At komme rundt - William

Omkring: En del mennesker
Sted: Banegården
Tid: Eftermiddag
Vejr: solen skinner sjovt nok
Dag: Lørdag

Angel stod og trippede en anelse foran banegårdens togplan. Faktisk skulle hun ingen stedet som sådan, men hun havde en vis trang til at se stedet. Hun var nemlig ikke nået hele byen rundt endnu. Dog havde hun været de fleste steder, i denne.. Skræmmende, men stadig underholdende by. Langsomt gled hendes hoved på skrå, da hun fulgte en blå linje på kortet, for at finde ud af, hvor den førte hen.
Det underlige var, at hun ikke kunne se nogen transport ud af byen. Nej det hele foregik inden for bygrænserne, men det var vel set før? Lige nu kunne hun dog ikke huske hvor, og med et kort skuldertræk droppede hun tanken om togene. Istedet traskede hun væk fra kortet, og betragtede alle de mennesker der befandt sig rundt omkring hende. Med et suk, skyndte hun sig, at gå over i en krog, hvor der hang en masse skabe på væggen, i håb om at komme lidt væk fra det befolkede område. Angel havde aldrig været for store grupper, og det blev hun heller aldrig. Hun foretrak nære og få venner omkring sig.. Eller slet ingen. Hun lod let ryggen glide ned langs væggen, så det endte med, at hun sad på gulvet, med benene trukket ind til kroppen.

William eller Will som han fortræk sjovt nok, kom langsomt gående ned af hjørnet til banegården, han træk langsomt hans hætte af, denne hætte var sort som kul, hans sorte øjne passede til hætten resten af hans forklædning, resten af hans krop var også dækket af dette sløret var som mere eller mindre lignede en aura der kredsede omkring ham, selvom der var intet magisk over dette tøj eller den såkaldte 'aura' virkede det som det, hans skridt lød som kanon slag mod jorden for hver minut han nærmede sig Angelie og resten af nogle personer som stod nær hende, han ventede bare på et lille tog, toget skulle gå om en time, men Will ventede ved bangården af to grunde, disse grunde var, der var dejligt varm? Og hvor skulle han ellers værer?

Angel hørte nogle trin nærme sig det hjørne, hvor hun elegant var krøbet sammen, for at holde sig skjult for den lidt større mængde af mennesker. Nysgerrigt løftede hun blikket, og lod det kort falde på den skikkelse der bevægede sig fremad. Overrasket mærkede hun en form for.. Kraft, eller hvad man kunne kalde det, og hendes nysgerrighed skulle stilles.
derfor rejste hun sig op fra gulvet, og trådte lydløst hen mod drengen, som hun begyndte at følge efter, mens hun nærstuderede hans tøj, udseende, og denne aura, der lå omkring ham. Hun havde endnu ikke mødt nogle af sin egen slags i byen, og var af samme grund, uvant med følelsen. Efter lidt tid, tog hun mod til sig, og satte tempoet i vejret, for at nå op på siden af ham. Prøvende rakte hun ud, og tog et blidt tag i hans underarm, for at stoppe hans gang, mens hun bed sig let i underlæben. Det var aldrig til at sige, hvad der kunne ske, hvis man stoppede en fremmed i Terre, da folk var underlige, eller havde særlige kræfter. Selv havde hun endnu ikke mødt et ganske almindeligt menneske endnu.