What about.. Us? (David)

Stedet ~ skoven
Tiden ~ ved en midnat
Vejret ~ køligt, fuldmåne der lyser hele skoven op som en lygte
Duggen har lige spredt sig på det let grønne græs, samt solen har gået sin gang. Natten er endnu ung, tro det..
Omgivelserne ~ skov, skov og atter skov.
Påklædningen ~ http://farm5.static.flickr.com/4138/4773385117_1b9a0a907d_m.jpg
Privat-David
______________________________________

Månelyset blev brudt, da en pige gik ind for den runde og smukke måne. Hun badede sig næsten i de let blegede og lyse stråler, som den runde fuldmåne lyste ud i den tunge og mørke nat. Et suk kom fra hendes røde læber, det var ikke meningen at dette skulle tage særlig lang tid. Hun skulle bare forbi denne skov, få indåndet den friske skovlugt. Som beroligede hende på en eller anden sær måde, en god måde, men sær! Det ville være som alle de andre aftner, som ikke betød alverden i hendes ellers propfyldte hoved. Hendes blik løftede sig fra det let fugtige græs, som hun bevægede sig stille og yndefuldt på.
Pigen begyndte at løbe, som en tiger måske. Man ville i hvert fald tænke på en, vis man så hende. En pige med en rød regnfrakke i et eller andet leder, og med røde gummistøvler. Men ikke nok med det, så var hendes naturlige pang røde hårfarve en man kunne se langt vejs fra. Der var mange som ikke kunne se denne meget gennemtrængende røde farve som naturlig, de mente at der ikke var nogen anden forklaring end en heftig gang farvet hår. Som åbenbart holdte RET længe? Men pyt med det…
De grønne øjne, de STORE grønne øjne holdte øje med hvad der skete i skoven. Mærkede skoven og alle dens dyrs puls, det var fantastisk efter hendes mening. Fantastisk kun at koncentrere sig om sin krop og naturen, specielt nu hvor hun havde en masse hængende over hovedet. Endnu et suk kom fra hende, det var utroligt at man kunne føle sig så elsket og værdigfuld, bare ved at løbe i naturen.
Pigen måtte have været ret uopmærksom, en sjældenhed, da hun løb ind i en sten, som var på højde med hendes ankel, snublede over den og landede med næsen ned i den fugtige jord. ”Det sker så bare ikke..” Hviskede hun, med ansigtet ned i jorden, som var tæt ved at danne sig til mudder.