Hadet er nogen gange lettere at handle med

Heath gik langsomt frem og tilbage på Kirkegården han viste ikke hvor længe han havde været her, det virkede bare som det eneste sted hvor han kunne tænke rent selvom det havde været her at han havde bidt hende, men alligevel var det her han kunne tanke hele tanker og ikke bare tanker som ingen mening gav. Han satte sig ned på den lille bænk som han havde fundet hende på og rystede på hoved inden han satte sine albuer på sine lår og lagde hoved ned i hans hænder som holde hoved. Hvorfor havde hun været så dum!? Hun var ikke rigtig klog efter hvad hun havde gjort, også bare været gået uden at sige noget til ham så han havde været nød til at løbe rundt i hele byen efter hende for at se hvor fanden hun var blevet af. Han sukkede og lænede sig tilbage i bænkens ryglæn, hvad var han også for en vampyr? Kunne ikke engang holde styr på hans ene nyvampyr som han havde skabt, han burde virkelig tage sig sammen, man alligevel var han sur på hende, han kunne ikke forklare hvorfor, men det var han bare, det hun havde gjort var for ham utilgiveligt, det var jo ikke lige som fordi at han havde ladet hende gå ud uden at forklare det? Eller havde han, han viste ikke helt hvad han skulle tro på mere, og ville heller ikke tænke mere når det kom til stykket, nu ville han ønske at han kunne blive fuld, så havde han siddet og drukket sig fuld lige nu så at han kunne tænke over noget andet end det der var sket på legepladsen, han sukkede og rystede på hoved, hvad var han for et væsen? Ingen mand, ingen ting når det kom til stykket. Han sukkede og tog et hiv af den smøg som han havde i hånden og tænkte lidt over hans kolde opførelse over for hende efter hun havde bidt englen.

Asiha kom langsomt gående ned mod kirkegården, hun var bevidst om at Heath var her nede, og havde godt nok heller ikke denne gang sagt at hun ville gå ud, eller lige frem forfølge ham. Men hun havde brug for at snakke med ham om tingene, og ja hun havde virkelig lavet en dum brøler her for leden dag, og var skam også ked af det hun havde gjort, hun var en noget køn vampyr måtte hun sige, bare sådan rente rundt og gjorde som det passede hende. Da hun var kommet længere ind på kirkegården så hun Heath på den bænk hun havde siddet på den aften hvor hun havde fået forvandlingen til vampyr. Hun skuttede sig lidt i den lange uldtrøje som hun stadig havde på sig, og gik stille hen til ham, “H..Heath..” stammede hun stille i skam og satte sig ned på en sten overfor ham, hun prøvede på at finde på nogle ord som hun kunne bruge, og kiggede så op på ham med et kort forsigtigt blik, hun var bange for ham kunne man vel roligt sige, hun havde faktisk en hvis frygt til ham som voksede inden i hende, “Hør… jeg vil gerne snakke med dig… omkring det der skete… o…og jeg… undskyld… det var ikke min mening at opfører mig som et femårigt barn…” sagde hun stille mens hun kiggede ned, hun var på en måde lidt glad for at hun sad omkring to meter væk fra ham, men vidste så os godt at han kunne slå hende på få sekunder, men lige nu ville hun ikke tænke på det der kunne ske ved at være så tæt på ham men bare på den sikre side i at holde sig lidt på afstand.

Han hørte hendes stemme men reageret ikke, han ville ikke reagere, han ville allerhelst bare være alene, kunne tænke over tingene fred men det kunne han ikke få tid til nu, han hørte at hun satte sig ned og løftede først hoved da hun begyndte at snakke til ham om hvad der var sket, han rystede på hoved og bed sig i læben mens han tænkte lidt over det, hvad var der at sige? De havde begge gjort en fejl idag, han skulle ikke have været så kold over for hende, og hun skulle ikke bare været gået væk på den måde, han havde været syg af bekymring omkring hvor hun var henne også at finde hende der ved at tage en andens liv, han havde set i hendes øjne at hun ikke havde tænkt sig at stoppe med at drikke når tiden var inde hun ville havde dræbt englen og det var det der gjorde ham gal. At hun virkelig troet at hun bare kunne gøre som hun havde gjort "Du må forstå at jeg var bange for dig.." sagde han stille "Og den angst blev forvandlet til en vrede som så gik ud over dig" han rejste sig op smed sin smøg fra sig og gik langsomt over til hende, han kunne tydelig se at hun var bange for ham, hun forventede at han ville skælde hende ud, slå hende eller bare være ubehagelig. I stedet satte han sig på hug foran hende og trak hende ind i hans arme og smilede skævt mens han vuggede hende frem og tilbage "Nogen gange, begår man fejl man først kan se bag efter, og jeg er ked af jeg ikke passede bedre på dig" mumlede han ved hendes ører og lod langsomt hans hånd glide hen over hendes hår og nussede det blidt mens han kiggede lidt rundt der var ingen og der var bælgmørkt og alligevel var det ikke noget problem for ham at se noget. Han vente igen sine øjne hen mod hende og blev ved med at holde hende blidt og roligt i hans arme.

Hun kunne ikke sige noget kunne bare mærke hvordan tårerne igen pressede sig på, hun kiggede ned og ville ikke møde hans blik, hun ville være bange for ham på alle mulige måder, og en eller anden dag gik hun måske bare for vidt, hun kunne ikke se hvad der var at være bange for hvad angik hende, det eneste man skulle frygte var hendes blodtrøstige sind, som jo også var blevet sagt klart til hende. Hun dukkede sig lidt da han kom der hen, i frygt for at han ville slå hende for at hun skulle vågne op, og at det første han havde sagt bare var for at for milde hende så hun kunne lide mere ved at få skæld uden og slag på sig. Hun måtte så spærre øjne op da han trak hende ind i sin favn, hun lukkede dog øjne og lod sig selv blive i den for at kunne lægge frygten fra sig, selvom den blev ved med at komme frem i hende, “Undskyld Heath…” sagde hun stille igen, og knugede sig ind til ham mens hun holdte om hans trøje som hun klemte imellem sine negle, så hun kunne mærke dem mod sin hud på den anden side af stoffet. Hun satte sig stille ned på hans skød som hun havde gjort dagen før, og lænede sit hoved ind mod hans skulder. Hvor hun dog hadet der hun havde gjort, at hun havde råbt af ham, også grædt over en sådan dum ting, hvor…hvordan kunne hun ?! Hun bed sig stille i læben og tog ikke notes af at der gik hul på hendes læbe da hun havde snittet den med de skarpe hjørnetænder. Hun lod sig vugge frem og tilbage af ham og lukkede stille øjne, “Jeg skal nok gøre som du siger fra nu af, lige meget hvad det er!” sagde hun stille og ville ikke give slip på ham, i hvert fald ikke lige nu. Hun sagde ikke mere, ville ikke sige mere, bare sidde her hos ham og lade som om ingenting var sket.

Han satte sig ned på sin røv så han sad lidt mere behageligt og holde hende stadig ind i hans arme da hun så satte sig på hans skød blev han ved med at vugge hende frem og tilbage "det.. der gør mest ondt" sagde han stille og sank noget af det spyt som var kommet frem i hans mund og rystede lidt på hoved og smilede et sorgmodigt smil "er.. at du tydeligvis er bange for mig.. og at jeg har gjort det her imod dig.. det er.. jo alt sammen min skyld" mumlede han stille og kunne mærke af selv han var ved at blive følelsesmæssigt rørt over det som der var skete her, han rystede lidt på hoved og grinede over at han kunne mærke en tåre der langsomt gled ned af hans kind, han skæmmede sig så meget, det han havde i sine arme var hans kreation og han burde da kunne se at hvis det var nogens skyld, så var det hans. Han trak vejret tungt ned i lungerne, selvom man ikke havde brug for at trække vejret så var det jo alligevel en dejlig følelse at få den kolde luft ned i hans lunger, hjalp ham med at vågne op. Han rømmede sig lidt og kunne så dufte hendes blod, han lod sin hånd glide inden under hendes hage og løftede den langsomt op og kiggede på hende og så hvordan blodet langsomt gled ned af hendes mundvige og hage, han kunne mærke at han ikke kunne holde op med at stirre på blodet og langsomt lod hans hoved glide tættere på hendes ind til at hans læber kun var nogle få millimeter fra hende. Han stoppede dog der og kom ikke tættere på, dog havde han sin mund halv åben og hans kolde ånde ramte hendes ansigt han lod den ene hånd glide op til hendes læbe og lod langsomt hans tommelfinger fjerne blodet "Du frister" små lo han hæst og viste godt at han var utrolig tæt på, men han kunne ikke stoppe sig selv.

Hun lyttede til hvad han sagde og kiggede ned hvad skulle hun sige til det? Hun trak langsomt noget luft ned i lungerne som kom ud i et lille suk, “Vi er alle bange for noget…” sagde hun stille og trak kort på skuldrende, mens hun stadig havde hovedet lænet mod hans skulder, men mærkede så hvordan det blev løftet op og at han nærmede sig hende, på en måde hun fandt lidt underlig, men blev så klar over blodet fra hendes læber, hun tænkte lidt over det, og kom tilbage på den aften hvor han havde valgt hende som mad, kunne man vel sige, hun havde tænkt så langt tilbage som hun kunne på den aften, og havde blevet enig med sig selv om at der ikke kun havde været hende og ham men også en engel, “Hvorfor tog du ikke englen?” spurgte hun stille undrende og kiggede på ham med de vidt opspillede øjne, som så noget store ud med den røde øjenfarve, det lignede faktisk at hun ikke kunne finde ud af at lukke øjnene, men hun gjorde det dog ind i mellem. Hun havde ikke haft noget andet tøj i to dage nu, og fandt det ærligtalt lidt klamt endelig, men tog det dog ikke for ilde op, hun skulle vel nok få købt sig noget nyt tøj når tiden var der. Hun slap stille taget om hans trøje og lad sine hænders bløde puder hvile mod hans brystkasse og forstod faktisk ikke hvorfor han ikke havde taget englen, hun havde selv haft den helt store lyst til den engel tidligere på dagen og havde end nok dræbt væsnet for at kunne nyde resten af den hvis ikke Heath havde været kommet, så hvorfor, hvorfor havde han ikke taget den engel som havde været iblandt dem den aften? Hun havde en let rynke i panden mens hun kiggede på hans ansigt som om hun kunne sporer svaret i det. Hun lod stille sin ene hånd hvile flytte sig op til hans kind hvor den hvilede let. Hun nussede den stille, med tommelfingeren, og smilede svagt.

Han nikkede lidt til det omkring at vi alle var bange for noget, men han følte jo bare, ja hvad følte han? Han grinede over det med at han ikke havde taget englen men hende "Fordi, at du var så meget mere fristende.. og stadig er det" mumlede han stille og tog en dyb indånding han flyttede ikke hoved fra hende "Nogen gange, så er det sådan at en vampyr ikke kan holde sig fra et menneske fordi de føler sig utrolig tiltrukket af deres blod eller bare dem som menneske, ligesom at nogen gange så er mennesker bare mere tiltrukket mere til andre folk end andre" sagde han stille og trak lidt på den anden skuldre. Han lod langsomt sin finger glide ned over hendes kind og smilede skævt mens han tænkte lidt over det, han havde hørt om det, men han havde aldrig rigtig selv oplevet det, nogen oplevede det flere gange mens andre kun oplevede det ene gang, mens nogen slet ikke oplevede det. Og han måtte sige at han var glad for at han havde fået lov til at opleve det, nu var det bare at det var utrolig svært at holde sig fra hende også efter at han havde fået noget af hendes blod, faktisk ville han have mere, man han viste bare ikke hvad mere var, mere var jo et meget bredt ord og når han ikke engang selv viste det var det jo lidt svært at finde ud af det? Eller, han smilede skævt til hende og kyssede hende blidt på panden og kunne mærke at han uden at vide det kom til at overfører hende noget af hans evne med at få folk til at have lyst til ham, måske var det fordi at han for et kort øjeblik ikke helt havde styr på sin kraft? Eller fordi at han selv havde lyst til hende? Han kunne ikke helt bedømme det og havde faktisk ikke lagt mærke til at han havde gjort det.

Hun nikkede stille og smilede svagt mens hun blev ved med at nusse hans kind. “Det virker lidt underligt at du er tiltrukket af mig…” Hun mærkede kysset mod hendes pande fik pludselig en underlig følelse i sig, hun havde en lille følelse af at have ham, hun havde lyst til ham, men dog virkede det ikke som det store, hun betragtede ham stille og kyssede ham blidt og langsomt på munden dog trak hun sine læber til sig igen hun vidste ikke hvad der gik af hende, hun havde bare gjort det helt som om det var en almindelig ting. Stille nussede hun ham ned af kinden til halsen og smilede stille. Hun var glad for at hun havde ham, glad for at der var en hun kunne snakke med, os selvom personen havde vendt op og ned på hendes verden. Hun tænkte lidt over hvordan båndet imellem dem hang sammen, hvordan han var hendes mentor, og hun hans lærling kunne man sige. Hun lavede nogle små cirkler på hans brystkasse og kiggede på ham, men lagde så håndens flade og varme mod hans bryst og nussede det let med tommelfingeren, "Hvordan kan du være fristet af mig...?" spurgte hun stille og lod sin hånd strejfe op til hans ansigt hvor det kærtegnede det i blide berøringer. Hun smilede stille, og kunne huske første dag hvor hun hyggede sig med at lade sine fingre glide hen over hans ansigt. Hun studerede hans ansigt stille men vendte så hendes blik mod hans øjne og smilede kækt til ham, mens hun lod sin hånd glide ned fra hans ansigt og ned til maven igen, hvor hun nussede den svagt uden på tøjet. Hun bed sig svagt i underlæben og betragtede hans ansigtstræk med en lille fascination over dem. Hun blinkede kort men lukkede så sine øjne igen, og slappede af.

Han trak på skuldrene "Hvad er der så underligt ved det?" små lo han men stoppede dog da han mærkede hendes læber mod hans, han hævede det ene øjenbryn og viste ikke helt hvad han skulle tyde af det hun gjorde, hvorfor hun kyssede ham? Så slå tanken ham og det lille smil kom frem på has læber da han kom i tanke om hans evne men sagde kke noget til det og holde det bare for sig selv. Han kiggede lidt rundt "Fordi at dit blod er meget fristende.. fristende for mig, jeg kan ikke forklare det men det er det som gør at jeg for lyst til dig" sagde han stille og trak på skuldrene mens han bed sig i læben og kom til at bide et sted hvor han før havde bidt hul og langsomt løb blodet ned af hans mundvige han lagde mærke til det og tog langsomt hans hånd op for at tørre det væk "Du vil forstå hvad jeg mener når du finder den person, den person hvor du kan mærke at du bare slet ikke kan holde dig væk fra blodet og bare har lyst til af drikke af det for evigt, det er sådan at det med aspara og engel der vil vi altid kunne elske det, men selv dit blod ville for mig være mere lækkert end det" han smilede skævt og kunne ikke rigtig forklare det bedre end det som han gjorde nu. Han kiggede lidt ned på hende og lod langsomt sin tunge glide hen over det blod som stadig kom ud fra hans læbe, sjovt sådan som at man udledte mere blod når man lige havde spist. Han lukkede øjnene lidt efter og bed sig igen i hans læbe uden helt at tænk over hullet og blodet egentlig var han også ligeglad, han var ret stærk af en vampyr at være og kunne klare sig på utrolig lidt blod.

Hun smilede stille og fik lugten af hans blod op i næseborene hun kiggede på hans læbe og måtte virkelig anstrenge sig meget for ikke sætte tænderne i ham som om hun ikke allerede havde kvajet sig nok, nærmede stille sit hoved på hans og slikkede lidt af blodet af hans læbe, som fik hendes lyst til at få mere af ham til at vokse. Hun bevægede sit hoved ned mod hans hals, og kunne ligefrem mærke hvordan pulsen i ham hamrede, der hvor blodet sad. Hun åbnede munden svagt og åndede koldt på hans hals. Stille satte hun sine tænder ned igennem hans hud og fik den behagelige følelse af blodet ned ind i munden i igen. Hun drak stille og havde lukket øjnene. Roligt lod hun sin anden hånd tage fat om hans nakke og pressede ham ind til hende så hun fik bedre fat i kødet på ham. Hun ville have mere af hans blod, det var så fristende, og hun kunne næsten ikke få nok af smagen der skulle hele tiden være mere, mere af denne bløde tykke drik som lå i hans krop. Hun satte sig op så hun havde et ben på hver side af hans hofter, så hun bedre kunne få blodet ned i sig. Hun blev ved med at drikke som var det hun allerede havde fået ikke var nok, hendes tænder gravede sig dybere ned og blodet flød nu ind i hendes mund som var det selve havet. Hendes tunge slikkede kort mod hans hud, og fik fat i det der var ved at falde ud fra hendes munds rækkevidde. Efter en tid hvor hun havde siddet og drukket hans blod i sig, slap hun sit tag på hans hals, og lod blidt en finger glide hen over det blødende sår. Hun slikkede kort det som var ved at falde ud, og tørrede så stille sin læbe og mundvige, med et tilfreds suk som viste at hun nu var mæt. Hun kiggede lidt rundt, også på ham, med et stille smil. “Undskyld…”

Han kiggede forvirret på hende da hun lige pludselig kom tættere på hans ansigt også begyndte at slikke hans blod væk fra læben, han hævede det ene øjenbryn men skubbede hende ikke væk eller fik hende til at stoppe, dog selvom at han viste hvad de ville ske om lidt, han lod langsomt hans hals blive blottet og kunne mærke hvordan de sylespidse tænder blev boret ind i hans hvide hud ved halsen. Han stønnede kort og rystede kort på hoved med hans øjne lukket, han havde ikke troet at hun var så sulten, og hun drak jo som om hun aldrig havde smagt noget der var mere lækkert end hans blod eller at hun ikke havde spidst i flere dage. Men han sagde ikke noget kunne bare mærke hvordan hun tappede ham fra kræfter. Han lagde sine arme og hendes liv og trak hende tættere på, hendes nærhed var faktisk dejligt taget i betrakning at han kun havde kendt hende i en dag eller to. Bidet i hans læber blev tættere og blodet begyndte at flyde langsomt ud der også mens hans vejrtrækning blev mere og mere ustabil hvis hun drak meget mere ville han nok besvime eller værre hun ville slet ikke kunne stoppe så og drikke alt hans blod og derved dræbe ham, men inden længe kunne han dog alligevel mærke at hendes tænder slap ud af hans hals og hun kiggede lidt rundt. Han lukkede øjnene og rystede lidt på hoved af at hun sagde undskyld, hellere at hun drak hans blod ind til at hun kunne styre sig og derved drikkes andres så at det ikke blev så slemme skader eller mere at hun kunne bedømme hvem hun skulle drikke af hvem der ikke skulle drikkes af. Efter en kort stund var han kommet mere eller mindre til sig selv, men han var blevet en smugle mere sulten og derfor var hans øjne nu også ret mørkerøde. Han lagde den ene hånd på hendes kind og lod hans fingre glide hen over hendes læbe og healede det sår der var på den inden han bøjede hoved over til hendes og pressede hans læber mod hendes og kunne mærke hvordan han ikke længere kunne stå imod dem.

Hun følte sig tryg i hans nærvær os selvom hun vidste at hun gjorde ting han muligvis ikke brød sig om. Hun sad stadig med et ben hver side af hans hofter, hun havde stadig sin hånd ved den anden side af hans hals, og nussede den stille, hun kiggede på ham og undrede sig over hvorfor han nu kom tættere på hende, men mærkede så hans læber mod hendes, og hvordan hendes hjerte sprang et slag over i hendes krop. Hun gengældte stille kysset og var usikker på hvad det var han ville. Hun trykkede sig tættere indtil ham og lod sin tunge åbne hans mund lige så stille, hun kærtegnede hans tunge lige så stille, men trak sin egen tilbage igen efter lidt tid, og lod sin ene hånd lege med hans nakkehår. Hun vidste ikke helt hvad det var hun havde gang i, men nærværet fik hende til at føle sig glad. Hun nussede ham stille ned af maven hvor hun kunne mærke musklernes omrids efter hans mange trænings timer. Hun smilede svagt, og kyssede ham lidt dybere mens hun skubbede ham ligeså stille ned og ligge på jorden mens hun stadig havde sine læber ved hans mund. Hun trak sig så tilbage og sad nu veltilpas på hans mave, “Tiltrukket… ja det må jeg indrømme du er…” lo hun stille, og kiggede ned på ham mens hun nussede hans mave. Hun tegnede nogle små cirkler i hans trøje og kiggede på ham med de klar røde øjne, hun havde godt lagt mærke til at hans øjne var mørkerøde, “Er du sulten?” spurgte hun stille og kiggede på ham med en rynke i panden og bevægede sine hænder op mod hans brystkasse og nussede det lidt.

Han kyssede hende blidt tilbage men fik så den følelse af at dette han gjorde ikke var rigtigt, men kyssede dog alligevel tilbage. Da hun stoppede ham ned og ligge på jorden kiggede han op på hende og grinede over den måde hun sad der og nærmest triumferede over at hun havde en som ikke kunne stå imod den hun var, han rejste langsomt sin over krop op. Og lagde hoved lidt på skrå inden han flyttede hende fra sig og rejste sig op "Hvis jeg ikke skulle tage meget fejl var det ikke mig som der lige for drak næsten alt mit blod?" små lo han og nikkede til spørgsmålet som hun havde stillet tidligere "ja.. jeg er sulten.. så for det går ud over dig vil jeg gå ud og finde mig noget at spise" han børstede det jord som sad på hans tøj væk og kiggede lidt på Asiha og lagde hoved lidt på skrå, han bøjede sig ned til hende og åndede langsomt på hendes hals "Det kan godt være du er fristende, men jeg kan også godt stå imod" sagde han stille ved hendes øregang og kyssede hende blidt bag øret, egentlig mere for at irriterende hende, eller drille hende så at sige uden at det virkelig var noget for ham. Jo vist var han tiltrukket af hende, mere end bare blodet men han kunne godt holde sig fra det så længe han koncentrerede sig nok. Han var jo ret erfaren, den nat hvor han havde bidt hende havde han bare sultet for længe til at kunne lade holde sig tilbage, og det var nok også derfor hun var blevet det offer som han havde taget, ikke nok med at hun havde gjort et eller andet ved ham som han ikke kunne beskrive, men ud over det så havde hun været tættest på, nemmest at bide og han var ret afkræftet så jo hun havde været det perfekte valg, men det var jo som man kiggede på det. Han rejste sig op og kiggede rundt mens han tænkte på om hun skulle tage med på jagt eller bare tage hjem, det var jo ikke fordi hun havde brug for mere blod og hun skulle også lærer at spare lidt på sin blod tørst, så han blev enig med sig selv om at hun skulle gå tilbage til lejligheden, måske endda den nye? Nej han var ikke færdig der "Så hvis du bare går tilbage til lejligheden så kommer jeg når jeg har jagt færdig" sagde han stille og løb så afsted.

Hun smilede stille og satte sig ned på jorden, men vidste ikke helt hvordan hun skulle svarer, hun kunne ikke helt gøre for at han havde noget fristende blod der smagte godt, men ja, hun måtte vel tage sig lidt sammen og for meget blod var heller ikke godt jo. Hun mumlede lidt mens hun tænkte lidt mens hun kiggede lidt rundt og lyttede til det han sagde. Hun kiggede så op på ham og himlede kort med øjne og brudte så ud i et kort lille grin. Hun nikkede stille til det han sagde og kiggede efter ham inden hun rejste sig op og lod tankerne glide til bunds i sit sind så hun ikke tænkte noget over hovedet udover at have den ordre om at tage tilbage til lejligheden igen, hun sparkede kort til en sten for at have noget at lave inden hun spadserede af sted. Hun gik med rolige skridt op af den lille passage til kirkens låge og åbnede den stille med den ene hånd, roligt åbnede hun den, og trådte så ud på gadens fortov. Hendes øjne var rettet mod jorden og fulgte den langs østens side, hvor lejligheden lå, ved gyderne jo, hvor narkomaner i alle former, drankere, pædofiler, alfonser, og alle mulige andre typer som hun slet ikke kunne remse op på, hun havde endelig ikke hørt om han havde fundet en lejlighed, men undlod at spørge, hvis han ville fortælle det så var det vel hans valg og ikke noget hun skulle bestemme på nogen måde, så hun kunne da bare holde sin mund omkring det. Hun sukkede kort, bare for at vide at der var noget inden i hende der stadig levede og ikke var dødt endnu, eller ikke helt da. Hun kiggede frem for sig og kunne se hvordan gadelysende skinnede på asfalten, det fik hende til at kunne se hvad der skete foran hende, men så alligevel havde hun ikke behov for det på nogen måde. Hun nynnede en lille sang for sig selv, og gik bare videre hen af vejen, inden længe var hun henne ved gaden til opgangen. Hun gik over vejen og hen til døren, hun skubbede den op, og traskede indenfor, gik hen til trappen og begyndte nu at bestige den op til lejligheden.