på hoved? Han svang sig op at stå og lænede sig ind over ham, så hans hænder var på hver side af hans skuldre, så han kunne fange hans blik mens hans metalgrå øjne der blev omkranset af en sort cirkel hvor fra lyse gule og hvid farve gled ind i den metalgrå farve mens hans negle langsomt blev en smugle længere så de blev spidse ude i enderne. "Hvis du havde troet jeg ville flippe ud må du tro om igen min kære ven, jeg er til mere end man kan se." Mens han snakkede kunne man tydeligt se hans tænder som var blevet endnu længere end når han havde dem i menneskeform. De var umulig at dække når de blev så lange, men heldigvis ikke til besvær, ellers havde han noget af et problem.

Han lyttede efter det som kom ud af hans mund, mens at han selv trak vejret tungt, og prøvede på at slappe af i kroppen, inderst inde kunne han ikke lide den måde som Andrija snakkede på... med at han hele tiden brugte den fine måde at sige 'deres' som Chariot åbenbart tilhørte, angående med at være et menneske.

Var Andrija et helt andet, væsen? Som han overhovedet ikke havde set før? Han sank en lille klump da han tænkte over det.
Han havde dog ikke regnet med at Andrija ville reagere på den måde efter at han havde kysset ham. Men så var han vel også til begge køn som ham selv?...

"Hvad skulle jeg så gøre... for at det kunne flippe dig ud?" spurgte han, mens at han kiggede op på ham, da han nu lå ned på bænken med ham hængende over sig. Han studerede ham lidt mens at han opdagede at hans negle begyndte så småt at blive længere.. hvorfor, hvordan?
Han vred sig en smule og sendte et letter uskyldigt smil, da han ikke vidste hvad dette ville føre til.

//Undskyld mit korte svar >___>//

"Hvad du skal gøre?" Spurgte han køligt, og lage hoved let på skrå, mens han betragtede sit offer? "Du kunne jo altid prøve med lidt vand, ellers - skal det nok komme af sig selv." Han havde fået blod på tanden nu. Nu skulle der leges, der var ingen grund til at vente mere. Han havde jo selv bedst om det. Han smilede køligt mens han stadig kiggede på Cariot der diksede op med et uskyldig smil. Det passede vel godt til ham? Han var jo uskyldig? Han lænede sig let ind over ham, og lod deres læber berøre hinanden i et let strygende kys, før han rettede sig let op, dog var han nu kun få centimeter mellem deres hoveder.
"Du burde være lidt mere omhyggelig med sit valg om hvem du ligger dig ud med - eller måske er du ganske bevidst om det?" Han lod et kort smil glide over hans læber. "Jeg er jo ikke som de kære myg, jeg drikker ikke dit blod, selvom det er yderst yndigt." Han lod let en finger stryge hen over Chariots læber, hvor den opfangede en dråbe af blodet som han tænksomt kiggede på. "Men det havde du sikkert regnet ud ikke?" Han suttede let sin finger ren mens han overvejede hans næste træk? Det var tydeligt at mennesket var til begge køn, hvilke kunne være sjovt at spille videre på, ja, det måtte han indrømme, men han kunne også bare gå lige til fadet, og springe over hele forfilmen. Det valgte han at lade Chariot selv bestemme. Han ville med glæde se hvad han ville gøre, se om han ville løbende væk eller hvad han ville. Han ville nok få lidt svært ved at komme op, men hvis han da gerne ville kunne han da godt komme op, måske han kunne slange sig ud men det betød ikke at han ville blive ladt være i fred, nej, det ville sikkert bare gøre det sjovere for Andrija.
//Np :)//

Det gav en lille kuldegysning igennem ham da Andrija
begyndte at bruge den kølige tone i stemmen. ”Hvor skulle jeg få det.. vand
fra?” spurgte han lidt forvirret og undrede sig over det, inden at han sank en
lille klump, men nikkede så enkelt gang, rigtigt nok.. Det skulle nok komme af
sig selv… vel. Selvfølgelig vidste han godt at han ikke var nogen vampyr, men
alligevel havde han bidt sig selv i læben, så meget at der gik hul i huden.. En
typisk dum vane. Han lukkede sine øjne lidt da Andrija lænede sig ind over ham
og lod deres læber berøre hinanden, Chariot mærkede hans bløde læber mod hans
og han skulle lige til at gengælde kysset, som han ikke nåede da den som lå på
ham rettede sig op. Han kiggede ind i Andrijas øjne, inden at han fniste, ”Er
der mere jeg burde vide?” kom det fra ham, alle disse advarsler.. Utroligt nok,
kunne denne skabning ikke se i sine egne øjne at Chariot nok kunne klare sig
selv. ”Jeg ved godt at du ikke er en
blodsuger.. men hvad du er.. ved jeg ikke” sagde han, mens at små brumme lyde
undslap fra hans læber da Andrija lod en af sine fingre stryge hen over hans
læber, hvor den opfangede en dråbe af blodet, han nikkede derefter..
selvfølgelig havde han regnet det ud, ellers ville Andrija nok have gået efter
hans blod lige fra starten.. så dum var han heller ikke..

”Du ser mig som et værdigløs.. skabning, ikke?” spurgte han
lige ud, mens at han rettede lidt på sig, han havde ikke noget imod at få sandheden
at vide, selvom det blot irriterede ham en smule. Hvorfor skulle det ikke også
gøre det? Han ville gerne have at nogen syntes om ham, for den han nu end var.
Men det var sværere for ham end han lige troede. Det var nærmest set en opgave,
som tog rigtig lang tid, før at man kunne sikre sig at der egentlig var nogen
som kunne lide en, specielt når man var et menneske.

Han tøvede lidt og kiggede væk i et kort sekund, inden at han kiggede tilbage på Andrija, inden at han begyndte at trække sig selv ud..
eller prøvede på det, for at komme væk fra bænken. Han havde nødt det at kysse
med ham, men han vidste ikke hvor han stod henne.

Han kiggede ned på ham, og trak lidt i smilebåndet og trak på skuldrende. "Nej, jeg tror du ved hvad du skal vide, og rasten?" Han lage hoved let på skrå, mens han rettede sig op, så han bedre kunne vrikke sig ud. "Nej, det er også helt fint - for mig." Der var ingen grund til at han vidste hvad han var, det gjorde vel ingen forskel om han var det ene uhyre eller dræber lammet? Han kiggede lidt op i luften, før han besvarede han næste spørgsmål som det lå for ham at gøre, ingen spørgsmål skulle ligge ubesvaret på hans omkostning, om så svaret var brugeligt det var en hel anden snak. "Dig?" Han betragtede lidt fyren, og smilede så kort igen. "Mennesket ser jeg som en værdiløse, så det kommer an på hvad du er, dog må jeg indrømme nogle er mere interessante end andre, og derfor knap så værdiløse." Han vente sig lidt op, mens han fyren fik sat sig op, eller hvad det nu var han ville. Imens brugte han tiden på at få sit 'normale' udseende. Der var ingen grund til at flagre med det, især ikke når han kunne få det frem lige så hurtigt han kunne få det væk på, og efter et ukendt antal år med øvelse var han da, efter hans egen mening blevet meget ferm til det.

Det lå stadig op til Chariot efter hans egen mening, hvad der videre skulle ske, alt lå i valget, hvis han tog bene på nakken og flygtede over hals og hoved var det afgjort en leg han ville være med på, og han ville ikke være til ansvar for hvordan den ellers ret charmerende fyr så ud, som han faktisk godt kunne lide, hvordan var ikke helt sikkert, men han havde et nogenlunde billed af det. Det bedste var at han ikke endnu var flippet helt ud, det havde de arme mennesker det jo med at gøre, så det var dejligt at han endelig havde mødt en, der for en gang skyld bare blev liggende, som man oveni købet kunne kysse på! Det måtte han indrømme var lidt smigrende, med et - kysseoffer? Som selv lage op til det, jo det var i sandheden noget nyt, og - fantastisk?

Det overraskede ham lidt at han var så meget oppe at køre over dette menneske, men helt ærligt, han var da interessant, måske skulle man prøve noget nyt? Han skævede hen til ham ud af øjenkrogen og fik et lille køligt smil over læberne, mens han vente sig helt op.

Hvis det var rigtigt, ville folk nok allerede se på det sådan at Andrija var manden, når man så på ham og Chariot. Hvis nogen tænkte så langt, på om de havde noget kørende.
Måske var der også en lille frygt inden i mennesket. Da han fik rejst sig op vendte han sin fulde opmærksomhed mod Andrija, som han egentlig fandt charmerende.. når det kom til stykket, og selvom han nok havde regnet ud at Chariot var et menneske, blev han alligevel.. han gik ikke nogen vegne? Hankønnet af et menneske, besluttede sig for at gå hen til ham.
"Du har egentlig ikke vist mig.. den store stykke ulv?" et smil formede sig på hans læber, mens at han prøvede på at slappe af.. og det begyndte at hjælpe. Chariot nød hans selskab. Han lagde sin ene hånd på hans lår og lænede sig mod ham,
"Jeg er et menneske.. så må du bedømme.. uden at jeg ved om det har en effekt på mig.." mumlede han mod hans læber, da deres ansigter var rimelig tæt på hinanden, han tog mere eller mindre fast om hans lår får at gramse på det, inden at han gjorde sådan at han satte sig på hans skød, med hver sit ben over hans. "Jeg gider egentlig ikke at snakke mere lige nu.. selvom din stemme er bedårende og noget tiltrækkende at høre på.." kom det som en hvisken fra ham, mens at han tog fat i hans trøje nede for neden og knyttede sine hænder om den, han rykkede så tæt på Andrija som han kunne, men så han også havde adgang til hans bukser.
"Eller.. hvad?" spurgte han.. og lagde sit hoved en smule på skrå imens at han så på ham, for at se hans reaktion.. Chariot var ikke stukket af.. ikke endnu.. og han ville da også vise at han var til begge køn.. nu havde han jo muligheden, for at hygge med en anden af samme køn.. og mere til.
Han fangede lidt ivrigt hans læber og kyssede ham kort inden at han bed sig blidt fast i hans underlæbe, mens at han ventede på et svar.. eller på hans næste træk.

Han trak atter på smilebåndet. "Den kommer når tiden er inde, der er ingen grund til at bruge energi på det nu." Besvarede han dovent. Ja, for doven var han, til tider, og at stå og spille ulv nu, var ikke noget han gad at gøre, når der var en del andre ting, han heller ville gøre. "Mmmmm ..." Det kom som lidt af en overraskelse for ham, da fyren satte sig op på hans skød og begyndte at gramse løs. Det gjorde ham bestemt ikke noget, noget nyt til at adsprede hverdagen, det elskede han blot, uanset hvad det var - næsten. "Yderst smigrende." Svarede han kort, og prøvede at følge hans jeg-gider-ikke-snakke-mere. Han måtte indrømme, mens han sad under dette menneske, der bestemt ikke lage noget imellem at han enten var til sit eget køn, eller begge. Hvilke var dejligt til en forandring. Ligesom ham selv, men han var ikke normalt typen der jagtede mænd, men hvis de kom, og virkede til at være - gode nok? Så var han da ikke bleg for det.
Han fik aldrig svaret på hans spørgsmål før hans læber blev fanget af nogle ivrige bløde læber.
Han kunne ikke lade være med at trække endnu en gang på smilebåndet, da Chariot trak sig let tilbage. Han var ikke helt umenneskelig, det var altid noget, så blev man da lidt mere rolig. Da det bestemt ikke gjorde ham noget, kastede han sig over hans læber, mens han greb fat i hans grave på hans bluse/skjorte og trak ham endnu længere ind til sig, mens den anden lå på hans lår, tæt på buksekanten. Så snart han kunne, lod han sin tunge spilde hen over Chariots læber og let skilte dem af, for at lokke hans tunge ud mens han let slikkede ham over læberne. Hånden der før havde haft fast i hans krave gled ned af hans brystkasse for at ende nede på låret.

Chariot havde besluttede sig for at han ikke ville snakke mere, men Andrija måtte godt sige noget under det hele hvis han ville, da han gerne ville høre på hans stemme, imens at han bare nød at være så tæt på ham.
Det var lang tid siden at han sidst havde været så tæt på nogen fordi han havde svært med det at tage det sidste skridt, før at der skete noget, også selvom hvis han var sammen med en dreng.
Det eneste som nok ville lade sig undslippe fra hans mund med tiden var små nydende støn. Måske skulle de have valgt et andet sted, end at sidde på en bænk, man vidste aldrig, om det ville ske, med at bænken ville vælte, så de kom med i faldet. Andrija var nok tungere end ham, men det gad han ikke at tænke på yderligere over nu. Han tænkte kun på at være sammen med Andrija også var han ligeglad med hvad der egentlig ellers ville ske, om han selv ville få skræmme eller ej.
Det tændt ham da han mærkede hans tunge spilde sig hen over hans læber, han åbnede sin mund lidt, inden at han kyssede ham letter heftigt. "Mhm.." mumlede han med et nydende suk, mellem hans læber, da han stadigvæk lod sine læber berøre hans, mens at han mærkede Andrijas ene hånd ene nede på hans lår. Han blev også tilmed trukket længere ind til ham, som han bare udnyttede, han længtes efter at komme tættere ind på nogen fordi han for det meste bare havde gået alene rundt omkring og ledt efter et hjem og dermed blev det Andrija som blev udsat for hans selskab.
Han lod sin hånd, der stadigvæk lå på hans lår glide hen over hans buksekant, mens at han så ham lidt øjnene. Når det kom til stykket havde Andrija også behandlet ham pænt.. nok i forhold til andre. Kunne det være at han rent faktisk så små var begyndt at kunne lide ham?

Det virkede ikke til at fyren havde noget imod hans tilnærmelser, og det fryde ham blot. Det var noget nyt og andet, hvilke vil sige han ville ikke blive træt af det her det første lange stykke tid. Han begyndte at kysse ham mere ivrigt, mens hans hånd begyndte at glide op til hans bukser, som de let gled rundt i kanten på, for at mærke varmen der kom fra hans krop for til sidst at ende foran hvor den anden hånd kom, og hjalp med at få åbnet bukserne mens han selv blev mere og mere tændt.
han selv havde ikke så mange tanker omkring hvor de sad eller var, sidst han havde haft sex havde han siddet i en stjålet taxa som egentligt var et vidunder at politiet ikke havde jagtet, men de var kommet der fra i levende live, eller det var vel så meget sagt? Dog ville han ikke dvæle mere ved det, men ville videre i teksten for det var ikke ligefrem nogle minder han kunne være stolte af, nej, det var det bestemt ikke, og det skulle nødig gentage sig, selvom teksten denne gang lød på noget af det samme, dog var det ej mørkt - endnu!
Han fortrængte tankerne ved at lade sin hånd glide op af Chariots mave, videre op til hans brystkasse mens små støn slap ud mellem hans læber.

Han trak sig lidt tilbage mens han kiggede på Chariot før han igen overfaldte hans læber, denne gang heftigere mens han fik hans tunge ud som han tog kampen op med. De måtte have set ustyrlig sjove ud, midt i en gammel efterladt park på en ældre bænk, der virkelig ikke så ud til at have det for godt og så var det et nyt syn at det var to mænd der sad der, og ikke et af hvert køn, men normerne var ikke at følge i dette land, nej, det var noget helt andet - intet var normalt.

Det hele gik ikke for langsomt, da hans bukser allerede blev åbnet, efterhånden som den andens hånd gled op til hans bukser, et lavt støn undslap fra hans læber, da hans hånd også legede rundt på kanten for til sidst at den anden hånd kom og hjalp til med netop at få bukserne åbnet, han mærkede en kold brise. Det var overskyet aften og alligevel var natten ikke kommet frem endnu. Han lukkede sine øjne lidt af nydelse da han nu mærkede hans ene hånd glide op af hans mave og videre op til hans brystkasse. Chariot ville ønske at det kunne vare ved for evigt, men det ville altid have en ende.
Et lydløst suk, dog ikke et nedladende suk kom fra hans læber, mens at han så på Andrija ud af øjenkrogen som havde trukket sig lidt tilbage, inden at han blev, overfaldt af et kys fra ham der var mere heftigt end før. Han lod sin tunge danse rundt om hans, da han mærkede hans tunge mod sin. Han var alt for tændt lige nu til overhovedet at kunne tænke på hvor de var.. og om der var nogen til stede eller om de to unge herre, som de var, fik det hele til at se noget sjovt ud.

Han stønnede lavt mellem hans læber, mens at han stadigvæk holdte fast i hans trøje, som menneske barnet snart ville trække af ham.. mere eller mindre ivrigt.. Han ville ikke afbryde kysset lige nu. Eller som mere var et snav. Han lænede sig mere og mere frem mod ham, mens at han begyndte at hive den andens trøje op af så man kunne se noget af hans mave, et syn som han ventede på at se, generelt ventede han bare på at mærke hans bare hud mod hans.

Han mærkede kort nogle kølige fingre mod sin mave, da Chariot tog fat i hans trøje, og begyndte at trække den op, mens han stadig havde sin hånd oppe under hans. Inden Chariot kom for godt i gang fik han rede sine hænder ud fra hans bluse, så det ville være nemmer at få hans bluse af. Han kunne ikke lade være med at smile lidt over det, men de kunne vel se så dumme og tosset ud de ville, det gjorde ikke den store forskel alligevel. Han stønnede da han fik trukket trøjen helt af, og sad i bar overkrop der straks mærkede kulden vinden der løb igennem parken som et forfriskende vindpust.
Hans hånd var ikke sen til igen at finde sig vej op af Chariots mave, op til brystkassen hvor han den blev liggende, mens den anden hånd fik åbnet hans bukser helt mens han lænede sig ind over ham, dog ikke for meget, så han væltede ned af hans skød, det kunne se yndigt ud. Da han havde fået bukserne helt op lod han sin hånd glide op af ryggen på Chariot så han med en hurtig glidende bevægelse trøje af så hans hænder let kunne løbe over brystkassen, op til hans hals, hvor han let skubbede chariots hoved tilbage, og begyndt at slikke ham fra kravebenet op til halsen op til kæben mens han nød den lette saltede smag, som næsten ikke var der, men alligevel var den der.
Hans anden hånd lå nede på hans lår igen, og begyndte i langsomt bevægelser at stryge sig op og ned.

Han fortrak sin ene mundvige, sådan at der kom et mindre
smigrende smil frem på hans læber, da Andrija hjalp ham med at få trukket trøjen af ham. Det var et kønt syn for ham at se. Andrija havde en flot mave, som han ville nyde at se så længe han kunne. Han mærkede den andens hånd glide op af hans ryg og han stønnede lidt, mens at han vidste at hans bukser var blevet åbnet, han vidste
ikke hvordan Andrija ville reagere når han så hans lem, det var ikke det
mindste… og ikke det største… lige frem. Midt i mellem?
Han lod Andrija gøre hvad han ville da han skubbede hans hoved tilbage og begyndte at slikke ham fra kravebenet op til halsen og videre til kæben,

”Mhm..uhm!” mumlede han nydende
mens at han havde lukket sine øjne lidt, og lagde sin ene hånd på hans
brystkasse, som han lod køre lidt rundt i cirkulerende bevægelser, for at mærke
hans bare hud og muskler. Inden at han førte begge sine hænder ned til hans
bukser og begyndte at fingerer med hans buksekant for at få den åbnet. Han nød
at mærke hans hænder udforske hans krop. Han blev efterhånden mere og mere
tændt og han havde inderst inde bare lyst til at råbe.. til ham at det skulle
ske nu, da han også mærkede at hans lem blev mere stiv. Efter at han legede med
hans buksekant og fik den åbnet, lod han sin ene hånd glide op om bag hans ryg
og videre op til hans hår som han greb fat i og lod den anden glide forsigtigt
ned til hans underbukser, hvor han begyndte at massere.

Han smilede frydeligt da han mærkede Chariot fingerer med hans bukser. han stønnede lavt og nød det til fulde, men det var intet i forhold til den nydelse der kom da han begyndte at massere hvilke straks fik hans krop til at reagere mens et højt støn slap ud mellem hans læber. Det var først der han bemærkede Chariots hånd der var kravlet op i hans hår der kort fik fortrængt alt nydelsen, men det var ikke langtid før han druknede i den igen. Han stønnede igen mens han borede fingrende ned i huden på ryggen af det arme menneske. Han havde fuldstændig glemt at det var et menneske han sad med på skødet, og ikke en dæmon som det havde været sidst, men det var stadig ikke hårdt nok til at kunne skade ham - men han hade det med at glemme hvilke race han lå med, når han først var igang. Det var normalt ikke med vilje han gjorde det, men at nyde det hele og passe på, det havde han stadig ikke rigtig lært sig selv, heller ikke efter så mange år. Det eneste, eller noget af det eneste han ikke havde lært.

Han angreb igen lystigt hans mund, for at tvinge hans tunge ud af gabet på ham, og optage deres før afbrudte kamp, mens han trak ned i Chariots bukser. Dog var der det 'lille' problem at han jo sad på ham, og derfor ikke kunne få dem helt af, men whatever! Han skulle nok få dem af før eller siden, der skulle bare lidt tid til det. Han stønnede endnu en gang mod hans tunge og trak lidt i smilebåndet. Det var utroligt hvor man endte henne nu til dags, det var ikke som i gamle dage hvor det skulle være i sengen eller et sted hvor de var alene. De forblev nok også med at blive alene denne nat, men der kunne til hver en tid komme en hvis det var således de lystede, dog var risikoen der næsten ikke.

Han bed tænderne lidt sammen, da han mærkede den andens
fingre bore ned i huden på hans ryg, det var ikke en så forfærdelig smerte igen
så han skreg ikke, som sagt havde han en udholdenhed, syntes han selv, for til
at være et menneske, som han nu var. Et lydløst suk undslap fra hans læber,
ikke fordi det skulle tegnes som negativt, Chariot tænkte vel bare over noget..
som han ikke just gad snakke om med nogen, før at han kunne regne med den
person, der var i hans selskab, af og til var han en skrøbelig person som han
gerne ville ligge bag sig, mens andre gange tog følelserne lige over. Lige nu
var han også sammen med Andrija, som han skulle huske på, så det ikke endte med
at blive kedeligt for ham. Chariot kyssede ham hårdt, en smule lidenskabeligt da
Andrija angreb hans mund, inden at den anden tvang hans tunge ud af gabet på
ham for at opdage deres før afbrudte kamp, et lavt støn kom ud gennem hans
læber, mens at han mærkede at hans bukser blev trukket længere ned. Han vidste
godt selv at de havde et problem, på den måde som de sad, et problem som gjorde
at Andrija ikke kunne få hans bukser af med det samme. Hvis han havde i
tankerne om at flå hans bukser i stykker.. ville han ikke have andre bukser til
at tage på, fordi netop kun havde det tøj på sig, som han havde, en fattiglus
som han var da han ankom til Di Morga og det overraskede Chariot, at Andrija
stadigvæk ville have noget af ham. Måske så det helt komisk ud nu, som de sad,
men han var stadigvæk ligeglad. Han nød det at sidde på hans skød, mindre
nøgen, mens at han kunne mærke en svag kuld luft ramme hans hud der var bar. Han
lod sin tunge danse heftigt rundt om hans, som legen fortsatte, han stønnede
atter, og fortrak igen sin ene mundvige i et lille smil der forsvandt igen da
han koncentrerede sig om tungelegen, mens at han stadigvæk masserede Andrija på
det sted langt nede, ved hans lem, uden på hans underbukser. Han tog af og til
fat for at mærke hans ædle dele. ”Andrija…” stønnede han, og lænede sig en
smule hen over ham, så deres brystkasser snittede hinanden. Han ville ikke
nævne lige nu at han rent faktisk var jomfru og han kunne regne ud at Andrija
ikke var, fordi han nok havde mere forstand på det end han selv havde. Chariot
ville lade som om at han kunne finde ud af det.. ellers ville det blive mindre
pinlig berørt for ham, hvis han kom frem med den sandhed. Han håbede inderst
inde på at Andrija egentlig glemte at han var et menneske, så han bare ville
gøre hvad han havde lyst til det.. Han mente selv at han nok skulle klare det
hele, og det gjorde ikke så meget hvis han fik et par sår.

endnu et støn slap ud af munden på ham, da han mærkede Chariots hånd nede ved de såkaldte ædel dele. han nød det til fulde, og ville blot have mere, men han havde lige sit problem, og at rive bukserne af ham, jo, hvis han da virkelig skulle, men han syntes selv det var bedst ikke at skulle løbe bukseløs hjem, så han lod være for nu, han havde det også yderest godt sådan som de sad nu, med tungerne smasket sammen, og en fantastisk nydelse nede fra underlivet som langsomt druknede alt omkring mennesket der sad på hans skød, hvilke resulterede i at hans allerede hårde greb omkring Chariot blev hårde i takt med nydelsen steg, det var vel kædereaktion?
endnu et støn slap ud mellem hans læber, men det virkede mest som et blandt andre, og det var det vel også? Han lage hoved tilbage mens han trak sin tunge til sig, for at komme med endnu et støn. Han rettede sig lidt op for at kunne se lidt på hende. Han lage hoved let på skrå, mens han kiggede på ham, med lidt vurderende øjne? Det var ikke til at se. Han lod langsomt sin hånd glide op til hans brystkasse og mærkede alle de små forandringer i huden når han trak vejret og bare som hans brystkasse var bygget? Han lukkede kort øjne mens han fortsatte sin hånd helt op til kragebenet mens han så kiggede på ham med et drilsk smil mens han kort efter fugtede sine læber.
Da hans hånd nåde helt op til kravebenet, lod han den glide om i hans nakke, som han med et hårdt ryk trak helt ind til sig, for så let at lade sine læber glide over hans i et fint ømt kys, langsomt og blødt for en gang skyld. Mens han undersøgte hans læber, lod han sin hånd glide langsomt ned af Chariots ryk i små cirkler som et mønster helt ned til buksekanten som han trak yderligere ned i.