Its a deal - [Dean]

Dean sad med et stort og flabet smil under et af de store træer i parken, han var fuld. Ikke bare alm fuld, men skide fuld. Han sad med en flaske vodka i hånden og grinede af noget han ikke var helt sikker på hvad var, men livet var en fest og livet var døden. Det hele var bare forfærdelig samtidig med at han elskede det hele. Den glasklare væske han havde i hånden var hans gudinde og han var hendes slave, sådan følte han det lige nu. Han havde afsluttet en lang arbejdsdag og havde bare brug for at være sig selv og drukne sine sorger. Han var kommet til byen for at få en god start og et bedre liv, men det eneste der var sket var at alt var faldet fra hinanden, intet var som det burde være og livet var bare det værste han vidste. Han kunne drukne det hele med alkohol, stoffer og sex. Det kunne i få minutter udfylde de mange tomrum han havde i kroppen, men desværre ikke længe nok til at han kunne finde det tilfredsstillende nok: Han ville hele tiden have mere.
Dean fik sig stablet på benene med nød og næppe imens et flabet smil var på hans læber, han var som han altid var og han følte sig ikke hverken mere eller mindre begavet end han plejede. Han kiggede rundt for sig og vidste ikek helt hvad han skulle gøre af sig selv indtil han fik øje på en tilfældig køn pige et stykke væk. Han gik med et skævt smil hen imod hende og lagde en hånd på hendes skuldre med et flabet smil:"Godaften" sagde han til hende imens han let strøg sit hår tilbage, han var fuld nok til at man kunne se det på ham, men ikke fuld nok til at han ikke kunne tænke selv, han havde drukket mange gange i sit liv, for ikke at sige mange gange om ugen, det gik ham på når han ikke drak og han følte at hans liv blev mere og mere trist jo mindre alkohol der var i hans blod, men nu levede han, nu havde han det godt og han kunne mærke hvordan livet føltes perfekt. Han smilede til hende imens han tog hånden af hendes skulder og stod bare og kiggede afventende på hende. Hans brune øjne var blanke og der var en plet på hans sorte jakke, han havde været på arbejde tidligere på aften, men havde drukket sig så fuld som han var nu på bare en time, en ganske typisk aftne.

Isabel vendte hoved halvt om da hun hørte lyden af sko træde ned i det let fugtige græs, dog lod hun som ingen ting og lod tiden passere til Dean nåede hen, og slog klørende ned i hendes skuldre, hvorefter hun vendte sig om, og rynkede let på næsen med en forfinet bevægelse over stanken over diverse rusmidler der steg ud fra hans mund, som gasser der kunne kvæle ethvert væsen. "Jamen - godaften ..." Hun lod et hurtigt smil glide hen over læberne, mens hendes næse atter blev glat. "Og hvem kan jeg så gå ud fra at De er?" Hun overvejede kort om dette kunne være Dean, men fyren virkede til at være ret langt ude, og ude af stand til at handle - så ...
Isabel greb fat i fyrens skuldre, og skubbede ham ned på bænken og selv satte hun sig ved siden af ham. "Hvad laver sådan en lækker steg af en engel på dette tidspunkt?" Hun truttede lidt med læberne og lænede sig lidt frem mod fyren. Han havde en dejlig sprød duft, der næsten fik hendes tænder til at løbe i vand.
Isabel overvejede kort om hun ikke skulle drikke denne engel tom for blod, blot for at smage det, men det ville da være en skam, hvis dette nu faktisk var Dean, bare i lidt fuld tilstand, eller - ikke ædru tilstand, forskellen var ligegyldig, det handlede vel bare om pengene - for hende, og stofferne for ham, så var der ikke mere at rafle om.
Hun klikkede let med tungen, ved at slå den op mod ganen, mens hun overvejede at prøve at stikke denne mand, dreng, fulderik noget af det hun havde i tasken, men hvis dette ikke var Dean var det vel bare spild af dyrt 'kartoffelmel'.
Hun rettede sig lidt på den hårde bænk, mens hun fejede noget af det askeblonde hår om bag øret i en let øvet bevægelse. Egentligt generede bænkens hårde overflade hende ikke, men hvis man skulle virke bare lidt menneskelig duede det ikke man næsten kunne slappe af på en bænk, der nok ville føltes som sten for mennesker, eller måske var det en overdrivelse, det var jo så mange år siden hun sidst havde været menneske, så hendes erindringer var lidt sløret, når det nu kom til det med at være menneske, for den tid hun havde haft som vampyr, var en smugle klare ...

Dean kunne ikke lade være med at grine let af den fremmede pige, ikke fordi hun var specielt sjov, men fordi der var noget inde i ham der fik ham lyst til at grine. Han elskede at smile og grine og han kunne på ingen mulig måde lade være. Han kiggede let op på hende."Jeg er ham englen du drømmer om" sagde han med et flabet smil og fik pludseligt et mere alvorligt udtryk i ansigtet, han havde aldrig nogensinde været så fuld før, ikke hvad han kunne huske af ihvertfald og lige nu var han sikker på han heller ikke burde blive så fuld og skæv igen, ahn vidste det var dømt til at gå galt, men på den anden side var alt i hans liv jo en fiasko, så en ting der gik skævt fra eller til ville jo ingen forskel gøre i det store billed, det var Dean ihvertfald helt overbevist om. Han blev afbrudt af sine egne tanker da pigen igen talte til ham og han kiggede stille op med tåre i øjnene, han græd ikke men hans øjne var blanke. Om det var druk, vrede, fustration eller minder vidste han kun selv, men af og til overrumplede ting ham bare og især når han havde drukket. Da hendes sætning ramte ham havde han dog ikke brug for mere, han havde ikke brug for at sige mere og han vidste an ikke skulle tænker:"Ude og samle efterladte piger som dig op" sagde han flabet og lodsin ene hånd glide ned på hendes ene balle, han var bare flabet og direkte og intet kunne holde ham tilbage når han først prøvede a spille med musklerne, om det så virkede eller ej måtte tiden jo vise, men i hans hoved var det et sikkert træk:"Og hvem er du om man må spørge?" sagde han med et smil og lagde let hovedet på skrå imens han kiggede på hende, an var sikker på han ikke havde set ende før i byen, men ahn havde også gået meget i sin egen verden de sidste par uger og fulgte ikke med i hvem folk var.

Isabel hævede let det ene øjenbryn da hun hørte hvad han sagde. Åh, sikkert, ja, englen hun drømte om! Tænkte hun tørt, mens et næsten ikke eksisterende smil lå på hendes læber. Hun kunne ikke helt afgøre om manden var fuld, eller - jo, at han var fuld var der jo faktisk ingen tvivl om, men hvilke grad han var fuld, om han blot spillede dummer end han rigtig var, men han virkede langt nok ude i tovene, til at hun ville mene han var godt gammeldavs fuld, og ikke blot godt skuespil, for en fyr ville ham ville da ikke spille skuespil. Fyren havde jo et udemærket udseende, der var tilpas tiltrækkende, isæt med det flabet smil plantet på hans læber. Han lignede ergo ikke en der ville på det kongelige teater, men nærmere en gut der heller ville bruge natten på at drikke.
Mandens pludselige våde øjne, forskrækkede kort Isabel, ikke at man kunne se det på hende, det dækkede hun til, men det forvirrede hende vel bare, ikke? Hun kunne ikke finde ud af om han græd, eller om han bare havde noget i øjet, for begge kunne der lige god sandsynlighed for, selvom det ville være underligt hvis han havde fået noget i begge øjne. Dog blev hun mere rolig, da hun hørte hans flabet kommentar, der fremkaldte et let smil på hendes læber, mens hun let rankede sig, som om hun var stolt over titlen som efterladt tøs.
Det gav et let gys i hende, da hun mærkede hans bløde hånd glide op af hendes balle, men hun smilede blot som cover for den lette gysen der fyldte hendes krop. "Hmmm - det tror jeg godt du må ..." Svarede hun, med et let grin. "Isabel ..." Startede hun ud, og anede ikke hvad mere hun så skulle sige, så for at undgå en pinlig tavshed valgte hun at skifte emne. "Men - hvad hedder De egentligt?" Isabel vidste det var et hurtigt emneskift, men hun ville for alt i verden undgå den pinlige tavshed der ofte opstod når man ikke vidste hvad man skulle sige.

Dean stod tydeligt og tjekkede hende ud, i hans rus af alkohol kunne han desværre ikke skjule det helt så godt som han måske var vandt til. Der var ikke en eneste fornuftig tanke der skænkede ham, men som altid ville de fornuftige tanker sikkert nå at overrumble ham senere, men lige nu var de væk og lige nu havde han en fest og han havde ikke brug for fornuftige tanker og folk til at fortælle ham hvem han var eller hvad han burde gøre. Hans liv var fantastisk og han behøvede intet fra nogen. Han smilede skævt for sig selv og måtte træde et skridt tilbage for ikke at få overbalance imens han endnu havde sine brune øjne på hende. Hans øjne var det eneste på hans krop der så uskyldigt ud og kiggede man dybt ind i ham kunne man sikkert også få ondt af ham, for egentligt var han vel bare en stakkel der trængte til omsorg, også selvom Dean mente det ikke var sandt.
"De... Hedder Dean" sagde han og grinede let, han var ikke så glad for fint snak, men åbenbart mente den fremmede at det passede hende godt og i hans fuldskab passede det vel også ham ganske udemærket."Min mistanke..." sagde han og begyndte let at grine:"Fortæller mig at du langt fra har drukket så meget som jeg..." sagde han og smilede let for sig selv imens han kiggede på hende med et undersøgende blik:"Men det kan vi selvfølgelig ændre..." sagde han næsten drillende og blinkede til hende med det ene øjne imens han smilede skævt.

Hun smilede let, da hun hørte hans navn, men sagde ikke yderligere. Hun kunne ikke helt finde ud af om hun ville græde eller grine, for hvor var denne mand dog ynkelig! Hvem mon havde taget hans sukkermad? For Isabel var det ikke svært at se at hans liv ikke helt kørte på det rigtige spor. Ikke fordi hun havde nogle specielt god evne til det, men blot det faktum at han måtte være hendes kunde, plus det at han gik mutters alene rundt på gaderne mens han drak sig fuld af bare fandens til, dog var hun imponeret over at han alligevel kunne have det så sjovt - så hvorfor ikke være lidt med på den endnu - det kunne da være sjovt!
"Jah ...?" Et let fnis fandt vej ud, da han konstaterede at hun ikke havde drukket sig i hegnet. "Ganske rigtigt." Fniset blev til et let grin, overraskende venligt, ligesom to veninder der grinede sammen over et eller andet. "Åh ja, du kan jo prøve." Hun smed handsken på jorden, så måtte han tage den op hvis han ønskede det, eller han kunne lade den ligge.
Hun valgte endnu ikke at sige noget om hans vare der var ankommet, de kunne vel ligeså godt lære hinanden bedre at kende nu hvor de alligevel var sammen.
Af en eller anden grund minde Dean Isabel om en eller anden fyr hun havde mødt for noget tid siden, men hun kunne ikke huske hvad han hed, eller hvor, men måske var det fordi hun i grunden ikke gad. At være sammen med Dean var både spændene, interessant og sjovt.

Dean smilede bare skævt til hende og lagde let hovedet på skrå uden helt at sige noget. Et flabet smil kom frem på hans læber og han nikkede let imens han lod sin hånd glide ind i inderlommen og stille fik draget en flaske vodka ud i nattemørket:"Vil du have lidt?" sagde han og rakte stille den gennemsigtige flaske hen imod hende, det var det han drak mest - han elskede det. Vodka kunne tryllebinde ham i samarbejde med absint og coke. Desværre var hans absint ikke længere eksiterende, han havde drukket for meget af den allerede dog og nu lå den tomme falske et sted ude i mørket.
Dean afventede hende stille uden at sige noget og betragtede let hendes krop og tøj på en og samme tid, han tjekkede altid folk ud, unge som gamle. Han skulle se om de var noget værd og om de var nogle han ønskede at hænge ud med, for selv om mange mente det var overfladisk så betød udseende meget for ham.
Da hun smed hansken kigged ehan bare flabet ned, som om han ville samle noget som helst op for nogle, han var bestemt ikke en gentle mand, nærmere var han sådan en mystisk flabede en, og det var der jo også mange piger der kunne lide, men egentligt ragede det ham en høstblomst hvad folk mente om ham, han var som han var og folk kunne tage det eller skride.

Isabel kiggede afvende på flasken som Dean havde frembragt fra sine gemmer. Hvordan pokker havde han fået den med uden at nogle havde opdaget den? Det var ikke helt nemt at gemme på en flaske af den kaliber, men der var jo ikke meget menneskeligt og naturligt i denne verden, så han kunne sikkert godt klemme den ind i jakkens folder.
Kunne denne flaske mon knække hende? Næppe - hun var overhoved ikke sikker på at en vampyr kunne blive fuld, måske hvis de drak blod fra en der havde drukket, men at drikke direkte fra flasken virkede ikke som noget der kunne være realistik i hendes verden. Hun smilede let og rakte hånden frem mod flasken. "Må jeg smage?" Hun fugtede let læberne mens hun rejste sig op, og tog en tår af flasken hvis han havde givet hende den, ellers ville hun lade hånden falde ned langs siden, mens hun betragtede Dean. "Men egentligt ..." Startede hun ud - og vidste ikke hvordan hun skulle komme videre. "... så har jeg det du bestilte." Hun slog let på jakke lommen hvor Deans ønsket vare lå gemt i en pung, blot som cover. Hendes hånd lå nede i lommen ved pungen, men hun valgte ikke at finde den frem endnu. Hvis han ikke vidste hvad hun snakkede om ville hun ikke give ham det endnu. Ikke før han var i en bedre tilstand, hvilke Isabel i grunden ikke mente han var nu, men hvis han kunne reagere og tænke, så hvorfor ikke give ham hvad han ønskede nu, som før hen?

Dean smilede bare flabet til hende imens hans brune øjne studerede hende, hans fuldskab gjorde desværre han ikke helt kunne skjule sin interesse for kvindekroppe især fordi at hans ryg let bøjede når han skulle kigge ned imod hendes ben. Et flabet smil kom igen til syne imens han igen rettede sig op og kiggede flabet på hende."Har du noget?" sagde han og kiggede interesseret på hende da det pludseligt gik op for hende at hun stod på et gadehjørne, han vidste godt det måske virkede lidt underligt sådan at slynge det ud, men han tænkte ret meget det han sagde lige nu, hvilket jo både var godt og skidt:"Du er faktisk ret lækker" konstaterede han imens han let nikkede for sig selv og endnu studerede hendes krop, han vidste ikke helt hvad hun lavede ude sådan en sen nat og han vidste ikke om hun var typen han kunne invitere nogen steder hen.
Han kunne mærke hvordan kvalmen begyndte at komme op i ham og han måtte sætte sig ned på det kolde fortorv og kigge op på hende imens han tog sig til brystet og mærkede en ubehagelig følelse så igennem ham:"Undskyld..." sagde han og mærkede kvalmen sætte sig i halsen:"Jeg har det ikke så godt" konstaterede han imens han let sad og svajede imens han stadig havde en hånd på sit bryst, han kunne mærke sit hjerte hamre derudaf og han vidste ikke hvad mere han skulle sige. Han rakte hånden op imod hende."Giv mig noget..." sagde han.

Isabel kunne ikke lade være med at smile lidt, mens hun kiggede på Dean, der virkede meget optaget af hendes krop. Hvor var det dog sødt! Hans følgende sætning forvirrende hende en smugle da hun ikke var sikker på hvor meget omløb der var inde i hoved på ham. "Det har jeg jo lige sagt jeg har." Svarede hun, selv med et let smil på læberne. Hun håbede at hun selv havde forstået det korrekt, ellers havde hun et mindre problem, men intet problem var så stort at det ikke kunne lykkes. Det lykkes ikke Isabel at lade være med at grine, da hun hørte det næste han slyngede ud. Det var da vældig charmerende, og sødt. Det var ikke så tit det blev slynget ud, efter et kendskab med hinanden på under et kvarters tid, men hun måtte give ham ret på visse områder, for hun var tilfreds med sin egen krop, men dog ikke overlykkelig for den, hvilke kvinde var da også det?
Isabel kiggede overrasket på Dean, da han pludselig så ud til at få det dårligt, da han satte sig ned på fortovet, og holdt sig på brystet som om hjertet kunne hoppe ud af brystkassen. Hun satte sig på hug ned ved siden af ham, og lage let en arm om skulderen på ham, hvilke hun normalt ikke ville gøre. Hvorfor hun så gjorde det nu vidste hun ikke, men om det faktisk var på grund af omsorg var hun ikke sikker på.
Hun greb ned i sin lomme, og fiskede en lille hvid gennemsigtig pose op fra sin lomme, hvori der gemte sig noget hvidt pulver. Isabels hånd greb let fat i Deans hånd, og lod posen glide ned mellem hans fingre. Om han skulle betale for det, kunne hun altid selv finde ud af senere - betaling i penge var hun ikke så interesseret i selvom hun da ikke ville sige nej til en mindre sjat, dog var hun mere interesseret i andre ting.
Hendes ene hånd lå stadig rundt om skuldrende på Dean, mens den anden lå på hendes lår, og lod fingerspidserne let glide mod hinanden, mens hun lod tavsheden sænke sig over dem.