lange inden i skoven Jesse(privat)

T: 00:00
O: ingen
V: nymåne
S: Skoven


Iwan gik alene i skoven. Det var midt om natten og Iwan var bare et barn endnu men en vampyr en lille, 8 år gammel vampyrdreng han leve for det meste alene i skoven eller hjemme hos Sewa. Som tog sig af ham efter hun hade funden ham alene i skoven en kolde nat, og for ham var Sewa en som han kulle stole på og holde af uden at nogen tog ham fra hende. Lige som de hade gjordet ved hans mor for længe siden

"åårrrh maaan!"råbte han og sukkede dybt, hvordan kunne det gå til at han nu var endt her i skoven. Han var skuffet mest over skoven end ham selv, for det var nu ham selv der var gået herhen. Måske var denne person alt for stolt til at indrømme han selv havde ledt ham selv på vildspor. Jesse hed personen og var et væsen. Han havde sort hår, en rød hue på, sort t-shirt med print, hængerøvs bukser i cowboy stof. På fødderne sad der et par slidte convers sko med snørrebåndene hængene ud oer skoene. Ikke så underligt at han tit faldte eller snublede på grund af det. Jesse fik så øje på en peson og gik hen til ham"davs"sagde han venligt og lavede elevator blikket for at tjekke hvordan han så ud.

Iwan sprang forskæget op. Daa han hørt en sig davs til han uden at han hade opdage persone, Iwan nikke bange til ham for at vise at han hade hørt ham. Men iwan var ret sky og bange så det var ikke let at får ham til at snakke, men det kunne lade sig gøre vis man viste han tillid og venlighed kunne Iwan. Være en ven for livet han var kun 8 år og meget tillidsfuld lille dreng

Jesse stirrede på drengen uden helt at sige noget som helst, hvad skulle han enlig sige. Hans øjne var rettet på denne dreng og han stod bare der som en sten, inden han rækte en hånd frem mod ham"Du skal altså ikek være bange for mig, jeg bider altså kun nogengange"sagde han nikkende, med et bredt stort smil. "Åh ups Jesse Coldtrain hedder jeg"sagde han som præsention til ham. Nu var han næsten lige ved at glemme hvad han lavede her ved skoven.*Hmm hvad var det nu jeg skulle her*tænkte han

" Iwan hedder jeg. Og du må ikke rør ved mig " sagde Iwan at blive ruet ved at hans eget køn, skabet en række sår på det sted vedkommen hade rurte ved. Og de var meget svære at komme af med for ham kun han mor og Sewa, viste hvordan såren skulle tages vis nogen af han eget køn rurte ham. Det var en volsom udlempe ved at være Iwan han kunne ikke give hånd, til andet at sammen køn uden at få voldesome såre ellers brændemærke.

Jesse kiggede bare på drengen uden helt at sige noget som helst"hmm hyggeligt at møde dig Iwan"sagde han med en helt normal stemme,der var en smule nysgerrighed i den,ikke meget men lidt.
Jesse stod bare der helt fortvivlet"Jeg gør dig ikke noget nu, du er ikke lige noget jeg kunne finde på at gøre noget ved"sagde han bare helt stille og tænkte lidt. Han stilte sig op ad et træ"Hvad lavede du herude ved skoen Iwan"spurgte han med hans tomme blik ud i luften

" gå bare og nyder den stille nat. Jeg elsker en nat som i natfor her ude er det så stille og fredliget, at jeg ikke er bange for noget " sagde Iwan den lille dreng vlive meget nemt. Bange for aldet og alle han nhade også en gang være bange for Sewa, hans lejesøster som han bor hos ind til han kunne komme hjem til sin mor.