What a party...

Sted- Diskoteket
Tid- Klokken er 23.09
Vejr- Det er en smule køligt, med enkelte skyer på himlen.
Omgivelser- Dansende væsener, baren, osv.

Det ville være en overdrivelse at sige, at Emily havde det helt vildt sjovt. Hendes nysgerrighed var med til at dræbe det en smule. Så det her var altså diskoteket. På hendes små udflugter i byen, havde hun opfanget en del snak om det her sted. Det var efter sigende et sted, hvor der altid var gang i den. Den høje musik og de dansende væsener, kunne også tyde på det. Dansegulvet var fyldt med alt lige fra mennesker til dæmoner, som snoede sig rundt om hinanden i indviklede dansetrin, som egentlig ikke helt kunne betegnes som dansetrin. Det var vel mere en form for bevægelser, som skulle forføre den modsatte part. I andre tilfælde den samme part.
Emily blinkede hurtigt med øjnene og lod sit blik glide ud over omgivelserne. En eller anden skubbede til hende, hvilket fik hende til at vakle. Tydeligvis havde det været en anden vampyr. Alle de lugte inde på diskoteket, var næsten for meget. Mennesker, dæmoner, vampyrer, alt sammen blandet sammen i én stor pærevælling. Det gjorde hende en lille smule forvirret. Normalt kunne hun bedst lide, hvis hun vidste hvem der var omkring hende. Nu kunne hun ikke engang se, om den fyr der stod ved siden af hende, var et helt almindeligt menneske, eller en elver.
Hun rystede let på hovedet, som for at få sig selv til at fokusere igen. Hendes blik faldt på baren. Det virkede som et godt sted at gå hen på nuværende tidspunkt, så hun gav sig til at bane sig vej derhen. Det var besværligt, men hun nåede derhen.
En bartender stod foran hende og sendte hende et charmerende smil. "Kan jeg hjælpe med noget?", manden blev nærmest nødt til at råbe, fordi musikken var så høj. Emily skubbede en mørk hårlok om bag sit ene øre og hvilede de røde øjne på manden. De øjne afslørede straks, at hun var vampyr. "Jeg vil gerne have alt dit blod!", råbte hun tilbage. Manden så chokeret ud, hvilket fik Emily til at grine. "Jeg laver bare sjov", sagde hun smilende. "Stik mig sådan en", hun pegede på et glas med en farverig vækse. Hvad det indeholdt havde hun ingen anelse om, men det var sikkert en del alkohol. Manden nikkede og gav sig til at blande drikken.
Den unge vampyr satte sig op på en af stolene, der stod ved baren. Hun lænede sine albuerne på bordet bag sig og kiggede afslappet rundt. Hun havde ikke ligefrem klædt sig på til fest, men hun mente selv, at hendes tøj var acceptabelt. Et par lyse jeans, en sort top med en løs hvid t-shirt udover, og så et par sneakers. Den tynde jakke hun altid gik med, havde hun ladet blive hjemme. Den passede ikke rigtigt til lejligheden.

Maya havde været på dette besynderlige diskotek, det meste af aftenen. Hun havde drukket sig selv halvt ihjel, men det var jo ikke noget nyt. Hun drak for at glemme alt negativt, der var sket gennem tiderne. Det var jo selvfølgelig ikke sundt, eller særlig klogt. Hun vågnede tit op i en fremmedes seng, uden at kunne huske noget. En eller anden dag ville det ende galt.
Maya dansede lidt med en fremmed kvinde, meget sensuelle bevægelser. Der var ikke mange der dodig?ansede med samme køn, de fleste ville helst danse; mand og kvinde. Hendes lange hvid blonde hår, hang løst ned fra hendes skuldre. Det var stort og perfekt sat. Hun var idet heletaget bare en meget smuk, ung kvinde. Maya havde altid været en meget køn pige, det lå bare til hendes familie. Desværre så hun bare ikke meget til familien. De fleste var døde, eller misbrugere.
Efter et stykke tid valgte Maya, at slå sig ned på en stol i baren. Hun prøvede at balancere på de høje stilleter. Stilleterne var helt røde. Mens resten af hendes tøj var meget neutralt (avatar). Maya så en usædvanlig smuk ung kvinde stå i baren. Hun kunne ikke lade være med at stirre. Denne kvinde var helt overnaturlig smuk. Hun havde aldrig set en så smuk som hende. Skulle hun sige hej? Det vidste hun ikke rigtigt, men der gik ikke lang tid før hun tog sig sammen. "Hej med dig" sagde hun og kiggede på kvinden. Det var nok alkoholen der fik hende til at være lidt mere.. modig..

Pludselig oplevede Emily, at der var en som henvendte sig til hende. Hold da op hvor var det lang tid siden nogen sidst havde henvendt sig til hende. Hun plejede altid at være den, som opsøgte andre. Mest når hun skulle havde blod, men det ville hun kalde en mindre detalje.
Emily lod hurtigt blikket glide hen over pigen, som var kommet hen til hende, og havde snakket til hende. Hun var smuk, det kunne Emily ikke lade være med at bemærke. Smukt lang hvid blondt hår. Det stod i stor kontrast til Emilys mørkebrune hår. "Goddag", svarede hun høfligt og sendte pigen et lille smil. Efter udseendet at dømme, var hun cirka på samme alder som Emily selv. Enten 18 eller 19 år gammel. Emily lod sig glide ned fra stolen og ned på gulvet. I modsætning til denne piges sko, var Emilys helt flade. Det gjorde, at hendes højde kun var 1.72 meter, præcis ligesom den altid var.
"Hey!", det var manden fra før. Emily vendte sig hurtigt om. Hendes farverige drink var åbenbart færdig. Hun fiskede nogle mønter op af lommen og betalte. "Tak", sagde hun og tog glasset. Der var kondens på ydersiden af glasset, hvilket kunne tyde på, at indholdet var meget koldt. Det var det også, men ikke så det blev ubehageligt. Emily lod igen blikket falde på denne pige. Hvilken race hun var, havde hun svært ved at bedømme. Alle de forskellige dufte gjorde det meget svært. Var hun bare et almindeligt menneske?
Hun førte glasset op til sine læber og smagte på det. Den søde smag af alkohol ramte hendes tunge. Det kunne hun åbenbart godt drikke, men menneskemad kunne hun ikke spise. Hvor besynderligt.

Maya tågede lidt og greb fat om kanten på baren. Hun nægtede at falde om nu, selvom hun havde drukket ekstremt. Det gjorde hun nu lidt for tit. Musikken bulrede løs, og man kunne mærke beatet i gulvet. Maya selv var ret lav, så hun kunne ikke nå gulvet. imens hun sad på barstolen. Uden de høje sko var hun kun 148 høj. Med skoene var hun cirka 157 høj.
Det havde altid plaget hende, hvorfor kunne hun ikke bare være lidt højere? Irriterende, men der var ikke så meget at gøre ved det. " Er du os alene her?" spurgte hun og strøg hendes fingre gennem hendes hår. Hun snoede sin ene finger omkring hendes lange, hvid blonde, hårtotter. Hvad lavede denne kvinde her? Måske var hun her også bare for at drikke og feste. Det kunne være hun havde det samme problem som hende. Eller det var nu ikke et alkohol problem som sådan. Hun kunne bare ikke stoppe med at drikke, hvis hun først begyndte. Det så hun ikke som noget alvorligt. Maya bed sig selv blidt i den babylyserøde læbe. Hun studerede kvinden, imens hun drak hendes farverige drink.

Emily løftede det ene øjenbryn, da pigen greb fat i kanten af baren. Enten havde hun pludselig mistet balancen, eller også var hun påvirket af store mængder alkohol. Emily var tilbøjelig til mest at tro på det sidste. Nu hun kiggede nærmere efter, var der et eller andet i pigens blik, som viste, at hun var påvirket.
Pigen snakkede igen, og Emily lyttede efter. "Ja, det er jeg", svarede hun med et smil. Det afslørede hendes hugtænder, men hun skænkede det overhovedet ikke en tanke. Drinken smagte utroligt godt, skønt Emily stadigvæk ikke anede, hvad pokker den indeholdt. Da hun sænkede glasset igen, lod hun blikket hvile på pigen med det hvide blonde hår. For at være sikker på, at pigen kunne høre hende, lænede hun sig hen imod hendes øre. "Jeg hedder Emily. Må jeg byde på en drink?", derefter lænede hun sig lidt væk igen og sendte pigen endnu et smil. Om det var klogt at byde pigen på en drink, havde hun ingen anelse om. Det lod til, at hun i forvejen havde fået rigeligt at drikke. Hvad nu hvis hun skulle til udpumpning eller noget i den stil? Og den sidste drink havde gjort udslaget? Nå, det kunne ikke være hendes problem. Pigen måtte tage sine egne beslutninger.
Hun lod hurtigt blikket glide ud på dansegulvet. Hold da op hvor var det lang tid siden hun sidst havde danset. Over 2 måneder. Den dag hun døde, havde hun faktisk været på vej til en fest, men havde aldrig nået det i tide. *Hold op med at tænke på det nu*. Emily rystede let på hovedet, som for at skubbe tankerne lidt i baggrunden. Det skulle hun ikke tænke på nu. Lige nu gik det bare ud på, at have det sjovt, og se om vampyrer blev påvirkede af alkohol. Det kunne vel betragtes som et lille eksperiment.

Maya slog blikket hen på kvinden igen, da hun talte til hende. Hun løsnede grebet, og slap kanten af baren. "Jeg tror ikke jeg ville kunne gå, hvis jeg drikker mere. Så ellers tak" sagde hun høfligt, og strøg sine fingre gennem hendes hår. Hun lagde mærke til at kvinden, ved navn Emily kiggede på de dansende personer. Måske ville hun danse? Det kunne hun tilbyde hende. Det var i hvert fald en ting hun elskede. "Jeg hedder Maya" tilføjede hun og smilede til Emily. Sikke skarpe tænder denne kvinde havde. Måske havde hun fået lavet dem? Så det lignede vampyr tænder? Maya kendte ikke til overnaturlige væsner, men det kunne være hun lærte dem at kende. på et tidspunkt. Maya lagde hendes ene hånd, hen over Emilys hånd. Hun sendte hende et spørgende blik, og kiggede ud på dansegulvet. En hentydning som man umuligt kunne misforstå. Ville hun mon danse med Maya? Det kunne da være hyggeligt. Det var også en mulighed, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Måske endda blive venner?

Emily nikkede, som tegn på hun havde forstået det. Så havde pigen altså noget fornuft i sig. "En anden gang så", sagde hun smilende og lod igen blikket glide ud på dansegulvet. Hun funderede stadigvæk over, hvilket væsen denne pige var. Måske skulle hun bare spørge hende? På den anden side ville hun nok blive lidt skræmt, hvis hun nu ikke kendte til alle de overnaturlige væsener. Hvis de bare kunne komme udenfor i den friske luft, så ville hun hurtigt kunne bedømme, hvilken race hun var.
Maya. Sikke da et sødt navn. Ud fra det indtryk Emily allerede havde fået af pigen, passede navnet fint til hende. Hun blev lidt overrasket, da hun mærkede en varm hånd over sin egen. Da hun kiggede, så hun, at det var Maya. Et smil bredte sig igen på hendes læber, da hun så det spørgende blik. Maya ville danse. Fantastisk. Emily nikkede og trak så Maya med ud på dansegulvet. Der var allerede fyldt med dansende og svedige væsener. Emily fik øje på en elver, men gav hende ikke særlig meget opmærksomhed. Lige nu skulle hun danse med Maya. Endnu et smil blev sendt til hende, inden hun begyndte at danse. Skønt det var lang tid siden, fandt hun hurtigt en rytme i dansen. Det kunne vel næppe kaldes en rigtig dans, da det mere var en hel masse bevægelser. Men sådan var det meste dans på diskoteker. Musikken var høj, men den generede hende ikke ligeså meget, som den tidligere havde gjort. Hun havde vænnet sig til den.

Det gjorde Maya glad, da Emily ville danse med hende. Måske ville de blive venner? Det kunne man vel håbe på. Maya havde heller ikke nogle venner, i denne by. Hun var næsten også lige flyttet hertil. Så det var vel forståeligt. Hun bed sig blidt i underlæben, og fulgte Emilys bevægelser. Hun kiggede sig lidt omkring, og fik øje på en usædvanlig dreng. Havde han elver øre på? Måske var det et udklædnings diskotek. Det var godt nok et sært sted. Hun havde også lagt mærke til, at folk rendte rundt med falske vampyr tænder. Der var jo ikke Halloween endnu? Det undrede hende meget. Måske skulle hun spørge Emily om hun vidste hvad der foregik? Det besluttede hun sig for at gøre. "Du Emily? Hvorfor går folk med elverøre, og hugtænder?" spurgte hun nysgerrig, og sendte hendes nye 'veninde' et sødt smil. Måske ville de blive så gode venner, at de ville ses en anden gang? Eller rettere en dag, hvor de var ædru. Det kunne nu også godt være, at Emily ikke havde drukket noget, men det kunne Maya ikke bedømme. Det var hun vidst lidt for fuld til. Maya strøg sine fingre igennem det lange hår.

Emily var godt i gang med at danse, da hun opfangede, at Maya snakkede til hende. Hun lænede sig lidt frem imod hende, og opfattede lige spørgsmålet. Det fik hende til at stoppe sine bevægelser fuldstændig. Hvad? Maya kendte ikke til den magiske verden. Det havde Emily heller ikke gjort før hendes forvandling. Det var vel ikke så underligt, at Maya så ikke kendte til det.
Selvom hun nu ikke længere havde brug for det, tog Emily en dyb indånding. Nogle vaner var svære at lægge bag sig. "Maya", sagde hun stille og tog hendes hånd. "Vi to skal lige udenfor", efter den sætning begyndte hun at bane sig vej ud af vrimlen. Det krævede både albuer og små udbrud, men til sidst slap de fri af dansegulvet, og havde mulighed for at gå det sidste stykke hen til døren. Emily åbnede døren og lukkede kort øjnene, da den friske luft ramte hende. De blev dog hurtigt åbnede igen, og Emily vendte sig om imod Maya. Skulle hun fortælle Maya det? Hun havde aldrig brudt sig om at lyve, og hvordan kunne hun forklare det her, uden at lyve? Det var ganske enkelt umuligt.
"Nu fortæller jeg dig noget, som nok vil ændre hele dit syn af verden", sagde hun en smule alvorligt. Det her måtte gøre Maya en smule urolig. Men måske havde hun drukket for meget, til at føle uroen?
"De personer derinde. Ham med ørerne, han er rent faktisk en elver. Og jeg er en vampyr", Emily slap Mayas håndled. Hun var helt klart et menneske. Det fortalte duften hende. Nu måtte hun bare vente. Ville Maya tro hun lavede sjov? Eller ville hun rent faktisk tro på hende?

Maya blev stødt til at et par mennesker på vej ud, de var sikkert utilfredse med at de maste sig igennem. Hun bed sig blidt i læben, da de kom udenfor. Hvad ville hun fortælle hende? Måske at det hele var en kæmpe joke? at diskoteket var et underligt sted til rollespillere? Der var så mange muligheder. Så mange tanker. Igen. Det var ikke normalt at tænke så meget. Hun indåndede den friske luft, og kiggede på Emily. Imens Emily talte. Hvad? Det kunne ikke passe. Maya vidste ikke om hun skulle tro hende, eller lade være? Det var bare så overvældende. Så utroligt. Kunne der leve magiske væsner? Dem man læste om i bøger, og så i film? Maya tog sig til hovedet om trykkede sig på tindingerne. Det gjorde hun generelt når hun blev forvirret eller fortvivlet. Hun satte sig ned på kantstenen, der fulgte fortovet. Hun kiggede lidt ned i den kolde jord. Emily lød oprigtig. Hun sukkede og vendte blikket op imod hende. "Mener du det? Du må ikke lyve. Taler du sandt?" sagde hun forvirret og trykkede sig blidt på tindingerne igen. Maya bed sig selv blidt i underlæben, og lukkede kort sine øjne.

Maya virkede forvirret. Det kunne Emily egentlig ikke betænke hende i. Hun måtte fremstå som en løgner, også selvom hun ikke var det. Gad vide om der var en regel, som sagde, at man ikke måtte fortælle mennesker om den overnaturlige verden? Emily havde ingen anelse, men hvis der var, så hun det egentlig ikke som et problem. Hvor skulle hun vide det fra? Ingen havde fortalt hende noget som helst? Alt det hun vidste nu, var noget hun selv havde fundet frem til.
Emily nikkede langsomt, som svar på Mayas spørgsmål. Derefter satte hun sig ned på kantstenen ved siden af Maya. "Jeg lyver ikke", sagde hun roligt. Måske var det en god idé at fortælle Maya lidt mere om det. Eller var det en dårlig idé? "Du er ikke den eneste, som ikke kender til den her verden", sagde hun i et forsøg på at muntre Maya lidt op. Hvis det da var, hvad mennesket havde brug for. "Jeg kendte heller ikke til den magiske verden, før jeg blev forvandlet". Hun kiggede kort ned i jorden, inden hun igen lod de røde øjne falde på Maya. "Og jeg er en vampyr. Det er ikke en joke", tilføjede hun hurtigt og løftede op i sin overlæbe med den ene finger. Hendes ene hugtand kom til syne. Blot endnu et tegn på, at hun altså ikke løj.

Uhyggeligt nok troede hun på Emily. Det virkede bare så syrealistisk. Hun bed sig selv blidt i underlæben, og kiggede hen på hende. Hun så hendes røde øjne, og de skarpe tænder. Maya gik lidt i chok. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Okay... Jeg tror dig" svarede hun og sukkede blidt. Måske ville hun tro at det var en drøm imorgen tidelig. Alkoholen beroligede hende en smule, men det hun havde mest lyst til var en cigaret. Det var nok ikke det smartestem, og hun skulle ikke begynde at ryge igen. Hun bed sig hårdt i underlæben, for at dulme lysten. Maya havde fortrudt, at hun var begyndt at ryge, som fjorden årig. I det mindste var hun stoppet to år efter hun begyndte. Det havde også bragt blod, sved og tåre. Hun sukkede blidt og kiggede på Emily. "Du dræber mig vel ikke nu?" spurgte hun og kiggede med store øjne.

Emily følte sig underligt lettet, da Maya sagde, at hun troede på hende. Så var der en lille chance for, at hun ikke troede, at Emily var psykisk forstyrret. Hendes ene øjenbryn fløj i vejret, da Maya snakkede videre. Dræbe hende? Hvad i al...? "Nej, jeg vil ikke dræbe dig", sagde hun og kunne ikke holde en lille latter tilbage. Det virkede lidt morsomt. Hvis hun ville dræbe hende, kunne hun sagtens have gjort det. Det ville faktisk have sparet hende fra, at fortælle det her til hende. "Og jeg har heller ikke tænkt mig at smage på dig. Det er ikke ligefrem den bedste start på et venskab", tilføjede hun smilende. Hun havde én gang før bidt en uden at dræbe vedkommende, men han havde kendt til den magiske verden i forvejen. Nej, det var ikke en god idé at bide Maya. Ikke medmindre hun ligefrem fik lov. Det regnede hun dog ikke med, ville komme til at ske. Maya virkede ret chokeret. Emily ville næsten ønske, at hun kunne hjælpe hende på en eller anden måde, men hvordan skulle hun gøre det? Hvad hvis hendes beroligende ord, havde den modsatte effekt på Maya? Så ville hun bare gøre alting værre, og det var hun slet ikke interesseret i.
"Hør lige her, Maya..", sagde hun lavmælt. "Bare vær dig selv. Jeg bider ikke hovedet af dig", hun sendte hende et lille sødt smil, uden tænder. Det virkede som en dum idé ligefrem at skilte med, at hun var vampyr.

Maya lo let af sig selv, det kunne hun have sagt sig selv. Emily ville sikkert bare have suget hende tom for blod, for længst hvis det var planen. Hun bed sig selv blidt i underlæben, og kiggede på Emily. "Du god nok Emily, dig kan jeg godt lide" sagde hun med et smil, og lagde hendes hoved på Emilys skulder. Underligt nok var vampyr pigen, den eneste Maya havde mødt indtil videre. Eller nærmere den der var mest normal i hovedet. Hun undrede sig lidt over hvordan hun ville kunne komme hjem senere. Hun lukkede kort øjnene, "Så du kan forvandle andre til vampyrer?" spurgte hun nysgerrig og åbnede så øjnene igen. Det måtte være en speciel kraft at have den kraft, denne vampyr nu besad. Hun bed sig selv blidt i underlæben, det gjorde hun generelt når hun spekulerede over et eller andet. Hvilket var tit. Hendes hoved burde tømmes for tanker. Bare for engang skyld.

Emily kunne ikke lade være med at smile, da Maya sagde at hun var god nok. Sådan noget var altid rart at høre. Dengang hun stadigvæk havde været et menneske, havde hun haft en hel masse venner. Hun var faktisk nærmest svømmet i dem. Her havde hun ingen. Hun havde mødt et par væsener, men ikke nogen som ligefrem var hendes venner. Ikke endnu i hvert fald. Maya var nærmest det tætteste hun kom på en ven. Og hende havde hun lige mødt. Plus hun var et menneske. Hvor ironisk. Hun kunne ikke lade være med at være lidt stolt af sig selv. Hun kunne beherske sig. Det var hun blevet bedre og bedre til. De sidste par gange hun havde drukket af sine ofre, havde hun nået at trække sig tilbage, inden de døde. Lidt stolt havde hun vel lov at være.
Maya havde lagt sit hoved på Emilys skulder, og det havde hun faktisk ikke noget imod. Det var underligt rart. Hendes spørgsmål kom dog lidt bag på Emily. Forvandle andre? Det havde hun slet ikke tænkt på. Åh nej... Hvad nu hvis hun ved et uheld havde forvandlet en del af de mennesker hun drak fra? Hvordan forvandlede man egentlig mennesker til vampyrer?
Hun lukkede kort øjnene, og tænkte tilbage på sin egen forvandling. Noget klæbrigt var gledet ned igennem halsen på hende. Blod. Man skulle give dem blod. Det havde hun ikke gjort. Det var som om en byrde blev løftet fra hendes skuldre. "Eh... Det går jeg ud fra", sagde hun lidt tøvende. Ingen havde fortalt hende noget om det her. Hvor skulle hun vide det fra?

Maya lo blidt for sig selv, Emily kunne ikke have været vampyr længe. Sådan virkede det i hvert fald bare. Hun virkede så ung, og uviden. Det var der vel også plads til. Hm.. Sov vampyrer mon? Det kunne da være ret så fantastisk hvis de gjorde. Hun bed sig selv blidt i læben, og tænkte over hendes spørgsmål, men hun ville ikke spørge da hun havde spurgt nok nu. " Okay" svarede hun og lukkede kort øjnene igen. Hun var ved at være en smule træt, men det var jo forståeligt. Hun havde drukket sig selv halvt ihjel, og danset hele aftenen. Selvom klokken ikke var så mange endnu. Hun åbnede øjnene igen, så hun ikke faldt i søvn, derefter gabte hun blidt og flyttede hovedet fra Emilys skulder. "Nå... Emily? Vil du overnatte hos mig i nat?" spurgte hun med et smil. Selvom de kun lige havde mødt hinanden, kunne det være rart hvis hun ville blive ved hende i løbet af natten. Hun sukkede let inden hun sagde; " Det er selvfølgelig i orden, hvis ikke du har lyst". Det mente hun, at det var vær at vide. Hun bed sig selv blidt i underlæben, og kiggede lidt ned i jorden. Hun var en smule svimmel, og tog sig til tindingerne.

Emily faldt lidt ind i sine egne tanker, da der blev stille. Musikken fra diskoteket kunne stadigvæk høres i baggrunden. En vedvarende rytmisk dunken. Emily havde hørt, at musikken blev ved lige til daggry. Hun havde ikke selv oplevet det, men det lød nu meget sandsynligt. Det her diskotek virkede som et sted, hvor der virkelig bare var knald på hele tiden. Hendes tanker skiftede spor. Hvor var hendes drink blevet af? Havde hun ladet den stå inde på bordet?
Det var ligemeget. Et enkelt 'Okay' fra Maya, rev hende ud af tankerne, som bare syntes at blive mere og mere underlige.
Da Maya flyttede sit hoved fra hendes skulder, kiggede hun over på hende med et lille smil. Maya virkede træt. Det var vel også forståeligt med al den alkohol hun havde drukket. Emily lo blidt, da Maya var færdig med at tale. Hvor sødt. "Jeg sover ikke om natten, Maya", sagde hun roligt. "Kun om dagen. Men jeg vil da gerne med dig hjem", hun sendte Maya et lille smil og rejste sig op. "Du burde nok tage hjem nu", sagde hun stille og rakte en hånd ned imod Maya, så hun kunne tage den. "Du viser vej".

Maya tog fat i Emilys hånd, og fik rejst sig op. Hendes hænder var dejligt...afkølende. Den virkede behagelig. Maya bed fat i sin egen læbe, og kiggede på Emily igen. "Tak. Det skal jeg nok" svarede hun og smilede derefter sødt til hende. Hun førte Emily hen af fortovet. Hm.. Hvilken vej? Det stod ikke klart i hendes fordrukne hoved. Højre eller venstre. Det måtte hun vide. Hun ville gætte på venstre... Men højre var også tiltalende. En beslutning hun var nød til at træffe. Venstre. De skulle til venstre. Hun hev Emily med til venstre så der ikke blev nogle problemer. "Er det ikke trist at sove om dagen?" spurgte Maya og smilede til hende. Efter en aften med Emily, var hun allerede gladere. Det med at møde et person, man kunne tale med var vidunderligt.


//Tænkte på om vi skal oprette et nyt, i Mayas lejlighed?^^