Hvem er du? - Eliot

Tid: 15:00
Vejr: Regn.
Omgivelser: Skoven.

Arwen havde besluttede sig for at gå en tur i skoven idag, bare for at komme væk fra byen og alle dens larm og omgivelser, hun vadede i den tætte skov, med lette skidt, hun havde tage et par varme sko på og en varm trøje, hun havde også taget hendes regnjakke på, da der regnede en smule.
Hun elskede at gå i en skov når der regnede eller rettelse, hun elskede at være udenfor når der regnede, det var så afslappen og beroligende, bare det at mærke regne med ens ansigt, det var så dejligt, det var derfor hun ikke havde noget hætte over sig, hun var ikke så sippe som andre piger, hun var ligeglad med at hendes hår blev vådt, det tørte jo igen, så hvad var problemet, hun rystede på hovedet ved tanke med et smil på læberne.

Den smukke lyd af regnen der ramte skovbunden var helt vidunderlig, det var sikkert grunden til at Eliot havde valgt at slå sig ned ved foden af et træ tilfældigt på en dejlig dag, han havde faktisk siddet her et godt stykke tid, hvilket nok var grunden til at han var temmelig våd all over. Men det generede ham ikke, han elskede skoven, naturen og regnen, bare endnu en af det fascinerende ting ved denne verden. Vand fra himlen. Han havde aldrig helt forstået princippet med skyer, dampe, og alt det, men det var stadig fascinerende. Han lod stille blikket glide rundt mellem træerne og glippede kort med øjnene da en regndråbe ramte ham på kindbenet.
Han havde meget at tænke over, byen var ikke et sted han havde lyst til at gå hen for tiden, derfor var skoven hvor han blev, han satte stor pris på at han endelig var færdig med at ordne sin hytte som han selv havde bygget her i skoven. Hvis han havde været tvunget til at finde en lejlighed inde i byen eller noget i den stil vidste han ikke hvor længe han ville have været blevet her. Hans hytte, naturen og især skoven bestød næsten alt for ham, der var selvfølgelig lige hans bedste ven, som helt sikkert betød mere end nogen nogensinde ville kunne forstå, bare fordi Eliot var en fyr med følelser, men følelser der af og til kom i klemme for hvad han ellers lavede i sin hver dag. - Han lod blikket glide lidt ned mod sine sko men smilede så bare en smule skævt og fumlede sig tættere med sine hænder mod sin sko for at bundet sit snørrebånd, som af en eller anden mærkelig grund var gået op. Det var da altid noget han opdagede så han ikke senere når han engang rejste sig ville vælte i det. Han rettede sig så bare op igen og lod blikket glide rundt, men det stoppede dog på en skikkelse som kom gående lidt væk. Han lagde hovedte en anelse på skrå men sad så ellers bare med blikket mod.. hende. Herfra syntes han at det var en pige/kvinde. han rejste sig så bare langsomt fra jorden og børstede sin gump fri fra jord og.. evt. andre ting der kunne have været i skovbunden. Han gad ikke blive siddende på jorden hvis der gik et muligt selvskab rundt i skoven som måske evt. ville have lyst til at hænge lidt ud, ellers så kunne han jo altid sætte sig tilbage hvis det ikke var tilfældet, det var hvert fald forsøget vær. Eliot gik så bare stille afsted mod pigen mens han lyttede til skovens lyde. Lyde han elskede mere end noget andet.

Hun stoppede kort op og bøjede hovedet bagover for at mærke regnen mod sit ansigt, hun lukked hendes øjne kort i for at nyde det, hun bøjede hovedet forover igen, hun åbnede sine øjne igen og kiggede rundt, det var virkelig smuk skoven, hun havde aldrig set en så smuk som denne, en smil gled over hendes læber igen, hun kiggede kort rundt igen, hun så et okay stort træ, hun gik hen mod det med bløde skridt, hun lod sin hånd hvile på træets stamme, hun gik rundt om træet og lod sin hånd glide lang stammen, træets stamme var fugtigt, det føltes dejligt under hendes hånd, hun lænente sin ryg op af træet og gled langsomt, ned mod den våde og fugtigt jord, hun hvilede sit hoved mod træet og lukke sine øjne i, hun åbnede dem kort tid efter og så en skikkelse der var på vej hen mod hende, hun forholdt sig rolig og kiggede bare på skikkelsen.