A lovely day for a walk

S: Parken
O: Mennesker og væsner der hygger sig i parken
V: Dejligt lunt en dejlig forårsdag
T: 15.00

Det var en dejlig varm lun dag, lige til at være i parken på, efter at man havde spillet guitar en hel dag, fra kl 9.00 til 14.00 da bevægede der en lille skikkelse af en køn dreng ind i parken med en guitar på ryggen og en taske på skulderen, det var Dimitris, et smil på hans læber og et glad jeg, han vidste at han skulle finde ud af byen en dag, så han kunne ligeså godt begynde nu, da der var tid, han skulle jo blot ind og købe mad til denne uge senere, han så sig stille rundt og slog sig ned på en bænk, han fik stilt guitaren ved sin side, og satte sig ned, han sad først i noget tid og nød det dejlige verj at han ikke kunne lade hver med at tænke over hvor dejligt det var denne dag, han kom i tanke om sin mor og tænkte om hun ville havde synes det var en perfekt dag til at solbade sig, hun elskede solen og det Dimitris også, men dog holdte han sig sommetider i skyggen da det skar ham i øjnene og han ingen solbriller havde inu, han så sig omkring med blikket på alle disse forskellige væsner og mennesker, de hyggede sig alle sammen med sin familien, men Dimitris sad blot alene.
Dimitris kom i tanke om noget han kunne gøre, han kunne tegne dem, som han altid plegede og gøre, han fik taget sin taske og fandt en block frem og en blyant, han fandt et sødt par, kærlighed romantik, han begyndte stille og tegne det dejlige kærestepar, han var faktisk helt facineret af det, men dog vidste han at det kunne sælges billederne, men han ville ikke, han vidste ikke hvorfor men han havde nok bare fået følsen for billederne han havde tegnet. Han sukkede lavt og fik tanken om at han skulle tage og finde nogle og møde her i byen, selvom det var veldig svært og finde nogle og snakke med når mange ikke var så snaksaglige hvad han havde set indtil nu, men det var sikkert fordi han ikke havde fundet ud af det helt rette sted inu.
Dimitris grinede lavt og smilet kom frem på hans læber igen, hans blyant bevægede sig i små bidder hvor der stille kom to ansigter frem og derefter håret på kæresteparet. Han smilede skævt og synes det var veldig pænt det han havde fået tegnet frem indtil nu. En gang imellem kom hans blik op igen for lige at se på kæresteparet for at få dem ordenligt tegnet og derefter ned på papiret igen. De var fantastiske modeller.

Endnu en dag hvor vejret var godt, og selvfølgelig var Salvidor uden for. Det varmende sol som skinnede så højt og dejligt på himlen, havde lokket ham udenfor. Og trods han i forvejen havde fået taget en helvedes masse billeder, havde han alligevel taget sit kamera med. Han havde i dag begivet sig ud i parken. Han kom gående ned langs stien, og da han kom til søen slog han sig ned på en bænk tæt på søen.
Han havde det på fornemmelsen han kunne få nogle gode billeder der, samtidig med han kunne få tjekket parken ud. der havde endnu ikke været, selvom han nød at være udenfor. Og han elskede at tage billeder, så det var jo helt perfekt.
Det han elskede ved at tage billeder var at han ikke behøvede at lægge så meget mærke til sine omgivelser. Når han tog billeder kunne han få tænkt sien tanker igennem, ligesom når man var i bad. Det var ikke så tit der var nogle der kom og afbrød Salvidor når han tog billeder. Så var den som regel fordi de ville bede ham om ikke at tage billeder af dem, eller for at han skulle slette nogle billeder. Ellers kunne for det meste sidde alene og tage billeder. Det samme når han tegnede. Han tanker lige nu gik omkring alle de nye ting han havde oplevet her på det seneste. Cam og hans dæmon halløj, hende den smukke fra skoven, Giselle. Mest det med Cam. Han kunne stadig ikke helt forstå det. Alt det var så.. Forkert og Salvidor kunne ikke forstå det.
Han rystede kort på hovedet, for ligesom at komme tilbage til virkeligheden, og lod blikket glide ned over søen, hvor han så et par ænder komme svømmende. Et lille smil gled over han læber. Ænder var søde. Han tog kameraet op til hovedet og tog et par billeder af dem. Derefter tog han kameraet ned igen, og gik ind for at se på billederne. Det blev nogle gode. Han så dig lidt om igen.
Himlen var stort set skyfri, og Salvidor havde de ganske godt. Det var en god dag, og han havde et tilfreds smil på læberne. Han tog endnu et billede, men denne gang af hele søen. Han kunne måske bruge nogle af billederne til lave tegninger efter. Eller malerier. Han havde flere gange overvejet at skulle gøre en lille forretning ud af, at han kunne tegne, eller det at han var god til at tage billeder, og glad for det også.

Et lettere sæt kom op i Dimitris, da han så at kæreste parret så over på ham, men dog kom kun damen over og spurgte "Hvad er det du laver" Dimitris så op på hende og tænkte lidt han skulle blot sige sandheden og det gjorde han så "Jeg tegner jer, da jeg synes det var det perfekte billed" Sagde han så med en blid stemme og det søde smil på læberne, damen ville se billedet og han vidste det, det var faktisk færdigt og hun kunne lide det, "Kan jeg få det hvis det kan lade sig gøre, da det er jo mig og min kæreste?" Spurgte hun om, men dog Dimitris var jo ikke vild med at sælge sine billeder, men da damen elskede sin kæreste meget højt vidste han at det ville komme til at betyde noget for dem også.
"Jo" Sagde han med en blid stemme igen og gav hende billedet, hun var veldig glad for det og gav Dimitris en 50.- Dimitris blev helt overrasket over at hun gav ham penge for det, men måske syntes hun det ville være bedre og betale for det da det var hans værk, et sødt smil kom frem på læberne igen og hun forsvandt over til kæresten, sommetider kom Dimitris blot til at savne en som elskede ham som den han var, men der ville nok komme en, men nok om lang tid med sådan en som Dimitris ville det sku gå alt for galt lige for tiden.
Dimitris så sig stille omkring igen for at finde en som han kunne tegne, og der med et, så han en dreng eller mere ung mand, hvis man skulle tage det fra udseenedt eller bare en teenager. Han vidste det ikke, men kameraet så han det var som om denne unge mand tog billeder, han blev helt fasineret over at nogle andre i denne by havde de nogenlunde samme interreser med kunst af bare naturlig kunst som med billeder fra et kamera. Hans smil blev mere stort og sødt, og med et begyndte han og tegne denne unge mand, sommetider kom hans blik lige op for at se på den unge mand igen for at få et godt glimt af ham for at få det tegnet ned, han synes faktisk han ikke så så værst ud af en ung mand og være, men dog vidste han denne mand nok ikke ville opdage Dimitris og han ville nok heller ikke være så glad for at han tegnede ham, men han tegnede ham aligevel. Men han accepterede hvis folk ikke ville havde han skulle tegne dem, han var helt cool med det, men sommetider også lidt trist over det, men hans blik var nede på papiret tankerne fløj omkring i hans hoved mens han engang imellem kiggede op igen på den unge mand.
Billedet var næsten tegnet færdigt og han var veldig glad for at det var perfekt, at det var personligt at der var noget mystisk over det som man ikke kunne fortælle, men at dette billed var som om tankerne var inde i det, at Dimitris tanker var inde i billedet han var helt sådan "Wow" Men stadig han vidste at et billed ikke kunne blive levende, sådan var det jo nogle gange.

Der bliver fyret et par billeder af nu og da, mest af skoven der var bag søen sammen med søen. Det blev nogle ret fede billeder, mente Salvidor selv, men alle har jo ikke lige ens mening. Af en eller anden grund kunne Salvidor ikke rigtig koncentrere sig om at tage billederne, så han sag for det meste bare med kameraet i sit skød, og så sig lidt omkring. Han havde det af en eller andne grund som om nogle holdte øje med ham. Hans ellers så glatte og fine pande blev rynket en lille smule, mens de grønne øjne så lidt søgende omkring. Da han ikke lige kunne få øje på nogle der så på ham, lod han blikket glide over mod søen igen, og rettede sit pande ud. Det lille smil gled over hans læber igen da ænderne var kommet op på land. De rappede lidt nu og da, og Salvidor tog et billede mere af dem.
Derefter lod han kameraet ligge på hans skød igen, og strakte sig så lidt. Han blev egentlig ret træt af bare og sidde der. Han så sig lidt om igen, og rejste sig så, med kameraet hænge ned om sin hals. Han begyndte at gå tilbage på stien, og lod blikket ramme en dreng som så på ham. Han havde det nemlig igen som om nogen så på ham, så derfor så han sig om igen. Af en eller anden grund rødmende han lidt over, at fyren så på ham, og derfor slog han blikket ned, mens han gik.
Det øjeblik Salvidor havde så på fyren så han, at fyren havde en blok i sit skød, og det vækkede alligevel hans nysgerrighed, så da han havde tage sig en smule sammen, så ham op på fyren igen. Han så ikke særlig høj ud, og det skulle komme fra en der var 1.61 høj. Tanken fik Salvidor til at smile en lille smule. Han stoppede op da han var kommet hen til fyren " Hej.. " Sagde han lidt genert og så på blokken " Hvad tegner du? " Spurgte han oprigtig nysgerrig. Han havde hænderne genert trukket op i ærmerne på den lette sommer jakke. Et let genert smil var på hans læber.

Dimitris havde færdig gjord tegningen og med et da han hørte et hej, kom der et lettere lille sæt i ham, han kiggede stille op på den unge mand. Dimitris smilede sødt til denne unge mand, han vidste ikke hvem det var men man kunne vel sige hej "Hey" Sagde han med et sødt smil, mens han hørte hvad han spurgte om "Hehe, jaaeh det gad du godt og vide hva? Ej, jeg blev fasineret af dig så jeg har tegnet dig" Sagde han med en blid stemme og smilet var stadig på hans læber, han vidste ikke hvad denne unge mand ville sige til det, men dog skulle man jo bare sige det lige ud istedet for at lyve over for folk og det var så det Dimitris gjorde han var ikke en som fortalte en hvisløgn med om tøjet passede til en, så ville han nok sige -Jeg er ærlig så jeg siger blot min mening sorry, men det passer ikke- Ca. like that ville han sige det, men med en dejlig tonelege, da man nemt kunne høre hans humør på tonelegen da det var det som var meningen ved ham for smilet vidste blot han var glad og smilede meget, men dog vidste han ikke om andre havde det på den måde også.
Det var nok bare Dimitris, han fandt ud af at han havde faldt lidt i staver i noget tid og med et sæt rystede han hovedt og så op igen "Sæt dig ned så vi kan snakke hvis du vil altså?" Sagde han ren og skær underligt men dog var det vel for at snakke lidt med denne unge mand, han var vel bare sådan at han ville snakke med mange fremmede mennesker og væsner, men sådan var Dimitris han var åben og altid sådan eij kom nu sæt dig ned, så vi kan snakke, men ja han var en god dreng.

Salvidor vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv. Ikke helt, i hvert fald. Han pillede lidt ved sine ærmer, mens han skiftevis så lidt på fyren, og jorden. Han kunne ikke helt forstå hvorfor han blev så genert lige nu. Jo vel var fyren flot, faktisk ret lækker. Men altså.. Det kunne da ikke betyde så meget? Da fyren sagde noget igen trak han først på skulderne, da han spurgte om Salvidor om han godt gade vide det, men da han så sagde at han var belvet facineret af ham, rødmede han lidt igen. Kort sank han, og alod blikket glide op på fyren igen " Nårh.. Tak.. Tror jeg nok ¤ sagde han lavt. Det var lidt mærkeligt oo
Solen varmede Salvidors ryg en smule, som han stod der med ryggen til den. Det var ret dejligt, syntes han. han smilede lidt ved tanken om den dejlig varme ryg han havde. Da fyren sagde noget endnu en gang, løftede ham hovedet og nikkede lidt, indne han forsigtigt og stilel satte sig på bænken ved siden af fyren.
Venlighed og generthed, var nogle af de ting Salvidor havde meget af. På en måde kunne han ikke rigtig få sig selv til at sige nej, til at sætte sig ved ham, så derfor satte han sig ved siden af fyre. Han tænkte lidt " Uhm.. jeg hedder Salvidor, men bare kaldt mig Sal " Sagde han stille og med et lidt genert smil, og så lidt på fyren.

Dimitris så dog lidt undrene på denne unge mand, han virkede ikke ligefrem til at synes det var rart, men noget andet, som mere underligt? Han vidste det jo ikke, men bare han synes det var okay var han vel glad. Et sødt smil var på hans læber igen da han fik den unge mands navn Salvidor, eller Sal, som han hellere ville havde han skulle kalde ham.
Dimitris så dog op på himlen og sagde "Navnet er Dimitris" Han havde et smil på læben, men han blot kiggede op på himlen han vidste ikke hvorfor, men den var smuk næsten helt uden skyer, det var jo altid noget, og godt i det mindste også.
Han var veldig glad for at det var solskinsverj, men dog skulle han også nå massere og ting her idag. "Det er en smuk himmel idag" Sagde han blot helt roligt, mens hans blik kom over på Sal igen, og smilede til ham. "Såh du kan godt lide og tage billeder?" Spurgte han da efter noget tid, da han ikke vidste hvad denne Sal tænkte om ham, men der kunne væl ikke gå noget galt, med mindre han fornærmede ham som han nok aldrig kunne finde på med nogle, det var det typiske ved ham, han var ikke den som fornærmede folk, han var mere sød og blid, det var jo altid noget, men hvem var denne Sal i det hele taget? Dimitris kunne jo ikke mærke nogle racer af væsner eller om det blot var et menneske, han vidste det jo ikke, han havde aldrig kunne den evne men han var nu glad for at han bare kunne gætte sig til det, hvis det skulle være. Sådan var Dimitris han elskede og gætte folks race eller bare prøve og gætte noget, eller noget andet, af en art som at lege gamle lege som fangeleg, eller mørkegemme, eller dåseskjuld. Han var lidt af et legebarn når det kom til stykket, han var nu meget frisk af en på 100 år at være! Men var alle væsner ikke næsten det, han grinede lidt af sine egne tanker, da han vidste at det var underligt og falde ind i sine egne tanker "Sorry, grinte bare lidt af mine tanker" sagde han blidt bagefter, mens han stadig havde det dejlige smil på læben.

Solen skinnede stadig på himlen, og det var stadig en smule varmt at side i solen, og det syntes Salvidor var ret skønt. At være ude var noget af det bedste Salvidor faktisk vidste!
Han gentog lavt og kort navnet for sig selv ¤Dimitris... ¤ Kom det bare meget lavt og til ham selv fra han læber. Han nikkede for ligesom at understrege at han havde forstået. Ikke at der var så meget at forstå, men det var nu bare sårn Salvidor var. Da denne Dimitris kommenterede himlen, lod Salvidor blikket glide op på den, og et lille smil gled over hans læber " Jear.. Den er ret så flot " Svarede han roligt og lod blikket glide lidt hen på Dimitris.
Da Dimitris spurgte ind til om Salvidor kunne li og tage billeder, så Salvidor kort ned på sit kamera og nikkede lidt smilende " Ja.. det kan jeg godt " sagde han roligt, og tænkte lidt på de billeder han lige havde fået taget. Han var glad for han havde bestemt sig for at han ville gå ud og gå en tur, og tage billeder, for det var altså blevet nogle ret gode billeder.
Da der kom et grin ud fra Dimitris læber, blev Salvidor lidt forvirret, da han trode det var ham, Dimitris grinede af. Da han for forklarede af det var hans tanker han grinede af, slappede Salvidor lidt mere ham. Han nikkede kort og så lidt rundt igen.

Dimitris fik et lettere nøs da det var han havde fået et lille blomsterblad over sin næse, da det kom i hans næse var det som om man havde en allergi for polmen eller sådan noget, men det havde han heldig hvis ikke, da det kunne være meget fuck op hvis det var, men det havde han ikke.
Dimitris fik taget sit blik normalt igen så han kunne se rundt igen, så han ikke blot så på himlen længere, han var like i en lille tanke der, men det forsvant, han så på det lille blomster blad som fløg væk det var rødt? Han så sig lidt rundt og så et træ med røde blomster på, det måtte vel være et træ som var ved og blomstre, sådan gøre sig klar til at der ville komme nogle bær eller æbler eller andre ting på det, det var veldig flot, og især når vinden tog fadt i blomster bladene så de fløg væk så det veldig flot ud helt japansk agtigt ud.
Dimitris så over på Sal, og smilede sødt hvor han derefter fik sit blik ændret igen hvor han så ned i jorden, han lagde mærke til de små myger han lagde mærke til meget, men hvad var det egentlig der gjorde at de egentlig ikke ligefrem snakkede, Dimitris vidste ikke hvad han skulle sige, og han vidste at han skulle nå at få købt ind også, men dog vidste han bare ikke hvad han skulle gøre, han var godt forvirret over det, det var som et lille awkavet øjeblik hvor man ikke vidste hvad man skulle sige og stilhedens magt kom over en, det var vel sådan Dimitris havde det lige nu "Har du det nogle gange når du er sammen med nogle og man bare ikke kan finde på noget og sige og så at stilheden kommer over en?" Spurgte han Sal om, og grinede lidt af det, da han synes det var noget underligt og spørge om, men han var vel bare lidt mærkelig i det nogle gange, det var der vel plads til hos alle, alle var mærkelige på hver deres måde. Sådan var der mange som sagde det og det var jo faktisk rigtigt nok, det var faktisk lidt sjovt og tænke over at man var mærkelig på hver deres måde, men det var man vel bare, da alle er forskellige, ingen er ens, nogle kan havde noget som macher hinanden eller man er lidt alla det samme, men man vil aldrig kunne finde en som ligner en på en prik, det kunne være underligt men det var ikke ligefrem der hen Dimitris tanker skulle hen.