travlhed ved panserne //Faith//

T: 22.05
S: overfor politistationen.. på den anden side af gaden.
O: Travlhed foran politistationen, men ingen tæt på luciel.
D: IRL
V: Overskyet... ingen stjerner eller måne i syne.

en lav, mørk skikkelse stod i skyggerne overfor politistationen.
skikkelsen var klædt i en lang sort kropsnær frakke, med en dyb hætte. den mørke, dybe hætte var slået op, mens gadelygternes lys gav genskær i et par glimtende hvide øjne. hvis det ikke var for det vågne og opmærksomme udtryk i øjnene kunne man let have troet at hun var blind.. for det var tydeligt at det var en hun. frakken viste tydeligt kvindens bløde former, og en slank krop.
hun havde stået der i noget tid, uden at have bevæget et muskel.. ventede på at tegn, fra en ven. iagttog roligt, og koldt travlheden ved politistationen, uden nogen egentlig interesse.
hun hun var ikke nervøs for at blive opdaget af menneskerne.. de ville ikke kunne se hende, med mindre hun selv ville have det, takket være det mørke tøj.
i det hele taget så hun meget afslappet ud.. hendes røde læber formede et koldt smil.. med hjælp fra hendes ven ville englen snart ligge og vride sig i smerte, som ''tak'' for hvad han havde gjordt mod hende..
der lå en mørk aura omkring hende, der gjorde det klart at hun ikke var et menneske! ikke længere i hvert fald.

Der var godt gang i den inde på politistationen, Faith havde været nød til at tage ind til Di Morga øst. Da der havde været ekstra brug for hende der i stedet for inde i Morga. Hun sukkede stille og lod hånden glide igennem håret mens hun kiggede på nogle papirer omkring en 5 årig dreng som var blevet smidt i havnen og druknet. Det var forfærdelig at læse sådan noget, og det fik altid hende til at føle at hun burde gøre noget for at straffe disse mennesker der gjorde det. Men det var utrolig sjældent at man overhoved fangede dem der havde gjort det. Men så var det jo at hun havde spøgelserne rendende inde i hendes drømme som fortalte at den og den skulle dø. Hun kiggede over på de mange politibetjente som var igang med at hjælpe de mange mennesker som skulle have hjælp mens hun bare stod med alt de svære papir arbejde. Hvis hun havde vist at det var det hun skulle have været model til havde hun fandma ikke meldt sig til at tage der over for at hjælpe til. Men nu var der ingen vej tilbage, så jobbet skulle gøres også kunne hun tage hjem igen. Hvilket hun håbede på var meget snart var en realitet. Et lille irriteret støn gled ud mellem hendes læber mens hun gik over for at finde nogle flere filer som skulle tjekkes igennem og ordens.

et irriteret suk gled over kvindens læber, hun begyndte at blive utålmodig.. hvorfor tog det ham så lang tid!? hun opgav at tøjle sin utålmodighed, og krydsede gaden, ligeglad med bilerne der måtte bremse hårdt op for ikke at ramme hende.
bremserne hvinede, og der kom lidt uro i travlheden ovre foran indgangen til stationen. Luciel som kvinden hed, ignorerede det, og fortsatte op af trappen. hun bemærkede at folk holdt sig lidt væk fra hende. de kunne mærke hendes humør.. det var ikke det mest fredelige, og en tung mørk aura lå omkring hende.
det første der fangede hendes øjne da hun trådte ind på stationen var da mange mennesker.. det andet var kvinden.. englen hun havde mødt i skoven, da hun jagtede en vampyr-han..
hun smilede bredt.. ikke venligt eller noget.. det var et ubehageligt smil som tydeligt viste hendes uhyggeligt lange og skarpe tænder.