Doubt Thou The Stars Are Fire ~ William (Åbent Emne)

Dato: 10. December 2011.
Tid: Klokken 00:00.
Sted: Teatrets tavse forhal.
Omgivelser: Tilsyneladende ingen andre levende væsener.
Vejr: Et ugudeligt stormvejr.

~

Teatret var i reglen aflåst om natten, men stormen denne nat lod til at have flået den pilrådne bagdør af dens hængsler. Ophelia havde altid været en kvinde i nysgerrighedens vold, og da hun var blæst forbi bygningen i en rådvild søgen efter læ, havde hun ikke set noget andet valg end at søge tilflugt der.
I Ophelias teknisk set døde krop brusede en vidunderlig følelse af frihed ved at spankulere rundt i den øde, marmorbeklædte forhal og lege, at det var hendes kongerige helt alene. Hun elskede den teatralske stemning, der altid simrede lige under overfladen på dette sted og kun blev forstærket af den rungende stilhed, og da hun kom til et krakeleret spejl nær trappen, standsede hun fuld af fascination for at betragte den gyldne kåbe, hun havde fundet bag scenen og skruppelløst iført sig, spille i månelyset som strømmede ind gennem de store vinduer.
,,Doubt thou the stars are fire. Doubt that the sun doth move. Doubt truth to be a liar. But never doubt, I love," reciterede hun med hæs stemme. Sætningerne klingede svagt af den russiske accent, som englen endnu efter alle disse år nægtede at lægge fra sig, ramte de høje vægge og blev sendt tilbage til hendes øregang som en dyster duet i natten. Det smalle ansigt, indrammet af kraftigt, hvidblondt hår, flækkede i et glædestrålende smil.